Når tiden indhenter en

Caelon

Caelon

Alkymist og healer

Kaotisk Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 574 år

Højde / 184 cm

Helli 12.09.2020 20:31
Det var lidt ubehageligt, for selvom Caelon ikke kunne se eller decideret mærke hvad det var Ecaeriss gjorde, så kunne han stadig mærke at noget skete. Han stolede dog nok på helbrederen foran ham, at han ikke havde planer om at sætte spørgsmålstegn ved det. Det værste hun kunne gøre, var at gøre noget der fik ham dræbt hurtigere, og helt ærligt, så var der næppe en pointe i det. Han ville dø helt automatisk uden hjælp fra andre.

”Et par dage?” han hævede et øjenrbyn da hun stillede et så absurd spørgsmål. Han havde aldrig rigtig været glad for at bevæge sig langt væk fra Elverly, så det her var allerede at strække den, især fordi han kunne teleporte sig selv. Det ville dog nok tage lidt hårdt på kroppen hvis han skulle gøre det. Men at sove her? Ikke i nærheden af varmt nok for den kuldskær elver.
”Vil det ikke være nemmere, hvis jeg bare tager turen hver dag,” sagde han derfor, det gav mere mening i hans hoved. Hans krop kunne dårlig ødelægges mere i forvejen.

Hans øjne blev dog lidt smallere, selvom han ikke sagde noget til hendes teori om at det var flere forskellige sygdomme. Det var jo en mulighed. Han var dog også stadig i gang med at overveje hvilke muligheder der havde været for at hans mor kunne have haft en bagside af sin helbredelsesevne. Det ville dog give mening, hvis hun ikke kunne helbrede, men blot tage... hvad end hun helbredte. Så meget for at være en mirakel healer
Ecaeriss Laeymiel

Ecaeriss Laeymiel

Helbrederske

Neutral Ond

Race / Skovelver

Lokation / Medanien

Alder / 991 år

Højde / 187 cm

Alianne_ 12.09.2020 20:48
"Ah, ja, jo," stammede Ecaeriss lidt pinligt berørt. "Jeg havde glemt din evne, Caelon."
Det var ret pinligt for en så gammel elver, og for en elver i det hele taget. Måske var der noget om, at hun kom til at tænke lidt mere afsporet fra det elviske mønster, når hun boede hernede. Måske havde hendes sind bare ikke haft behov for at huske på de magiske evner en gammel ven, hun nok aldrig havde troet, hun skulle se igen, havde. 

"Det er nemmest, du bare tager turen frem og tilbage," bekræftede hun - hun havde alligevel ikke plads til en til, medmindre de ville ligge side og side inde på hendes sovekammer, og det var hun ikke sikker på, nogen af dem ville være særligt komfortable med.
I sin uvidenhed havde hun tænkt, at han havde rejst hertil, og sikkert havde oppakning med. Det havde de fleste, der søgte hendes hjælp, og ellers havde de et dyr, der kunne bære dem til den nærmeste landsby, der havde en kro. 
"Du kan måske forhøre dig hos nogle af de ældre, om de kan huske din mors evne," foreslog hun forsigtigt. Det var trods alt et følsomt emne. "Jo mere vi ved, des bedre kan vi handle på det."
Caelon

Caelon

Alkymist og healer

Kaotisk Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 574 år

Højde / 184 cm

Helli 13.09.2020 15:59
Det var ikke rigtig fordi mange fik lov til at se hans evne i aktion. Ofte teleporterede han sig trods alt bare fra sin hytte og ud hvor han vidste han skulle samle planter ind, og dermed så folk ham ikke rigtig. Han havde aldrig været en fan af gangbroerne i Elverly til at starte med. Det var i hvert fald en praktisk evne for en der ikke kunne holde ud at rejse, uanset hvor korte distancerne måtte være.

