"Ha, den dag Mørket får magten, får jeg uden tvivl kun mere at se til," kommenterede Zahinael med en let latter, men shan fulgte Iskariot ud ad døren. 
Der var ikke noget der hed at slappe af i hans fag. Lyset havde magten nu, og Zahinael sørgede for at deres spionmester aldrig kunne føle sig tryg - det var en del af hans jobbeskrivelse. Så hvis hans egen side kom til magten, ville deres modstandere med garanti give ham mindst lige så meget kamp til stregen og lige så mange hovedpiner. 
Han ville skulle passe lige så meget på at få sit ansigt kendt som nu - hvis ikke mere - og med en fast, kendt base, ville der skulle laves omstruktureringer for at holde hans folk i sikkerhed. 
Men det var ikke sådan det forholdt sig nu. Den tid, den planlægning. For nu kunne han nyde en aften i godt selskab og med varm mad og en behagelig seng, inden det gik løs i Dianthos.

Og Zahinael glædede sig oprigtigt til at se, hvordan Iskariots sted så ud. Det var imponerende hvad fuglen havde fået lavet sig herude på gården, og han var nysgerrig på om der var flere metoder, han kunne samle op og implementere i sit eget hverv.  Den ubetingede loyalitet var også beundringsværdig. Der kunne Sabbatin lære lidt - den del af Mørket fungerede mindre optimalt for tiden. 

//Out//