Juno sad perfekt lige hvor han var. Han havde kontrol over situationen, han kunne snave Killian som han ville, og ikke mindst kunne han mærke det, det øjeblik Killian blev hård under ham. Det var hele forskrækkelsen over sit kønsskifte værd, bare at få lov til at sidde på en pik. Måske Juno også ville gøre det oftere nu, men det havde været grænseoverskridende før, og han havde aldrig gjort det før den første gang han var sammen med Killian. Det blev nemmere og bedre for hver gang, lod det til.

Juno gjorde ingen tegn til at bede Killian om at stoppe, da han hev trøjen op på ham, men gjorde heller ikke tegn til at ville lade den komme helt af. Lige så meget for Killians skyld som sin egen. Juno var ikke god til det med at være helt nøgen, men han havde også nogle grimme at der havde potentiale til at ødelægge stemningen.

Han gispende, da Killian tog hans ene brystvorte i munden, og begravede straks en hånd i Killians krøller, hvor han nærmest desperat holdt ham fast, imens Killians varme tunge gjorde ham mere og mere opstemt. Inden han selv lagde mærke til det, var han begyndt at presse sig ned over Killians skridt og rulle distræt med hofterne. Det var en underlig følelse, ikke længere at blive hård, men i stedet var han helt varm imellem benene, og lige så desperat efter at få sine bukser af som han ville have været i sin mandekrop.
Han var heller ikke ligefrem kendt for at være tålmodig, og han tænkte ikke at det ville komme helt bag på Killian hvad han ville, da han tog en af hans hænder i sine og ledte dem ned i sine bukser, i ulig hvordan han havde gjort det første gang de var sammen.

Følelsen af Junos fysiske reaktion på det, han gjorde ved ham, gjorde ham bare endnu mere lysten. Hånden i hans hår sendte små lyn igennem ham, og han fortsatte ivrigt som Juno ville have ham til. Små støn forlod ham, som Juno gned sig op af ham, som han blev mere hård ved de tunge kærtegn. Hvor langt ville Juno lade ham gå? Han vidste det ikke, et eller andet sted håbede han, at han fik lov til at gå hele vejen. Men han var ikke i tvivl om, at han også ville være tilfreds med hvad end han fik. Det handlede mere om at gøre Juno glad - som altid. Killian satte aldrig sig selv først, han var slet ikke sikker på, at han kunne.

Han flyttede hovedet over til det andet bryst og nappede ham blidt i brystvorten med læberne, inden han også sugede den ind i munden og gav den samme kærlige behandling som den anden.
Juno flyttede på hans ene hånd og han skubbede sin anden arm lidt bedre om ham for stadig at støtte ham i den lidt tilbagelænede position. Han kunne ikke lade være med at smile, da Juno gik i gang med at stikke hans hånd ned i sine bukser. Det føltes som noget de havde prøvet før, bare... anderledes. Killian flyttede lidt på sig for at give mere plads, inden hans fingre bevægede sig længere ned for at røre. Han vidste lige netop, hvad han var efter, og han fandt det ret hurtigt, også selvom de lidt stramme bukser gjorde det lidt besværligt for ham. Så godt som muligt i den lidt akavede position begyndte han at kærtegne ham.
Efter et øjeblik trak han hovedet lidt tilbage, så han kunne se på Junos mere feminine ansigt.
"Det ville være... bedre... hvis... jeg kunne komme mere til?" Han sagde det meget undskyldende. Han vidste godt, at Juno ikke ville af med tøjet, men han blev nødt til at foreslå det alligevel.

Juno var aldrig før blevet passet på på den her måde. Hector havde selvfølgelig gjort sit, men han havde altid været mindre end Juno, og desuden ville Juno heller ikke have ladet ham gøre, som Killian gjorde nu. Hvordan han holdt ham oppe i én arm, hans muskler spændt bg ham, hans fokus på at støtte og holde om Juno.

Med Killians hånd i sine bukser, var Juno mentalt helt væk på et øjeblik. Der var ikke andet han ville have lige nu, end mere af Killians hånd. Mere af Killians hånd i en evighed, så ville han være glad.
Derfor tøvede han heller ikke, da han gled af Killians skød, langsomt, for at give Killian en chance for at trække hånden til sig. Siddende på madrassen ved siden af Killian sparkede han sine støvler af først og møvede sig derefter ud af sine bukser, indtil det eneste han havde på var sin trøje. Den forblev på, men der var ingen blufærdighed over ham, da han spredte sine ben og lagde en hånd om Killians nakke, for at trække ham ind i et nyt kys, hans læber allerede spredt i forventning.