Han nikkede derfor også bekræftende, enig i det. Hvis det gik helt galt, så ville han trods alt alligevel blot strande et af stederne, og det var jo ikke som om at han ville kradse af fra den ene dag til den anden, så Ecaeriss ville nok ikke være så bekymret igen. Caelon var langt fra vant til at nogen i det hele taget bekymrede sig om ham mere.
”Det lyder som den bedste mulighed for nu,” indrømmede han nikkende, selvom han egentlig ikke var meget for at rode i hans mors minde. Det var dog en potentiel ledetråd, selvom han lidt håbede på at det ikke var hvad der var sket. Om ikke andet måtte han tage en runde i helbredelseshuset og derefter biblioteket. Nogle af stederne måtte have nogle informationer om hans mor, eller evner der ikke kun helbrede fuldkomment. ”Hvis du har behov for at vide hvad jeg bruger i min medicin, så kan jeg også give dig en liste,” tilføjede han eftertænksomt. Eller en flaske med indholdet, selvom hun nok blot ville syntes at det var en ret klam konsistens han havde fået frembrygget. 
Ecaeriss Laeymiel

Ecaeriss Laeymiel

Helbrederske

Neutral Ond

Race / Skovelver

Lokation / Medanien

Alder / 991 år

Højde / 187 cm

Alianne_ 17.09.2020 20:34
"Det ville være nyttigt,"  svarede hun - nok egentlig mest af høflighed. 
Sandheden var, at Ecaeriss stolede så meget på sin magi til at løse sine problemer, at hun kun havde en basisevne inden for den mere plantebaserede lægevidenskab. Jo, hun kunne da skelne planterne i skoven og hun vidste, hvad der kvikkede op, sløvede eller bare generelt kunne spises. Men det betød ikke, at hun var god til at blande miksturer eller på nogen måde kunne opfinde nogen selv. 
Nogle af de tørrede planter, der hang i hytten var udelukkende for at give patienter og pårørende et indtryk af, at hun var kompetent - det var det de forventede at se i et healerhus. Hun havde endda tilegnet sig en sær skik med at hænge et bundt hønsefødder uden for døren. Det var tydeligvis noget overtro, mennesker gik utroligt meget op i, men det havde bragt hende flere kunder, da hun først havde hængt dem op.

"Det er vist, hvad jeg kan lægge for nu," sagde hun og trak sin bevidsthed helt tilbage til rummet og Caelon også. Det overskydende tjære lod hun dryppe ned i en tom skål på bordet, og hendes øjne vendte tilbage til deres normale udseende. "Jeg vil gerne se dig om aller højest tre dage igen, så jeg kan følge udviklingen."
Aller helst ville hun gerne holde daglig observation med ham, men han havde sikkert et liv, der også kaldte, og med udsigten til at dø snart, ville hun forstå, hvis han prioriterede sin egen glæde over den minimale ekstra bid information, de ville få ud af daglige besøg.
Caelon

Caelon

Alkymist og healer

Kaotisk Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 574 år

Højde / 184 cm

Helli 20.09.2020 21:00
Caelon var aldrig blevet givet de naturlige gaver indenfor helbredelse, og jo mere han lænede sig op af alkymien, jo mere stolede han egentlig også mest på hvad naturen kunne give ham, i stedet for magi. Magi var en underlig størrelse og ofte uforklarlig. Især hvis Ecaeriss havde ret i at hans mors evne havde haft en bagside, så ville han i hvert fald være glad for at han ikke havde arvet den evne, for så havde han nok kun gjort det værre for sig selv.

Da hun trak sig væk, tog sin taske op til sig og rodede lidt i den. Tingene havde raslet rundt da han teleporterede sig rundt, så et par af flaskerne kom også til syne. Den mest mærkværdige var nok den ene flaske med noget tykflydende sort stof. Ikke noget der ville være nemt at lave med almen elverviden. Det ville dog også kræve at hun kiggede med.
Listen han havde forberedt på foran fandt han dog endelig, og tog op, som han kiggede mod hende, og de krav hun stillede til ham. ”Allerhøjst tre dage er ikke umuligt,” indrømmede han, og holdt sedlen mod hende. ”Noget tidspunkt der er bedre end andre?” Ellers kunne hun risikere at han bare kom dumpende når han mente det passede, og nogle gange blev hans arbejdstider en anelse skæve. Mest af alt fordi han arbejdede indtil noget var færdigt, han blev vildt træt, og få gange til han kollapsede. Så meget af en normal hverdag havde han heller ikke mere. 
Ecaeriss Laeymiel

