Den kølige gåtur havde gjort Zirras hoved mere klart og presset alkoholen lidt væk fra hendes sind. Varmen steg dog op i hende med dobbelt styrke, så snart Storm smed hende op ad døren og kyssede hende. Kysset blev gengældt intenst, mens hun førte sin arme op over hans skuldre og lod sine fingre glide ind under hans jakke, så den faldt lidt tilbage ned over hans skuldre. Hans højde var helt perfekt i forhold til hendes. Der var ikke noget med at skulle bukke nakken for langt bagover eller stå alt for meget på tær.
Hendes ene hånd fandt vej op i hans hår, der var præcis så blødt, som det så ud. Den anden gled ned over hans skjorte igen og fandt hvile ved hans side. Hvorfor stod hun op ad døren, når de skulle derind? Prøvede han at trække den lidt ekstra, inden hun så, hvor han boede? Hvor slemt kunne det lige være?

"Jeg kan godt lukke øjnene, hvis du er meget forlegen over dit værelse?" drillede hun stakåndet ind mod hans bløde læber.
Hans kys havde fået hende til at glemme, at hun havde planlagt at spørge lidt mere ind til ham, så hun kunne være sikker på, han var en, hun ikke ville fortryde at ligge med. På den anden side havde hun jo lige brugt et par behagelige timer med manden, og han havde hele tiden virket sød og almindelig. Han var faldet godt i snak med hendes brødre, og det var alligevel ikke hverdagskost, hvis man ikke var med på at snakke rigtig meget kamp, sværd og retfærdighed.

Hendes hænder mod hans krop uden på tøjet og hendes gengældelse af hans kys var alt hvad han havde brug for, for at lade sig selv give slip. Selvom han var en del af Mørket, kunne han aldrig finde på at tage en kvinde mod hendes vilje, for ham var der ikke meget nydelse ved det. Han havde været tvunget til det et par gange, hvor han hver gang bagefter havde brækket sig i afsky over sig selv og det der var sket.
Men hun gav ham lov og han pressede sin krop ind i mod hendes, utålmodig efter at mærke det hele. Hans hænder fandt kort hvile på hendes hofter, indtil hun snakkede ind i deres kys. Det fik ham til at le dæmpet mod hendes læber, inden han svarede.
"Overhovedet ikke, jeg er bare utålmodig." 

Hans ene hånd forlod hendes hofte og han fik fisket nøglen frem, inden at han efter et par forsøg, da han stadig ikke havde sluppet kysset og derfor ikke kunne se, hvad han lavede, fik den stukket i nøglehullet og låst op. Han drejede på dørhåndtaget og skubbede døren op ved at presse hende op i mod den, alt sammen uden at slippe hendes læber med sine.
Så snart de var inde, skubbede han døren i med foden. Der var ikke tid til at låse den, men han forventede heller ikke at blive forstyrret. 

Hurtigt trak han sin jakke af og lod den falde til jorden, inden hans hænder fandt frem til hendes krop igen. Denne gang gled de op ad hendes sider og hans tommelfingre gled over hendes bryster. En svag lyd kom fra ham, og han smilede mod hendes læber, inden hans ene hånd søgte ned og gled op under hendes kjole for at kærtegne hendes ene lår, mens den søgte længere op mod hendes balle.

Baglæns lod hun sig skubbe ind i lokalet, og egentlig ville hun gerne se sig omkring, men hans læber forlod ikke hendes, og hun endte med at skubbe tankerne væk og give op ind i hans kærtegn. Hendes egne fingre fumlede ved hans skjorte så sanrt jakken landede på gulvet, men da hendes ene hånd gled på en knap, kunne hun ikke vente mere, og hev den blot op fra hans bukselinning og stak hænderne ind under den. Hendes fingre vandrede om på hans ryg, mens hun kort lod et blik glide over den ene skulder for at få en idé om, hvor sengen var lokaliseret, og om hun skulle passe på at falde over noget på vejen, nu hun blev ledt blindt derhen. 