Killian slap Juno langsomt, så han ikke væltede af ham, og trak hånden til sig. Ville han virkeligt? Han fulgte ham med blikket, som han gled over for at sætte sig ved siden af ham. Skoene blev smidt og Killians læber skilte sig let, som Juno tog bukserne af. Så meget hud af Junos havde han ikke set før og det kildede i hans fingre for at lade dem løbe op af de bløde inderlår. Kærtegne og vise Juno, hvor rart det kunne være. 
Men han holdt hænderne for sig selv til en start. Han kom til at grine, da Juno hev ham ind til et kys, et grin der straks forsvandt, som han måtte bruge munden til at gengælde kysset.

Juno havde spredt benene for ham og som han førte hånden op i mod hans skød, lod han alligevel fingerspidserne stryge forsigtigt over huden på hans inderlår, bare helt oppe, inden han søgte frem til samme sted som før. Denne gang havde han fuld bevægelsesfrihed og kunne gøre det meget bedre. Han havde gjort det så mange gange før og havde engang fået kyndig instruktion af en ældre kvinde, der havde taget ham ind for en periode. Hun havde lært ham alt om, hvad han skulle gøre og ikke skulle gøre, og han havde gjort hvad han kunne, for at huske det. En stille tak blev endnu engang sendt i hendes retning, som han lod sine fingre arbejde og sin tunge finde frem til Junos.

Juno sukkede tungt ud imod Killians læber, det øjeblik han strejfede hans inderlår. Det var mindst lige så god en følelse, som hans fingre et andet sted var, omend mindre intens. Der gik heller ikke længe, før det næsten var for meget for Juno. Hans puls steg, hele hans krop føltes brændende varm, hans ben føltes svage og hans læber overstimulerede. Han lagde en hånd mod Killians skulder og skubbede pludseligt, men bestemt hans hånd væk, i en bevægelse der også overraskede ham selv.

"Undskyld," gispede han og så fra Killians hånd og op på hans ansigt igen. "Undskyld," gentog han og kæmpede stadig efter vejret. "Kan vi... Kan vi fokusere på dig lidt?" Han var varm og våd imellem sine ben, men i så høj en grad at han ikke længere følte sig i kontrol over sin krop eller situationen, og dét havde han det svært med. Også selvom det gjorde ham ked af det at stoppe Killian så pludseligt.

Killian blev lidt forskrækket, da Juno skubbede ham væk. Det var ikke noget, han havde set komme, og han fjernede sig straks lidt fra sin ven, forvirret, men som han fik set på ham, ikke i tvivl om, at det var blevet for meget for ham. Det gav Killian et lille stik af dårlig samvittighed, men samtidigt var det også helt i orden. Det måtte være en anderledes oplevelse med en krop af det andet køn, Killian havde ikke svært ved at forestille sig, at de to køn følte på forskellige måder. Kvindelige orgasmer virkede altid så meget mere end en mands. Personligt ville han ikke have noget i mod at prøve, men det ville nok aldrig komme til at ske. Det var også helt okay. Han ville fortsætte med at nyde at give dem.

"Det er helt i orden," sagde han blidt og kærligt, som han lænede sig ind mod ham igen og kyssede hans kind. Derefter smilede han beroligende, men stort, og trak sin trøje af. Resterne af nogle store blåsorte mærker kunne skimtes mod den blege hud i siden af hans mave, men han bemærkede dem ikke selv. Han kunne ikke mærke dem mere, så de var ligegyldige. Han lænede sig frem og fik sine støvler af, inden han vendte sig mod Juno igen. Men han ville jo bare gerne røre. Trangen fik ham til at bide sig i læben, men han løftede lydigt hænderne op for at vise, at han ikke ville gøre noget, Juno ikke ville have. De støre grønne øjne så på Juno med et blik, der nok kunne få nogen til at tænke på en hundehvalp. Han ville bare så gerne gøre Juno tilfreds på alle punkter.