Ecaeriss Laeymiel

Helbrederske

Neutral Ond

Race / Skovelver

Lokation / Medanien

Alder / 991 år

Højde / 187 cm

Alianne_ 23.09.2020 20:47
Ecaeriss tog imod sedlen og lod blikket løbe ned over ingredienserne. Omtrent halvdelen vidste hun hvad var. Så lagde sedlen fra sig på køkkenbordet med hvad hun håbede var et kropssprog der sagde, at hun ville se på det senere og ikke bare få den væk inden for en time af Caelons afgang.
"Jeg er her de fleste dage, det meste af dagen," svarede hun og slog ud med armene mod de beskedne omgivelser. "Somme tider går jeg en tur i skoven, men for at være ærlig følger min døgnrytme lidt de patienter, jeg får ind. Så hvad end, der passer dig. Jeg står dog ikke tidligt op om morgenen."

Hvordan hun fik dagene til at gå så hurtigt, anede Ecaeriss faktisk ikke. Hun sad som regel med en bog til langt ud på natten - ofte en, hun havde læst en del gange allerede, fordi boghandlere desværre var sjældne midt i skoven - og så stod hun lige så sent op om morgenen. Hyggede lidt i haven. Smed lidt tjære på facaden, så den holdt sig frisk og beskyttet mod vind og vejr. Gik en sjælden gang en tur til landsbyen efter ting. Patienterne kom på alle mulige tidspunkter, så de blev passet ind, når de kom - hvis de kunne betale selvfølgelig. På den måde gik dagene hurtigere, end Ecaeriss nåede at se dem svæve forbi, men tidløsheden herude var også noget af det, hun påskønnede mest.
Caelon

Caelon

Alkymist og healer

Kaotisk Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 574 år

Højde / 184 cm

Helli 24.09.2020 11:37
Hvad Ecaeriss gjorde med sedlen påvirkede egentlig ikke Caelon så meget, selvom hun nok ville finde det lidt foruroligende, hvordan mindst tre af planterne var giftige, uden mulighed for at få det væk, og et par stykker mere var planter der var umådelige giftige, hvis man ikke behandlede dem rigtig. Heldigvis havde Caelon været lærd indenfor alkymi selv inden Ecaeriss var blevet smidt ud af Elverly.

Han nikkede lidt, det ville i hvert fald også gøre det nemmere for ham selv. Han skulle bare huske at kigge ud af vinduet inden han tog afsted. ”Så vil jeg forsøge at komme i løbet af tre dage, og så ser vi hvordan det går,” sagde han derfor med et nik og rejste sig op fra sin position i stolen, allerede parat til at tage af sted. Hans krop føltes ikke mere udført end før, men han havde heller ikke udnyttet mange af sine magiske ressourcer på det seneste. Til gengæld føltes hans hoved mere tungt, måske pga. af alle de ting Ecaeriss havde bedt ham om at undersøge, og tænke over. For ikke at nævne at han skulle tænke så meget på hans mor pludselig. Noget han kun en sjælden gang lod sig gøre. 
Ecaeriss Laeymiel

Ecaeriss Laeymiel

Helbrederske

Neutral Ond

Race / Skovelver

Lokation / Medanien

Alder / 991 år

Højde / 187 cm

Alianne_ 26.09.2020 19:08
"Ja, lad os sige det," svarede Ecaeriss med et nik. "Lad vær at dø så længe, Caelon."
Det kunne lyde som en spøg, men hendes tone var gravalvorlig. Hun følte sig vred på Caelon for ikke at søge hjælp noget før. Vred på Caelons krop for at prøve at slå ham ihjel. Vred på sig selv over ikke at have omgået elvernes beslutning noget før og have hjulpet hans mor dengang. 
Den vrede ville kun vokse, hvis hun nu fandt ud af, at hun faktisk kunne have hjulpet - og måske endda kureret hende  - og det ville nok overskygge noget af glæden ved at kunne hjælpe Caelon. 

