Idet den pæne herre foran hende delte at han var for meget for de fleste kvinder, blev Laele's blik en smule skeptisk. Hendes øjne kneb sig lidt sammen i et forsøg for at gennemskue ham: denne kønne unge herre skulle have for krydret en smag for de fleste kvinder? Virkelig? Selv de mest hærdede prostituerede i Dianthos? Hun kunne ikke helt finde ud af om han prøvede på at imponere hende eller om han var oprigtig. Ifølge de kontakter hun havde i diverse bordeller - da de ofte købte salver og diverse rusmidler fra hendes forretning - havde hun også opfanget at det tit of ofte var dem der så mest uskyldige ud der havde de mest sygelige fantasier, så.. måske talte han sandt? Eller også var det et spil for galleriet. 

Hendes skeptiske blik blev erstattet med en lunefuld undren der fortsatte: 
"Ja så... Interessant.", svarede hun kort. 

Hun greb om sit ciderkrus og tog endnu en slurk imens hun så ud imod gæsterne i baren. Hendes blik faldt på en gruppe mænd der spillede kort, hvilket virkede til at pirre hendes interesse. Efter hendes tår så hun på Zane med et udfordrende blik: 

"Er De kortspiller, Zane?". 

Hvad hun fik ud af hans ord, var ikke til at vide.
Det var klart at det kunne virke som om, han måske bare spillede for galleriet - selvom dette ikke var sandheden.
Under alle omstændigheder, måtte hun drage sin egen konklusion på nuværende tidspunkt.

"Jeg ville kalde det... anderledes." sagde han med et lille smil.

Han tømte glasset nu, og lænede sig frem endnu en gang.
"Hvis de nogensinde møder en lejesvend, som ikke er kortspiller... så er han ikke en rigtig lejesvend."

Idet han lænede sig frem gjorde Laele det samme. Hun satte albuerne imod bordoverfladen, så de trykkede hendes barm fremad imens at hun så ind i hendes partner's øjne med en stigende opstemthed. Idet han talte var det kun sterinlyset midt på bordet den udgjorde den sidste forhindring imellem dem. Intimt holdt hun hans blik i nogle sekunder: 

"Det skal jeg huske ~", spindede hun næsten inden hun trak sig væk. 
"Et øjeblik."

Hun rejste sig fra bordet og forsvandt i mængden af mennesker. Idet hun ikke var særlig høj var det nemt at miste hende af syne, i den store gruppe af folk der med latter i stemmen fik hele kroen til at summe med en kollektiv glæde. Højtidens festligheder var på deres højdepunkt og skønt at markedspladsen allerede var pakket sammen, så ville fornøjerlighederne fortsætte til langt ud på natten. Hendes mørkebrune nederdel, hvide skjorte og det mørkebrune korset, samt det faktum at hun lignede et hvert krystalliansk menneske, var ligeledes med til at hun forsvandt som en nål i en høstak midt i sværmen af mennesker, elvere og nogle få dværge. 

Der gik godt og vel fem-ti minutter før at Zane ville kunne få øje på hende igen: hun maste sig vej frem imellem to store mænd der stod med ryggen imod hinanden og talte med hver deres gruppe. Hun havde to nye cidere i den ene hånd og hvad der lignede en bakke med små farverige glas. 
"Urgh!", hun fik sig endelig klemt igennem flokken af folk uden at spilde og gik op til deres bord igen med et smil rettet imod Zane. 

Hun satte ciderne på bordet og derefter bakken med ti små glas med hver deres giftige farve i. De var meget saturerede og meget tydelige. Alle regnbuens farver! 
"Phew, det er jo et gale hus.", kommenterede hun imens at hendes brystkasse hævede og sænkede sig en smule, fra en let forpustelse af at rende rundt imellem den store folkemængde. Hun rakte ned i lommen på den brune nederdel og fiskede et kortspil op, som var indbundet i rødt læder, inden hun satte sig på sin plads.