Juno åndede lettet op, da Killian tilgav ham. Han havde haft brug for at høre ham sige, at det var i orden. Endnu mere havde han haft brug for Killians fortsatte berøring, også selvom det kun var et kys mod hans kind.

Juno kunne ikke undgå at bemærke de store, mørke mærker Killian havde mod sin side, men hans blik blev hurtigt løftet til de hænder, Killian havde rakt op over sit hoved. Han grinede og slappede betydeligt af igen, da han blev mindet om hvor loyal Killian var, og hvor god han var til at holde sine løfter.

"Jeg vil have at du rører mig her," sagde han og tog Killians ene hånd i sin igen, men førte den denne gang kun til sit inderlår. Sin anden hånd lagde han om Killians nakke og trak ham ind i endnu et kys. Han var stadig varm og ivrig, på trods af at være blevet overvældet. "Og... jeg vil have dine bukser af også," bad han, uden at slippe Killians læber helt, men kunne alligevel ikke lade være med at trække sig lidt tilbage efter han havde sagt det, for at se Killians ansigtsudtryk an, imens han selv bed sig nervøst i underlæben. 

Det var godt at se Juno grine, og Killian kunne ikke lade være med at grine lidt med ham. Der var ikke nogen grund til, at det hele skulle være så alvorligt. Villigt lod han Juno lægge hans hånd i mod det varme, bløde inderlår. Forsigtigt strøg han fingerspidserne over huden, så langt op han kunne komme uden at røre andet. Kysset gengældte han med glæde og sådan kunne han sagtens have siddet lidt, men Juno bad ham om at smide bukserne også. Killian åbnede øjnene og så på ham med hovedet lidt på skrå. Han så nervøs ud. Det var slet ikke nødvendigt. Han lænede sig frem og kyssede hans læber igen, inden han smilede til ham.
"Slap af. Vi gør det lige, som du vil have det. Jeg er her for dig. Du gør mig glad." Han kyssede ham igen, inden han hurtigt rejste sig op og fik skubbet bukserne af.

Han plantede måsen i sengen igen, og hans hånd fandt frem til Junos inderlår igen. Denne gang lagde han den der og begyndte at kærtegne hans hud med tommelfingeren. Så langt oppe som muligt. Den anden hånd fandt frem til Junos ansigt, hvor han blidt kærtegnede hans kind, inden han skubbede hans hår om bag øret. Det var svært for ham ikke at give ham al hans opmærksomhed, og han lænede sig frem for at kysse hans kæbe, små kys op til øret, hvor han nappede ham let i øreflippen. Nu han var der, hviskede han dæmpet i hans øre.
"Jeg kan lide dig, lige meget hvordan din krop ser ud."
Og nu han var nøgen, var det ikke svært at tro ham, som man kunne se, at han var påvirket af Junos nærhed. Men han gjorde ikke noget for at få Juno til at gøre noget ved ham. Junos nydelse var meget vigtigere.

Juno smilede i hele hovedet af glæde, da Killian påstod at han var her for ham. At han gjorde ham glad. Han vidste, at Killian ville gøre alt han bad ham om, men det var noget andet at høre, at Killian også kunne lide det. Han havde vidst det inderst inde, men det betød meget for ham at høre det. På trods af, hvor svært hele det her var for Juno, lykkedes det alligevel Killian at få ham til at slappe af igen. 

Juno sukkede lavmælt, da Killians hånd igen fandt vej til hans inderlår, denne gang med en Killian, der havde mindre tøj på end han selv havde. Han lagde sine egne hænder mod Killians overarme, hvor han strøg sine fingre over musklerne i dem, imens Killian kærtegnede ham. Han lagde sit hoved på skrå, så Killian bedre kunne komme til, og der spredte sig en varme igennem hele hans krop fra hans mave af, da Killian ømt skubbede hans hår om bag hans øre. 

Rødmen spredte sig på Junos kinder ved Killians søde ord, en rødmen der spredte sig, da han så ned og kunne se, hvor ægte Killians ord var. "Selv hvis jeg... var grøn?" spurgte Juno med et forsigtigt smil. Han havde svært ved at forestille sig, at Killian ikke havde grænser for, hvor grim eller anderledes Junos krop måtte være, men det var mest bare for at lette stemningen, imens han gjorde noget, der stadig var anderledes for ham; han rakte ud mellem Killians ben og klemte forsigtigt om ham.

