Da hun forklarede at stedet var lukket af for omverdenen gav han et nik med hovedet, og tænkte lidt. Så var det nok derfor at han ikke havde hørt om det. Men han blev dog nysgerrig, og vendte hans blik og opmærksomhed hen imod hende. Han lagde armene over kors, og lod et bredt smil brede sig på hans ansigt"Vil det være for besværligt at spørge om jeg kan se stedet, og opleve det"lød det fra ham i en venlig tone, før han så skulede ned til Sihan. Han tog et skridt tættere på Sitali og bukkede sig ned imod Sihan. Han kiggede på ham med de orange øjne, og lagde hovedet lidt på skrå som han betragtede ulven lidt mere. Zion kunne Pharos høre knurrede lidt mere, men endnu engang så det ud til at være stoppet takket været Ziwa og hendes to haler.
Der var noget morsomt ved det, men Pharos holdte blikket på Sihan, og han var usikker på om han skulle række en hånd frem imod ham. Han var nok ikke helt tryg ved Pharos, måske mente han at han ville angribe Sitali. Pharos sendte Sihan et smil, som han skulede op til Sitali der så ud til at undre sig over hans pludselige berøring"Kan du stole på mine ord med, at jeg ikke vil gøre hende ondt"lød det fra Pharos som han lod hans blik hvile sig på Sitali lidt mere, før han kiggede ned på Sihan igen. Han nød varmen fra solen som han bare sad på huk ved Sihan, og afventede hans reaktion, dog var Pharos ikke sikker på at ulven forstod ham, men han kunne vel håbe på det. For han havde ingen grund til at angribe hans ejer, hvorfor skulle han også det. Men måske det var svært at forklare et dyr det, han ville sikkert få det på samme måde, hvis det var ham. Dog virkede både Ziwa og Zion til at kunne lide Sitali, så lige nu var der ingen problemer med dem bortset fra problemer med hinanden. Han fandt det stadigvæk morsomt, og lod fortsat hans blik hvile sig på Sihan.

Krystallandet