Med tungen skilte hun hans læber og gjort kysset dybere. Der var næsten ikke tid til at sukke i længsel og da han sneg hånden op under kjolen, vinklede hun sig, så han lettere kunne komme til. Hendes tøj var vist væsentligt lettere at få af end hans. Godt syet, men endnu ikke brugt nok til at knapperne gled let.

Storm kunne mærke gåsehuden komme snigende, da hun hev op i hans skjorte og rørte ved hans mave. Han var overraskende kilden, men den ellers ubehagelige følelse forstærkede bare hans nydelse i en situation som denne, som mærkede han hver berøring meget mere end man normalt ville gøre. En svag lyd kom fra ham og hans tunge mødte hendes, mens hans fingre kærtegnede hendes varme hud. Han ville have kjolen af hendes hurtigst muligt, men han ville egentligt også gerne kunne se noget, for der var meget mørkt i rummet, som der kun kom lidt månelys ind af det lille vindue.

Så han trak sig endeligt lidt beklagende væk fra hende.
"Jeg tænder lige noget lys, jeg vil gerne se, hvad jeg laver." Han gav hendes balle et klem, inden han smilende slap hende og gik i mørket over til et bord, hvor der var placeret et par tællelys. På vejen derover hev han sin skjorte af, den var kun i vejen. Og så kunne han lige smide den på stolen, så den ikke røg på gulvet. Det tog ham ikke lang tid at få gang i de to lys, der straks spredte deres varme lys ud i det lille rum. Der var et skab, et lille bord med en stol og en seng. Meget spartansk og enkelt og det var ret tydeligt, at han ikke gjorde andet end at sove der.
Lyset fik hans blege hud til at blive endnu blegere, og det var ret tydeligt, at han ikke tog i mod solen. Arrene på hans ryg tegnede et mønster af lyse streger og da han vendte sig mod hende, ville hun også kunne se det store ar ned fra hans skulder og over hans ene side af brystet. At han var en mand, der omgikkes våben meget, var også til at se, som mindre ar var spredt over hans bløde hud.

Men alt det tænkte han slet ikke over, nej, han lod blikket glide over kvinden, han havde inviteret med op på sit værelse, og selvom gåturen havde gjort ham en smule mere ædru, havde han ikke fortrudt. Med et smil om læberne gik han hen til hende igen. Først rakte han ud og tog den lysende blomst ud af hendes hår, den lod han bare falde til gulvet, inden han lagde en hånd om hendes nakke og trak hende ind til et nyt passioneret kys.

Zirra skulle til at sige noget for at få ham til at lade være med at tænde lys, men så tog han skjorten af og hans arrede ryg kom til syne. Hun gjorde store øjne og gispede. Det var mange ar. Mange, mange ar. Hendes brødre havde ikke engang halvt så mange ar til sammen, og de havde da alligevel slået sig en del både til træning og i rigtige kampe.
Hun stod stift fastlåst i sin stirren på hans krop med let spændte øjenbryn. Det måtte have været forfærdeligt, hvadend han havde været ude for. Hun lagde hænderne op på hans brystkasse, da han igen kom hen til hende, og hun fulgte arret foran med en finger et par centimeter. Det bragte spørgsmålet frem på hendes læber igen. Storm blev lidt nødt til at være ældre end han så ud, når han havde så mange mærker på kroppen. 
"Storm, hvor gammel er d-?" hun blev afbrudt af hans kys, og lod sig kort rive med, men så opdagede hun den lysende blomst  på gulvet, og brød kysset abrubt for at samle den op. "Argh, den havde jeg helt glemt! Jeg skal helst ikke brænde flere bygninger ned!"
Hurtigt prikkede hun til blomsten, og lyset forsvandt fra den med det samme. Det var en ret vigtig detalje at Zirras evne ikke slukkede lyskilden, hun havde snuppet lyset fra, så hvis kroen ikke opdagede at lyset stadig brændte, kunne hun snildt få endnu en bygning på samvittigheden. 
Blomsten faldt til jorden igen, og hun sendte ham et undskyldende smil, og trådte så tættere på ham igen. 

