Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Elaina Duncan
Kaldet: Ela
Køn: Kvinde
Alder: 19
Fødselsdag: 9 september
Tilhørsforhold: Neutral God
Tro: Aladrios
Erhverv: Komtesse
Nuværende levested: Dianthos - Dianthos
Race: Menneske

Udseende

Højde: 165 cm
Vægt: 51 kg
Elaina har langt brunt hår, som er lysere i spidserne. Det går hende til ca. midt på ryggen. Ofte er håret enten løst, i bølgede lokker eller også er det opsat, med et hårspænde. Det mørke hår opridser hendes mærkede kindben, og hendes lyse hud. Samtidig får det hendes øjne til at virker klare, som er blå, grønne. Elaina er stadig i en alder hvor hun vokser, derfor har hun få af de ellers normale kvindelige former. Elaina har erhvervet to ar. Det ene befinder sig ved hendes venstre bryst hvor der står skrevet ’Vokun’ og det andet befinder sig på hendes lår, hvor der står ’Alle har også noget godhed i sig’.

Elaina er blevet meget magre og nærmest upassende og farligt. Kraveben er blevet tydelige og arme umenneskelig tynde. Dog har Elaina svært ved at se det selv, da arbejdet med at passe lennet lure konstant i hendes baghoved og stadig en vis frygt for at blive forvist og erklæret uægte til at herske.

Faceclaim: Emily Rudd

Magi

Magisk evne (1): Ingen
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Magisk evne (2): Ingen
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Personlighed

Svagheder:

• Da Elaina aldrig har fået muligheden for at være barn, er det en side af sig hun har gemt langt væk, men barnligtrak kan dukke op, eksempelvis i form af hendes ønske om at opleve den ægte kærlighed.
• Som en ung kvinde, er interessen for mænd og deres magt begyndt at interesse Elaina.
• Elaina er til tider for godtroende på andre menneskers påstande og kan derfor være en anelse naiv engang imellem.

Styrker:

• Elaina er i forhold til hendes alder meget ansvarlig anlagt, hun er ofte klar over hvad der forventes af hende.
• I tiden hun fik lov at lede borgen, har Elaina især være god til at holde trit med familiens regnskab.
• Selvom fortidens minder kan dukke op, er Elaina utrolig hårdfør der skal meget til før man kan ane på hende at hun er nervøs, eller følelsesladet og det er yderst sjældent at hun lader nogen se hende græder. Sidst hun græd var da hendes bror havde forladt hende.
• Elaina har altid elsket at ride ture på familiens heste, og derfor igennem årene er hun blevet en ganske glimrende rytter.
• Elaina er klar over at hun er køn, og til tider benytter hun det også til at få sin vilje.

Personlighed:

Elaina er ung hengiven kvinde, med benene placeret det rigtige sted – hvis man spørger hende. Elaina er utrolig stolt af sit navn, og agter at gøre alt for at leve op til titlen som hertuginde, derfor kan hun også være lettere grov imod tjenestefolk da hun helt klar ser sig selv være over dem. Da Elaina i en al for tidlig alder var nødsaget til at blive voksen, har det også resultereret i at hun kan være kort for hovedet og konsekvens i sine handlinger. Elaina forsøger altid at handle retfærdig og ligeligt, efter hendes overbevisning. Når hun læres bedre at kende, vil man opdage en varm og kærlig person, samt en utrolig omsorgsfuld person – dog skal man gøres fortjent til at opnå det fra hende. Da Elaina har mistet alt for mange betydningsfulde personer i sit liv, har hun derfor svært ved at åbne sig overfor andre.

Baggrundshistorie

Elaina er opvokset i en kernefamilie, hvor familie kommer før noget andet. Derfor tog det også hårdt på dem da hendes fader døde i kamp imod Mørkets leder, og senere hendes mor af at være tilhænger af lyset. Elaina stod nu tilbage med sin store bror Marius, hvorpå de udviklede et meget nært forhold, da de i mange år kun havde med hinanden. Lige indtil hendes bror var gammel nok til at tage ud og kæmpe for lyset. Marius lettede noget af ansvaret på borgen, ved at blive gift med et godt parti, således at familiens navn kunne leve videre. Dette betød også at Elaina så mindre til sin bror, da han nu lettere kunne tage af sted på missioner og lade ansvaret ligge primært på hans kone. Det tidlige ansvar har også betydet for Elaina at hun kan virker ældre udadtil, men inden i har hun aldrig oplevet at rigtig at være barn og været sig selv, derfor er det en side af sig hun har gemt væk siden hendes forældre har forladt dem.