Men om hun kunne det, var hun ikke engang sikker på endnu. Hvis hun hjalp med sygdommen, skulle hun bagefter stadig prøve at rense ham for hvad end enormt dødelige plantesafter, han derudover havde proppet sig fuld af. 
De næste par dage indtil hans tilbagekomst ville nok blive brugt på at søge viden om de planter, han havde givet hende og se, om hun kunne skaffe nok viden om deres virkning til at give et bud på, hvordan de spillede sammen med hendes tjære. Men når sådanne safter var blandet med andet, var det slet ikke sikkert, hun kunne bruge det til noget. Første skridt var at håbe, at hans krop tog godt imod tjærebehandlingen og det kunne stoppe noget af den sygdom, der havde et magisk tag i ham. Hun turde næsten ikke håbe for meget, for det så godt nok sort ud, da hun havde kigget ind i hans indre.
Caelon

Caelon

Alkymist og healer

Kaotisk Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 574 år

Højde / 184 cm

Helli 27.09.2020 17:33
Det var alligevel lidt af et smil der strakte sig på de tynde læber, selvom det ikke var en vittighed. ”Jeg skal gøre mit bedste,” sagde han, selvom han nok ikke ville gå ned med flaget lige foreløbig. Nej. Han havde kæmpet for mange år til pludselig at dø bare fordi en anden blev involveret i hans sager. Noget han måske ikke burde have gjort, men trods alt havde, fordi... han var ved at løbe tør for idéer.
Det var dog også med de ord, at han lod teleportationsmagien tage fat om hans krop og i det næste øjeblik var han væk, og stod i stedet for i sin egen hytte. Stadig lun fra da han havde efterladt den tidligere, men alligevel var det med en fart at han begyndte at tænde op i ildstedet igen. Han håndterede ikke kulden særlig godt.

De næste par dage blev brugt på at undersøge hans mor... det var ikke ligefrem nemt, og mange af de ting han fandt gav ham virkelig ikke meget at gå på. Alle han spurgte, som kunne huske hende, kaldte hende altid mirakelhelbrederen. Der var ikke det hun ikke kunne klare, og var det ikke sørgeligt at hun selv måtte have sit liv taget så ungt. Alt var jo ungt, når det gjaldt om en elver der døde, men det frustrerede ham til ingen ende.
Engang imellem, kunne han dog også godt mærke et par jag i hans arm, hvor han vidste at tjæreblokeringen lå, og han var i tvivl om det var godt eller skidt. Det så dog ikke ud til at det var så skidt at pletten havde vokset af hvad han selv kunne se.

Da tredje dagen var ved at være overstået, tog Caelon sig dog endelig sammen til at pakke sig ind, og teleportere sig. Himlen var allerede mørk, da han ramte jorden ude foran Ecaeriss hytte, men hun havde jo sagt at hun var her det meste af dagen, og det var næppe helt nat endnu. Han bankede et par gange på døren og ventede. Lidt pli havde han stadig. 
Ecaeriss Laeymiel

