Et lille spydigt fnis kom fra Lilith s mund som hun fulgte Deavás, og hans bevægelser. Da drengen blev skubbet lidt tilbage, og nu stødte endnu tættere op ad hendes nøgne overkrop lod hun en finger glide ned over hans bryst. Da den nåede hans brystkasse fik hun et lusket smil frem, og lod fingeren glide hen over hans ene brystvorte. Hun bøjede begge ben, og spredte dem lidt mere til hver side så drengen havde mere plads imellem benene. Benene der nærmest kælede sig op ad hans overkrop, og hun lænede sig frem imod drengens ansigt fra den ene side. Studerede hans ansigt en smule, lagde tydeligt mærke til hvordan panikken og frygten begyndte at vokse mere og mere. Et tilfreds smil bredte sig over ansigtet, og hun placerede hendes læber imod hans hals. Hendes gule øjne gled hen på Deavás, alt imens hun begyndte at kærtegne drengens hals med læberne. Jo mere de begge to kunne få drengen til at hade dette møde og denne aften - samt kommende nat desto bedre var det. 

Efter nogle sekunder stoppede hun, og fjernede læberne fra halsen. Trak sig lidt tilbage, og lod hendes ansigt nærme sig Murizz. Blinkede til Deavás, før hun pressede hendes underliv imod drengens ryg. Der var noget underholdende over, at dæmonen godt vidste at denne dreng hadede det, hadede alt ved hende. Netop derfor nød hun også at gøre de ting, som hun gjorde. I hendes øjne var de jo lige begyndt, der var masser af tid tilbage af aftenen, samt den kommende nat. Tænderne bed hun ned i hendes underlæbe ved tanken, om alt det som hende og Deavás kunne gøre ved drengen"Du vil nyde og elske det..."hviskede hun imod drengens øre, som hendes ansigt hvilede sig op ad hans kind. Kort efter at have hvisket de ord lod hun hendes tunge glide langsomt ned over hans øreflip. Den frie hånd fandt vej frem til drenges bryst, hvor den anden fortsat var. Men fingeren kærtegnede ikke hans brystvorte længere, og det var kun med vilje"Jeg ser ingen udvej...Gør du"lød det flabet og lusket fra hendes mund. 

Med hendes ansigt trukket tilbage, lagde hun hovedet på skrå, og betragtede kort drengens overkrop der var blevet presset tilbage imod hendes overkrop. Tydeligt at mærke at de var endnu tættere nu end før, generelt var der ikke særlig meget afstand imellem dem alle tre. Lilith lod to fingre glide forbi den ene brystvorte på Murizz igen, og med den frie hånd rakte hun ud efter Deavás. Trak ham lidt tættre på, uden at advare eller sige noget til ham. Han nød nok ganske meget at have Deavás foran sig, men hadede og afskyede at have Lilith bagved sig. Da hun fik trukket han dæmonen tættere på hende og Murizz gav hun slip med et tilfreds smil, hvorefter hun lod tungen glide hen over hendes læber. Der gik ikke lang tid før hun lænede sig lidt ind over drengens hals, lod kort hendes tunge smage på hans hals, hvor Deavás hånd var. Åh alle de idéer, planer hun havde, og hun var helt sikker på at Deavás også havde nogle. Det ville ikke blive godt for drengen, men det var de nok begge to ligeglade med"En glimrende krop, syntes du ikke Deavás"lød det lokkende og en smule pirrende fra hendes kolde læber. Tungen gled fortsat hen over drengens hals, og hun tillad sig at strejfe Deavás s hånd med vilje. 

Selvom Murizz selv følte, at han brugte en masse kræfter på at holde fast i tøjet på Deavás, så blev hans hånd fjernet uden problemer. Han var vist ikke helt så fokuseret på dét, som han var på at der stadig sad en nøgen kvinde bag ham. Deavás lænede sig tættere på og mindskede pladsen mellem dem. Lilith sørgede for at gøre det værre endnu, da han mærkede hendes finger mod huden. Han fik rystende og med lidt besvær rykket en hånd op til Liliths, hvor han tog meget forsigtigt fat og gav sig til at skubbe. Så let han havde fat ville det ikke hjælpe, men han turde ikke at tage hårdere fat end det. Han kunne ikke holde de brokkende, ynkelige lyde tilbage, da han kort efter også mærkede hendes læber mod halsen, men i sin uheldige position, var det ikke helt let at flytte sig.

Det forskræmte udtryk, der havde været klistret til Murizz' ansigt hele tiden, blev erstattet af chok, idet Deavás greb fat om hans lem. Samtidig kunne han ikke holde et lige så chokeret støn tilbage og hånden slap straks Liliths og fandt vej til Deavás', hvor han greb fat.
"M-men, Deavás... Jeg v-vil ikke... Stop," bad han, men kunne ikke undlade at stønne lige så meget, som han græd. Han så helt forpint ud, men lige meget hvor forfærdelig han fandt alt andet, kunne hans krop ikke lade være med lige at reagere lidt på Deavás' berøring alligevel. Et faktum han fandt endnu mere pinligt, da han samtidig mærkede Liliths underliv blive presset mod ryggen. Derfor gjorde han også endnu et nytteløst forsøg, da han prøvede at få Deavás til at slippe det lidt for behagelige greb.

Det lød til at de begge var helt enige i hvad der skulle foregå, men trods Deavás' overbevisende tone, hjalp det ikke det mindste. De mente tilsynladende at han ville nyde godt af deres leg. De kunne umuligt være i tvivl om hans mening, så i stedet for at komme med endnu en kommentar, der alligevel ikke ville have den ønskede effekt, gik han efter bidet. Som han forventede, blev det dog hurtigt stoppet af Deavás.
"Arh-mh!" Han så næsten fornærmet ud, som Deavás placerede sine læber mod hans, men lige som før, var han slet ikke standhaftig nok til at sige fra. I stedet gengældte han det, bare langt fra så ivrigt, som han normalt ville. Den fornøjelse stoppede hurtigere end Murizz ville have og så lukkede han øjnene, bare for ikke at se deres kys.

Hånden mod hans hals frustrerede ham. Selvfølgelig forsøgte han at strække sig nok til at få fat på Deavás med tænderne i stedet, men grebet strammede til og forhindrede ham i det. Der satte Murizz igen neglene i hånden om sin hals, selvom han udmærket var klar over, at det ville virke lige så dårligt som sidst. Han gøs over Liliths tunge, der gled hen over halsen og peb lidt ekstra brokkende.
Det nyttede ikke at rive, det nyttede ikke at vride sig eller bide. Hans behov for at slippe væk var dog ikke mindre end før, så han måtte ty til sin evne. Den evne han ellers aldrig brugte i forsvar, fordi han var bange for, at det ville give bagslag og blive brugt imod ham. Han stoppede med at rive og løftede hånden en smule. I næste øjeblik dukkede en kniv frem, samme slags Deavás havde set sidste gang. Han lukkede straks hånden om dens skæft og pressede bladet mod Deavás' hånd, alt imens den anden hånd stadig forsøgte at få ham til at slippe grebet om det lidt for opstemte lem. Han håbede at det ville give ham et vindue til at vride sig fri fra dem begge.

