Rumi var kun glad for hendes smil. og hendes rødmen tog han som et tegn på hun kunne lig ham. det hun sagde med at han skulle ha lommelærken tilbage var rigtigt nok men hvordan skulle de finde den. og hvor. han nød vandet og det andet hun sagde fik ham til at se på hende med et lidt bekymret mine. "det er jo rigtigt" et øjeblik havde han glemt at han kunne forsvinde vis han blev hidkaldt. det var jo ikke hvad han ønskede. hvad skulle han endelig gøre vis det skete. han kunne jo ende.... hvor som helst i landet.
Deaves kunne være over alt. fra ed siden af dem til den anden ende af landet. han så ned i vandet og tænkte lidt. han havde ikke nogle lede tråd til at gi Senso om hvor denne dæmon kunne være. men noget skulle hun vel vide. feks hvordan han så ud. men han ville heller ikke ha hun gik ud efter ham. faktisk ønskede han at hun blev ved hans side hele tiden. hun var så dejlig. sød. og betænksom. også selv om hun havde den krigeriske evne som hun havde.
Rumi smilte lidt for sig selv. han så mod sin medaljon som gjorde han havde en normal hudfarve. han gik altid med den så det at tage den af gjorde han følte han manglede noget om halsen. men Rumi ville ikke holde sit sande jeg skjuldt for senso.

Sensō havde egentlig ikke bemærket, at Rumi havde skiftet hudfarve. Det havde ikke rigtigt været væsentligt, men nu blev hun opmærksom på det. Hun trådte derfor forsigtigt tættere på. "Er du okay, Rumi? Du er blevet helt bleg" sagde hun med en bekymret mine, inden hun langsomt rakte ud for at mærke ham på panden. Hun vidste, at sygdom var en ting, men kunne ånder få dem? Det var ikke rigtigt til at sige. Hun havde ikke set ham sådan før, så hun var overbevist om, der måtte være noget galt. Hun blev dog samtidig opmærksom på, hvor tæt på ham hun var. "Åh undskyld, jeg sådan trænger mig på" sagde hun, som hendes kinder rødmede igen. I sin iver forsøgte hun at trække sig, men hun var lidt for hurtig, så hun fik overbalance. Af ren refleks prøvede hun at tage fra med det resultat, at hun plumpede begge arme direkte ned i vandet, hvilket fik det til at pjaske voldsomt et øjeblik. Langt om længe fik hun fisket sig selv op ad vandet igen, og hun var nu kogende rød i hele ansigtet. "Undskyld..." mumlede hun tydeligt flovt og så ned, inden hun trak sig et par skridt baglæns igen. Vandet fra karret havde plasket hendes skjorte til, der nu klistrede sig til hendes krop, og oveni var den blevet halvt gennemsigtig, men Sensō havde ikke selv opdaget det endnu.

Rumi så undrene på hende da hun kom over og spurgte om han var okey. havde hun glemt deres første møde hvor han fortalte om sin medaljon der gjorde han var hudfarvet. han begyndte at små grine over det. hvor var hun kær. han rystede på hovedet men før han nåede at sige noget så trak hun sig og gled åbenbart. hun faldt ned i vandet med armende og sprøjtede på dem begge. han grinte lidt over det hele og så på hende da hun kom op. han rakte hånden mod hende for at se om hun var skadet. det kunne man jo godt når man gled. "jeg er helt okeyy Senso. jeg er jo denne farve uden min medaljon." han så nu hendes klisterde trøje og den var gennemsigtig. han kunne ikke lade vær at rødme lidt og så væk for ikke at komme til at stirre det forkerte sted hen.
Rumi smilte roligt og så lidt over mod sin medaljon. den var magisk. gav hans hud en hudfarvet farve. istedet for dette hvide farve den havde nu. han så rundt i lokallet og kiggede efter et håndklæde at tøre sig med. han kunne ikke lade vær at smile over hendes bekymring. han rejste sig langsomt og tog roligt ud efter hendes hånd og ville løfte den op til sig og kyssede den blidt vis han fik lov. Rumi gik over til medaljonen og tog den om halsen og hans hudfarve blev normal igen. han vendte sig og smilte forsigtigt. "jeg er jo en ånd. vi er ikke normal farvet i huden." han var bare en der lignede en vampyr når han ikke havde den på. hvilket jo bare var sådan det var.

Sensō havde bestemt ikke glemt deres første møde, men lige dén specifikke detalje havde hun glemt alt om. Det var dog tydeligt, som han nævnte det, at hukommelsen kom tilbage, og hun lignede tydeligt en, der var kommet i tanke om noget vigtigt. "Det er rigtigt, det nævnte du godt. Jeg havde glemt det, undskyld" svarede hun, som hun igen rødmede og så ned. Der fik hun øje på den våde skjorte, hvilket kun gjorde at farven steg endnu mere til hovedet, og hun så temmelig flovt op på Rumi, inden hun lavede en gestus med begge hænder mod sit tøj. "Når nu jeg er våd alligevel, må jeg så slutte mig til dig?" spurgte hun halvt drillende og halvt alvorligt. Hun havde ikke rigtigt været nøgen foran nogen før, så hun var ikke engang sikker på, hun overhovedet turde? På den anden side følte hun sig tryg ved Rumi, og hun var overbevist om, at han ikke ville have noget ondt at sige om hende.