"Hvordan ville du gøre det her, hvis jeg bare var en genert pige?" spurgte han lavmælt. Han var jo ikke en genert pige; han var en traumatiseret dreng. Men han forestillede sig, at hvad der ville være behageligt for den generte pige også ville være behageligt for ham. 

Junos berøringer, også selvom det kun var på hans overarme, sendte små lyn af gode følelser igennem Killian. Han elskede at blive rørt ved, og han kunne blive helt høj af det, også selvom det ikke havde seksuelle undertoner. Det var berøringen i sig selv, han ville have, den nemmeste måde at få den på, var bare at have sex med folk. Og det var også fint nok, det havde han ikke noget i mod.
Han kunne ikke lade være med at grine lidt af Juno spørgsmål.
"Også hvis du var grøn." Han kyssede hans kind. Han havde aldrig haft en grøn person med i seng, de fleste i den farve var orker eller halvorker, og selvom han var frisk på det hele, var det en race, han var forsigtig med. De var jo kendt for at være så voldelige og selvom han gerne udfordrede skæbnen, havde han ikke lige følt for at prøve den race endnu. Det var heller ikke fordi, at han var stødt på så mange alligevel.

Hans læber gled fra hinanden, da Juno greb fat i ham. Et næsten uhørligt støn forlod ham, og det varede lidt, inden han fik taget sig sammen til at svare på Junos andet spørgsmål. Han fugtede sin underlæbe, mens han overvejede sit svar. Et blidt smil voksede frem på hans ansigt, og han rettede sig lidt op.
"Jeg ville... jeg ville starte blidt ud. Få hende til at le lidt og føle sig godt tilpas. Og så ville jeg røre forsigtigt ved hende." Han løftede en hånd og rørte forsigtigt ved Junos albue. "Små tilfældige berøringer, der ville gøre hende tryg. Vise hende, at jeg ikke er farlig." Han rørte forsigtigt ved hans skulder med fingrene, inden han flyttede dem op til hans kind igen. "Og langsomt ville jeg gøre det til lidt mere. Mens jeg ville kigge hende dybt i øjnene og fortælle hende, hvor dejligt hun er. Hvor smuk." Han lænede sig lidt frem, så han kunne se ind i Junos øjne. Hans fingre kærtegnede hans ansigt lidt, inden de gled ned til hans hals.

"Og når tiden var inde... ville jeg kysse hende lige så blidt. Lige her." Han lænede sig frem og kyssede ganske blidt Junos mundvig. Samtidigt gled hans fingre ned til hans kraveben. "Og jeg ville hele tiden forsikre hende om, at hun er det smukkeste væsen på jorden." Han smilede lidt skævt til Juno og sagde det med blikket i hans. Som var det ham, han sagde det til.
"Og når jeg følte, at det var tiden, ville jeg..." Han fuldførte ikke sætningen, men lod sine fingre glide blidt ned over hans bare hud, og derefter trøjen til det ene bryst. Blidt begyndte han at kærtegne det igennem stoffet og finde frem til brystvorten, som han kærligt begyndte at nuldre. Han løftede den anden hånd og strøg fingrene over den bløde, varme hud i mellem halsen og kravebenet. Forsigtigt og opmærksom på Junos signaler, lænede han sig frem og kyssede hans læber. Han vidste ikke, hvor langt Juno ville have ham til at gå, men noget fik ham til at forsøge. Juno kunne jo sige nej, hvis han ikke fandt det behageligt.

"Hvis hun var tryg nok, ville jeg forsigtigt få hende ned at ligge." Han bed sig i læben, som han ganske blidt lagde et svagt pres mod Junos skuldre for at fortælle ham, at han skulle lægge sig ned. Hvis han ville. Alting handlede om, hvad Juno havde lyst til.
Ville Juno lægge sig ned, ville Killian flytte sig nok til at Juno kunne få benene op i sengen. Hvis ikke, stoppede han sit pres med det samme og lod fingrene finde tilbage til der, hvor de havde været før.