Desværre for Murizz, var han havnet i en meget uheldig sandwich.. At være klemt imellem to dæmoner, der begge ønskede det væreste for ham, var virkelig ikke hvad han sikkert havde regnet med. Deavás følte dog lidt at drengen også skulle have lidt ud af det, omend det måske ville være pinligt at stønne over situationen, når Lilith var så ivrig efter at lade drengen mærke alt ved hendes krop. Egentlig ville Deavás gerne have fingrene i hendes krop, men lige nu lod han Murizz få nydelsen, før han med sikkerhed ville kræve hendes krop senere. Måske når drengen var så udmattet, at han ikke længere kunne kæmpe eller holde sig vågen. Han var efterhånden så tæt på dem begge, at han ikke kunne følge med i alt hvad Lilith gjorde imod Murizz krop, som han dog kunne høre på drengen, at han ikke brød sig om det. Det var nok til at sikre ham, at de stadig var på rette kurs.

Hånden omkring Murizz's lem klemte til, de gange hvor Murizz gav lyd fra sig, blot for at hyle ham ud af det og virkelig gøre det svært for ham at koncentrere sig om én ting. Deavás mærkede drengens hånd imod sin, som han løftede tommelfingeren og forsøgte at låse drengens hånd med sin. "Vil du ikke vente længere?" spurgte han hånligt, som han pressede hånden ned over hans lem og hev den op igen i en hård bevægelse, blot for at presse ham yderligere. Måske Murizz ønskede at de skulle tage det skridtet videre? Ikke at det var sandsynligt, men de kunne sagtens forværre situationen. Særligt hvis Lilith og Deavás byttede plads, for så ville han have den bedste udsigt af dem alle.

Deavás havde ikke problemer med stadig at være i tøjet, som fokus var at drengen skulle lide under Lilith's skønhed. Han brugte neglene til at rive drengen let over lemmet. Ikke nok til at rive ham til blods, da det bare ville resultere i nogle alt for ynkelige ynk. Og så kunne det jo være, at han mistede fokus på Lilith's tunge, der vandrede over hans hals. Deavás fulgte nøje med, før at han pressede læberne imod Murizz og hurtigt skyndte sig at stjæle blot et lille øjeblik af Lilith's fokus med deres eget kys. Han måtte vel også få lidt ud af det. Selvfølgelig kunne han bare kræve det mere, men så længe de fokuserede på Murizz, så kunne Deavás sagtens holde sig i skindet. Han valgte dog at slippe drengens lem, som han lagde hånden imod sengen og skubbede den ind under ham, for at stryge pegefingeren imod hans røv. Bevægelsen var pludselig og bestemt til at bringe Murizz ud af kurs.

Der dukkede lige pludselig en kniv op midt i det hele. En kniv, som Deavás ikke selv havde bragt med sig til hytten, men han kunne nemt genkende den, selvom det var lang tid siden, at han sidst havde set den. Et lusket smil gled over hans læber, som han mærkede spidsen imod sin hånd, der endnu forsøgte at holde Murizz fanget imod Lilith's krop. "Har du tænkt dig at bruge den?" spurgte han lettere forventningsfuldt. Stille løsnede han grebet om Murizz hals for at flytte hånden nok til at kniven ville smutte for drengen. Hvis han ikke var opmærksom, så ville han muligvis ende med at skære sig selv. "Lilith.." lød det legende, som han vendte de gyldne øjne imod hende. "Mon vi skal spænde ham fast til sengen?" spurgte han med et grin, som han trak hånden til sig, den havde fået et mindre snit i håndryggen, som han langsomt strøg tungen over den for at slikke blodet af. I samme sekund pressede han den anden finger op i drengens røv.

Efter at have ladet hendes tunge kærtegne og smage på drengens hud, lænede hun sig lidt tilbage. Lod et lusket smil brede sig, og lod så hendes negle hårdt glide ned over denne panikslagen, og triste dreng. Nok til at det ville efterlade mærker, hvilket kun var meningen. Så rejste hun sig op fra sengen, og gik hen til Deavás. Betragtede ham lidt, hvorefter hun lagde en finger hen over hans underlæbe. Hovedet lagde hun på skrå, og lod hendes ansigt nærmere sig han dæmonen"Så fristende du kan sige mit navn Deavás"hviskede hun lokkende hvorefter hun blinkede til ham. Tog fingeren til sig, og drejede sig hen imod Murizz. Lod hendes øjne glide ned over ham, og hun var skam helt enig i at de skulle binde ham fast. Så Lilith kravlede hen over ham med et ben på hver side af ham, lod resten af kjolen glide af. Hun var helt nøgen, og blottet, og lod det luskede smil brede sig som hun kravlede lidt videre hen over ham.

Så greb hun fat rundt om drengens hænder, så han ikke kunne bruge dem, og hun fangede hans øjne kort. Nød at se frygten, og hans triste blik, måden hans krop hadede alt ved hende. Det var underholdende, og hun var helt klart ude på at gøre det hele meget værre. Jo mere slemt det var for ham, jo mere nydende var det for hende. Så drejede hun hovedet hen imod Deavás, lod hendes tunge glide langsomt hen over hendes læber. Hendes bryster var med vilje i den Murizz s øjenhøjde, imens Deavás havde udsyn til hele hendes krop bagfra, der hvor han stod. Det røde hår hang lidt ned over hendes ryg, og bryst. Så det var sikkert at nogle af totterne ville røre drengens bryst. Lilith lod hendes øjne glide ned over Deavás. Det var meget bedre at de havde skiftet stilling, på denne måde her havde drengen også mulighed for at se endnu mere af hendes nøgne krop, som han jo hadede. Et djævelsk smil bredte sig over hendes ansigt, og hun drejede så hovedet hen imod Murizz igen. Hendes ansigt nærmede sig hans, og hun blinkede til ham, før hun spredte læberne og satte tænderne ned i hans underlæbe"Mmmm"lød det nydende og tilfreds fra hendes mund under bidet.

 Så strammede hun grebet om drengens hænder, og bed lidt hårdere fast i hans underlæbe, før hun efter nogle sekunder trak sig tilbage. Lod kort hendes pande hvile sig imod hans pande, og lod kort hendes øjne glide ned over hans overkrop. Så begyndte Deavás s ord om at binde ham fast genlyd inde i hendes hoved. Hun trak sig lidt tilbage, og drejede hovedet lidt til den ene side, så hun kiggede over skulderen hen på ham. Blinkede til ham, før hun lod tungen glide hen over hendes læber"Der må være mange muligheder for, hvad vi kan binde ham med"svarede hun imens hendes øjne gravede sig lidt ind i hans øjne. Denne hytte her måtte da indeholde et eller andet de kunne spænde ham fast med, spørgsmålet var hvad. Hun fik et lusket smil frem, og spredte læberne imens hun lagde hovedet lidt på skrå. Hun spredte benene lidt mere, kun med vilje så Deavás ville have bedre syn fra hvor han stod"Lad os ikke vente min kære Deavás"lød det lokkende og forførende fra hendes læber. 

Med Deavás’ hånd om sig og de bevægelser han gjorde, kunne Murizz ikke lade være med at falde lidt hen i nydelsen en gang imellem, lidt mere end han ville. Men de gange han lige fik lukket øjnene i og lænet sig en smule tilbage, blev ryggen presset mod de fyldige bryster og så stoppede han meget hurtigt med at nyde det helt så meget igen. Han forsøgte stadig at trække Deavás’ hånd væk, lige indtil hans hånd blev låst med hans, der trak han kun til for at få sin egen hånd fri igen.
”Nej, det var ikke det jeg mente!” Han lød panisk, mere panisk end han havde gjort før, hvis det da overhovedet var muligt.
”Stoh-op.” Det ord skulle have fulgt den paniske tone, men fordi Deavás pressede lidt mere på med sine bevægelser, kom det nærmere ud som et halvkvalt støn. Den slags støn der fortsatte lidt endnu, som han mærkede neglene hen over huden.