"Jeg tænkte at siden det er kortspil skulle vi have noget at spille om...", hendes læber strakte sig i et tandsmil og hun gav et kort nik imod de farverige små glas. "Taberen tager et, vinderen bestemmer hvilket.", hun begyndte at blande kortene med hvad der lod til at være meget erfarene hænder. "Og så noget mere cider til at skylle efter med."

Det skulle hun huske...? Interessant nok...
Han nikkede ad hendes ord, og betragtede hende roligt som hun forsvandt ind i mængden.
Kom hun mon tilbage, eller havde hun set sit snit til at slippe for ham?
Begge dele var mulige, men det var da at foretrække at hun ikke stak af.

Hvilken hun joså heller ikke gjorde!

Zane hævede det ene øjenbryn og smilede let, da hun foreslog det lille spil.
Det var friskt, og han kunne ikke huske sidste gang han havde spillet noget sådant...

"Nuvel!" sagde han,
"Lad os begynde... og forbered dig på at blive meget fuld - med mindre det der i virkeligheden er farvet vand."
Egentlig var han ikke sikker på noget, men han havde en fornemmelse af, at hun var ganske god til kortspil...

Interessant!

Med et flirtende blik og et selvsikkert smil gav Laele endnu en klukkende lille latter før hun begyndte at dele kortene ud. Herefter gik tiden hurtigt, idet spillet begyndte at tage form. I det første spil tabte Laele og hun tog det første farverige lille glas Zane udvalgte til hende i stiv arm, uden at trække meget på mundvigen eller gøre anden grimasse udover at tage en stor slurk af den iskolde cider ved siden af for at skylle den stærke smag ned. Hun satte derefter sin lid til næste omgang hvor at hun sejrede og udvalgte et glas for Zane. Og sådan fortsatte spillet i en tid hvor at alkohollen fik lov at grave sig ind i blodstrømmen på dem hver især og lulle sanserne en smule i søvn. Hæmningerne forsvandt roligt og det samme gjorde paraderne der ellers været oppe, og med dem også hvad end facader der havde måttet være. Laele blev mere løs sluppen idet hun tabte i alt fire gange og således måtte tage fire af de farverige glas. Det resulterede i at hun var mere frembrusende i hendes fremtoning og at handelskvinden i hende blev mere højrøstet imens hun berettede overfor Zane, et had til den noblernes falske magtfornemmelser. Hun tog en slurk af sin cider inden hun gestikulerede med én hånd og ventede på at Zane spillede sit kort: 

"Det skal jeg sige dig! Det er problemet med markedpladserne. De ser alle sammen ud som om de har styr på det, ikke? At det er dem selv der bestemmer? Men i virkeligheden - I virkeligheden - betaler vi 16 procent af alt indkomst til de højere magter!", hun lod en finger tromme på siden af hovedet. "Hurtig hovedregning, man skal ikke kun sælge for at betale for sit eget men man skal også finansiere kirken og borgerskabets højsæde oveni. Billæg for brug for byens rum, pfft.", hun himlede med øjnene. "Guderne må hjælpe dem der ikke bare har skatten at bekymre sig om. Kan du forestille dig dem der har gæld?", hun tog endnu en slurk af sin cider. "Dianthos er et hundehul efterhånden... Enten er man af gammel slægt og har det hele på et sølvfad, eller også skal du nærmest slå ihjel bare for at få en god bygning at drive forretning fra.", hun rettede lidt rundt i kortene. 
"Hvem der bare kunne stikke af fra alt nogle gange..."

Socialt hygge af denne kaliber var... ikke noget Zane var vant til.
Ikke desto mindre, nød han det!

De spillede og drak, og han fandt hurtigt ud af at han nød denne kvinde's selskab en hel del.
Hvad end deres lille møde måtte endeud i, ville denne tid ikke være spildt for ham.
Sjældent havde han brugt tid med nogen, uden at det var nødvendigt, eller for at stille hans noget... særprægede lyst.