Juno smilede for sig selv, da Killian bekræftede ham i, at han stadig ville kunne lide ham, selv hvis han var grøn. Han burde ikke gå så meget op i sit udseende som han gjorde, men han kunne godt lide at være lækker, kunne godt lide at andre tænkte at han var lækker, og kunne godt lide at vise sig frem. En stor del af hans selvsikkerhed lå i hans udseende og Killians ord betød mere end Juno nogensinde ville indrømme. 

Juno fulgte intenst med imens Killian svarede på hans spørgsmål, og reagerede først åbenlyst, da Killian sagde 'vise hende, at jeg ikke er farlig'. Han fnøs; Killian kunne aldrig være farlig, han kunne ikke engang se farlig ud. Og alligevel sad han her og havde lige været i panik over at være alene med ham. Han sagde ikke noget, for han ville ikke afbryde Killian. Slet ikke, da han begyndte at snakke om hvor smuk han var. 

Da han blev kysset i mundvigen, kunne han ikke lade være med at vende sig mod hans læber, ivrig efter at føle dem imod sine. Som han sad dér, med sit blonde hår faldende ned over skuldrene og sine læber let adskilte, tiggende efter et kys mere fra Killian, kunne han næsten tro på Killian, når han kaldte ham det smukkeste væsen på jorden. Han vidste, at det ikke kunne være sandt, og han vidste at Killian fjollede rundt med mange andre end ham, men i øjeblikket føltes det sandt. 

Han sukkede tungt, da Killian igen rørte hans brystvorte, og lod ham høre, at han kunne lide det, ligesom han ikke lagde skjul på, at han havde længtes efter hans læber, da han endelig kyssede ham igen. Den eneste grund til at han tøvede med at lægge sig ned, var for at kysse Killian igen, inden han lod sig falde ned på madrassen.
Han slap ikke Killian med blikket, men fulgte ham nøje, både af nysgerrighed og af nervøsitet, og slikkede sin underlæbe imens han ventede på at han sluttede sig til ham. 

Det var rart at mærke, for ivrig Juno var efter at kysse ham. Det bekræftede Killian i, at han gjorde et eller andet rigtigt. Så han var lige ved at fortsætte kysset i stedet for at fortsætte med sin lille fortælling, men han afbrød det nu alligevel for at få ham ned at ligge.
Hvad så nu? Der var så mange ting, han havde lyst til at gøre ved ham. Vise ham. Få ham til at nyde.
Han blev dog siddende, da Juno lagde sig ned. Han var ikke færdig med at fortælle, ikke færdig med at prøve sig frem med, hvad Juno ville tillade ham at gøre, trods de regler, der var blevet lagt frem. Det var ikke fordi, at Killian ikke ville nøjes med at gøre som han havde fået besked på, men han følte, at et eller andet var rigtigt til, at han kunne prøve mere. 

Så i stedet for at lægge sig ved siden af ham, lænede han sig lidt frem, så han kunne kærtegne hans ansigt igen.
"Når hun havde lagt sig ned, ville jeg være forstående overfor, at det er en sårbar position at være i. Så jeg ville fortsætte med de små berøringer og de søde ord. Berolige hende med, at hun altid ville kunne sige fra." Han lod fingrene glide fra hans kind og ned over hans hals, blidt og forsigtigt. Nussede ham lidt mellem hals og skulder, inden hans hånd fortsætte ned og kuplede sig om det ene bryst uden på trøjen. Blidt begyndte han at kærtegne ham igen. Samtidigt flyttede han sin anden hånd hen og rørte forsigtigt ved hans hofte på den modsatte side. Et forbudt området, og han var klar til at flytte den igen, skulle Juno ikke kunne lide det. 

Fik hånden lov til at blive, ville han ganske forsigtigt kærtegne den bløde hud oven på den hårde knogle i små cirklende bevægelser. En cirkel der langsomt ville blive større og sprede sig lidt ind mod hans mave og lidt om mod hans balle.
"Fortælle hende, at det hele er okay. Der sker ikke noget ubehageligt." Havde Juno ikke stoppet ham endnu, ville han blidt stryge fingrene ind over hans mave.

Juno sank en klump, da Killian gav udtryk for at vide, hvor svært det var for ham at lægge sig ned på en madras. Det var ikke bare Liv, ikke bare Thanos, det var helt tilbage til den ene aften han havde arbejdet på samme bordel som Julia, på hendes opfordring. Han havde frygtet og hadet mænds berøring lige siden da, en frygt Thanos straks havde opdaget og udnyttet. Men nu sad Killian her og fik ham alligevel til at slappe af. Selvom han fik tilladelse til at sige fra, havde han ikke længere lyst. 