Selvom han ihærdigt forsøgte at trække sin hånd til sig, kunne han ikke lade være med stadig at gribe ud efter Deavás’ hånd, da han endelig slap, kun fordi han var så nervøs for hvad han ellers havde i sinde at gøre. Murizz fik fat om hans underarm og det stoppede ikke Deavás i at få hånden ind under ham og han lød mere overrasket end panikslagen, som fingeren strøg mod røven.
Lidt for fokuseret på pilfingeren, kunne Murizz ikke koncentrere sig nok til også at holde styr på kniven også. Da Deavás løsnede sit greb om halsen, gled kniven lige så stille ud af hånden på Murizz, der mærkede dens skæft falde mod låret og glide videre ned på sengen. Deavás henvendte sig til Lilith og Murizz skævede straks mod hende. Så rystede han lidt på hovedet.
”Nej! Kan I ikke bare lade mig gå-åh!” Hans brokken blev afbrudt af en finger mere, der blev presset op og da han slap Deavás helt og lænede sig tilbage, flyttede Lilith sig, så Murizz i stedet faldt helt ned at ligge.

Nu hvor han ikke skulle døje med Liliths nøgne krop bag sig, tillod han sig i et øjeblik at give slip på ubehaget og nyde det bare lidt. Så han lukkede øjnene og stønnede, men da han åbnede øjnene igen, blev han mødt af Lilith, der kravlede ind over ham og den reaktion Deavás havde frembragt hos Murizz, forsvandt hurtigere end den var kommet.
”Ergh! Lad vær’!” Græd han, idet han gav sig til at sprælle under Lilith, i et desperat forsøg på at ryste hende af sig. Han knyttede begge hænder og prøvede at vride dem fri fra hendes greb, men forsøget var noget så kort, da han frøs lidt, idet hun bed fat i hans underlæbe. Hun strammede både greb og bid og Murizz peb, kneb kort øjnene sammen, så flere tårer gled fra dem.
Lige så snart Lilith trak sig igen, begyndte han at vride sig igen. Han satte hælene mod sengen og skubbede til, som om det ville gøre det lettere at mase sig fri, men det gjorde det selvfølgelig ikke. Han prøvede endda at dreje overkroppen, så han ville gøre det så besværligt for Lilith at blive siddende over ham, som muligt.
”Slip mig! Bind hinanden i stedet for og bland mig udenom!” Råbte han noget så anstrengt, i sine vilde, vridende bevægelser.

Deavás holdt blikket på Lilith, som han delte et blik med hende, da hun valgte at rejse sig fra bag Murizz. Han var selv noget så afslappet og tilfreds omkring hendes næsten nøgen skikkelse. Derfor endte han også med at løfte hånden op over hendes lår, da hun gik hen ved siden af ham og lænede sig frem for at hviske ham i øret. Et smil dansede over hans læber, før at han løftede hagen og strøg tungen ganske let over hendes hals. Han bevægede vist ikke sige mere, som han gav hendes røv et klap og ellers lod hende indfinde sig over Murizz, imens at han løftede en let hånd imod hendes balle. Den bare hud var kærkommen, som han dog rakte hånden frem imod Murizz. Det var endnu muligt at få fat på drengens inderlår, selv med Lilith over ham. Der var tale om en ganske sårbar situation for Lilith, som Deavás havde udsyn til det meste af hendes krop og Murizz ikke ville være i stand til at undslippe lige foreløbig.

Eftersom at Lilith havde den bedste position til at drille Murizz i, valgte Deavás at slippe drengens krop helt, så hun rigtig kunne gå på opdagelse. Det blev selvfølgelig også en del nemmere, da hun valgte at holde Murizz hænder nede og dermed blotte hele hans krop for hendes. Imens at de hyggede sig med hinanden, fik Deavás rejst sig helt op, som han greb fat i noget af lagnet og begyndte at rive det i lange strimler, som de ville kunne binde Murizz med. Han gik hen til Murizz’s hænder, hvor han nikkede til Lilith, så hun kunne slippe den ene arm og han kunne begynde at binde den ene ende af stoffet om håndleddet på drengen. Så bandt han den anden ende fast til sengebenet, så Murizz’s arm var strakt helt ud.. Deavás efterlod det sidste stykke stof til Lilith, så hun kunne fortsætte med den anden arm, imens at han gik ned til Murizz’s fødder. ”Hvis vi låser ham helt, så kan vi også more os lidt sammen..” konkluderede han overfor Lilith, så hun vidste, hvilke planer han havde for dagen eller natten nærmere..

Stoffet blev bundet tæt omkring Murizz’s højre ben, som han hev lidt i stoffet for at tvinge ham til at strække benet ud, så han kunne sikre sig at der ikke var meget bevægelsesfrihed tilbage for drengen. Så bandt han enden fast til sengen og kravlede over sengen. Han valgte kort at stoppe op for at nyde udsigten til Lilith’s røv, som han svang en hånd imod hendes balle, så man nemt kunne høre klask lyden. ”Jeg er fristet.. Lilith” sukkede han lokkende, som han strøg hånden over hendes balle og bevidst valgte at flytte hånden imod hendes underliv, for at presse en finger ind i hende. Mon Murizz ville have noget imod at fungere som underlag for deres leg?

Synet af strimlen fik et lusket smil til at brede sig på hendes ansigt, og hun begyndte straks at binde det rundt om drengens frie hånd. Deavás havde bundet den anden, og hun nød allerede synet af det. Så lod hun hendes ansigt nærme sig drengens hals, hvor hun åndede lidt på den. Ikke ret lang tid efter bed hun ham hårdt i øreflippen. Hendes hånd fandt vej rundt om halsen på Murizz, hvor hun lod nogle negle prikke lidt ind i huden. Så trak hun sig tilbage, og lod hendes øjne hvile på hendes greb om halsen. Da hun hørte Deavás stemme lod hun hendes tunge glide hen over hendes læber, og et lusket smil kom frem over hele hendes ansigt. Hendes greb om drengens hals slap hun ikke men strammede det en lille smule. Klask lyden fik hende til at dreje hovedet hen imod Deavás, hvor hun blinkede til ham. At han begyndte at presse en finger ind i hende overraskede hende ikke, og hun kunne godt lide det. 

"Jeg siger bestemt ikke nej til at vi more os lidt sammen"Sagde hun og lod hendes blik hvile sig på ham. Bestemt havde hendes øjne fanget hans, og hun fik et djævelsk smil frem. Det var tydeligt at se på hende, at hun nød det utrolig meget. Hun kunne mærke hans hånd strøg hen over hendes balle, og bed sig lidt i underlæben, alt som Deavás gjorde kunne hun lide, og hvordan kunne hun også andet. Den han dæmon var så forførende, lusket og endnu mere lokkende. Det ville slet ikke være godt for den stakkels dreng der var fanget under hende, og det ville nok ikke blive bedre hvis de to dæmoner gik i krig med hinanden ovenpå Murizz. Frygten i drengens ansigt kunne hun stadigvæk godt lide, men lige nu var Lilith alt for opslugt af Deavás. Hun løftede en hånd bagover hen imod ham, men lod hånden hvile sig på hendes ene balle, hvor hun begyndte at kærtegne den med fingrene. Hendes greb rundt om drengen slap hun, og lod hånden glide langsomt ned over drengens overkrop. Men hun stoppede ikke, tog hånden der kærtegnede hendes balle til sig. 