Det var godt Storm kyssede hende, da han gjorde. Spørgsmålet om alder skulle de helst undgå. Han regnede ikke med at et ord som "halvdæmon" ville falde i god jord ved en, der var så tæt på Lyset. Så han kyssede hende fast for at lukke munden på hende, inden hun stillede for nærgående spørgsmål. Dog slap han hende, da hun med et sæt trak sig væk. Tavst så han til, mens hun samlede blomsten op og prikkede til den. Han kunne ikke lade være med at hæve øjenbrynene, da hun nævnte noget med at brænde endnu en bygning ned.
"... brænde flere byg- nej ved du hvad, lige meget. Nu vil jeg have den her af." Han lo og tog ved hendes kjole for at trække den over hovedet på hende. 

Synet der kom frem var næsten ved at tage vejret fra ham. Hun var meget mere muskuløs end hvad man kunne se uden på tøjet. Perfekt formet og med de smukkeste bryster. Kjolen røg til siden og hans hænder fandt frem til hendes sider, som han kærtegnede.
"Så smuk," sagde han åndeløst og smilede så, inden han trak hende ind til sig. I stedet for at finde hendes læber med sine igen, drejede han hovedet lidt og lod dem kærtegne hendes hals i stedet. Ude af stand til andet, lod han sine hænder gå på opdagelse over hendes krop. 

Det var nok meget godt, at Storm ikke fik lov til at sprøge mere ind til det med brændende bygninger. Han skulle nødigt tro, hun havde pyromaniske tendenser. Især ikke med den ild, hun havde fået tændt i ham nu. Hun sendte ham et halvt forlegent blik, da han komplimenterede hendes udseende, og hun nåede lige at stryge lidt vildfarrent hår om bag øret, før han kom helt tæt på igen. Deres nøgne hud mødtes, og hun pressede sig selv tættere ind mod ham, mens hendes egne fingre igen fandt vej om til hans ryg. 
Så tæt på hinanden var det svært for hende at finde hans bæltespænder, men alle de våben skulle nu altså af, så han kunne blive lige så afklædt som hende selv. Hun fandt frem til et af spænderne, og gik distraheret i gang med at fumle det op. Hans læber på hendes hals havde hende et helt andet sted end hans tøj, og det var svært at koncentrere sig om at få det af ham. 
"Mhn, mere tøj af," stønnede hun og nappede blidt efter hans øreflip.

Hendes bare hud mod ham fik det til at brænde i ham, og han var begyndt at ånde en smule tungt. Han kyssede hendes hals og nappede let i den bløde hud, mens hans hænder gled ned over hendes ryg og ned om hendes baller for at trække hende så tæt på som muligt.
Hendes ord fik atter en gang en dæmpet latter fra ham.
"Javel frøken." Han tog ved hendes lår og løftede hende ubesværet op fra gulvet for at gå de par få skridt hen til sengen, hvor han lagde hende. Først lagde han sig ind over hende, kyssede hende fra halsen, ned over kravebenet og ned i mellem brysterne og ned til navlen.

Hendes duft og varme var næsten ikke til at stå for, og han rejste sig for at spænde de to bælter af. Sværdet faldt til jorden med et dunk og knivene klirrede lidt mod hinanden. Derefter begyndte han at hive sine støvler af, hoppende lidt rundt på et ben, men det lykkedes da uden at vælte. Hans blik forlod hende ikke et øjeblik, som han nærmest indtog hende med blikket. Endeligt kunne han spænde sine bukser op og lade dem falde til gulvet. Ugenert, for han vidste, at han ikke havde noget at være genert overfor.

Han vendte tilbage til hende, lod sine hænder glide op ad hendes ben og kysse hende på inderlåret lige over knæet. Derefter begyndte han at pille hendes støvler af, mens han blev ved med at kysse og kærtegne hendes ben. Så snart de var af, rakte han op og hev hendes undertøj ned for at skødesløst at smide det fra sig. Endeligt kunne han se hende helt nøgen. Mærke hende helt nøgen. Med et stik af utålmodighed lagde han sig ind over hende og pressede sine læber mod hendes, mens hans ene hånd fandt vej til hendes ene bryst.