Han slikkede sin underlæbe, da Killian rørte ved hans bryst igen, hvor hans brystvorter stod tydeligt frem under hans trøje, og da Killians hånd nåede ned til hans hofte, tænkte Juno slet ikke over at det var forbudt område. Det eneste han tænkte på var, at han ville kysse Killian igen, og at han ikke kunne nå hans brystvorter, som han også havde lyst til at klemme om. 

"Sker der snart noget? Hun er ved at blive utålmodig," kommenterede Juno, men hans stemme var stakåndet og hans kinder røde. Han var både for genert til at mene det og samtidig ivrig nok til at mene det. Han tog fat om Killians hånd på sin mave og trak den op under sin trøje, op mellem sine bryster, hvor han var sikker på at Killian måtte kunne mærke hans hjerterytme. "Se. Jeg er ikke bange," påstod han, selvom hans hjerte bankede afsted af både nervøsitet og spænding. For at understrege, at han ikke var bange, flyttede han Killians hånd fra mellem sine bryster og ned til et af dem, hvor han lukkede hans hånd om det med et kækt smil. 

Killian kunne ikke lade være med at le lidt, da Juno gav udtryk for sin utålmodighed. Han var så sød, når han rødmede. Uden protester lod han Juno flytte rundt med sin hånd. Om det var fordi, at Juno fik nok af hans berøring på maven eller om det var utålmodighed, det vidste Killian ikke, men som en sikkerhed valgte han at være lidt mere tilbageholdende med at røre andre steder end der, hvor han havde fået lov. Han ville ikke ødelægge stemningen.
Det var ret tydeligt, at Junos hjerte hamrede af sted, men hvis han sagde, at han ikke var bange, ville Killian tro på ham. Kærligt klemte han blidt om hans bryst, inden han trak begge hænder til sig for blidt at begyndte at hive op i hans trøje. Bare nok til, at hans bryster blev fri og var nemmere at komme til.

Stille og roligt lagde han sig ned ved siden af ham. Det var bare en smal enkeltmandsseng, så de lå tæt. Killian lagde sig på siden, så han stadig havde en hånd fri til at kærtegne Junos hud. Hans bryster, hans brystkasse, kraveben og hals. Blidt og forsigtigt, inden han lænede sig ind for at kysse Juno. Snart rørte hans tunge hans læber for at distrahere ham lidt, mens hans hånd begyndte en rejse fyldt med kærtegn ned over hans overkrop og side, inden den fandt vej ned i mellem hans ben igen. Denne gang sørgede han for ikke at røre ham så intenst, og han var klar til at tage hånden til sig, hvis Juno ikke brød sig om det.

Det var lidt spøjst. Killian var typen, der lod andre bestemme, hvad der skulle ske. Andre, mest værende mænd. Kvinder kunne godt lide, at han tog føringen, og selvom han godt vidste, at det var Juno, var det stadig en kvindes krop og han måtte holde sig selv lidt tilbage for ikke at styre, hvad der skulle ske. Men han gjorde ikke noget af det, han havde lyst til, for han vidste ikke, hvad Juno ville have det godt med. Så han nøjedes med at kysse ham og kærtegne ham. Og vente at se, hvad Juno ville.

Juno kunne ikke lade være med at se ned, da Killian hev op i hans trøje - han syntes selv, at hans bryster var pæne, og selvom han var kærester med en fyr og sammen med en anden fyr lige nu, så havde han aldrig stoppet med at finde bryster lækre. Han løftede selv en hånd til dem, og trykkede smilende om dem, udenpå Killians hånd. Han slap ham først, da Killian lagde sig ved siden af ham og begyndte at kysse ham.

Tøvende flyttede han sin hånd til Killians hår, som han begravede sin hånd i, imens de kyssede, og som Killian begyndte at kærtegne hans krop, flyttede han også sin egen hånd ned til Killians brystkasse, hvor han nev om hans brystvorte, kærligt strøg han sine fingre over hans hud og om på hans ryg. Da Killians hånd kom ned mellem hans ben, sukkede Juno ud mod hans læber og holdt sin hånd fast om hans ryg i et forsøg på at skubbe ham tættere på sig. Han vendte sig, så han også lå på siden og smed et ben op over Killians hofte.