Imens hun havde en finger presset op i hende, lænede hun sig lidt forover så hendes bryster rørte drengens overkrop. Begge hendes hænder fandt vej ned mod hans lem, hvor et djævelsk smil bredte sig over hendes ansigt"Godt, for jeg er ligeså fristet Deavás"lød det fra hende som hun skulede hen til ham. Lod tungen glide hen over læberne imens hendes øjne borede sig ind i hans. Dog gik der ikke lang tid, før hendes ansigt nærmede sig drenges lem. Uden at sige noget til drengen, og uden nogen form for advarsel, for hvorfor skulle hun også give ham det?. Hun spredte læberne, og lod hendes åbne mund glide langsomt ned over drengens lem. Hun lod den ene hånd gribe fat rundt om hans lem, imens hun lod hendes mund glide op og ned over hans lem. Så førte hun den frie hånd bagover igen, og lod den nærme sig hendes underliv, hvor Deavás havde presset en finger op. Hendes fingre strøg forbi hendes klitoris hvor hun kærtegnede den lidt. Hun kunne godt mærke Deavás fingre, og det fik hende kun til at fortsætte med at lade hendes mund glide op og ned over drengens lem. Hun spredte hendes ben lidt mere, så der blev mere plads til at Deavás kunne gøre, hvad han ville. Hun vidste godt, hvad de to ville lave i løbet af aftenen og den kommende nat, og det ville bestemt ikke blive bedre for Murizz. 

Lilith havde langt bedre fat om håndleddene end Murizz kunne have håbet og lige meget hvor desperat han forsøgte at rive sig fri, virkede det ikke. Han måtte snart til at indse, at han ikke eksisterende muskler, ikke var nok til at gøre den modstand, der skulle til.
Han fulgte Deavás med blikket, som han rejste sig og gav sig til at rive lagnet i stykker.
"Heey! Det er mit eneste lagen!" Lød det fornærmet fra ham, for det var helt bestemt tingen at bekymre sig om lige nu. Så snart Lilith slap det ene håndled, var Murizz klar til at skulle bruge den til forsvar i stedet, men inden han overhovedet nåede at stikke Lilith en flad, greb Deavás fat i stedet.
"Nej nej! Ikke binde! Hold op med at ignorer mig! Lad mig gå!" Råbte han, idet det andet håndled blev sluppet, men før han vidste af det, var Lilith i gang med også at binde det fast.

Deavás rykkede videre til at binde benet fast og trods sit stadig lige så desperate forsøg på at vride sig fri, var det utrolig svært med Lilith ovenpå sig. Hendes hænder gik på opdagelse, ned mellem hans ben og han kunne mærke kvalmen komme snigende.
"Urgh, jeg er ikke fristet! Arrh! Jeg skriger, indtil i lader mig gå! ARH!" Han råbte og skreg, han havde vitterligt tænkt sig at skrige, indtil de ville lade ham gå, for hvis det ikke virkede at gøre modstand, ville det måske hjælpe at være virkelig irriterende. Men skrigeriet stoppede i samme øjeblik han mærkede tungen mod sit lem.
"Hødr!" Han udbrød en godt klam bræklyd, i samme øjeblik han rettede blikket ned mod Lilith og så hendes tunge mod sig. Han havde aldrig haft det så dårligt før. At han krop samtidig reagerede lige som den skulle, gjorde det kun endnu værre. Det var så forkert, men i alt for mange år, havde hans krop vænnet sig til, at forkert var det eneste der fandtes. Han var nødt til at knibe øjnene sammen, for ikke at give efter for sin kvalme og brække sig.
"Okay, i behøver ikke lade mig gå. Bare bind mig op, så jeg kan brække mig." Han lød lige pludselig ikke helt så panisk, for han var bange for at alt blodet han havde drukket dagen før, ville ryge med op hvis han gav sig til at skrige igen. Trods hans krop tilsynladende nød Liliths berøringer både med mund og hånd, var det ikke andet end lidende lyde, der kom fra ham. Han følte sig syg.

Hvad havde Lilith egentlig forventet, når hun stod bukket over drengen på den måde? Der var noget ganske lokkende over stillingen og hun vidste udmærket godt, at Deavás ville have svært ved at holde fingrene for sig selv. Hun kunne sagtens have bedt ham om at tage del i det, sådan som hun stod og vuggede med sin røv foran ham. Han skævede dog imod Murizz, da han beklagede sig over sit lagen. "Jeg takker for materialet" lo han køligt, som det egentlig ikke betød det store for ham, at Murizz ikke havde andet at dække sengen med. De skulle nu nok få noget ud af sengen alligevel. Med eller uden et stykke af lagnet, derfor sendte han ham også bare et smil, da han bandt den første hånd fast til sengen.

De gyldne øjne gled tilbage imod Liliths bagdel, da hun begyndte at kærtegne den med hånden. Hun var virkelig ude på ballade lige nu, som der listede et lystigt smil over hans læber. Han trådte nærmere og valgte at placere sig lige bagved hendes røv. Her strøg han sine fingre over hendes bare hud, før at han pressede endnu en finger ind i hende. I takt med at Lilith bukkede sig længere ned over Murizz, formåede hun også at strutte yderligere med røven, som Deavás måtte bide sig i underlæben for ikke bare at kaste sig over hende. De var jo kommet for at genere drengen, noget som Lilith lod til at have fuld kontrol over. Særligt da hun valgte at tage drengens lem i munden og give ham en fantastisk behandling. Deavás løsnede sine bukser og skubbede dem ned over knæet, før at han smed dem på gulvet og rettede sig op bagved Lilith. Så flyttede han sit lem imod Liliths åbning, imens at han lod den massere hende ganske let. "Det kan kun blive godt" lo han fortsat, før at han uden advarsel valgte at presse sit lem ind i Liliths underliv. Følelsen var varm og stram, som han sukkede nydende over at have givet efter for sin lyst.

Der gik noget tid før at Deavás valgte at bevæge sig, imens at han holdt hænderne imod Liliths hofter for at sikre sig, at hun ikke ville falde fremad. Nu var hun selvfølgelig optaget af drengens lem, så hun havde nok fuld kontrol over sin krop. "Stop med at jamre sådan.." mumlede han frustreret af Murizz, der bare gerne ville brække sig. "Hvis ikke du giver en hånd med, så får du ingen belønning" fortsatte han med et lysten blik, som han forsøgte at fange drengens blik. Han valgte dog straks at give Lilith endnu et klask i røven.

Lilith havde slet ikke behøvet at dreje hovedet for at fornemme Deavás, hun kunne sagtens fornemme ham uden at vende sig imod ham. Det djævelsk smil bredte sig på hendes ansigt, og hun fortsatte med at lade hendes mund glide op og ned over drengens lem. Da hun pludselig kunne mærke at Deavás pressede endnu en finger ind i hende stønnede hun lidt med munden begravet rundt om drengens lem. Hun lod hendes tunge glide rundt om spidsen på hans lem, og lod også tungen glide op og ned. Det var kun for at få Murizz til at hade det endnu mere, og hans bræklyde gjorde skam ingenting. Hun fortsatte og øgede tempoet en smule, så hun gjorde det lidt hurtigere. Så kunne hun mærke Deavás pressede hans lem op i hende, og hun var nød til at lade hendes mund glide op ad drengens lem. Hun stønnede højt, imens hun af ren refleks rev drengen lidt ned ad hans brystkasse. Det føltes alt for godt, og at den lokkende og fantastiske han dæmon havde givet efter havde hun bestemt intet imod. Hun stønnede lidt mere, og lod hendes læber røre spidsen af drengens lem, og hun smillede lusket. Var ikke sikker på at drengen kunne se det, men det var også ligegyldigt.

