Elisor gav sin nieces skulder et klem, en del af ham følte at han brude have taget kontakt til Mystra tidligere, sikret sig at hun vidste hun ikke behøvede at være alene om det. Han havde altid holdt utroligt meget af hende, i hans hjerte var hun mere som en datter end bare en niece. 

"Det er mig der takker Mystra" smilede Elisor varmt, han vidste godt at hvad han havde foreslået ikke var nemt, men den eneste måde de to skulle kunne finde hinanden, var de nødt til at begynde at tale sammen, men især lytte.

Elisor nikkede "Jeg fortår, jeg skal nok forslå ham det. Din far er lidt fanget i en verden der virker bekendt men alligevel er så urtroligt meget en anden. Forstå mig ret selvfølgelig skal alt ikke gøres for at skåne ham, dine behov er også vigtige Mystra, men Neelian er på meget dybt vand lige nu." forsøgte han at forklare. "Han skal nok komme gennem det dog, bare rolig" lød det lidt mere opmuntrende.

"Det ligner dog at han nok snart kommer med lidt at drikke" Selv Cornélian kunne ikke udskyde at komme tilbage forevigt.

Cornélian havde fundet drikkevarerne i sneglefart, men som han stod med de tre glas mellem hænderne, kunne han ikke udskyde det længere. Han var nød til at gå tilbage.
Det var dog med en mere rank ryg, mere oprejst pande, at han kom tilbage til de andre. Cornélian viste Elisor havde bedre styr på folk end Cornélian selv, og han var ikke i tvivl om, at Elisor nok skulle have højnet Mystras humør. Måske de faktisk ville have et rart øjeblik sammen, dem alle tre?

Det var med et varsomt smil på læben Cornélian vendte tilbage til Elisor og Mystra, og fordelte drinksne rundt.
"Jeg håber de falder i smag" bød Cornélian. Elisors havde været nem nok, for Cornélian kendte sin tvillingebror ganske godt. Mystras havde været sværere, men Cornélian var fortrøstningsfuld om sit valg. Det var ikke et sikkert valg, men en af Inniles små glæder. Og Mystra var sin mors datter i så mange aspekter.