En lys, tilfreds latter forlod hende sammen med et par suk, mens han kyssede hendes hud, og hun rodede i hans hår på vejen. Latteren blev højere af hans lille optrin med støvlerne, mens hun lagde sig bedre til rette i hans tæpper. Hun kunne næsten ikke vente til han kom ned til hende, og hun bed sig i læben, da hans bukser faldt og hun kunne nyde synet af hans helt nøgne krop.
Medgørligt hjalp hun Storm med at få resten af hendes sko og tøj af, og hun næsten rev ham ned til sig, da han endelig lagde sig ind over hende. Med et veltrilfreds støn trak hun sine ben ud på hver side af ham og bed igen efter hans hals. Hendes bryst pressede sig op mod hans hånd, og hendes egen hånd gled ned mellem hans ben for at mærke hvor meget han ville have hende. Hun blev ikke skuffet.

Selv kunne hun mærke sin egen krop længes efter hans, varm og våd. Hun lod sig gnide lidt op ad hans ene lår for at han kunne mærke hvor meget hun også havde lyst til ham. Drillende bed hun ham let i underlæben og mødte hans blik med sit eget fyldt med utålmodighed.

Storm var vist ikke den eneste, der var utålmodig. Han morede sig lidt over, hvordan hun nærmest hev ham ned i sengen til sig og spredte sine ben for ham. Godt at han ikke var den eneste, der næsten ikke kunne vente.
Der kom et hæst støn fra ham, da hun tog om ham, og han klemte lidt hårdere om hendes bryst, mens han lod tungen kærtegne hendes øreflip. Han havde lyst til at gå på udforskning i hendes krop, kysse, nappe og kærtegne til hun vred sig under ham, men samtidigt ville han også bare gerne have hende lige her og nu. Og det føltes som om, at hun heller ikke havde lyst til at vente, så han besluttede sig for, at resten kunne komme bagefter. Natten var lang og de havde ikke travlt.

Han skubbede sig bedre på plads i mellem hendes ben og overtog hendes tag om sig for at guide sig selv ind i hende. Man skulle tro, at de var som lavet for hinanden, det føltes helt perfekt og han stønnede tungt, da han skubbede sig op i hende. Lidt forsigtigt prøvede han sig lidt frem et par gange, inden han skubbede sig op at stå på sine arme, så han kunne se ned på hende, mens han begyndte at bevæge sig lidt hurtigere, men stadig i et langsomt, blidt tempo.
Alt ved hende tændte ham og havde gjort det, far det øjeblik hun var kommet ind i kroen. Den korte kjole, hendes former, øjne og hår. Den måde hun smilede på. Og nu den måde, hvorpå hun lå under ham. Han lænede sig frem og kyssede hende, mens han åndede tung ud af næsen for hver bevægelse han lavede.

Zirra tog imod ham med åbne arme, og ben, og hvad der ellers var at åbne for ham. Hun svang sine ben op over hans hofte og lod ham komme endnu dybere i sig. Hun stønnede med ham i nydelsen og kunne ikke få nok af følelsen af ham i sig. Hendes hænder fandt hans ryg, men hvor hun normalt ville kradse lidt i ham, lod hun være med alle de ar, der bølgede under hendes fingerspidser. 
I et stykke tid fulgte hun hans rytme, nød hans mund mod læber og hud, slikkede ham op ad halsen og stønnede højt i hans øre. Efter lidt tid sådan, tog hun fat i hans ene arm og væltede den ind under sig i en hurtig bevægelse for at få ham ned på sengen og selv rulle henover ham. Hun formåede at blive om ham hele vejen, og sendte hans veludrustethed en tanke for det. Da han var godt placeret på ryggen, og hun havde knæene solidt plantet på hver side af ham, rettede hun sig op igen og maste sig helt ned over ham, mens hun bed sig lystent i læben. Et langt, dybt støn kom fra hendes strube, og selvom hun stadig havde lyst til at spørge til hans ar, nussede hun det blot og stønnede videre i takt med sine bevægelser. De kunne altid snakke senere. Det her ville hun hellere bare nyde lige nu.
Det lyse hår var blevet uglet af at ligge i sengen, og et par lokker faldt ned foran hendes ansigt og flagrede i takt med hendes åndedræt. Som hun sad på ham strittede hendes bryster frem mod ham, tændt af alle hans berøringer, og med hendes bevægelser over ham, hoppede de lystigt.