"Killian," stønnede han imod hans læber og forsøgte igen at skubbe sig tættere på ham, selvom de efterhånden lå fluks op af hinanden. Det Killian havde gang i føltes fantastisk, men Juno vidste, at det kunne blive bedre. "Jeg vil have mere," indrømmede han stakåndet og møvede sit ben længere ind over Killian. Hvis ikke han stoppede ham, ville Juno skubbe ham ned at ligge og navigere sig selv ned over ham samtidig. 

Små lyde kom fra Killian, som Juno fik fingrene i hans hår og nev lidt i en af hans brystvorter. Hver eneste berøring sendte lyn af lyst igennem ham, og han ville have mere. Juno var så dejlig, og Killian havde det som om, at han ikke kunne få nok af ham. Lige meget, hvilket køn hans krop var. Hans hud, hans duft, hans blå øjne. De små lyde, han lavede, den måde han vred sig på.
Killian forelskede sig ikke, og det var heller ikke det, der var med Juno. Men han var afhængig af alt det fysiske, og noget ved Juno var bare så dejligt trygt. Han var ikke bange for, at han skulle gøre noget, der ville gøre ondt eller på anden måde nedværdige ham. Nej, han var sikker og Killian kunne ikke andet end at nyde sin tid med ham, lige meget om det var i sengen eller på arbejde.

Han åbnede øjnene og så på ham, da han stønnede hans navn. Et smil dukkede op på hans læber, som Juno sagde, at han ville have mere, og begyndte at møve sig ind over ham. Killian gjorde ikke noget for at stoppe ham, i stedet flyttede han sig lidt længere ind mod midten af sengen og lagde sig om på ryggen. Hænderne gled ned for at ligge på hans hofter for at hjælpe ham, som han satte sig ned over ham. Han var glad, han havde ikke helt turde håbe på, at Juno ville gå så langt - hvilket også havde været mere end okay for Killian.

Men det skete, og Killians læber var let spredte, som han kunne mærke, hvad der skete. Så snart han var inde, begyndte han at bevæge underlivet op mod ham, stille og roligt, ja, helt forsigtigt, for ikke at skræmme ham eller noget. Hans vejrtrækning blev tungere og hans fingre kærtegnede den bløde hud på Junos hofter.

Juno fik sin vilje uden nogen tøven eller uden at Killian tjekkede, om han nu også var okay med det. Det var befriende - endelig at få lov til at glemme, at der var nogen, der havde gjort forfærdelige ting ved ham, og i stedet bare kunne nyde det hele. Thanos og Liv føltes begge som et fjernt minde, når Juno var i den her krop. Der var ikke nogle af sensationerne der var det samme, der var ikke nogen, der før havde rørt ved hans hofter, som Killian rørte ved dem nu, og der var ikke nogen, der havde tvunget sig op i ham, sådan som Killian stille og roligt skubbede sig op i ham nu. Det hele var anderledes og fantastisk og blidt. Kærligt, næsten. 

"Det her..." sagde Juno i et støn og rullede med hofterne i takt til Killians stød op i ham, men kom aldrig videre i sin sætning derfra. Han blev fortabt i nydelsen, der skyllede ind over ham i samme øjeblik, og et støn erstattede det næste, som han fuldstændig glemte hvad han havde været i gang med at sige, udover at det uden tvivl havde været noget om, hvor godt det føltes. 

Han lagde sine hænder over Killians og strøg sine fingre længere ned ad hans muskuløse arme. Han havde opgivet at bevæge sig over ham, men overlod i stedet dét til Killian. Han var selv for overvældet af følelsen af Killian, der fyldte ham op, og han kunne ikke lade være med at tænke på hvor meget han havde lyst til at kysse ham også, men var bange for at han ville gå glip af den følelse Killians pik gav ham, hvis han lænede sig for meget fremover. Det var en langsomt, men stødt, intensiverende følelse der byggede sig op i ham, som han fint genkendte fra sin mandlige krop. Den største forskel var, at man allerede nu på Killians bevægelser kunne høre i en våd lyd, præcis hvor ophidset Juno allerede var.   