Som de farverige, alkoholiske drikke kørte ind og blev skyllet ned med cider, kunne han godt efterhånden mærke hvordan procenterne fik ham til at slappe af, og sænke paraderne mereend han plejede.
Han var ikke plørrefuld, men beruset nok til at det kunne mærkes positivt på humøret.

Han rystede lidt på hovedet af hendes fortælling om systemet.
Selvfølgelig kostede alting penge... og selvfølgelig var det... lort!

"Hvorforgør du det ikke? Stik af i et par dage... luk biksen, slå dig løs... rejs hvis du vil. Når du så kommer tilbage, kan du jo bestemme dig for, om du vil fortsætte dit hverv, eller om du vil pakke en taske og blive... tjah, eventyrer?"

Hun lo en smule stille da han opstillede en fantasi om at stikke af fra det hele og leve sine dage som eventyrer. Stikke af til dværge byerne? Se havet? Måske endda kæmpe imod trolde og ridde på drager? Tanken var forførende men hun havde sine egne planer i Dianthos og hvad der var værre.. hun kendte sin plads. Hun vidste hvad der var hendes styrker og hvad der var hendes svagheder. At klatre i bjerge og overnatte i ildelugtende telte, det var ikke just der hun brillierede.

"Kan du se mig springe rundt med et sværd og angribe orker?", sagde hun i spøg og rystede let på hovedet bare af tanken. "Eller forsøge at bestige bjerge?", hun gav en stille latter igen.
Til trods for hendes humor, havde tanken dog skabt lidt røre i hende, idet hun blev mere stille. Der var ikke noget trist over hende dog, snare en betænksomhed. En undren: hvad nu hvis?

"At nedkæmpe monstrer og sø-uhyre tænker jeg at overlade til dig. Du virker til allerede at have godt styr på at leve på kanten af verden.", sagde hun og spillede sit kort.

Hun så på kortene med sine dybe blå øjne imens at hun samlede sine hænder omkring sine kort, og trak skuldrende en smule op så spidserne af hendes blonde hår let blev skubbet opad. Hendes albuer hvilede imod bordet imens at korsettet pressede hendes barm fremad, så den lilla amulet om hendes hals gled ud af kavalergangen og dinglede lige over bordets overflade. Den funklede kort, inden Laele så op efter at have set vurderende på deres kort. 
"Beklager. Jeg er desværre nok lidt kedelig og konservativ når det kommer til stykket.", sagde hun med et træk på smilebåndet. 

At kende sin plads i denne verden var ikke noget, han troede på.
Han havde sprængt lænkerne som  bandt ham til hans egen 'plads', og resultatet var bedre end han havde turdet håbe!
Han havde penge nok, han vari stand til at opholde sig hvorend han ville, jage hvad end bytte han følte for... og så havde han rig mulighed for at passe den sygelige, sadistiske afhængighed, som han havde haft siden... altid.
For kønne, unge kvinder var der nok af.

"Jeg er uenig." sagde han og spillede sit kort.
"Jeg tror du har lysten til det - og med en mentor eller en partner, ville det bestemt ikke være umuligt."

Hans blik gled hen over amuletten, før han mødte hendes eget blik med et lille smil.
"Alt hvad vi foretager os er, i sidste ende, intet andet end valg vi selv træffer."

Hans ord fik det lille smile til at vokse. Hendes læber spændte sig i et tandsmil idet han foreslog hende at finde enten en partner eller en mentor, der kunne - uddanne hende? Uddanne hende i hvordan man var en eventyrer? Eller var det i virkeligheden et forsøg på at udvide hendes spirituelle horisont, for ved hans sidste ord var det næsten som at høre på en af Aladrios's præster der prædikede om hvordan der hverken fandtes godt eller ondt, der fandtes kun valg og konsekvenserne af samme. Det morede hende dog en smule og hun fandt hans filisofiske råd en smule sødt. Hvem skulle tro en fod-soldat havde gjort sig mange tanker om valg, de fleste blev lejesvende af nød, men man skulle vel have gjort sig nogle seriøse overvejelser før man satte sig for at sætte livet på spil for ussel mamon. 

