Som aftalt, forsættes tråden <3

Det var tydeligt, at hun ikke værdsatte hans selskab, men det havde hun heller ikke gjort de andre gange, så han forventede faktisk at møde en del modstand. Heldigvis kunne hun ikke fare op et sted som dette, da det ville fange de fleste opmærksomhed og vende den imod hende. Opmærksomhed, som hun ikke lod til at syntes om for tiden. Ville musen langt hellere krybe ned i sit lille musehul og forsvinde, for at leve i fred og uden de store adelige dramaer? Det var sandsynligt, men Deavás fastholdt endnu hendes væsen ved bordet, som han dog forsigtigt strøg en tommelfinger over hendes håndryg. Det kunne sætte rygterne i gang, selvom der var langt værre måder at starte sådanne saftige rygter, men det krævede mere af dem begge og hun ville næppe være bleg for at sige fra, hvis hun blev presset helt op i en krog.

Det var tæt på umuligt at forestille sig ham i et ægteskab. Deavás gjorde sig ikke i den slags traditioner og kunne bestemt heller ikke se formålet med, at han skulle lade sig ægte. Så var han bundet til ét sted, foruden det faktum at sådanne nyheder ville spredes hurtigt og derved ville det gøre det nemmere for eventuelle fjender at finde ham. Han foretrak at være vidt omkring, aldrig ét sted i mere end nogle dage ad anden. Det kunne selvfølgelig være praktisk med en hustru, der skulle stå til hans rådighed, men der var Elaina heller ikke et godt bud. Hun havde ben i næsen og var bestemt ikke til at overtale med de simple løgne, så det ville kræve for meget i forhold til udbyttet. ”Er De skuffet over, at det ikke er mig, jeg tilbyder?” spurgte han med et køligt og drilsk smil på læben. De adelige ungkarle hang ikke ligefrem på træerne, men det kunne nok godt arrangeres, hvis hun var desperat efter at blive mere end hvad hun var lige nu? Det ville dog ikke blive en billig affære. Han kærtegnede dog stadig hendes håndryg.

Elaina så kort på den finger der strøg hendes håndryg. Hun blev nærmest frastød af tanken om, at han som en mand kærtegnede hende på denne måde. Elaina forsøgte lidt igen at komme fri, men lige lidt hjalp det. Faktisk blev hendes spinkle hånd, blot lidt lysere i det fordi grebet var så hårdt. Elaina forstod ikke hvorfor, han ikke ville give slip på hende. Det var tydeligt at hun ikke ville.

”Nej, jeg er lettet” svarede hun bund ærligt. I meget svagt forsøg på at fornærme ham, selvom hun ikke troede på, at dette var muligt.
Elaina havde ikke behov for flere rygter, der gik nok om at hun var jomfru. Det var sandheden, men det behøvede ingen at vide. De ville aldrig få hende til at sige det. Hun havde slet ikke behov for at hun var set i byen, men sådan en mand. Uden rang, og så gammel.

"Må jeg snart få min hånd?" spurgte hun stille, imens hun igen forsøgte at få den til sig selv. Hun brød sig ikke om situationen. Deavás skræmte hende på flere måder, end hun følte sig tryg i. 

Oprydning ~ Jeg er igang med ryde lidt ud i mine tråde <3