Jaris

Ejer bordelhuset 'Diabolica Velit' i Rubinien

Status: Aktiv

Godkendt: 27.09.2018

Antal posts: 738

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Jarisius Gravésiom Meniitás
Kaldet: Jaris, pestilens, gøgler, pimp, ædedolk, idiot. Oftest Jaris eller idiot.
Køn: Mand
Alder: 917
Fødselsdag: 17.9 år 1106
Tilhørsforhold: Kaotisk Neutral
Tro: Zaladin
Erhverv: Ejer bordelhuset 'Diabolica Velit' i Rubinien
Civilstatus: Uofficielt i et forhold
Seksualitet: Biseksuel
Nuværende levested: Rubinien - Jaris bor på en mindre pæn gård i Rubinien.
Race: Dæmon

Udseende

Højde: 179 cm
Vægt: 82 kg
Jaris har taget sin krop fra en ung mand, der mistede livet efter en sygdom. Derfor ligner han en helt almindelig fyr i starten af 20'erne. Han er ikke den højeste, men til gengæld en godt markeret krop, da den før er blevet brugt til hårdt fysisk arbejde. Det halvlange, mørkebrune hår sidder altid løst og aldrig helt perfekt, da han ikke orker at sætte det. Det eneste dæmoniske træk, som altid følger med, er de helt orange øjne.

Jaris er som regel klædt i meget afslappet tøj, enten en løs skjorte der ikke er knappet helt til, eller en løs, kortærmet bluse. Bukserne sidder perfekt i forhold til hans form, hverken for stramt eller for løst. Skoene er et par flade i stof, der sjældent er bundet helt perfekt, men en dårlig knude er vel bedre end ingen. Selv i koldt vejr er det ikke normalt for ham, at have andet ud over sig, da han ofte glemmer at tage det med, men han ejer flere jakker.


Faceclaim: Thomas McDonell

Magi

Magisk evne (1): Overnaturlig hørelse. Denne evne gør Jaris i stand til at høre den mindste lyd, i en radius af 3 km.
Evnen er aktiv hele tiden, men efter mange års øvelse, er han blevet rimelig til at ignorere de fleste af lydene og gør det også. Mister han for meget fokus, for eksempel hvis han bliver forskrækket, kan han høre alle lyde, indtil han får koncentrationen tilbage igen.
- Han har altid en let hovedpine, på grund af denne evne, som han stadig ikke har lært at få helt under kontrol.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Glas manipulation. Denne evne gør Jaris i stand til at manipulere glas i alle former. Det er muligt for ham at flytte på alt der er lavet af glas og smadre alt i glas, men han har endnu ikke lært at få tingene samlet igen. Altså har han først smadret et spejl, kan han godt sætte stykkerne på plads igen, men ikke smelte stykkerne sammen til ét igen.
Det indebærer ikke at han kan skabe glas, derfor har han altid en lille håndfuld knust glas på sig.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Personlighed

Jaris gør præcis hvad der passer ham og skider højt og flot på regler og traditioner.
Han er altid glad, der skal meget til at pisse ham af, hvis det da overhovedet er muligt. Han ser alt som en joke, har svært ved at tage noget seriøst, selv hvis han kommer alvorligt til skade.
Han er en klog mand, men det er ofte dumme kommentarer, grimt sprog og dårlige idéer der kommer fra ham.
Dem man typisk ser som ’voksne’, ville nok se ham som utrolig uansvarlig og irriterende. Alle der kender ham, vil give dem ret. Til gengæld er han en haj til at få forretningen til at køre rundt. – Ethvert problem der kommer, løser han. Dog ikke uden et par dårlige vitser på vejen.
Han siger aldrig nej til søde sager, lader egentlig til at være lettere afhængig af dem, og har selvfølgelig altid noget på sig. Det er ikke altid en god idé, da han samtidig altid har en lille håndfuld knust glas på sig, og ofte bliver glas og de søde sager lagt i samme lomme. Af samme årsag, har han også fået ødelagt en del bukser, jakker, kutter og alt andet, der har en lomme.
Grundet sin overnaturlige høresans, virker han nogle gange til at være lettere skizofren, da han engang imellem kommenterer på noget, ingen andre har hørt.

Styrker
- Atletisk anlagt, fysikken fejler bestemt intet.
- God med børn, muligvis kun fordi han selv er meget barnligt anlagt.
- Modig. Mange ville måske kalde det dumdristig.
- God til at få sin vilje. Måske fordi han irriterer folk nok, til at det sker.
- Viden. Han har efterhånden lært en del, i sin lange levetid og taler derfor mange sprog.
- Humørbombe. Skal ikke bruge meget energi på at holde stemningen god.
- Ekstremt god hørelse.

Svagheder
- Ingen stedsans. Han farer rigtig ofte vild.
- Tænker ikke, før han taler.
- Har svært ved at sige nej – Både til de prostituerede der arbejder for ham, men også til alt andet, specielt søde sager.
- Frygtløs.
- Kamp med våben. Han er meget afhængig af sin evne, da det er han eneste form for forsvar.
- Hans barnlige sind. Det er ikke altid en fordel i hans branche.
- Konstant hovedpine. Grundet sin første evne, har han altid en let hovedpine, nogle dage er den værre end andre.

