Krystallandet
Grundlæggende Oplysninger
Fulde navn: Toorah Kahvi NattefrostKaldet: Kahvi
Køn: Kvinde
Alder: 539
Fødselsdag: 3. Marts
Tilhørsforhold: Sand Neutral
Tro: Druidetro
Erhverv: Kommandant i Frosthjem
Nuværende levested: Omrejsende - Frosthjem i Lindeskoven
Race: Skovelver
Udseende
Højde: 190 cmVægt: 75 kg
Hudfarve: Meget lys, men med en let gylden glød.
Hårfarve: Meget dybrød med et sort skær.
Hårstil: Toorahs hår er ret langt og klippet til i forskellige længder. Det er oftest sat op i meget kreative frisurer med fletninger og bånd der afslører de spidse ører og giver gør hele hendes udseende meget elegant.
Øjenfarve: Toorah blev født med grønne øjne, men efter et stort slag hvos hun mistede syet på det ene øje, fik helbrederen ikke andet valg end at trække noget af essensen af hendes hårfarve til hendes øjne, hvilket efterlod hendes iris meget dybrøde, ligesom hendes hår. Det giver hendes et meget kontrolleret udtryk, men er ikke stikkende ubehagelige røde øjne, tværtimod
Kropsbygning: Toorah har elverenes elegante og slanke bygning, men takket være hendes træning har hun fået en del mere muskelkræft end mange andre elverkvinder. Det er dog på igen måde voldsomt, men man kan godt fornemme at der gemmer sig slanke muskler under huden.
Hverdagstøj: Hjemme i Elverly pryder hun sig typisk med elegante og smukke kjoler typisk i røde, hvide eller grønne farver, mens hun på slagmarken har en rustning som kun er en højtstående elver værdig
Ar, permanente skader, el.lign.: Ingen. På trods af Toorah igennem tiden har erhvervet sig et væld af skader har hun altid formået at få fjernet sine ar på en eller anden måde. Forfængelig er man vel.
Særlige kendetegn: Hvad er Hendes store kraftige røde hår. Ellers er det elviske udseende generelt letgenkendeligt
Magi
Magisk evne (1): Kontrol af jordelementet: Toorah har fuld kontrol over jordelementet og alt hva dette indebærer, også inkluderet kontrol af metal og sten. Toorah er desuden i stand til at give liv til træer, på den måde kan hun finde eventuelle fjender i skoven, men ligeledes vække træer til live og kontrollere dem. Hendes kontakt til træerne afhænger af hvornår på måneden det er. Jo tættere på fuldmåne desto kraftigere virker evnen.- Nymåne: Hun kan få enkelte grene til at bevæge sig minimalt f.eks rødder til at løfte sig.
- Fuldmåne: Hun kan vække træer til live som får lysende blå øjne og lysende blå aura og kan gå, kæmpe og slå, hun kan vække op til 7 træer af gangen når hendes evne er stærkest.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol
Magisk evne (2): Blodmagi: Ved at skade sig selv, kan hun få sit eget blod til at lægge sig på et våben, så hun selv bliver bundet sammen med det våben hun er i besiddelse af. Våbenet bliver herved forstærket og yderst giftigt at blive ramt af, og kan i værste tilfælde svække offeret mere, end et almindeligt snit. Hendes blod er af samme årsag i sig selv ætsende for andre væsener.
Udover kontrol over Toorahs eget blod, kan hun delvist tage styringen over andres, dermed er hun i stand til at få en eventuel modstanders blod til at føles som om det brænder, vrider sig eller fryser helt til is. Ligeledes er hun i stand til at få lemmer til at føltes tunge og svære at bevæge, som når et arm eller et ben sover, er det ligeledes ubehageligt at stå på eller bruge.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol
Personlighed
Talenter: Forhandle, slås, tage hurtige beslutninger og holde hovedet koldtSvagheder: Ikke eksisterende tålmodighed, hendes uendelige stolthed
Interesser: Sværdkamp, træning, racens interesser
Drømme/ønsker: At elverene bliver en dominerende faktor i krystallandet og at blive siddende i sin nuværende position.
Elsker: Træning, seværdigheder, krigshistorier, kultur, skoven.
Hader: Kujoner, illoyalitet, sine egne svagheder, at miste kontrol, nederlag.
Helindtryk af personlighed: Toorah er en meget stærk karakter, hun er god til at sætte sig i respekt og udtrykke sine meninger. Hun har dog også evnen til at være utrolig diplomatisk og forstående og af den grund skal der meget til at folk ikke bryder sig om hende. Hendes reaktionsmønster er stort set altid det samme, da hun er dygtig til at analysere situationen og derefter handle ud fra situationens omfang.
