Krystallandet
Vejby 08.03.2020 11:45
Hun gjorde et ganske lille nik, som han bekræftede at det store bløde møbel hun sad i, var et armlæn. Tilfreds med sin opdagelse, gled et lille smil over hendes læber mens hun betragtede den. Det ville ikke ligefrem være et praktisk møbel hos hende selv, den ville bare gå til af vind og vejr, det var en luksus forbeholdt dem som levede i huse og hytter, dem som tjente de der såkaldte krystaller hun havde hørt om.Da han begyndte at grine over hende, løftede hun undrende blikket imod ham, hvad grinte han af? Da det gik op for hende, at det havde været hende og dimsen han havde moret sig over, mærkede hun den prikkende fornemmelse i kinderne som rødmen begyndte at blusse op. "Undskyld... Det er bare... Nyt?" Hendes stemme kom næsten til at lyde helt spørgende, som hun var usikker på sit ordvalg, det stoppede hende dog ikke fra at tage en mundfuld af suppen igen, den varme følelse når suppen løb ned igennem halsen og varmede hende op indefra, var alt for behagelig og smagen var jo virkelig god. Mon han brugte de samme krydderier som hun havde hjemme i sin lille have? Hun kunne genkende nogle af smagene deri fra hendes egne urter, men smagen fra dyret han havde brugt, okse, hun genkendte den ikke trods hun sad længe og forsøgte at placere den. "Hvad er okse?" spurgte hun til sidst, hvis han forklarede det kunne hun jo måske genkende dyret fra hans beskrivelse. Hun var vant til smagen af vildt, harer, rådyr, fugle, fisk og hvad hun ellers fra tid til anden formåede at fange i sine fælder.