Storm nød hende under sig, følelsen af hende om sig, hendes hud og hendes berøring. Hans stød blev en smule dybere, men han havde ikke travlt og det hele foregik stille og roligt. Det gav ham tid til at smage på hendes hud og hendes læber og bare... nyde hende.
Men sådan blev det ikke ved. Hun væltede ham pludseligt om i sengen og skubbede sig op for at sidde på ham. Et stort smil gled over hans læber. Så det var med den på. Hun ville gerne bestemme? Han lod hende og stønnede dybt som hun begyndte at bevæge sig. Hans hænder gled op af hendes krop og endte ved de lokkende, strittende bryster, som han begyndte at kærtegne.

At hun rørte ved hans ar, gjorde ham ikke noget. Det var mange, mange år gammelt. Han havde på fornemmelsen, at der kom spørgsmål, når de var færdige her. Dem måtte han tackle, når de kom, lige nu tog han ikke sorgerne på forskud. 
I stedet lod han sig selv glide hen i nydelse over hende.
Men han brød sig ikke om at være nederst. Ikke alt for længe i hvert fald. Så nu var det hans tur til at vælte hende om i sengen. Det lykkedes også uden at skille dem ad. Denne gang skubbede han sig lidt hårdere ind over hende, så hun næsten blev krøllet sammen på midten under ham. Han støttede sig på den ene albue, mens hånden på den anden arm gled ned i mellem dem og ned i mellem hendes ben, hvor han begyndte at kærtegne hende. Han kunne mærke, at han ikke havde så længe igen og han ville tage hende med sig.

Han nappede hende lidt i halsen og stønnede let mod hendes øre. Pludseligt dukkede der et drilsk grin op på hans ansigt og han talte dæmpet ud for hendes øre, afbrudt af hans dæmpede stønnen.
"Du skal nok ikke ... fortælle dine brødre ... at du har ... åh ... kneppet en fra Mørket." Lige i det øjeblik var det ret morsomt at fortælle hende. Havde han tænkt lidt længere, havde han nok ikke sagt noget, men som så ofte var det ikke konsekvenser af hans handlinger, der lå først i hans tanker. Lige nu var det mere, at han kunne mærke, at han ville komme og han bed hende let i øreflippen og stødte hårdere ind i hende i håb om, at hun kom med ham.

Zirra havde i den grad fået varmen at sidde over Storm, og hun nåede lige at mærke sveden pible frem, før han vendte situationen om igen. Hun havde arbejdet sig selv ret tæt på et klimaks, mens hun kunne styre det hele, og hendes støn var hengivne og stigende i intensitet. Hun stønnede hans navn, og stønnet fortsatte højere, som han fik den helt rigtige vinkel og begyndte at pille ved hende samtidig. 
"Ååh, Storm, jeg..." hun bed sig i læben og stønnede videre, rimelig sikker på, han havde fanget, hvad hun ville sige til ham. Hun var tæt på, så tæt på nu. Hun skød ryggen op mod ham og lagde hovedet tilbage, og lyttede til hvad han sagde, halvt i trancen af snart at komme. 