Rumi stod lidt og så på hende da hun nævnte hun hade glemt  det. hun var så  sød når hun rødmede. han tog roligt fat i medaljonen og lagde den på sit  tøj igen. han så mod hende da hun sagde hun ville slutte sig til ham. han rødmede lidt og smilte stort til hende. "du skal ikke undskylde. alle kan glemme noget." sagde han blidt g gik over til vandet og gik stille ned i det igen og så mod hende med et lille glimt i øjet. "du er altid velkommen til at slutte dig til mig." *igennem hele vores liv vis det er det du har lyst til* tænkte han lidt til sidst og turde ikke lige nu at sige det højt. men en dag... ja  en dag ville han sikkert sige det til hende. han satte sig ned i karet og rykkede så der var plads til hende. han kunne nogle gang glemme hendes evne der gjorder folk krigeriske men det var fordi han synes hun var faktasisk som hun var. hun var sød. stærk, og ikke mindst selvstændig i livet. ik mange kvinder var sådan synes han. han tænke lidt på hvad hun ville gøre vis han havde været en slagsbror, for så ville hendes evne da ha påvirket ham endnu kraftigere? ville den ikke det?

Sensō nikkede til Rumis ord, stadig med et kogende rødt ansigt, inden hun langsomt begyndte at knappe skjorten op, så hun taktvis begyndte at blotlægge mere og mere af overkroppen. Så vippede hun lidt med skuldrene, så den faldt til jorden, inden hun gav sig til at fumle lidt med bukserne. Disse faldt dog nærmest til jorden af sig selv. Hun trådte dog ud ad dem, mens hun lettere flovt forsøgte at gemme sig lidt bag sine arme. Det gik dog ikke særlig godt, og hun tog nogle forsigtige skridt mod badekarret. Der var et par ar hist og her, men ellers var hendes hud imponerende glat for en, der skulle forestille at bringe krig, hvorend hun befærdede sig. Så trådte hun langsomt op i karret til ham og lod sig forsigtigt synke ned ved siden af Rume, mens hun forsøgte ikke at se på ham. Det var ganske tydeligt, at dette var nyt for hende, og at hun ikke helt vidste, hvor hun skulle gøre af sig selv.
"Det er første gang, jeg sådan er... uden tøj på foran nogen" forklarede hun så med et forsigtigt smil, som hun endelig løftede blikket for at se på ham. Så forsøgte hun langsomt at lade sit hoved bevæge sig tættere på hans, men hun stoppede et lille stykke derfra, ikke helt sikker på om hun kunne tillade sig at trykke sine læber mod hans.

Rumi så lidt på hendes øjne imens hun begyndet at klæde sig af. han kom dog til at se lidt ned af hende nogle gange uden at ville gøre det ubehageligt for hende at han så på hende.  hun var glad for hun var så tillidsfuld over for ham. ikke mange kunne gøre det hun gjorder nu. Rumi mærkede vandet bølge da hun kom ned til ham og så hendes hoved komme tættere på ham. men hun stoppede. det ville han dog ikke. han tog sit hovedet mod hendes og pressede sine læber ganske forsigtigt mod hendes. han kyssede dem varmt og roligt for at hun skulle vænne sig til det. han lagde en hånd på hendes hals pog nussede den imens. hun havde lov at trække sig vis hun følte det blev for meget. men han håbede det ikke. han var vild  med hende. faktisk... mere end bare vild, han var forelsket. 
"jeg er glad for du lader mig blive den første så" hviskede han efter et varmt kys som forhåbenligt havde været langt. han håbede hun forstod at han aldrig i sin vildeste fantasi ville skade hende. heller ikke selv om hendes evne var meget tæt på ham nu. han var god til selvkontrol lige nu. selv om han var godt varm i kinderne. han var lykkelig over hun stolede på ham. at hun ville ofre sin påklæde for ham. det var sjovt som folk var så forskellige. tanken om hvor længe det havde taget maria var det noget helt andet med Senso.

Sensō havde ikke bemærket Rumis blik sænke sig, ellers var hun nok kun blevet mere nervøs. Det var dog rart at vide, han ikke havde noget ondt at sige om hendes krop. Det gjorde det en hel del lettere. Som han tog imod invitationen, lænede hun sig mere ind i kysset, mens hun forsigtigt lagde en hånd på hans skulder, mens hun trykkede sig lidt ind til ham. Hans ord fik hende dog til at rødme igen og se ned.
"Jeg... ved ikke, hvordan man gør. Jeg er kun blevet tvunget til... du ved..." forsøgte hun, men hun kunne ikke få ordene over sine læber. Samtidig kunne hun mærke varmen i brystet, der langsomt var ved at brede sig, og hun havde lyst til mere, men... hvordan skulle hun lige gøre det klart? Trods sin alder var det her første gang, hun rigtigt var intim med nogen, så hvad gjorde man lige herfra? Hun rettede blikket op på ham igen, kogende rød i hele hovedet.
"Vil du... vil du vise mig hvordan?" spurgte hun så.

Rumi så på hende og vidste at blive tvunget ikke kunne være sjovt. han så kærligt på hende og kærtegnede hendes kind. "jeg vil vise dig hele verden vis det var det du bad mig om" sagde han og kyssede hende endnu en gang. han lænede sig ind over hende for at kysse hende dybt så hun kunne føle sig tryg hos ham.




det hele var bare fantastisk lige nu. Rumi følte sig lykkelig og selv om han vidste hans lommelærke stadig var væk havde han mere lyst til fokus på Senso. de lå nu i sengen og tørrede sig og puttede. han holde en hånd i hendes hånd for at mærke hende bare være der. han smilte glad til hende. hun var bare dejlig i hans øjne. med ar og det hele. men han kunne godt mærke auraen var der. men han ville ikke tage dette øjeblik fra ham. selv om han ikke vidste om han havde været for hård ved hende. vis havde han ikke gjort det i ondt mening. han så på hendes ansigt. huskede hvert et træk. hver en detalje. han var glad.

//Jeg undskylder for at lukke tråden. En lidt dybere forklaring findes her: https://krystallandet.dk/viewtopic.php?t=14059&currentpage=1#618234