Killian var ikke den, der kom med flest lyde under akten, men han åndede tungt og stønnede med mellemrum svagt, mens Juno rullede med hofterne og mødtes med ham i den blide rytme. Der var ingen tvivl om, at Killian var mere til mænd end kvinder, men han elskede også at være sammen med kvinder. Det var en helt anden oplevelse, både fysisk og mentalt. Og selvom Juno stadig var Juno, havde han nogle af de træk, der gjorde nogle kvinder spændende på deres egen måde. Behovet for tryghed og blidhed. En forsigtighed, Killian også elskede at give. Så han kunne vise, hvor dejligt det hele kunne være, også selvom man var lidt utryg.

Juno opgav tydeligvis at følge med, hvilket ikke gjorde noget. Killian bevægede sig under ham, trak ham blidt ned mod sig med hænderne mod hans hofter, så han kunne mærke ham fuldt ud. Det var ikke den letteste stilling, men han vidste, at Juno ikke ville være nederst, og selvom det krævede lidt af hans mavemuskler, vidste Killian, at han kunne. Hans ene hånd forlod Junos hofte og bevægede sig op over hans mave, for at lægge sig om hans bryst. Med en finger kærtegnede han hans brystvorte, mens han betragtede hans ansigt. Han havde også lyst til at kysse Juno, og til sidste blev trangen alligevel så stor, at han blidt tog ved hans arm for at hive ham ned til sig. Hans hånd, der stadig lå på hans hofte, gled lidt længere bagud for at vise ham, hvordan han skulle bøje underlivet, så Killian stadig kunne skubbe sig blidt op i ham.
Krævende kyssede han ham, mens han åndede tungt og rytmisk mod hans læber.

Junos bryster havde aldrig været så sensitive, som de var nu, og han stønnede tungt, fra det øjeblik Killians hånd så meget som strejfede dem. Hans brystvorte var stiv under hans berøring, og Juno lagde en hånd over Killians, for at opfordre ham til at blive ved med at røre den. Han ville gerne fortælle ham med ord, hvor godt han gjorde det, hvor rart det var at være sammen med ham, hvor fantastisk alle hans bevægelser føltes, men han kunne ikke få andet over sine læber end et lavmælt støn.

Han lod Killian hive sig ned, og stønnede endnu en gang, taknemmeligt, da deres læber mødtes. "Jeg elsker dig." Ordene røg ud af ham, lavmælt og desperat, men ærligt. Ikke på en måde, der betød, at noget skulle ændres mellem dem, men blot en erklæring af en følelse, der havde været der længe. På trods af Hector, på trods af at han ikke ville være kærester med Killian eller stoppe ham fra at være sammen med andre. Det var bare en følelse han havde, en følelse der gik fra hans hjerte og helt op i halsen på ham, og som han havde været nødt til at få ud, inden han igen pressede sine læber begærligt mod hans og kyssede ham, som afhang hans liv af det, hans fingre begravet i Killians hår, indtil han gispende og stønnende kom. 

Killian stivnede meget kort, da Junos pludseligt sagde, at han elskede ham. Han brød sig ikke om de ord, de førte oftest problemer med sig, når de var sagt til ham. Ikke at han ikke ville elskes, det ville han meget gerne, men ikke ... ikke på den måde.
Men han vidste også godt, at Juno ikke mente det som Killian frygtede det. Det skete en gang i mellem, at hans partner i sengen sagde det, og sjældent betød det noget, det var bare ord skabt af ren eufori over den fysiske nydelse.

Så han fortsatte sine bevægelser op i ham og smilede lidt mod hans kys.
"Du er sød," fik han hvisket frem mellem de tunge vejrtrækninger, inden han gengældte Junos desperate kys. Hans bevægelser tog lidt til, men han var stadig forsigtig ved ham, han ville ikke gøre noget, han ikke brød sig om.
Han kunne mærke det inden Juno begyndte at stønne og tage ved hans hår. Hele hans krop spændte op over ham og Killian stønnede sammen med ham. Fornemmelsen af Junos krops reaktion blev for meget for Killian, der flyttede sine hænder ned og lagde dem på hans hofter for at hold ham ned over sig, mens han selv skubbede sig op mod ham. Den varme følelse skød ud fra hans underliv og han klynkede næsten af nydelse mod Junos læber.