Hele Ecaeriss' ryg var allerede dækket i blade. Sådan set også arme og ben og et par var også end på hendes mave. Håret var filtret og det virkede pludselig som den dårligste idé i hele verden at have sit hår hængende løst. Nu var der grene, jord og balde i det og det ville tage timevis at udrede til sin normale, silkebløde stand. Dertil kom tøjet. Tøjet var krøllet og halvvejs af, halvvejs på flere steder. På et eller andet tidspunkt var den ene sko faldet af. 
Trods hele den herlighed, sitrede Ecaeriss' krop efter nydelsesbølgerne var skyllet ind over hende igen og igen. Hun havde modtaget og givet. Grådigt og aggressivt. Vådt og ... Vredt. 
Hun vendte hovedet mod den anden kvinde og mødte de glødende, røde øjne. Det viltre hår og den svedperledækkede krop. Ranglet og muskuløs - slet ikke som Ecaeriss ellers foretrak sine imaginære partnere. Men den måde, Toorah havde taget hende på. Det havde gjort det umuligt for hende at stoppe, at sige fra eller tænke klart. Lige så voldom som hun havde været i at give sin dom, lige så voldsom havde hun været i den fysiske udlevelse af det begær, der var opstået imellem dem. 
Det burde ikke være der. 
Idiot.
Ecaeriss kom på benene. Intentionen havde været at gøre det pludseligt, men det blev kluntet og fumlende, fordi hun væltede rundt i stoffet, hun kaldte tøj. Hun hev i kjolen for at få den krænget over kroppen igen, men endte med at få stoffet vendt forkert, så halvdelen lå henover armen og det ene bryst stadig var frit. Dog hjalp håret på den del, for det havde hun endnu mindre styr på. Imens blev den ellers dulmede vrede tændt igen, og hun endte med det lange hår viklet om armen, kjolen halvt på og en sko i hånden, da hun vendte sig mod Toorah.
"Det her er aldrig sket!" proklamerede hun - og så vendte hun ellers om på hælen og travede væk i håbet om at møde en skovsø, før hun mødte andre elvere.

Det tog den stolte rødhårede nogle øjeblikke at fatte hvem hendes øjne egentligt var faldet på, hun havde ladet sig selv betage til et punkt hvor hun havde mistet kontrollen, hun havde givet slip på de tøjler hun i århundrede havde grebet så hårdt omkring at de nu var knækket. Værst af alt, havde hun nydt samværet til fulde, en ting hun naturligvis aldrig ville indrømme. Som det ramte hende, lod det til at virkeligheden fik lov at ryste Ecaeriss ligevel, som hun fik sig kæmpet på benene, det var ikke spor elegant og Toorah tog selv selv muligheden for at få sig kæmpet på benene, hun var så nøgen som guderne havde skabt hende. Det var på ingen måde så let som hun havde forestillet sig, som de dirrede under hende og hun greb en gren på vejen op at stå. Det faldne løv klistrede overalt til hendes krop, som hun måtte børste brune blade af, de var vitterligt overalt. Hun var i færd med at ørste blade af en balle, idét den anden kvinde hvæsede løs, det fik omgående tændt temperamentet hos den rødhårede endnu engang der straks forvred ansigtet i tydeligt raseri "Det kan du bide spids på!" Snerrede hun arrigt, som hun lukkede grebet omkring sine bukser, der blev trukket på med balancebesvær "Og hold dig hellere væk!" Det var en krampetrækning som den sorthåredes rodede figur forsvandt mellem træerne. De røde øjne løb gennem skovbunden, det virkede totalt uoverskueligt at finde tilbage til Frosthjem i denne tilstand, hendes rustning lå i en million stykker, og hendes beklædning var spredt for alle vinde. Det tog nogle langstrakte minutter som hun stod og stirrede på ødelæggelserne, inden hun begyndte at samle rustningen sammen, den skulle repareres ovenpå Ecaeriss behandling, det gav en faretruende snerren fra hendes strube, som det gik op for hende. Det var halvt påklædt og med en besværet slæben at den rødhårede satte kursen mod bagindgangen til Frosthjem, forhåbentlig ville ingen se hende på vejen