Krystallandet
Granny 27.06.2020 17:08
Renny havde – for blot et øjeblik – mistet overblikket over, hvem der var ven og hvem, der var fjende. Mørket var blot en faktor i udregningen; Zirra og mandens auraer den anden. Det var nemlig minimalt, hvad der adskilte de to fra hinanden; begge drevet af beslutsomhed men også frygt, syntes de, at smelte sammen, jo tættere de fysiske skikkelser kom på hinanden. Det var Zirras lysmagi der gjorde udfaldet, og Renny tøvede ikke med, at aflægge afstanden til den blonde kvinde i en hastig løb. Sandet, der sprøjtede fra Zirras hånd, fik manden til at bakke i irritation og lette smerter; Renny var nær ved at juble og komplimentere Zirra for hendes hurtigt kalkulerende hjerne, men undlod ved en kraftanstrengelse. Hendes plan – en, der så absolut ikke var gennemtænkt – afhang nemlig af et hvis overraskelsesmoment.
Renny lukkede sine stærke arme om mandens hals, og lagde dernæst hele hendes vægt i hendes bagdel. De faldt begge, manden tydeligvis ikke særlig kampdygtig, for hans arme fløj formålsløst rundt omkring ham, indtil –
Indtil han omsider stoppede og lå stille. Et tungt suk forlod Renny i udmattelse. ”Din magi er da alt andet end ubrugelig!”, udbrød hun småleende, hvorefter hun skubbede den tunge skikkelse af sig.
