Marcel var helt stakåndet, da Bandorion slap ham; ikke fordi Bandorion ikke havde ladet ham trække vejret, men fordi han simpelthen havde glemt at gøre det. 

"Øh..." svarede han forvirret ved Bandorions spørgsmål. Han havde glemt alt om betaling, og i stedet smilede han bare skævt til elveren i et par sekunder, inden han i stedet svarede med sit eget spørgsmål; "Det ved jeg ikke... Måske vi skulle prøve igen?" Nu var det ikke længere hans kinder, der var varme, men hele hans krop. Hans blik faldt ned på Bandorions læber og allerede inden elveren kunne svare ham, lænede Marcel sig ind mod ham og stjal endnu et kys; et ganske forsigtigt ét. Hans læber presset blidt op mod Bandorions, imens hans hjerte var ved at galopere ud af brystet på ham, som havde det tænkt sig at eksplodere, hvis ikke han gjorde mere. 
Men han turde ikke gøre mere. Der var så meget han gerne ville, men hans arme var som stivnet fast, så godt at han nærmest kunne være en statue. 

Bandorion havde lidt lyst til at skrige over hvor sødt Marcel opførte sig. Det var en tilpas mængde af 'jeg er ny til det her' og 'jeg ved præcis hvad jeg gør ved dig hvis jeg gør det her'. Nok mest det første, for Marcel virkede ganske ny til det, selvom han formodede at tage et lille kys fra Bandorion.
Det var dog ikke sådan et kys Bandorion selv havde været ude efter, og han hev Marcel lidt nærmere, for at kunne gøre kysset lidt dyberee. De kunne godt gøre det lidt langsomt, hvis det virkelig var hvad Marcel ønskede, men hvis Marcel gav, ja så tog Bandorion glædeligt imod.
Han lagde en arm om Marcel, hvor hånden fik placeret sig næsten uskyldigt nede ved Marcels røv. Til hvis han nu ønskede at gå lidt længere.

På trods af, hvor flirtende Bandorion havde opført sig, havde Marcel ikke regnet med at få uddybet deres kys. Det kom bag på ham, men på den gode måde, og han åbnede mere end villigt sin mund for forsigtigt at skubbe sin tunge op mod Bandorions. Deres kys fik ham til at føle sig rundtosset, som havde han fået for meget øl, men han havde ikke lyst til at stoppe og han blev kun mere ivrig, da han følte elverens hånd på sig. 

"Ja," hviskede han, uden at fjerne sin mund fra Bandorions, men nødt til at lade ham vide, at han kunne lide hvad han gjorde ved ham. Han møvede sit skridt op mod Bandorion for at understrege, at han på ingen måder var upåvirket af hans berøring, og trak sig kun ud af deres kys, for at tjekke at Bandorion ikke havde noget problem med det, da Marcel begyndte at hive i hans jakke for at få den af elveren. 

Bandorion havde ikke forventet at det ville gå længere end det gjorde. Han var stadig opmærksom på at Marcel var en knægt der lige havde fået knust sit hjerte, men som Marcel blot blev mere og mere ivrig, og sågar pressede sig op om Bandorion, så var alle planer om at holde sig på dydens sti forsvundet ud af Bandorions hoved. En varm krop, var en varm krop.

”Her?” spurgte Bandorion sig alligevel lidt undrende, som han træk sig lidt væk for at få vejret et øjeblik, og hans sølvgrå øjne kiggede ind i Marcels, dog samtidig med at hans arme begyndte at forsøge at hjælpe med at få jakken af Bandorion. Heldigvis gik han aldrig rigtig i mange lag, selvom de måske var en smule udsatte som de stod her.