Så lod hun hendes tænder røre ved toppen af drenges lem,og kort kiggede hun op på ham. Det var svært at få nogle ord frem uden at stønne i de nydende toner. Det var takket været Deavás, at det blev svært at få bare en normal sætning ud ad munden. Kort lod hun hendes tunge glide langsomt hen over de kolde læber, og hun lod hendes hånd gribe lidt hårdt fat om drengens lem. Lod hånden glide hårdt op og ned imens hun fortsat nød at mærke Deavás oppe i sig, og hun kunne da heller ikke lade være med at skule til ham, så med hendes hoved vendt skråt hen imod ham blinkede hun til ham"Du føltes godt som altid"stønnede hun lavt, og vendte så hovedet tilbage mod Murizz. Lod hendes bryster kærtegne overkroppen, imens hun fortsatte med at lade hendes hånd glide op og ned over hans lem. Det var meningen hun gjorde det hårdt, for han skulle jo hade det så meget som muligt. Men dog virkede det til at hans krop gav efter, hvilket fik Lilith til at kigge ham ind i øjnene, og med den frie hånd greb hun fat rundt om hans kæbe. Drengens ord om at de ikke behøvede at lade ham gå, men bare binde ham op fik hende til at grine hånligt, og hun lod hendes ansigt nærme sig hans bryst lidt mere. Placerered hendes tunge, og slikkede ham langsomt ned over hans overkrop. Stoppede til hun nåede hans lem igen, og før hun ville fortsætte lod hun hendes læber kærtegne spidsen af hans lem, før hun med vilje lod hendes tænder glide hen over spidsen.

"Det er ikke en mulighed at slippe dig fri, du vil bare prøve at flygte"sagde hun og lod så hendes tænder fortsat glide hen over spidsen af drengens lem. Hun holdte en pause for at stønne over følelsen af Deavás oppe i sig. Så godt, at det var svært at holde munden lukket, og hvor ville Murizz sikkert ønske at han ikke lå nederst lige nu. Men han havde ikke noget valg, det var to dæmoner imod ham, så hvad skulle han kunne gøre. Lilith rettede sig lidt op, og lænede sig lidt tilbage imens hun hårdt lod hånden glide langsomt op og ned ad hans lem. Så drejede hun hovedet hen imod Deavás, og hun fangede hans blik, og før han nåede at sige noget havde hun ladet hendes ansigt nærme sig lidt mere. Lod hendes læber strejfe hans for at drille en smule"Mmmmm!"stønnede hun, og blinkede til ham før hun vendte hendes opmærksomhed mod Murizz. Så lod hun hendes ansigt nærme sig hans lem, og hun tog det i munden igen, og lod hendes mund glide helt ned over hans lem. Hun øgede tempoet, og selvom drengen ikke ville indrømme hvor meget hans krop nød det, så kunne hun mærke det. 

Murizz kneb stadig øjnene sammen, han skulle ikke risikere at se noget som helst, selvom lydene talte for sig selv. De to dæmoner nød tydeligvis godt af hinanden og også af Murizz, der ikke nød noget som helst. Men da han åbnede munden, egentlig for at komme med endnu en klam lyd, var det overraskende nok ikke dét, der røg ud. I stedet, lige som han mærkede tænderne strejfe sit lem, udbrød han et støn og trods det stadig lød lidt anstrengt, var der en tydelig undertone af nydelse. At han overhovedet kunne reagere sådan på Liliths mange berøringer, kun fordi det var en kvinde, var han helt grædefærdig. Tårerne strømmede ned og gjorde lagnet under vådt, og for ikke at samle på tårerne under de lukkede øjne, slog han blikket op og fangede Deavás' lystige. Det gjorde det ikke bedre, tværtimod. Endnu mindre fordi han nu også fik et gyseligt billede af deres samleje, som han ikke havde det største behov for at være en del af. For det ikke skulle være løgn, var det heller ikke det sidste ufrivillige støn Murizz udbrød, for hver gang Lilith viste sig bare lidt hård mod hans lem, kunne han ikke holde det tilbage.

Lilith greb fat om hans kæbe, men Murizz gjorde ingen modstand, håbede bare på at hun ville enten ville slippe, eller at hun måske havde fundet på noget andet, end at lege med ham. Det var desværre ikke tilfældet.
"Jeg lover ikke at flygte, bare slip mig fri! Og jeg vil ikke belønnes, jeg vil bare ikke være med mere!" Græd han desperat, selvom han havde erfaret, at hverken tårer, ord eller skrigeriet ville hjælpe. Han måtte finde på noget andet.
Endnu en kniv dukkede op i højre hånd og ved at bøje håndleddet lidt akavet, fik han placeret bladet mod det stykke lagen, der holdt ham fast. Så gav han sig til at skære. Stoffet var bundet tæt og gjorde det besværligt at flytte hånden ret meget, men selvom det tog tid at komme igennem det, så kunne det godt lade sig gøre. Han skulle bare skære langt nok igennem, til at kunne rive sig løs resten af vejen.
Hvis han ikke kunne tigge sig fri, kunne han måske i det mindste distrahere dem med sit flugtforsøg, så han slap for at stønne over en kvindes befamling. Det var jo direkte ulækkert, at hans lem ikke kunne finde ud af hvornår man rejste sig og hvornår man ikke gjorde.

Følesen af endelig at give efter for sin lyst og trænge op i Lilith var himmelsk, som han straks gav sig til at bevæge sig lettere aggressivt imod hendes røv, som han holdt et godt greb om hendes balle. Det var også lige før, at han sagtens kunne glemme alt om Murizz, når bare han gav sig hen til Lilith og hendes fantastiske former. For en stund var han ikke bekymret for, hvad Lilith gjorde imod drengen, som han i stedet nød udsigten til Liliths krop bagfra. Han havde placeret en hånd imod hver hofte, som han brugte grebet til at presse sig hårdt op i hende. Det tog heller ikke lang tid for Lilith, før at hun var blevet godt våd af behandlingen og hvis ikke Murizz passede på, så ville hun nok ende med at dele sine væsker med ham. En morsom tanke, som drengen næppe ville være fan af det. "Lille Murizz nyder dig også, Lilith" hviskede han lettere hånligt, som han tydeligt kunne høre det støn, som drengen havde sluppet ved en fejl. Det var bestemt ikke meningen, men det morede ham gevaldigt, som han selv kunne mærke hvor rart det faktisk var.

Hverken Deavás eller Lilith havde i sinde at skære drengen fri og ærligt så var Deavás en smule mere optaget af at bestige Lilith end at bekymre sig om, hvad drengen egentlig havde gang i. Hans fokus hvilede på Lilith, selvom han kunne høre Murizz jamre lige under hende, så betød det ikke det store. Han formåede at læne sig fremad, støde helt i bund og strejfe Liliths læber, da hun kom tæt nok på. "Måske du bare skulle opgive, Murizz? Din krop nyder det tydeligvis, så du kan ligeså godt få noget godt ud af det" stønnede han halvt, som han dog stoppede ganske stille med at bevæge sig inde i Lilith. Han valgte faktisk at trække sig ud af hende, som han kiggede forbi Lilith og kunne se, hvordan drengen var ved at skære en hånd fri. Et suk undslap hans læber, som han var nød til at flytte sig fra Liliths røv. Han rejste sig op og gik hen til drengen for at gribe fat i den hånd, der var kommet fri. Uden advarsel flåede han kniven ud af hans hånd og pegede den imod Murizz hals. "Nu igen?" hvæste han irriteret, som hev drengens arm til sig og med vilje valgte at lade hånden strejfe hans stive lem.