Det hele smuldrede. 
"Hvad?"
En kold, klam kuldegysning bredte sig ud fra hendes rygrad, og al den rødmen, der ellers havde domineret hendes ansigt, veg for en bleghed uden lige. 
"Hv-hvad? Nej, stop, ååh, stop, Storm sto-åååååååh!"
Zirra kom. Mens hendes krop klamrede sig op mod Storm og den vidunderlige følelse af klimaks, begyndte hun at slå på ham, svagt for hendes krop var i gang med at guide al hendes energi ud et helt andet sted. Tanker fløj så hurtigt rundt i hendes hoved, at hun ikke havde tid til at fokusere på dem, og hendes ene hånd borede sig ned i Storms arm, mens hun prøvede at bide sig selv så hårdt i læben, at hun holdt op med at stønne så højt og i det hele taget nyde det. Alt det gjorde, var at give hende tårer i øjnene. 
Hun ville bare væk fra ham, men orgasmen havde for godt et greb i hende. Så snart den stilnede af, ville hun prøve at skubbe sig væk og rulle ned på gulvet - hvis han lod hende.

I samme øjeblik han kunne mærke hende trække sig sammen, kom han også og han stønnede dybt. Hendes ord fløj forbi ham, han kunne alligevel ikke stoppe, ikke som hele hans krop tog kontrollen over ham. Det var lige så at virkeligheden føltes helt vattet omkring ham, og det var kun svagt, at han bemærkede, at hun slog på ham. Det var svage slag og han tænkte slet ikke nærmere over det, optaget af den fysiske følelse, der holdt ham i et jerngreb.

Men så snart det stilnede af, gik det op for ham, at hun ville væk fra ham. Lidt forskrækket trak han sig fra hende, han havde næsten helt glemt, hvad han lige havde sagt til hende, og kunne kun forbande sig selv langt væk. Selvfølgelig skulle han ødelægge noget godt med sin store mund.
Så han rullede af hende, da hun forsøgte at komme ud af sengen, og satte sig halvt op, hvilende på en arm, mens han så svagt forvirret på hende. Var det så slemt? Selvfølgelig var det det. Han sukkede dæmpet. Han havde jo bare fundet det lidt sjovt, at han havde snydt dem sådan.
Der var ikke andet for end at vente på hendes reaktion. Det værste der kunne ske var vel, at hun råbte bål og brand og han måtte forlade Dianthos så hurtigt som muligt. Åh, der var nogen hos Mørket, der ville se sig vrede på ham over det.

Det var forfærdeligt at mærke ham komme i sig sammen med hende, uden at kunne styre sin krop og flygte. Hun forbandede sig selv langt væk fra at være end i situationen, og selvom han ikke gjorde noget ekstraordinært for at holde hende i sengen, føltes hans krop pludselig omklamrende og tung imod hendes.

Zirra væltede ud af sengen, så snart hun kunne. Med sprællende ben og flagrende arme ramte hun trægulvet hårdt og rullede to gange rundt, så et par splinter satte sig fast i hendes arm. På vejen væk greb hun en af hans kasteknive - ikke det længste våben, men det var da et eller andet. Med hurtig og febrilsk vejrtrækning sparkede hun sig hele vejen over i hjørnet, hvor hun ramte væggen hårdt og sad stille. Et tyndt spor af hans hvide væske strakte sig mellem sengen og hende, og det løb stadig ud af hende. Rystelser steg op i hende, nogle af nydelse, nogle af frygt, og hendes øjne udstrålede ren rædsel, som hun løftede den lille kniv i retning af Storm. Hun blev nødt til at holde den med begge hænder, og stadig rystede den voldsomt. 
"Hv-hvem er du, hvad v-vil du?" stammede hun. 
Pludselig virkede alting op til debat for Zirra. Alt han havde sagt blev betvivlet, og hun skulle virkelig tage sig sammen for ikke at begynde at græde. Hendes hjerte ræste derudaf, og selvom halvdelen af det var på grund af den ret gode sex, blev det hele omdannet til gru for, hvad Storm - hvis det da var hans rigtige navn - ville gøre med hende. Kunne hun nå sit tøj herfra og komme ud hurtigt nok til at han ikke kunne nå hende?