Ecaeriss Laeymiel

Helbrederske

Neutral Ond

Race / Skovelver

Lokation / Medanien

Alder / 991 år

Højde / 187 cm

Alianne_ 28.09.2020 20:25
Ecaeriss åbnede døren og bød Caelon velkommen. Der hang en sødlig duft af blod i hytten, men intet var at se. Hun havde netop færdiggjort oprydningen efter en patient, der var gået derfra en time forinden, og det eneste man kunne se efter episoden var trætte rander under hendes øjne og lidt stænk på tøjet, hun ikke havde fået af endnu.
"Caelon, kom indenfor," sagde hun og vendte sig for selv at tage plads i den ene stol. 
Hun havde tjekket op på planterne, Caelons liste havde indeholdt, men hun havde mest fundet ud af, at nogle af dem var giftige og et par var helt ekstemt giftige. Det lød ikke godt, slet ikke i kombination, og om hun kunne rense det ud af hans blod, kunne hun ikke sige, før hun prøvede. Det ville ikke ske, før de havde styr på sygdommen, der havde tag i ham. 
Hun nikkede mod den anden stol og tog en tår af et glas vand, der stod på bordet. 
"Lad os se, hvordan det står til," sagde hun som opfordring til at han kunne smøge ærmet op. "Lad bare døren stå, her lugter lidt."
Caelon

Caelon

Alkymist og healer

Kaotisk Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 574 år

Højde / 184 cm

Helli 06.10.2020 13:55
Lugten havde aldrig generet Caelon. Han var trods alt forbundet med helbrederhuset tilbage i Elverly, selvom han var en af de få der ikke kun lavede helbredende eliksirer, men det var der han bedst kunne udnytte sine kundskaber. Noget de virkede til at nyde godt af.
Derfor bevægede han sig også bare ind i hytten, da hun havde gjort plads til ham. At hun var træt, betød nok også at han kunne have valgt en bedre dag, men... man vidste aldrig hvordan dagene så ud, og nogle dage var bare mere travle end andre.

Han nikkede da hun sagde det, men kiggede lidt mod den åbne dør, som hun ikke havde i sinde at de skulle lukke. Det var nok en god blanding mellem at kulden ville komme indenfor, men også muligheden for at folk kunne komme forbi og kigge. Noget han ikke ligefrem ville værdsætte, selvom han ikke kendte dem. Han var en yderst privat person som det var.
”Nuvel,” sagde han dog endelig, efter et langt øjeblik, og han satte sig ned, for at rulle ærmet op på sin trøje. Eller ærmerne, for så ikke også at nævne forbindingerne der lå om det, som han også tog af.
Under det, så det dog ikke ud som om at det havde gjort meget, men lignede den samme plet som tidligere. Hvad der rørte sig inde i ham, kunne han dog ikke vide, men det ville Ecaeriss nok finde ud af det. Tjæreblokaden der var blevet lagt derinde, var efterhånden begyndt at blive nedbrudt af sygdommen, som den havde forsøgt at sprede sig lidt længere. 
Ecaeriss Laeymiel

Ecaeriss Laeymiel

Helbrederske

Neutral Ond

Race / Skovelver

Lokation / Medanien

Alder / 991 år

Højde / 187 cm

Alianne_ 06.10.2020 14:07
Ecaeriss løftede et øjenbryn over Caelons  blik mod døren. Var han bange for, der skulle blive koldt? Da han modvilligt trak ærmet op over armen for at gøre den skorpede hud synlig, måtte hun undertrykke at himle med øjnene. Han var bange for at blive set. En latterlig frygt herude midt i absolut ingenting. Medmindre egern og rådyr løb af med hans hemmelighed, havde han intet at frygte.
Det kom ham til gode denne dag, at Ecaeriss var træt, for så gad hun ikke gå ham på klingen med det og gøre humøret imellem dem dårligt. Eller dårligere. Engang havde de været venner. Ecaeriss var ikke engang sikker på, hvorfor hun hjalp ham nu. Halvdelen af tiden troede han jo ikke selv på en kur, og han var kom kommet her ud af desperation. 
"Nå lad os se på det," sagde hun og dykkede ned under hans hud.