Synet af den grædende Murizz fik hende til at grine, og imens Deavás havde fået fat i kniven fra drengen, og dermed holdte den hen imod ham nyd hun synet utrolig meget. Hun kravlede lidt længere op ad drengen, og lod hendes fingre stryge forbi hans lem på vejen. Hendes ansigt nærmede sig hans, og hun betragtede hans tårer da trillede ned ad kinderne. At hun slet ikke syntes det var synd for drengen var blot en mindre detalje, han kunne græde så meget han ville det ville ikke påvirke hende. Så lod hun hendes læber strejfe hans læber før hun lod hendes tunge slikke tårene fra det ene øje væk. Et lusket smil gemte sig bagved tungens berøring af hans hud og tårene. Da hun var sikker på at der ikke var flere tårer tilbage på hans kind drejede hun kroppen en smule. Lod hendes bryster røre hans ansigt før hun lænede sig ind imod Deavás. Hun delte et blik med ham, før hun betragtede kniven der var tæt på dem alle tre. Hun lod en finger stryge hen over knivens blad, før hun vendte blikket hen på Murizz. Så lod hun sig nærme sig hans mund, og hun bed ud efter hans læbe så hårdt at der sikkert ville gå hul. 

"Du har ikke noget valg, du er fanget"lød det fra hende som hun kiggede på hans læbe hun havde bidt i. Ventede på at blodet ville glide ud ad hullet og ned ad hans hage og videre ned til hans overkrop. Men imens hun ventede kunne hun sagtens give Deavás lidt mere opmærksomhed, og det havde hun bestemt også tænkt sig. Så hun lænede sig endnu engang frem imod ham, lod hendes bryster strejfe drengens ansigt, og løftede en hånd op imod ham, lagde den rundt om hans nakke for at trække ham lidt tættere på. At der var en kniv imellem dem alle tre gjorde tingene mere interessant, og det gjorde ikke hende noget. Drengen skulle ikke have mulighed for at flygte, så måske hun også burde binde hans hånd igen. Men lige nu var hendes fokus og opmærksomhed på Deavás"Det havde været skuffende hvis han ikke gjorde"grinede hun hånligt imens hun gav et kort kast med det røde hår. Hvis drengen slet ikke nød det bare lidt, skulle hun nok sørge for at han kom til det. Det var slet ikke noget problem, og hun var ret sikker på at Deavás ville joine.

Så lod hun hendes fingre stryge hen over hans nakke, som hun holdte afstanden imellem hende og Deavás kort. Murizz kunne hun stadigvæk mærke, og hun havde bestemt ikke tænkt sig at gøre det lettere for drengen. Et lusket smil bredte sig over hendes ansigt, og hun lod hendes tunge glide hen over Deavás læber, hvorefter hun lod hendes tunge glide hen over hendes. Så trak hun sig en smule tilbage, og gled lidt ned ad drengens overkrop. Nåede til hans lem, men hun havde ikke tænkt sig at lade hendes tunge kærtegne den, nej hun havde andre planer. Hun løftede hendes underliv, og rev hendes negle hårdt ned over hans overkrop. Så lod hun hendes underliv glide hen over drengens lem, hvorefter hun gled dybt og hårdt ned over ham"Dine tanker siger nej, men din krop siger ja"sagde hun som hun kiggede på drengen for at få hans reaktion med som hun havde ladet hendes underliv glide ned over hans lem. Han ville hade det, helt klart men det var hun ligeglad med, og hun bed sig hårdt i underlæben. Hun begyndte at lade hendes underliv glide op og ned over hans lem, og kiggede så hen på Deavás"Mhmm"mumlede hun nydende og tillod sig at bide lidt hårdere i underlæben så blodet ville komme frem. Det gjorde bestemt ikke noget, lidt ekstra krydderier skulle der jo tilføjes til denne fantastiske sandwich. 

Desperat optaget af sit lille flugtforsøg, var det svært at følge med i hvad de sagde om, eller til ham. Samtidig skulle han så vidt muligt forsøge at holde sine støn tilbage, over Liliths behandling. Han havde stadig kvalme og det blev ikke just bedre, af at han ikke kunne lade være med at finde det bare lidt rart. Det måtte ikke være rart og han gjorde alt for at overbevise sig selv om, at det ikke var den mindste smule behageligt.
Murizz fortsatte med kniven mod stoffet og jo længere bladet fik skåret, jo mere hev han til, for at rive det resten af vejen. Han skævede mod Deavás, idet han lige fangede hans kommentar og han så noget misfornøjet ud. Give op? Skulle han give op?!
"Jeg nyder det ikke!" Benægtede han, halvt råbende i et anstrengt toneleje, som han hev og flåede videre med hånden, der næsten var fri. Han nåede bare ikke langt, for lige så snart han fik revet stoffet over, inden han vidste af det, stod Deavás klar igen og greb fat i ham. Kniven blev tvunget fra ham og han lænede straks hovedet tilbage i sengen, i forsøget på ikke at komme for tæt på knivens blad.
"Men Deavás... Jeg vil ikke mere," peb han, idet han mærkede sine fingre strejfe det rejste lem. Selvom han i enhver anden situation ikke ville have noget imod det, prøvede han alligevel at trække sin hånd til sig, for han havde ikke lyst til at deltage i deres kvalmende leg.

Lilith nærmede sig hans ansigt, men med kniven for halsen, turde han ikke at dreje hovedet væk, da han mærkede hendes læber strejfe sine. Han lukkede øjnene, som om det ville få hende til at forsvinde, men det formåede kun at gøre det lettere for hende, at slikke tårerne væk. Øjnene blev spærret op igen, så snart hun bed sig fast i hans læbe og selvom det ikke var muligt, prøvede han stadig at trække hovedet endnu længere tilbage. Madrassen var bare i vejen og inden længe løb blodet ned over hans hage og ned mod halsen og lagnet under ham. Den næsten tørre kind, efter Liliths tunge, blev drivvåd igen så snart brysterne strejfede hans ansigt.
Han skar en grimasse over neglene, der blev revet ned over huden og i samme øjeblik spredte panikken sig hos ham igen. Han så Lilith være på vej til at sætte sig til rette over ham. Murizz rystede på hovedet og mærkede knivens blad snitte halsen, da han gav sig til at vride sig, så meget han nu kunne når han stadig lå bundet.

"Nej, stop! Ikke dét!" Bad han, lige inden han mærkede Lilith om sig. Han så helt forkert ud i ansigtet og der gik ikke mange sekunder, før han måtte lade kniven ramme halsen lidt mere, for at dreje hovedet og komme med endnu en godt klam bræklyd. Denne gang røg der lidt blod med op, som landede på lagnet. Hans skulder og lidt af håret blev også ramt.
Murizz var vant til følelsen af en hånd. Det her føltes... vådt. Vådt og varmt. Han var ikke begejstret, selvom hans krop stadig ikke lystrede hans kvalme. Han kunne heller ikke helt holde stønnene tilbage nu, men de lød ikke helt så nydende længere. I stedet lød han mere som om det gjorde ondt. Det var nok mere psykisk smerte, end fysisk.
Han rettede et desperat, bedende blik mod Deavás. Han havde i det mindste været nogenlunde sød over for ham en enkelt gang før, så måske han håbede bare lidt på, at han ville hjælpe ham nu. Bare lidt.