Baggrundshistorie
Barndom: Toorah er født i Frosthjem, men har ikke boet der hele sit liv. Hun er af slægten Nattefrost og har derfor en stor familie, der desværre er skrænket voldsomt ind gennem mange stride krige og hårde kampe. Toorahs forældre er desværre begge døde, moderen i krig og faderens dødsårsag er ukendt, det siges dog, at han døde af sorg, dog gjorde de det begge i en gammel alder og var der derfor, til at give Toorah den fornødne opdragelse, der nu engang skal til i Nattefrost-slægten. Hendes nuværende nærmest beslægtede er hendes halvsøster, som er et par århundrede yngre end hende selv, de snakker dog ikke så meget sammen mere, efter søsteren Iralis Nattefrost som rejste til vinterskoven for at søge uddannelse inden for magiens fag. Desuden snakker Toorah meget med det ældre råd inden for Nattefrost-slægtenFortid frem til nu: Månens stråler skinnede ned over den rimfrostbelagte slette, de vilde og brutale hyl og råb kom nærmere, og ville snart vise en hær på toppen af bakken. Et sekunds stilhed, en dyb vejrtrækning, et spontant hjerteslag. Blodet der dunkede i ørerne og pumpede i kroppen var ikke til at tage fejl af, krigen var ikke mange mil væk. Toorah knugede det tunge skjold før hun kastede et enkelt, ulæseligt blik ud over sit folk, og sin slægt, for derefter at vende hovedet mod horisonten. Dér var de, menneskene, de rundørede primitive bæster der nu kom for at kræve hvad de mente var deres ret, Nattefrostslægtens blod. Hun hævede sit sværd og trådte et enkelt skridt frem, den kolde brise løb mod hendes blottede ansigt, et øjebliks uopmærksomhed før hun stillede fokus på de brutale skabninger, og krævede sit folks lydighed med et angreb. De stormede frem, pladsen var kaotisk, en solopgang ville rejse sig over en blodrød slette, og for et festmåltid for ådselædere. Lyden af klinger der ramlede sammen var øredøvende, varmen var ulidelig på trods af nattens kulde og den metalliske lugt af blod hang i luften, som den første forårsregn. Toorah sloges selv som besat, hendes hjerte hamrede så det havde smertet i brystet, hvis hun dog ikke havde været for opædt af adrenalinen. Folk faldt til alle sider, både hendes egne og menneskene, men risikoen ved at skænke dem opmærksomhed var for stor, og faldene for intensive. Dog nåede hun kort at opfange Raakel, hendes ældste og første barndomsven, der blev gennemboret af et sværd, et øjebliks stilhed, stilheden før stormen, en vrede som aldrig før flød i Toorahs årer, hendes blik stivnede og blev mørkt, før hun gik bersærk. En blodrus som aldrig før set eller oplevet, det åbne sår på hendes læg, den forstuvede arm, det betød intet, og dér var han, bagerst som den kryster han var, bagerst i den stærkt reducerede og tabende menneskeflok, deres leder Kaarl! Toorahs beslutning var fastsat, hun løb, ét menneske, ét mål, hun sprang frem mod ham og i sin vildskab svingede sin klinge og førte sit skjold, denne kamp skulle ikke tabes. Et skævt smil brød den tavse leders læber, men en sveddråbe fra tindingen afslørede hans anstrengelse og hans nervøsitet, før klingen hamrede mod hans sidestykker, ét brækket ribben, mindst! Men død, det var han ikke, vreden og smerten i hans øjne forvandlede sig til et iskoldt hadefuldt blik, før han i arrigskab kastede sig mod hende, kampen var lang og lidende, da Toorah pludselig mærkede hvordan en klinge skar sig vej gennem panden tværs gennem øjet og kinden for til sidst at hamre mod hendes kraveben. Smerten var ubeskrivelig og skar sig gennem marv og ben, en klæbrig varm masse løb ned over hendes ansigt, og hendes syn var sløret, sågar helt væk på det ene øje. I en sidste anstrengelse stak hun, og mødte modstand, hun mærkede hvordan hendes lange klinge mødte kød og knogle, hørte hvordan et menneske gav sit sidste suk og mærkede hvordan vinterkrigen tog sin ende.
Toorah blev født en sen nattetime, datter af stolte krigere, og hendes skæbne bestemt til at følge hendes forældres fodspor, dette gjorde hun og fik dermed en afstand og en afsky indenfor faget magi, hovedsageligt grundet hendes koncentration inden for kampens fag og dermed hendes ignorance for magiens gåde. Hun voksede op med en streng men retfærdig opdragelse og en udfordrende hård barndom, før hun blev udvalgt til modningsritualet i en forholdsvis ung alder, derfra måtte hun vise sit værd og valgte at gøre dette gennem kamp og styrke, hvor hun udmærkede sig i Vinterkrigen. Hun fik en halvsøster få år efter at hun var fyldt 200, hvis moder var magikyndig, og Iralis besluttede sig mod faderens vilje at studere magien, en ting Toorah aldrig havde lært at forstå. Toorah levede mange år i Frostheim, men havde sine smutture ud for at opleve verdenen, og bringe trofæer hjem til slægten, for at opnå ære. Da Toorah fyldte 410 år, blev hun udvalgt til ’Rådet’ i Elverly, den sluttede kreds som tog beslutninger og havde ansvar for hele Elverly og dets befolkning. Toorah blev dermed ’Den Yngste, af De Ældre’, hvilket var en titel hun sidenhen besluttede sig for, at leve op til. Af den grund var hun ligeledes tvunget til, ligesom sin søster, at studere magien og mystikken bag. Efter yderligere tredive års studier blev hun via demokratisk afstemning i Elverly valgt ind som overhoved for elverene, få årtier senere blev rådet nedlagt, da medlemmerne blev gamle og en faldende interesse for de gamle traditioner efterlod byens ansvar ene og alene til Toorah
Værste minde: Raakels og hendes forældres død, hun er ikke god til at miste
Bedste minde: Da hun blev valgt ind i rådet og efterfølgende ind som leder
Barndomshjem: Frosthjem i Lindeskoven
Familie: Sin søster.
Færdighedspoints
Fysisk styrke: MiddelSmidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Under middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Over middel
Chatboks
IC-chat▽