Storm blev kun endnu mere forvirret, som hun trak sig over i hjørnet med en af hans kasteknive i hånden. Hun virkede pludseligt som et skræmt dyr og han fik det helt dårligt. Han var ikke som mange af sine kollegaer hjerteløs, selvom han heller ikke havde så meget hjerte som så mange andre. Men han havde knyttet sig nok til denne kvinde til på ingen måde at ville hende noget ondt. Hvorfor skulle han? Hun havde ikke gjort ham noget. De havde lige haft det så dejligt. Luften føltes helt kold omkring ham, nu hvor hendes kropsvarme var væk.

Hun var så bange. Han blev siddende helt stille for ikke at virke truende på nogen måde.
"Rolig nu, jeg gør dig ikke noget." Han løftede afværgende den ene hånd. Hvad skulle han sige? Gøre? Langsomt skubbede han sig ordentligt op at sidde og løftede den anden hånd også.
"Der er ingen grund til at reagere sådan. Vi hygger jo bare." Han kørte den ene hånd over sin pande og bag over issen for at skubbe håret væk fra ansigtet. Straks holdt han hånden oppe igen for at vise hende, at han ikke ville gøre noget. Man kunne tydeligt se på ham, at han forsøgte at finde en løsning på det problem, han lige havde skabt.

Åndredrættet var stadig alt for hurtigt, og hendes nøgne bryst hævede og sænkede sig i højt tempo. Uden tøj på følte hun sig mere blottet end hun burde, og hun trak sine ben ind mod kroppen i et forsøg på at dække sig lidt.
"Og hvad med mine brødre? Hvad vil du gøre med dem? Slå dem ihjel i morgen?" Zirras stemme knækkede over og et halvt hulk kom op igennem hendes hals. Igen prøvede hun at få sig selv beroliget ved at bide sig i læben, men den gjorde kun mere ondt nu, og hun skar ansigt.
"Hvad vil du mig?!" gentog hun højere og mere panisk. Hans ord havde ikke gjort noget for at få hende til at falde ned. Hvis det her var hans form for hygge, ville hun ikke have ham tættere på. Mørket burde slet ikke vide, at hun var med Lyset, og hendes værste mareridt var at falde i deres hænder. Hun vidste hvad de gjorde ved Krigere, og hvad ville de så ikke gøre ved en spion?

Storm skar ansigt, da hun spurgte, om han ville slå hendes brødre ihjel. Faktisk havde han ikke helt taget stilling til, hvad han skulle gøre med sit kendskab til to krigere fra Lyset. Havde Zirra ikke været der, havde han nok fortalt Zahinael om dem uden tilbagehold, men nu hvor Zirra var blandet ind i det hele... Så ville han egentligt nok ikke sige noget til sin overordnede overhovedet. Noget han ikke så et problem i.
"Jeg er ret ligeglad med dine brødre. Jeg havde ikke rigtigt nogle planer om at rapportere den her aften tilbage til min overordnede. Jeg ville komme i problemer, det gider jeg ikke rigtigt." Han sænkede hænderne lidt og så næsten lidt bekymret på hende, som hun virkede til at gå endnu mere i panik. Typisk ham at ødelægge noget godt.

Han skubbede sig lidt frem i sengen, så hans ben gled ud over kanten og hans fødder rørte gulvet. Han lagde sine hænder på sine knæ med håndfladerne opad, i et forsøg på at virke mindre farlig.
"Min eneste interesse i dig var... ja, det jeg har fået." Han rynkede svagt panden. Der var noget, der ikke passede sammen og den nagende følelse fra tidligere vendte tilbage. Hun var alt for bange for ham. Hun blev ved med at spørge ham, hvad han ville med hende. Det dæmrede endeligt for ham og hans ansigt udtrykte overraskelse, inden han kom til at le.
"Kom ikke og fortæl mig, at du også arbejder for Lyset? Ved guderne, det er jo bare perfekt." Han lo igen, inden det bare blev til et smil, mens han så på hende. Så han havde lige kneppet en fra Lyset. Den var ny. Og det morede ham alligevel alt for meget. Selvom hun så ud som om, at hun frygtede, at han ville flå hende lige der.

