"Det ser jeg frem til," sagde hun som det sidste inden hun forlod lejren, stille som en mus. Det eneste der indikerede at hun nogensinde havde været der var et par fodtrin og tasken hun havde efterladt med hendes få ejendele.
Hun sørgerede for ikke at gå for langt væk, men cirklede lidt rundt, indtil hun fandt nogle friske spor som hun fandt. Det var rent held at der var nogen i området. Det så ikke ud til at være det bedste sted at finde vildt at tage fat. Det var et enkelt råvildt der stod i en lille lysning og græssede.
Hun tog sin bue og spændte den ligeså stille op, før at hun begyndte at gå tættere og tættere på. Hun forsøgte at blive ude af dens synsvinkel, og da hun kom tæt nok på til at hun var rimelig sikker på at hun ville ramme, skød hun den. Der kom en forfærdelig lyd lige inden den faldte om, og det var ikke første gang en fornemmelse af kvalme vældede over Kasey over drabet, men desværre var det ikke følelser hun kunne have når hun skulle overleve.
Hun tog sin bue op på skulderen igen, og gik hen til rådyret. Det var i hvert fald nok til at de ikke havde problemer med mad i aften. Og det var måske en anelse for stort til at hun selv kunne slæbe det ordentlig, men der var ikke meget valg. Så hun gjorde hvad hun kunne for at gøre det nemmere, og slæbte det tilbage til lejren.
Hun dumpede det fra sig da hun nåede til kanten af den, og knækkede lidt sin nakke.
"Jeg fandt noget," sagde hun, hun havde endnu ikke opdaget andet end bålet var sat op.