Der måtte være et farligt bøvl, at være fanget på den måde. Men Deavás var slet ikke bekymret for drengens ve og vel, da han umuligt kunne bekymre sig om noget, der var ment til at være rart. Måske ikke for Murizz, men så for de øvrige deltagere i seancen. Han morede sig i hvert fald gevaldigt, selv når Murizz forsøgte at undslippe og bruge sin evne på at forsøge at slippe fri. Han kunne gøre mange ting, men det ville næppe for hverken Deavás eller Lilith til at holde sig væk. Tværtimod havde det nok den modsatte effekt, at han netop reagerede så voldsomt, som han gjorde, fordi det gjorde det sjovt. Men så langt nåede drengen tydeligvis ikke at tænke, da han var fanget i det og derved ikke kunne komme frem til en klar tanke. Deavás nød synet af dem begge, som de foldede sig ud under ham og han nemt kunne få adgang til begge kroppe. Deavás legede lidt med kniven imellem sine fingre, som han pressede den svagt imod hans hals, men ikke med tanken om at prikke hul. Han løftede en ganske let for at lade Lilith lege med det skarpe blad. Ingen af dem havde i virkeligheden problemer med blod, så han havde tanken om at prikke hul eller forårsage større skader, hvis de manglede noget intensitet imellem dem. Noget der kunne høre fornøjelsen. ”Jeg vil ikke hjælpe dig” lød det køligt, som Murizz tydeligvis forsøgte at overtale ham til at få det hele til at stoppe, men det var bestemt ikke planen. Måske det ville ændre sig, hvis Murizz gav slip på forestillingen om at slippe fri og hade oplevelsen.

Deavás trak sig ganske lidt væk, som Lilith kom tættere på og bed sig fast i drengens læbe. Han kunne straks se blodet, som der hvilede et konstant smil over hans smalle kølige læber. Han lo stille for sig selv, som Lilith heller ikke gjorde tegn til at ville lade ham slippe så nemt uden om det. Der var noget ganske lokkende over at se Lilith bestige drengens lem, som han måtte bide sig i læben og drejede hovedet ganske let for at se, hvordan hun lod drengen trænge op i sig. Det burde være en ære for Murizz, men han lod bestemt ikke til at være fan, som Deavás også vendte blikket tilbage imod ham. Der hvilede et lysten og sulten blik i hans øjne, som han gerne ville have mere ud af det. Derfor greb han også ud efter drengens hånd for at føre dem over hans lem, så han kunne få bare lidt nydelsen ud af deres lille leg. Hans lem var dog stadig fugtig af Liliths væsker, noget som Murizz næppe ville være særlig begejstret for. Endnu mere fordi Deavás stod forholdsvis tæt på hans hoved, så han kunne nok også godt dufte væskerne, der havde blandet sig omkring hans lem.

”Fortsæt endelig, Lilith” opmuntrede han med en kølig latter, som han kunne se hvor meget drengen hadede det, men at hans krop også reagerede næsten positiv overfor den varme og våde fornemmelse. Deavás havde næsten lige været inde i hende, så han kunne sagtens genkalde følelsen, det måtte være at være inde i hende. Hun var godt klar til Murizz lem, så det var ikke fordi det ville være synderlig ondt på ham, men det var måske også grænseoverskridende nok i forvejen. Deavás mødte drengens blik, som han slap hans hånd og bukkede sig ned til sengekanten for at placere en hånd imod hans mund. Han førte en finger over hans underlæbe og rystede svagt på hovedet. Nej, der var ingen sandsynlighed for, at han ville hjælpe ham lige nu. Så vendte han dog blikket ned imod sit lem og kiggede retur på ham. Måske Murizz kunne overtale ham til at hjælpe ham fri med den rette betaling?

Man kunne se underlæben begynde at dirre en anelse, som Murizz måtte lade endnu en tåre glide over den manglende hjælp fra Deavás. Det var ikke fordi han havde meget håb, men lidt. Bare lidt. Det kunne han vist godt give slip på igen. Det var lige før han fik hovedpine, som han forsøgte at presse hovedet endnu længere ned i sengen for at slippe for kniven mod halsen og det hjalp intet. Han havde overvejet at give op. Der var næppe en chance for, at hverken Deavás eller Lilith havde i sinde at lade ham slippe, før han selv havde givet slip og ladet det ske. Og selvom han egentlig godt vidste, at hans voldsomme reaktioner kun gjorde det sjovere for dem, var det umuligt for ham, at lade være.

Han forsøgte stadig at trække hånden, Deavás havde fat i, til sig. Han behøvede dårligt at røre, før han fik kvalme over at vide, hvor Deavás lige havde været oppe. Det var nok, at han nu selv var tvunget til at være oppe i Lilith, han havde intet behov for også at røre ved hendes væsker. Han gjorde også alt han kunne, for ikke at fokusere på hendes erfarne bevægelser med hofterne. Han prøvede direkte at ignorere det, for ikke at komme med de støn, han ikke kunne holde tilbage, men lige meget hvor forkert han mente det var, så kunne han ikke komme udenom, at det stadig gav en eller anden form for nydelse.
"Nej, Lilith. Stop. Vil du ikke nok sto..." Han afbrød sig selv, idet Lilith greb fat om hans kæbe, af ren frygt for hvad hun havde tænkt sig. Deavás slap hans hånd og han trak den straks til sig, lagde han helt tæt ind til sig selv, så han ikke skulle røre ved flere ting. Han gjorde ingen modstand, som hun drejede hans hoved og tvang ham til at se mod Deavás. Han forblev stille, som han brugte et øjeblik på at tænke. Det ville jo være lettere og mindre energikrævende, bare at gøre som der blev bedt om. Men den tilfredsstillelse ville han ikke give dem.

Det trodsige blik han fik sendt Deavás, var egentlig ment til Lilith, men siden han ikke kunne dreje hovedet, gik det ud over ham. Det var dog utroligt, så umulige dæmoner skulle være! Murizz samlede en god spytklat i munden og rettede den direkte mod Deavás, i håb om at distrahere ham bare lidt og forhåbentligt flytte kniven fra hans hals en smule. Denne gang fik han en kniv frem i begge hænder. Kniven i den bundede hånd blev brugt til at komme fri, lige som han havde gjort før. Kniven i den anden hånd, forsøgte han at hamre direkte mod Liliths lår, i håb om at få hende til at flytte sig. Han var noget så bange for at de mange knive han efterhånden havde fået frem, ville komme tilbage og bide ham i røven senere, for han var udmærket godt klar over, at ingen af dem ville tøve med at bruge dem.

Det var et fantastisk syn, at se Lilith bevæge sig op og ned over drengens lem. Hun lod ikke til at have de store problemer, fordi Murizzs lem faktisk var stift. Han havde måske ikke forventet det, men det morede ham gevaldigt at Murizz krop faktisk reagerede positivt på behandlingen. Så havde Deavás heller ikke de store problemer med at holde sig en smule på afstand, som han dog stadig gjorde sit for at Murizz ikke skulle gøre for meget modstand. Derfor holdt han kniven tæt imod hans hals, så han ikke kunne vride sig alt for meget. Det var stadig muligt for ham at bevæge det ene ben, men det ville næppe være nok til at skubbe Lilith af sig, fordi hun faktisk havde placeret sig så godt, at det ville blive problematisk at skubbe hende ned. Særligt uden hænder eller andet at tage fra med. ”At du stadig tror, du har et valg.. Murizz..” hans stemme lød en smule opgivende, som han også valgte at ryste let på hovedet over Murizz konstante forsøg på at gøre det uinteressant for dem. Han gjorde det blot sjovere med al den modstand.