Dagen kom hvor Marius skulle endnu en gang skulle på en mission. Elaina var aldrig specielt glad når dagen kom til at Marius skulle afsted. Han var trods alt hendes klippe, igennem alt. Nu stod Elaina igen tilbage med hans kone - Selene på borgen. Den noget så hjemlige borg, også alligevel så ensomme borg, begrund af alle minderne den indeholdt. Elaina og Selene havde et formelt venskab, der lå ingen nære følelser lå for hinanden, Elaina følte sig derfor mere ensom, når hendes bror ikke befandt sig der, heldigvis havde hun sine nevøer og niece, som trods alt havde et nært forhold til, men de var endnu så små at de ikke forstod tingene så godt. Elaina vidste at Selene helst så, at hun blev hurtigst muligt blev gift, da borgen fungere så godt nu, at den kunne fungere uden hendes hjælp.

Marius var væk i mange uger, følte Elaina. Især fordi Selene havde accepteret flere bal inventioner end normalt, med formodning om at Elaina fandt sig en ægtemand, Elaina selv havde ikke travlt med at finde sig en mand, hun følte sig stadig ung og smuk og følte derfor ikke behovet for det endnu, derudover ønskede hun en god mand. En hun kunne have et nært forhold til, en hun kunne være tryg ved og føle at her hørte hun til, selvom dette blot var en drøm og et ønske, var hun endnu ikke parat til at give slip på. Som ved ethvert bal var Selene rundt i hele balsalen for at snakke med de forskellige junker for at sætte hende op med en af dem. Heldigvis skulle Marius godkende denne mand, som gav hende håb om at hun måske kunne præge ham til at vælge en, hun faktisk kunne lide.

Endelig kom dagen hvor en hest kom, Elaina var sikker på at det var Marius der vente hjem igen. Hun gik med hastige skridt imod porten for at tage imod ham, Selene var mere rolig og gjorde derfor blot klar i the stuen. Til hendes store forbløffelse var det blot en af Marius’ soldater venner, Elaina hilste høfligt og var endnu uforstående hvorfor han befandt sig her? Og hvor var Marius? Hvorpå manden spurgte ”Nådig frøken, kan jeg veksle et par ord med Dem og Deres svigerinde, inden døre” Elaina vendte sig om imod ham, og nikkede høfligt. De satte sig i the stuen, hvorpå Hektaurious begyndte roligt at forklare hvad der var sket med Marius. Da forklaringen lød på, at Marius ikke længere var iblandt dem, kunne Elaina ikke længere holde facaden og derfor faldt små tåre ned af hendes kinder. Elaina følte en trang til at krølle sig sammen, men følte ikke hun kunne i deres nærvær, mest af alt trængte hun til et kram, og den kærlighed som nu havde forladt den lille kernefamilie helt.

Elaina havde svært ved at forholde sig til, at hun var alene, med Selene som intet havde tilovers for hendes ønsker. Nu havde Selene mulighed for at vælge som hun ønskede, som det retmæssige parti til hende. Da Elaina ikke kunne forholde sig til situationen i the stuen, undskyldte hun sig og forlod rummet. Hun kunne tydeligt se at Selene ikke fandt dette passende, men Elaina var ligeglad, hun havde mistet sin familie og havde brug for at være alene. Hvad Elaina ikke vidste var, at Selene allerede begyndte at tænke fremad, og derfor fik hun en ydemærket aftale på plads. Det var nu bestemt at Elaina og Hektaurious skulle giftes. Nyheden passede ikke Elaina, men hun havde ingenting hun kunne sige imod Selene, hun var det gifteklare alder, og Hektaurious var over hendes rang, så hun burde være stolt. Elaina fik derfor ikke magen tid til at bearbejde sorgen for tabet af sin bror, da Selene ønskede brylluppet så hurtigt som overhovedet muligt. Selene tog sig heldigvis af det meste og før Elaina vidste af den. Stod hun i templet klar til at sige ja til en mand, hun havde set så få gange. Selene vidste sig for en af de gode sider, og havde givet hende en kop te med noget beroligende i. Det resultere dog i at det hele virkede en anelse tåget og fjernt. Det var som om det slet ikke var hende som gik op til alteret, men en anden. Ceremonien og festen foregik roligt, det først da de var alene at Elaina følte sig nervøs. Hun stod roligt i værelset, skulle hun mon smide tøjet eller ej. Hendes øjne flakkede lidt, i et forsøg på at få et svar fra ham hvad han ønskede hun skulle gøre. ”Kære Elaina, jeg vil ikke presse dig til noget du ikke vil, så har du ikke lyst nu, så venter vi” Hun kunne næsten ikke tro det. En mand der ikke ønskede en kvinde, bare der intet var galt med hende. Elaina bekymrede sig ikke om det, men lage sig blot til at sove i sengen.