"Så vis. Er det sprutten der taler, eller er det råd fra min partner?", spurgte hun med et drilsk glimt i øjet. 

Imellem tiden begyndte kroen at blive tømt en smule ud idet de fleste enten begav sig hjem eller til et bordel for at få stillet en tørst efter andet en iskold cider. Der var dog stadig en god del folk, men nu kunne man i det mindste se gulvet og trække vejret. Musikken spillede roligt idet en krystalliansk kvinde satte sig til rette på en af de store øl tønder og begyndte at spille en ballade om ulykkelig kærlighed. Selvom teksten var trist var musikken opstemt og det fik nogle af kroens gæster til at rejse sig fra deres sidde pladser. En latter og nogle glædefyldte hvin senere, dansede flere par rundt i midten af kroen. Fylde på cider og højst sandsynligt også små farvede glas. 

"Hah! Hvem ved? Måske gør sprutten mig blot en anelse mere ærlig." svarede han,
"Mig som partner ville du komme til at fortryde."
Det blev sagt ganske roligt, selvom han mente det.
Det var nu engang bare sådan, tingene var!

Zane lod blikket glide rundt i krostuen, og det hvilede et øjeblik på sangerinden, før han vendte opmærksomheden mod Laele igen.
"Jeg ville byde dig op til dans, men... det er ikke noget jeg mestrer!"
Løgn.
Zane var bedre til det end de fleste andre i hans hverv.

Han kendte bare sig selv - og hvis han kom for tæt på hende, ville 'lysten' melde sig hurtigt.
Og han var endnu ikke sikker på, om han ville udsætte denne kvinde for netop det!

Ham som partner ville hun fortyrde? Det var en smule svært at tro, når nu hun så på den lyshårede herre foran hende. Det fik hende også til at føle sig udfordret. Der var en del af hende der blev pirret af den konstante påmindelse om at det ikke var en god ide at lade ham komme tæt på. Han var for krydret for de fleste kvinder, selv de professionelle, han var for farlig at tage som partner i et imaginært eventyr? Var der overhovedet noget om snakken eller var det bare en genert lejesvends forsøg på at imponere? I så fald fejlede det, men det gjorde til gengæld noget andet... det spillede på en af Laele's største svagheder: nysgerrighed. Hendes blå blik klemte sig sammen et øjeblik idet han nævnte at han gerne vill byde hende op at danse, men at han desværre ikke var særlig god til at danse. Hendes blik var vurderende og betænksomt, inden det blev meget fast besluttet og hun lagde sine kort ned på bordet inden hun tog en slurk af sin cider og kom på benene. Idet hendes fødder rørte jorden kunne hun mærke alkohollen for alvor: et øjeblik følte hun sig underligt let og det næste mærkeligt tung, som om at kroppen allerede slappede af. Hun tog et øjeblik før hun så på ham med et lukket smil og et udforende blik i øjnene: 

"I så fald, Zane. Må jeg få denne dans?", sagde hun.

Når nu han ikke ville byde hende op til dans, måtte hun byde ham op. 

...Zaladin's også, hun havde da ben i næsen!
Han hævede et øjenbryn og kiggede på på hende, som hun stod der.
Dette havde han ikke forventet!

Zane overvejede det kun et lille øjeblik, før han lagde kortene fra sig og rejste sig op mens han tog hendes hånd.
Hvis 'lysten' meldte sig, så måtte han jo bare tage hende med et eller andet sted hen!
Eller finde en eller anden stakkel et andet sted...