Baggrundshistorie

Jaris voksede op på en mindre gård i Rubinien. Hans forældre, Beleth og Zepar, ejede en mindre slavehandel på samme gård, hvor alle slaver blev holdt i den kolde kælder. Selvfølgelig var det meningen, at Jaris skulle følge i samme spor og overtage selvsamme handel, når han blev ældre. Det var også hans egen plan, men flere års seksuel misbrug fra Zepars side, fik ham hurtigt til at ændre mening. Det var ikke fordi han voksede op i et hjem fyldt med kærlighed, tværtimod, men han havde nu alligevel håbet på, at moderen, Beleth, ville hjælpe ham til at slippe ud af de misbrugende oplevelser. Det gjorde hun ikke, for i sin ondskab mente Beleth, at han selv måtte gøre modstand nok, hvis han ikke ønskede at det skulle fortsætte i samme stil. Jaris tog det måske en anelse for bogstaveligt, og endte i stedet med at dræbe begge forældre, eller i hvert fald deres fysiske forme, i en alder af 528. Evnen til at manipulere glas blev flittigt brugt, da han en nat, mens begge forældre sov, stoppede Zepar i nogensinde at misbruge ham igen, ved at lade knust glas fra et spejl, mase sig ind i hans øjne, bevæge sig igennem hele kroppen i en lige linje, derved ødelægge en del organer på vejen, og til sidst mase sig ud gennem ryggen. Drabet på Beleth var ikke helt så grafisk, for hans had til hende, var langt fra så stort som det var til Zepar. Det krævede en del af ham, men han formåede at få presset det knuste glas gennem kraniet, hvorefter han efterlod det i hjernen. Han så det som en skånsom død, da hans tidligere metode havde været langt mere smertefuld.

Jaris ændrede hurtigt på reglerne for hans forældres slavehandel. Det skulle ikke længere være en slavehandel, men et bordelhus, hvor de daværende slaver skulle sælge deres kroppe, til alle der ville betale. Også til Jaris. Det var den reaktion han havde på den seksuelle misbrug fra sin far, men så langt har han aldrig selv tænkt. En del af slavernes indtjening, skulle selvfølgelig gå til ham, og til gengæld ville de få lov til at blive boende, ikke længere i kælderen, men på de mange værelser, der aldrig var blevet brugt til andet end opbevaring. Gennem årene er de prostituerede selvfølgelig blevet skiftet ud af forskellige årsager. – Død, nægtede at give Jaris sin del af krystallerne, eller andet. Bordelhuset, rettere sagt hans eget hjem, har efterhånden vokset sig lidt større, men det er mest af alt stadig kendt som den slavehandel, hans forældre ejede og kun af få, da han selvfølgelig holder rimelig lav profil. Han er så småt gået i gang med at bygge gården større for de krystaller han tjener, men det er en lang proces.
Jaris har brugt mange år på at studere, både i sin oplæring om at styre slavehandelen, men også efter hans forældre døde. Han studerer stadig, men langt fra lige så ofte, da han har lært både at læse og skrive, og op til flere forskellige sprog. Han taler dog ingen af dem helt flydende endnu.

Hans opvækst var fyldt med had, vrede og sorg, ikke de mest behagelige følelser at rende rundt med konstant. I dag gør Jaris alt han kan for at holde den slags følelser på afstand, og derfor sætter han den tykke facade af vitser og barnlige opførsel op. Han har efterhånden levet så længe på den måde, at hans facade mere eller mindre er blevet den han er. Det er tæt på umuligt at få ham til at blive vred, det er næsten lige før han har glemt hvordan det føles.

Forældrene har sporarisk nævnt noget med en ældre bror til Jaris et par gange, men han har aldrig fået noget at vide om denne bror. Hverken navn, alder, om han stadig lever, eller om rygtet overhovedet passer.
Jaris regner ikke med at forældrene stadig lever, da han er sikker på at de ville have hævnet sig, hvis de gjorde. Men man kan vel aldrig vide sig sikker…


Familie: Mor: Beleth Meniitás, formodet død.
Far: Zepar Gravésiom, formodet død. (Lever i dag under navnet Bagheralus Mortalis Oxytalia)
Bror: Ukendt. (Milo)
Halvsøster: Ukendt. (Contessa Roe Blight)
Datter: Roana Grimoult, levende.

Andet

Over døren til hans hus, hænger dette skilt i lyst træ.

Oversættes fra oldtidskrystalisiansk til 'Djævelens Ønsker'.


Ydersiden af huset ser ikke ligefrem pænt ud og medmindre man ved det, ville man ikke tænke bordel.
Stueetagen er ikke indrettet efter at ligne et bordel, men til almen beboelse. Alt ser derfor lidt slidt ud.
Første sal er markant pænere end resten, da værelserne bliver benyttet af de prostituerede, både til arbejde og privat brug. De hvide vægge er pyntet med malerier af Jaris' familiemedlemmer og det mørke trægulv er dækket af et væg til væg tæppe i bordeaux rød. Værelserne er indrettet af dem der bor der.
Stalden er under ombygning og forbliver enten som stald eller laves om til private værelser.
Folden er ikke blevet brugt i mange år.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Over middel
Smidighed: Under middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Under middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Middel


~ The story of my life, I give her hope - I spend her love until she's broke inside ~
Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 3