”Havde du?” udfordrede hun ham med et drillende smil på sine læber. Havde han virkelig altid taget det han ville uden at tænke over konsekvenserne af det? Hvis der da kom nogle konsekvenser. Det kom helt an på hvad han søgte at få. Lige nu, kunne han da i hvert fald tage for sig, men det var skam også til hendes egen glæde hvis han gjorde.

Naamah lænede sig en smule tilbage og kiggede ned på ham med hovedet på skrå. Han havde virkelig et ego der sagde spar to. For jo, han var magtfuld og det var altid godt at have magtfulde folk i sin inderkreds. Der var jo en grund til hun blev ved med at vende tilbage til ham for mere. Han kunne give hende mange ting hun behøvede. ”For meget arbejde” hun var magtfuld, nok en del mere magtfuld end han regnede med, men hun havde ikke altid været sådan. Hun havde engang levet som en lavtstående dæmon og var først for nyligt blevet til noget ikke mange andre kunne måle sig med. Men det behøvede han naturligvis ikke at vide.

Ra vidste at alt havde en konsekvens men igen, så var han en dæmon der sked lidt på hele, så længe det gik hans vej, så konsekvens eller ej så gjord han for det meste alt uden at tænke videre over det, han smilede kort til hende “ tro mig det havde jeg, du ved jeg kan gør som jeg lyster, jeg er ikke bundet af noget “ sagde han og holde en pause, som han førte sin hånd længer op af hendes krop og kørte hånden som dryppede vand fra sig, op af hendes mave og hen over hendes bryster, og videre op til hendes hals, inden han tog fat i hendes hals “ tænkt hvis jeg havde alt kontrol, så kunne jeg vælge imellem hvilket folk der skulle leve på denne jord, “ sagde han og løsnede grebet om hendes hals, hvor efter han satte sig afslappede tilbage med armene op på hver side af kanten, mens han nød synet af hendes front.

“ dine evner ville de være til gavn for mig ?” sagde han meget roligt, Ra havde faktisk tænkt over hvad denne dæmon kunne gavne med, ud over det seksuele, for det hendes evner var stadig lidt for ham uvist, altså han vidste hvilken evne hun havde men hvor meget hun kunne med dem vidste han ikke.

Det var mere eller mindre derfor Naamah altid vendte tilbage til Ra. Han sked højt og heligt på traditionerne og hvad der var anset som værende korrekt opførsel for dæmoner. Det gjorde ham både farlig, men også værdifuld at have i sin midte. Såfremt hun kunne fastholde hans opmærksomhed. Det var kunsten.
"Hvem skulle overleve i dit kongedømme?" spurgte hun ind til, uden at lade sig påvirke af håndens tag om sin hals, andet end berøring over den nøgne krop altid var velkommen. I hvert fald for hende.
Hun lænede sig med ham som han flyttede sig, men holdte ryggen rank og fortsatte med at sidde over ham, som han forholdte sig afslappet.

Naamah lagde hovedet på skrå og lagde en finger mod sin læbe. "En del mere hvis du ikke stoppede mig fra at bruge den. Men skulle jeg mene." pointerede hun og lod fingeren glide ned fra sin læbe, ned af halsen og let ned af kroppen. "Jeg er dødssynden for lyst. Jeg kan mærkede hvad alle lyster - om det er seksuelt, materielt eller følelsesmæssigt. Og jeg kan skifte form. Har du aldrig nogensinde overvejet hvor meget nemmere det ville være og forhandle, overtage og ikke mindst indtage hvis du vidste hvad dine fjender lystede mest i livet? Du kan enten fratage dem det, eller mildne dem ved at give dem det. Skabe alliancer, og knuse fjender." forklarede hun og gned sig tættere op af ham. "Og så er der naturligvis de mere fysiske evner jeg besider, som kan nydes i enerum" hviskede hun i hans øre, før hendes læber gled ned af hans hals.