2016 - 2018

Hektor og hende havde nu været ægtefolk i et år, og lige lidt kendte de hinanden. Elaina følte sig stadig ikke tryg i hans nærvær, og slet ikke tryg nok til at dele sine bekymringer og bedrifter. Elaina følte sig så indespærret at hun flere gange var taget på såkaldte eventyrer. Et eventyr skulle vise sig at være hendes sidste for en tid. En ellers helt almindelig dag, vidste sig at blive hendes værste mareridt. Hvor hun mødte Vokun. En skikkelse der tog hende som et legetøj, hvor hun blev hans morskab af fornøjelse af smerte. Det var også her at Elaina fik sine to ar, to ar hun hader mere end noget andet, ikke nok med at hun har får mareridt om denne dag, hun ser jævnligt de ting han gjorde mod hende. Arene giver hende en påmindelse om at han endnu ikke er færdig med hende. Til Elainas held, blev hun reddet af Hektor, hvor hun for første gang rigtig vidste sine følelser overfor ham, men hun syntes stadig at forholdet imellem dem er anspændt. Især fordi de endnu intet barn har, eller endnu har delt seng. Selvom om lyset endelig er vendt tilbage til Krystallandet føler Elaina sig mere ensom end før.

2018
Som troden fra en skyfri himmel, kom brevet fra to vagter, indenholdende en skrækkelig besked:

Kæreste Elaina


Hvis du har modtaget dette dokument, betyder det at jeg er at forladt dette sted.

Jeg er ked af at, vi ikke fik nok tid til at det nå det hele, men jeg er taknemmelig for hver en stund jeg har fået med dig.

Jeg håber at du på et tidspunkt kan finde lykken igen, og skinne igennem med dit smukke smil.


- Din elskede Hektor

[/center]

Dragen han hade så meget, taget så meget - endda muligvis selv samme drage som havde taget Marius havde nu også taget Hektor. Da brevet kom var kaldte hun med det samme Astra op. Trods deres mange uoverensstemmelser - så fandt de enighed og anelse trøst i hinanden. Elaina blev især nervøs om Astra ville gå efter hende, erklære hende uægte, jomfru. Hun kunne vælte hende væk ved at der blev foretaget en jomfrutest, for endnu var Elaina jomfru og kun to vidste dette. Hektor og Taloin. Mange vidste dog, at Elaina og Hektor aldrig havde delt kammer, men at de ofte havde tilbragt nætter sammen dog desværre aldrig om samleje, samtidig var der ingen arving. Hvilket kunne gøre det let for Astra. Men som tiden gik og ceremonien nærmede hørte hun intet.
Ceremonien var enkel og rolig - familien og byen sørgede denne dag. Dagene og månederne efter glemte Elaina at spise, hvilket nu viste sig at være på randen til at være farligt.

2019
Dagen kom, dagen Elaina havde frygtet lige siden Hektor havde forladt denne verden. Astra kom op med dokumentet der bekendtgjorde at hun ikke længere, kunne besidde titel som hertuginde af de'Lacour. Selvom Elaina havde forsøgt at finde en plan, var fakta at de aldrig havde gjort ægteskabet gyldigt. Tjenestefolkene vidste det og nu Astra. Det var slut. I øjeblikket var Eliana rasende på Astra og der blev sagt mange spydigheder efter hende, mest fordi Elaina var rasende på sig selv og Hektor. Hektor der havde efterladt hende i dette helvede! Ligesiden han havde trådt ind i hendes liv, var folk om hende døde. Først hendes bror, nu ham og nu hendes drøm for at få nogenlunde ordenligt liv. Efter Elaina fik taget afsked med de'Lacour, havde hun også sørget for at få sit familienavn tilbage. Hun tilhørte ikke længere de'Lacour og ville aldrig igen. Elaina var en Duncan igen.


Familie: Far – Astor Duncan – greve - afdød
Mor – Viona Duncan – grevinde - afdød
Store bror - Marius Duncan – greve, væbner hos Hektaurious – afdød
Svigerinde – Selene Duncan – grevinde
Nevø – Alexander Duncan - adelig
Nevø – Liam Duncan - adelig
Niece - Neva Duncan - komtesse
Mand – Hektaurious de'Lacour – hertug og lysets kriger - afdød
Svigerinde Astra Henriette Alexsandra
- Link til Astra: http://www.krystallandet.dk/characterprofile.php?id=4580

Andet

I hendes 18 års fødselsdagsgave, har hun modtaget en flot hest af Hektor.
Elaina har navndøbt hende Stjerne, i håb om at hun altid kan vise hende vejen når det ser sorttes ud.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Elendig