Han sukkede og lænede sig frem med albuerne hvilende på lårene og hænderne stadig vendt opad. 
"Jeg mener det, jeg gør dig ikke noget. Jeg tager ikke den her krig mellem Lyset og Mørket så alvorligt." Der var oprigtighed i hans udtryk og stemme. Han mente det, han tog sjældent noget som helst særligt alvorligt. Ud over målet om at finde sin far, men det var en helt anden sag.

Vejrtrækningen kom der lidt mere styr på, mens Storm talte. Hun lod ham plapre, og prøvede at høre hvad han sagde, samtidig med at hun tvang sig til at tage dybe indåndinger. 
Han virkede oprigtig i det han sagde, men det kunne da umuligt passe. Det var en sindssyg situation, at en fra Mørket lød som om han var fuldstændig ligeglad. Og så sagde han det ligeud, at han var ligeglad. Lige efter han havde sagt, at han havde fået alt han var interesseret i fra hende. Hun havde ikke været andet end et kønt ansigt og et sæt fyldige bryster for ham. Samtalen havde sikkert bare været ham der løb om hjørner med hende. Det var alt, hun ville have forventet af Mørket, havde hun kendt til hans sande jeg.
"Det har du fået? Var det alt, du fik, du ville have? Så håber jeg da du er tilfreds! Hvordan kan du overhovedet sige det? Være ligeglad? Det er dit job at slå os ihjel!" fortsatte Zirra, men nu lidt mindre panisk i tonefaldet. Hvis han boede bare i nærheden af, hvordan hun selv boede, var hele bygningen sikkert fyldt med Mørkekrigere.
"Jeg kan ikke tro på, at du ikke bare rapporterer alting! Jeg burde rapporterer det her!" Alt panik var vist ikke forsvundet, og Zirra snagde mest bare sine tanker højt. "Giv mig mit tøj! Jeg... jeg... Du slipper ikke godt fra det her!"

Åh pis, det var kommet forkert ud. Han sukkede lidt opgivende og rettede sig lidt op igen.
"Hey, lad nu være med at spille hellig, det var nøjagtigt det samme du ville have fra mig." Hans blik gled ned til kniven. Der var faldet mere ro over den, men han vidste, at hun rystede for meget til at ramme noget, ville hun kaste den. Så længe han ikke kom for tæt på hende, ville han være sikker nok. Medmindre hun havde en magi, der kunne skade ham på afstand. Så han blev roligt siddende, selvom han var nøgen og ubevæbnet. Han havde end ikke amuletten på sig, så han kunne lave den magiske ild og kaste den efter hende. Hvilket alligevel være åndssvagt med det tørre trægulv under hende. Nej, han havde kun sine ord. Og lige nu følte han, at de var meget utilstrækkelige.

"Jeg er ret ligeglad med mit job." Ordene gled let og ærligt fra ham. Det var sandt, han gjorde ikke som Mørket ville have det. Hvilket arrene på hans ryg var et bevis for. Hans blik gled kort til hendes kjole på gulvet, inden han så på hende igen og rystede på hovedet.
"Du får ikke lov til at gå nogen steder, før vi har fået styr på det her." For sig selv mumlede han dæmpet; "Jeg skulle aldrig have sagt noget." Lidt højere sagde han; "Jeg sværger, jeg vidste ikke, at du også var en del af Lyset, jeg ville bare snage på dine brødre og så fulgte du altså med." Han fugtede sin underlæbe og slog let ud med armene.

"Las os prøve igen. Hej, jeg hedder Storm, jeg er halvdæmon og tjener under Mørket. Jeg er omkring 350 år gammel, for at svare på dit spørgsmål, og arret her blev lavet af en af de mænd, der slog min mor ihjel, da jeg var et barn." Han rørte let ved arret for at understrege, at det var det, han talte om. "Jeg havde til opgave at finde mulige krigere fra Lyset til aften, men ærligt talt, så behøver min overordnede ikke at vide alt. De fleste er nogle idioter alligevel." Han løftede øjenbrynene og så afventende på hende. Ville hun snart slappe lidt af?