Deavás havde ikke et behov for at Murizz skulle tage fat i hans lem, som han muligvis var bare en anelse mere fokuseret på at se Lilith bevæge sig op og ned. Hans øjne lyste af lys, som han kunne se hvordan hendes brystparti hoppede let op og ned over hendes bevægelser. Det var tydeligt at hun havde udforsket sin krop en del for at få den kontrol over sine hofter og derved gøre det værre for den lille dreng, der var tvunget ud i at det her. Deavás pressede dog kniven ganske svagt imod hans hals, før at Lilith greb Murizzs kæbe og tvang hans blik i hans retning. Svagt rystede han på hovedet, som han flyttede kniven en smule i hånden og faktisk gjorde klar til at trække den til sig.

Da Murizz sendte ham det trodsige blik, smilede han blot tilbage, før at en latter lød og han trak på skulderne. ”Det er det hele værd” lo han hånligt, som han bestemt ikke behøvede at bestige hverken Murizz eller Lilith lige nu, fordi han kunne nyde deres akt lidt på afstand, men derfor fik han også hurtigt øje på de knive, der dukkede op i drengens hænder. Igen? Han sukkede opgivende, som han lod hånden, der forsøgte at skære sig fri arbejde, imens at han vendte den kniv han havde i hånden og slog den ned i drengens skulder, for at forhindre Murizz i at bevæge kniven for at tæt på Lilith. Han skulle jo nødigt forstyrre det hun havde gang i. Han pressede den hårdt ned i skulderen på ham, før at han vred den stille og roligt. ”Murizz.. jeg troede du havde lært af dine fejl” mumlede han lettere skuffet og tydeligvis ikke særlig glad for hans konstante forsøg på at skade Lilith. Hun kunne muligvis godt holde til det, men han så helst at han selv var skyld i hendes skader og ikke Murizz. Han greb ud efter kniven for at vride den ud af hans greb, så han ville ende med en kniv i hver hånd.

Synet af flere knive fik hende til at sukke opgivende, denne dreng her var da godt nok glad for knive. Men da Deavás havde valgt at vende kniven han havde og slog den ned i drengens skulder bredte der sig et tilfreds smil på hendes ansigt. Det var jo noget hun godt kunne lide at se, for hvorfor skulle hende og Deavás skades når det var meget sjovere at skade Murizz. Da drengen havde forsøgt på at angribe hende med kniven løftede hun et øjenbryn og roterede en smule med hofterne. Så stoppede hun pludselig imens hun sad med ryggen oprejst, hun rev neglene hårdt ned over drengens overkrop. Var sikker på at gøre det hårdt nok så der ville komme mærke, og måske også blod men det var hun ligeglad med"Min kære Murizz..."lød det fra hende i en lokkende og lusket tone, før hun lænede sig ned over ham. Hun havde givet slip på hans kæbe, og lod den frie hånd stryge ned over hans kind. Hendes gule øjne hvilede sig på drengens ansigt, hvor hun fortsat kunne se tårene trillede og hvor ulykkelig han nærmest så ud"Jeg kender ikke betydningen af ordet 'stop'"hviskede hun ind imod hans ansigt som hun lod hendes tunge glide hen over hendes læber.

Både hende og Deavás havde ikke tænkt sig at stoppe, og at drengen forsøgte flere gange på at komme fri gjorde det hele endnu sjovere. Hvordan han mente at han selv kunne komme fri var ganske underholdende, og Lilith kunne godt lide synet af det. Hun begyndte at bevæge hendes underliv igen, og denne her gang lidt hurtigere. Hånden der lå på drengens brystkasse fjernede hun, og lod den nærme sig Deavás's lem, hvor fingrene strøg hen over toppen af hans lem. Hendes øjne hvilede sig fortsat på Murizz før hun tog hånden fra hans kind til sig. Hånden fandt vej til hendes overkrop, hvor hun strøg nogle fingre hen over hendes bryster. Hvis drengen havde haft hænderne frie kunne hun jo tvinge ham til at røre ved hende. Måske hun skulle binde den ene hånd fri, så Murizz kunne få lidt mere ærgelse over at røre ved hende. Tanken kunne hun godt lide, og lod fingrene fortsat stryge hen over Deavás's lem. Så flyttede hun blikket væk fra drengen, og lod de gule øjne hvile sig på Deavás. Hun nød synet af knivene, og hvordan hendes drengens lem føltes oppe i hende"At du prøver at komme fri selvom det er umuligt er ganske underholdende"sagde hun og bed sig lidt i underlæben. 

Så trak hun sig lidt tilbage, og hoppede endnu engang op og ned over drengens lem, hun øgede tempoet så det blev lidt hurtigere. Som hun var igang med at lade hendes underliv kærtegne hans lem imod drengens vilje, havde hun mange luskede og skumle tanker, som drengen ikke kendte til. Deavás vidste dem nok heller ikke, men han havde nok også nogle skumle og luskede tanker selv. Det kunne være hun skulle lade drengen få lidt mere nydelse af Deavás. 

Murizz havde helt klart forventet, at han ville kunne nå at hamre kniven mod Liliths lår, men han nåede kun halvvejs, inden han skreg op af smerte, som Deavás fik sat kniven i hans skulder. Trods den ekstreme smerte, slap Murizz ikke kniven, han selv havde fat i. Han ville ikke længere kunne bruge kræfter på at stikke den i låret på Lilith, men langsomt og smertefuldt forsøgte han stadig at føre kniven den vej. Hans greb løsnede sig og han var tæt på at tabe kniven i stedet, idet Deavás vred kniven i skulderen lidt.
"Argh, stop!" Skreg han panisk, som han også blev distraheret nok til at stoppe sit flugtforsøg med den bundede hånd. Han var ikke i stand til at gøre modstand, som Deavás fik taget kniven fra ham og jo mere smerten tog til, jo sværere fik han også ved at holde fast på kniven i den anden hånd, så han slap og lod den glide ned på sengen.

Han havde det i forvejen godt stramt med hvordan hans krop reagerede på den voldsomt klamme behandling fra Lilith. Han reagerede på alt det forkerte, på begge deres tortur, lige meget hvilken form det kom i og han havde tydeligvis svært ved at håndtere det. At være bundet, Deavás' hårde greb, når han tog fat, den truende kniv mod halsen, Liliths negle, der rev hårdt ned over hans overkrop og efterlod tydelige mærker og Liliths bevægelser med hofterne. Det var alt sammen noget så forfærdeligt og Murizz kunne ikke lade være med at stønne midt i gråden.
Det var som om, at den intense smerte fra kniven i skulderen kun opstemte ham endnu mere, for nu mindede det om de fleste gange, hvor Murizz havde fået lov til at få den form for nydelse. Han havde sjældent nydt noget, uden samtidig at være blevet tortureret, så da Lilith samtidig begyndte at bevæge sig igen, denne gang hurtigere end før, kunne han ikke længere.

Han måtte knibe øjnene sammen og bide tænderne endnu hårdere sammen, som han forsøgte han holde stønnet tilbage, da orgasmen strømmede ind over ham og han fik udløsning inde i Lilith. Han rystede, mest grundet nydelsen, men også grundet smerten i skulderen, der forhindrede ham i at spænde op i kroppen. Han turde ikke at åbne øjnene. Så skulle han se dem begge i øjnene og efter hans krop havde forrådt ham på det groveste, ville det simpelthen være for pinligt. Så han holdt dem lukket, som han peb og græd videre. Nu måtte det vel snart være overstået. Nu var han blevet ydmyget nok, ikke?