Hun trak sig ud igen med et støn efter et godt stykke tid roden rundt i Caelons indre. Hun havde mistet tidsfornemmelsen, og måtte som det første lukke døren til, for nu var det faktisk blevet lidt for køligt i den lille hytte. I det mindste lugtede der mindre af blod nu. 
"Det har ikke holdt særligt godt," indrømmede hun blankt og tog plads ved bordet over for ham. Chakraen bad om at blive fornyet og det gav hendes krop lyst til at sove. Ikke endnu. "Sygdommen har ædt sig igennem tjæren hurtigere end jeg havde troet, den ville. Jeg... Jeg har ingen gode nyheder, er jeg bange for."
Caelon

Caelon

Alkymist og healer

Kaotisk Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 574 år

Højde / 184 cm

Helli 21.10.2020 10:42
Som Ecaeriss undersøgte hans arm, blev det kun koldere og koldere i lokalet. Ikke markant for de fleste, så de ville begynde at fryse, men nok til at man i hvert fald ikke ønskede mere af den kolde luft ind. Caelon fungerede dog ikke ligefrem godt med kulde, og det var kun fordi at Ecaeriss undersøgte ham, at han holdt kuldegysningerne på afstand.
Ligeså snart han fik sin arm tilbage, hev han dog sit ærme ned, og begyndte at gnide sine hænder lidt imod hinanden. Han var heldigvis vant til at være kold, men det var stadig forfærdeligt som han prøvede at gnide lidt arme ind i sig selv igen. Ikke til meget nytte.

Hans øjne var dog trænet på elverkvinden, mens han fokuserede på hvad hun sagde. Udtrykket var dog ulæseligt og ikke lidt ophidset som sidste gang, hvor han havde været noget frustreret over sin tilstand. ”Så værre end selv jeg frygtede,” sagde han så endelig og stoppe lidt med at gnide sine hænder.
”Jeg kunne heller ikke finde nogle der mente at min mors magi var selvdestruktiv på nogen måde. Hun var sjældent syg til at starte med,” indrømmede han endelig, selvom der selvfølgelig var en lidt mærkelig ting. Det var når man forsøgte at gå lidt højere op i hans familietræ, noget han aldrig havde tænkt over, før nu
Ecaeriss Laeymiel

Ecaeriss Laeymiel

Helbrederske

Neutral Ond

Race / Skovelver

Lokation / Medanien

Alder / 991 år

Højde / 187 cm

Alianne_ 21.10.2020 19:28
"Jeg ved ikke, hvor vi står nu, så," svarede Eca og så, hvordan han gned sine hænder mod hinanden. 
Hun rejste sig og prikkede til gløderne og askestumperne i ildstedet, før hun fik pustet lidt i det og smidt et par ekstra kævler på. Og hun havde troet, hun selv var lidt kuldskær. Tid alene i en hytte og nogle gange kun med selskab fra dovenheden havde tydeligvis gjort hende mindre magelig, en Caelon var - i hvert fald i forhold til varme.

"Ingen sygdom, ingen forbandelse, ingen umiddelbar årsag - kun at den er magisk på en eller anden måde," fortsatte hun og tog plads igen foran ham. Armene blev foldet på bordet og vægten lænet på albuerne. "Jeg ved heller ikke så meget om de urter, du har proppet dig selv med. Jeg kan sikkert godt få dem ud af dit system på sigt, men det giver ikke rigtig mening, når de er det eneste, der holder barksygdommen i skak. Caelon, jeg er oprigtigt ked af ikke at være til mere hjælp. Hvis du får nye oplysninger, vil jeg selvfølgelig med glæde prøve igen. Lige nu er jeg mest bekymret for at min tjære bare gør det værre eller provokere magien i dig. Den føltes mere... aggressiv."
Caelon

Caelon

Alkymist og healer

Kaotisk Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 574 år

Højde / 184 cm

Helli 31.10.2020 19:32
Caelon lyttede til hendes ord, og han vidste godt at der ikke var meget trøst at finde her, og det var heller ikke derfor han var her. Han var en mand af videnskab, og han havde gjort sit ypperste, men han vidste også godt når tingene så sølle ud, og der kun var en vej. Desværre var den vej blot mod døden i det her tilfælde. Ikke en ting de fleste elvere kom til at se i øjnene så langsigtet, som Caelon gjorde. Han havde haft århundrede på at forberede sig, og han var stadig ikke endnu et sted, hvor han følte sig klar til det. Han ville leve, uanset hvor meget han hadede verdenen omkring ham.