"Når du insisterer, kan man dårligt sige nej." sagde han med et smil.
Han virkede ikke fuld, og han var det heller ikke mere end at han sænkede paraderne lidt.
Uædru ærlighed kunne blive hans hæmsko!

Uanset hvad, var dansen nu begyndt; han lagde den ene hånd på hendes hofte, forsøgte at undgå at røre det bløde område lige over, og førte hende så ud på gulvet med trin, som ville vre de fleste lejesvende umulige.

Da han indvilligede i at danse med hende til trods for at det ikke skulle være hans forté, blev Laele smil en smule storre. Hun rakte en hånd ud for at støtte ham i tilfælde af at han følte det samme rus som hun havde gjort da han stod op. Det virkede dog ikke til at være tilfældet. Han var overraskende stabil på benene, til trods for at han havde fået en god del af de små farverige glas of to store ciders. Det fik hende til at blive en smule skeptisk. Enten havde han en utrolig stamina for et menneske at være, han havde magiske talenter der gjorde ham.. resistent imod forgiftning? Eller også var der noget tredje. Hun itale satte ikke sin skepsis, men gik ud på dansegulvet med hans hånd på midten af hendes ryg givet deres åbenlyse højde forskel. Et par koncentrede skridt fra Laele's side og de befandt sig på danse gulvet, i blandt flokken af de andre dansende kro gæster. Der var ingen der bed synderligt mærke i dem idet de lignede to ganske almindelige krystallianere. Hun så sig om et øjeblik og stillede spørgsmål til hvor god en ide det egentlig havde været at danse, givet at hendes tilstand var en smule mere kritisk end hun havde regnet med. Men .. vor intet vover. Hun måtte bare stole på at Zane var stabil nok for dem begge to, selvom han havde givet udtryk for at det at danse ikke var hans stærke side. Med en indånding så hun op på hendes dansepartner og lagde sin hånd på den arm hvis hånd lå imod hendes ryg. Hun søgte derefter hans fri hånd for at ligge sin egen i den. Idet de havde indtaget en danse position, så hun afventede på ham med et mildt smil og en smule nervøsitet fra hendes ellers meget selvsikre aura. 

Han så ikke hendes skepsis - og selv hvis hun havde vist den, var det ikke sikkert at den var blevet forstået rigtigt.
Han var trods alt påvirket af de stærke drikke!

Da de pludselig stod der på dansegulvet, mærkede Zane den sædvanlige selvsikkerhed, som han ofte førte sig frem med.
Han lyttede et par sekunder til musikken, og satte så i gang på et tidspunkt som passede med rytmen.
Hans skridt og dansetrin var langt mere stabile, end et almindeligt menneske's ville have været i denne situation, og han hjalp hendes balance med hans egne bevægelser, samt hånden på hendes ryg.

Zane havde tydeligvis ikke været helt ærlig da han sagde, at han ikke var en god danser; det var tydeligt at han havde gjort det før, og at hans evner rakte længere end de fleste andre med hans hverv.

"Ikke dårligt..." sagde han med et drillende smil.

Da der kom en åbning i musikken begyndte dansen og til Laele's overraskelse var det ikke en fordrukken trampen rundt i cirkler, men der var en rytme og teknik bag det. Noget som fodsoldater normaltvis ikke gjorde sig i, eller tog sig tid til at lære - hvem skulle også lære dem det? Hun havde forventet at blive snurret rundt i tilfældige retninger og hoppe fra side til side. Men Zane var en ganske habil danser og for en gangs skyld blev hun ført med en erfaren hånd, så selv hun blev nød til at tænke sig om for ikke at træde ham over tæerne. Hendes blå øjne lyste op på grund af den positive overraskelse og hendes smil formede sig igen imens hun så ned på deres fødder, idet de svævede over kroens bredder. I blandt larmen fra de andre dansede par der lystigt hoppede rytmisk rundt til musikken, imens de holdt om hinanden, syntes verden en smule mindre. Da han komplimenterede hende på en drillende facon, så hun op på ham med et stødt udtryk som hun han havde vanæret hendes forfædre, men det var ganske harmløst: 

"Ikke dårligt..", gentog hun som om hun havde taget imod en udfordring. 

