
Killian
Staldmester ved Mathis Transport
Det var ikke svært at regne ud, at Jaris ikke var så meget til at blive drillet, og Killian sørgede at forkæle ham ekstra godt, som han bevægede sig over i noget mere koncentreret arbejde. Han nød det selv, som han kunne fornemme responsen fra Jaris. Hans muskler, der spændte op, hans stønnen og stemningen omkring dem. Killians fingre kunne ikke finde ro, og de kærtegnede, hvad de kunne nå, bar hud eller uden på stof. Han fortabte sig en smule i det hele og glemte, som han ofte gjorde, at overveje situationen nærmere. Ind til videre havde Jaris virket sød, men det var ikke nogen hemmelighed, at han var dårlig til at passe på sig selv og se, om folk virkeligt ville ham godt, eller om han var ved at komme i problemer. Men for nu var alting, som det skulle være.
Pludseligt blev han rykket ud af sin egen lille verden, da en lidt kommanderende ordre lød mod ham. Killian stoppede midt i en bevægelse og skævede op mod Jaris’ ansigt, inden han langsomt slap ham. Der så ikke ud til at være noget galt, og Killian tog det som det var – at der var tid til noget andet, så det hele ikke gik for stærkt. Så han slikkede sig langsomt om munden, mens han fik rejst sig op imellem døren og Jaris, hvor der stadig ikke var meget plads, og de stod tæt. Noget der ikke gjorde Killian noget, som hans støre grønne øjne rettede sig mod Jaris’ lidt mere specielle orange.
Stadig ude af stand til ikke at pille, fandt Killians hænder frem til Jaris’ bare maveskind, som han strøg fingerspidserne over. Hans blik var en smule nysgerrigt under det mere hvalpeagtige udtryk, for hvad ville hans nye ven nu? Det var vist ikke meningen, at de skulle være hurtigt færdige, når der var betalt for værelset, og det gav ham lidt sommerfugle i maven.
Killian kunne sagtens tage lidt styring, men for det meste var det ikke den slags mænd, der fandt ham interessant, det var nærmere folk, der gerne ville bestemme slagets gang, og det var helt fint med ham, og han gav derfor Jaris muligheden for at bestemme, hvad de skulle nu. Gik der for lang tid, ja, så ville Killian nok læne sig ind til ham og kysse hans hals under øret. Læberne ville være bedre, men nogle mænd ville ikke kysse, når de vidste, hvad han lige havde haft i munden.
- 'Cause every time we touch, I get this feeling. And every time we kiss I swear I could fly -