Det var dog nærmere irritation der viste sig på det smalle indsunket ansigt, dog ikke rettet mod den anden elver i hytten. ”Det er fint,” sagde han lavmælt, og kiggede ned på sine hænder der stadig gned sig mod hinanden. ”Jeg var godt klar over at jeg nok ikke ville få meget ud af det her.” Andet end hjertesorger. Det her var absolut ikke hvad Caelon forventede at hans mor ville have ønsket for ham.
”Hvad ønsker du af betaling?” Hun havde brugt tid på det, og det var ikke hendes skyld at han var dødsdømt fra starten af, og det ville i hvert fald få hans tanker til at blive på noget mere praktisk og logisk i øjeblikket. 
Ecaeriss Laeymiel

Ecaeriss Laeymiel

Helbrederske

Neutral Ond

Race / Skovelver

Lokation / Medanien

Alder / 991 år

Højde / 187 cm

Alianne_ 31.10.2020 20:04
"Tre jadestykker vil være fint. Jeg vil ikke tage mere, når jeg ikke kunne løse... det," svarede Ecaeriss. Hendes pris lå normalt væsentligt højere for lignende intravenøs og længerevarende behandling,  men hun havde ikke kunne løse Caelons problem, og uløst arbejde var der ingen, der skulle betale i dyre domme for. 
Der var andre løsninger, det vidste hun også godt. Mørkere løsninger. Måder at rive en sjæl fra kroppen på og finde en ny, ligesom dæmonerne gjorde. Men den slags var aldrig uden konsekvenser, og selvom Ecaeriss nok var blevet en smule samvittighedsløs i sin tid i eksil, gik hun ikke ind for dén slags mørkekunster.

"Jeg ville oprigtigt ønske, jeg kunne hjælpe," sagde hun til sidst og lagde ikke engang selv mærke til, hvor meget det egentlig sagde om hendes liv nu, at hun blev nødt til aktivt at pointere, når hun var oprigtig ked af noget. Det var ikke en af de følelser, hun gjorde sig meget i. Det skete, at hun mistede patienter, og det var ikke rart, men hun var aldrig tæt nok på dem til at blive ked af det. Caelon derimod... Ham havde hun faktisk kendt.
Caelon

Caelon

Alkymist og healer

Kaotisk Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 574 år

Højde / 184 cm

Helli 04.11.2020 11:12
Caelon nikkede til det, og greb ud efter hans taske, for at fiske de tre jadestykker op hun havde bedt om. Det virkede næsten voldsomt, i forhold til hvad hun havde gjort, men alle skulle jo leve, og det var ikke som om at han ikke også havde en indkomst på sidelinjen. Det betød bare lidt værre ingredienser denne her måned, og en større vished om at døden nok skulle finde vej til ham, siden hans sidste mulighed nu var udbrændt.

Han rakte jadestykkerne over til hende ”Også mig,” sagde han, men bed næppe mærke i at hun blev nødt til at pointere det. I sidste ende var det tomme ord for ham. At nogle ville hjælpe ham og redde ham, hjalp næppe noget, når de ikke kunne.

Han gjorde antræk til at rejse sig og gå, da han atter engang kom i tanke om hvad han havde undersøgt på biblioteket de sidste par dage, og siden han nok ikke ville komme på visit, blot for at se Ecaeriss, så ville det her nok være sidste mulighed for at snakke om det.
”Jeg stødte egentlig på nogle lidt underlige ting, da jeg undersøgte min mor,” sagde han endelig. ”Kender du noget til forholdet mellem vores mødre?” Han var ikke engang sikker på hvad han skulle læse i det, da det ikke virkede til at folk ville sige for meget om det, som om der var en eller anden stor hemmelighed. 
Ecaeriss Laeymiel

Ecaeriss Laeymiel

Helbrederske

Neutral Ond

Race / Skovelver

Lokation / Medanien

Alder / 991 år

Højde / 187 cm

Alianne_ 10.11.2020 10:01
"Mhn," Ecaeriss havde svaret med mumlen og høflig interesse i starten af hans sætning. Prøvede han at skabe lidt venlig samtale på falderebet? Hun tvivlede på, han ville komme igen. Han havde ikke mere at bruge hende til, nu hvor de havde konstateret, at hun ikke kunne helbrede ham, og så var det nok lettere bare at blive væk. Lige som alle andre. 