Efter de havde taget nogle få skridt, snoede hun sig ud af hans arme og løftede op i det brune skørt så man kunne se det hvide underskørt og de brune støvler der gik til under knæet. Et par enkelte krystallianske mænd i baren gav et højlydt pift, og et glædefyldt kald som Laele åbenlyst ignorede, idet hendes blå blik var på hendes danse partner. Hun flyttede fødderne i takt til musikken. Hvis Zane havde været en smule i Dianthos's byliv ville han vide at det var en lokal lille dans, der typisk blev brugt rundt omkring på kroerne. Det tog ikke lang tid før Laele's kinder rødmede på grund af varmen og med et elegant drej, befandt hun sig kort efter den lille demonstration igen i Zane's arme. Da hun gjorde var hun let forpustet, så hendes bryst bevægede sig i tunge ryk, inden hun så op på ham med en ny erhvervet selvtillid og et selvsikkert smil, der sagde: ikke dårligt, hva? Hun var måske ikke vokset op i de finere kredse og vidste hvordan man dansede formelt, men danse.. det kunne hun!

De to mænd der sad i baren klappede opstemt og den ene bad om et ekstra nummer, imens den anden fløjtede igen. Endnu engang ignorede Laele dem og genoptog sin danse positon med Zane:

"Nå, hvad siger du så?", sagde hun triumferende.

Zane smilede og nikkede, da hun begyndte at udføre den lokale dans.
Han kom ofte i Dianthos, og havde skal set den flere gange - men ikke om han havde gidet lære den!
Det var der ingen grund til, for hans vedkommende.

Han klappede i takt med den livlige dans, og smilede blot da mændende hujede ad hende.
Who wouldn't?
En køn, ung kvinde som dansede derudaf!

"Jeg siger flot!" svarede han,
"Den kommer jeg nok ikke til at kunne slå. Og den får tydeligvis mændenes opmærksomhed!"
Han grinede og nikkede op imod baren.

Hun gav en kort latter da han nikkede imod de to grinende herre der havde fået en mindre optræden, men som ellers ikke blev givet noget opmærksomhed. Hendes lyseblå blik lå over hendes danse partner med et legesygt glimt i øjnende, imens at hun en smule forpustet fejede noget af det blonde hår om bag øret og væk fra ansigtet. 

"Synd for dem der kun har øjne for min partner ~", svarede hun drilsk.
Inden hun igen rakte ud efter hans hænder og inviterede ham tæt på. Hun tog hans hånd  så den lå ved hendes øvre ryg og lagde sin den anden på hans overarm idet hun var for lille til at røre hans skulder. Derefter lod hun deres frie hænder mødes igen, så de stod i deres oprindelige danse position. Hendes rosa læber strakte sig i et udfordrende lille tandsmil, idet hun gjorde an til at de skulle fortsætte deres dans fra før., men ventede på hans initiativ til at føre an.
Musikken pulserede stadig, idet musikeren livrigt klimrede videre på sine strenge og lod sin stemme fylde den ellers fredelige kro op endnu mere - opstemt af Laele's optræden og gæsternes nyfundne ånd. Flere par var blevet inspireret og sluttede sig til dem på danse gulvet imens at de to herre ved baren gav sig til at klappe og skråle med på sangen de ikke kendte teksten til. De udgjorde et fordrukkent kor der gav en sublim efterklang af pint kat efter musikkerens ellers så nydelige stemme. 
Laele gjorde en lidt forpint grimasse pga. lyden men at dømme ud fra hendes smil og de rødblussede kinder, virkede det også til at more hende. Den døsende spiritus gjorde hende også relativt tolerant overfor den slags. Desuden, nød de deres aften som hun gjorde.