"De var begge helbredere," sagde hun og refererede til sin egen mor i datid, selvom hun nok egentlig levede i bedste velgående endnu og sikkert stadig var healer. "De har sikkert arbejdet sammen en del. Hvorfor?"
Hun var gået hen til køkkenbordet for at sortere nogle urter indtil Caelon var smuttet - så ville hun nok sætte sig med en bog og prøve at fortrænge, at deres sidste farvel ville blive en akavet samtalestarter om mødre, der ikke var her til at gøre noget for deres døende eller forviste afkom. 
Caelon

Caelon

Alkymist og healer

Kaotisk Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 574 år

Højde / 184 cm

Helli 14.11.2020 13:27
Man kunne vel kalde det venlig samtale, hvis det ikke var fordi at Caelon ikke rigtig gjorde sig i det, hvis han kunne lade vær. Der var selvfølgelig dem han opsatte en maske for, så de ikke kunne se hvem han i virkeligheden var, men stadig i Elverly, der var han lidt kendt for at være den gamle, sure mand. En titel han egentlig havde det fint med.
Nej, det her var mere ud fra et behov for at få opklaret noget han var faldet over i hans efterforskning af sine egne aner, hvor han selv var stødt på mere mærkelige ting.

Han tog en dyb indånding. Ikke sikker på hvordan han egentlig skulle sige det, især fordi han selv følte sig sikker. ”Nogle af de dokumenter jeg fandt, snakkede om at de delte en far,” sagde han endelig. ”Langt de fleste, også af dem jeg spurgte, påstår i hvert fald at de ved intet om det.” Der havde en mentalist evne været god. Dog kunne han næppe komme videre med det hvis Ecaeriss ikke vidste noget, og han var heller ikke sikker på hvad han skulle gøre med oplysningen. Et familiært bånd gjorde ikke ligefrem de to af dem tættere, især som Caelons egen mor trods alt var død. 
Ecaeriss Laeymiel

Ecaeriss Laeymiel

Helbrederske

Neutral Ond

Race / Skovelver

Lokation / Medanien

Alder / 991 år

Højde / 187 cm

Alianne_ 22.11.2020 20:47
Ecaeriss' hænder stoppede med at sortere urter. Delte... en far...?
"De gjorde hvad?" spurgte hun overrasket, men havde egentlig ikke behov for at få gentaget ordene. Hun havde udmærket hørt, hvad han havde sagt. "Det... Det lyder ikke som ordentlig, ægteskabelig omgang."
Det lød åndssvagt, så snart det var ude af munden. Hun var selv et levende bevis på uordentlig omgang med sådan cirka alting i Elverly, så hvorfor skulle det egentlig undrer hende, at en bedstefar havde knaldet udenom? Hvis hendes egne forældre var sådan... Nej, det kunne hun egentlig ikke forestille sig. De havde været så skuffede, da Ecaeriss var blevet forbudt at bruge sin magi. Skuffede  - og fyldt med skam over at have dannet et sådant magimisfoster.

Hun vendte blikket mod Caelon. Det sorte hår. De fysiske træk, der lignede hinanden. Hun rystede på hovedet. Det kunne med garanti siges for halvdelen af folkene i Elverly.
"Er vi ikke bare indavlede hele bundtet?" vrissede hun. Det her var virkelig det sidste, hun havde brug for. At finde ud af, hun også var i familie med den mand, hun lige havde fejlet i at hjælpe. Alligevel... "Ved du... Hvis far? Min morfar lever stadig, så vidt jeg ved. Sidst jeg..."
Tjekkede? Var hjemme? Hvornår var det overhovedet?
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: jack
Lige nu: 1 | I dag: 8