Krystallandet
Black Phoenix 15.08.2018 21:20
Måske hun havde forstået det forkert? Uanset hvad så lod Sarril til at opfange hendes forvirring, som hun straks begyndte at tegne igen. Elmira fulgte opmærksomt med i hvert strøg hun trak over papiret, som hun forsøgte at få en fornemmelse af, hvad Sarril forsøgte at forklare hende. Hendes ord var med til at forklare det for hende, som hun nikkede og smilte til hende. ”Nu giver det bedre mening” svarede hun med et venligt smil, før at hun strøg en hårtot væk fra ansigtet. Det røde hår blokerede hendes udsyn til tegningen. ”Det beklager jeg” lød det lettere undskyldende, som hun lidt følte sig dum i øjeblikket. Men hun havde nu aldrig haft tøj med den form for lommer før, så det var faktisk en anelse nyt for hende. Måske fordi hun altid bar rundt på en taske? Kjoler var normalt ikke forsynet med lommer, så det var nyt for hende.
Mong 16.08.2018 17:26
Sarril nikkede og så på sine tal. manglede hun noget. hun så på claire og nikkede roligt. "gi mig en halv dag, til en dags tid til at lave kjolen." hun så på tegningen og tog det forskellige stoffer fra hylderne hun tænkte skulle passe til. hun tænkte sig om da claire sagde hun beklagede. hun havde heller ikke hørt det ord før. beklager? var det også et af de sødes ord. som tak og alt det andet der. hun var virkelig langt ude i intetlandet med dette ord."jeg ved godt jeg lyder dum nu. men hvad betyder beklager?" hun så ikke på claire da hun faktisk skammede sig over at skulle spørger om sådan noget. hun håbede lidt at claire ikek begyndte at grine for så ville Sarril ikke vide hvordan hun ville reagere. hun var jo van til at sende onde blikke til folk men her i hovedstaden var det åbenbart forkert at se på folk på den måde. og de ting hun kunne sige var heller ikke iorden.
Black Phoenix 17.08.2018 01:49
Det var lidt op til Sarril at få alle oplysninger, hun havde brug for, for Elmira var ikke helt sikker på, hvad der kunne mangle. Imens valgte hun dog at samle perlerne sammen i den lille pose hun normalt havde dem i. Hun rettede sig atter blikket mod Sarril igen, som hun fortalte hende tidsplanen for kjolen. "En dag er fin, så kan jeg se mig lidt omkring i byen imens" svarede hun med et høfligt smil og lagde roligt hovedet let på skrå.Elmira så en anelse forvirret på hende, som hun startede ud med at kalde sig selv dum. Eller hun fik sig selv til at lyde sådan, indtil hun fremlagde sit spørgsmål. Beklager? Hvordan skulle hun forklarer det. Hun rynkede svagt på panden før at hun smilte til hende og lagde hænderne op på disken. "Det gør slet intet" svarede hun med et venligt smil på læben. "Folk siger beklager, når de føler at de har gjort noget forkert. Måske er de bange for at såre en andens følelser og har brug for at undskylde" forklarede hun stadig smilende.
Mong 17.08.2018 18:28
Sarril havde vidst alt hun skulle bruge. hun gik roligt rundt og fandt nål tråd og kridt. hun så på claire da hun havde stilt sit spørgsmål. hun skulle lige fange den. hun sukkede lidt da hun forklarede det. såre følelser. det lød.... underligt. kunne man det? hun så på tegningen. "så må De undskylde jeg virker så dum. jeg... jeg er bare ikke van til alt dette i kalder venlighed" Sarril lagde stoffet ud på bordet og begyndte at måle op på stoffet for at få de rigtige længder. hun så mod claire og nikkede til hun godt kunne gå. Sarril skulel nok klare sig. hun skulle jo arbejde. og claire skulle se byen.
Black Phoenix 17.08.2018 19:49
Det forbavsede hende lidt, at kvinden havde bedt om en uddybning af ordet, men hun havde ikke noget imod at forklare sig. Det var rart ikke selv at være den, som skulle have ting fortalt flere gange for at forstå det. Eller hun forstod ikke helt princippet med folden, men hun var overbevist om at skrædderen vidste, hvad hun talte om. Hun rynkede dog på næsen af hendes svar, havde hun forklaret det forkert? ”De skal slet ikke undskylde, vi forstår os på forskellige ting” forsvarede hun med et opløftende smil, som hun nikkede til hende. ”Men hvordan kan det være at venlighed er nyt for Dem?” hun forstod ikke helt, for hun befandt sig da i hovedstaden, men måske hun i virkeligheden kom et andet sted fra, hvor det var en fremmed ting at opleve, måske det endda ikke var velset? Det var svært at sige, men hun ønskede ikke at blande sig. Hun så godt hendes nik, men ventede på svar, da det ville være uhøfligt bare at gå sådan pludseligt. Men ønskede Sarril arbejdsro hurtigt, så skulle hun selvfølgelig nok give hende det. Mong 18.08.2018 16:05
Sarril bed læberne sammen ved spørgsmålet. hun trak vejret dybt og så på claire med de lilla blå øjne. "jeg er ikke et menneske. alt dette er jeg ikke vokset op med. jeg kommer fra Kzar Mora vis De kender det?" hun vidste at mange mennesker frygtede folk fra kzar mora da de var dæmoner og ja.... dæmoniske. hun slå blikket mod stoffet. hun strøg en hånd over det."man kommer jo ikke alle sammen fra samme sted af," hun så på stoffet med underlige øjne. de var hverken onde eller gode. de virkede bare kolde.
Black Phoenix 18.08.2018 16:32
Svaret hun fik, kom fuldstændig bag på Elmira. Hun nåede at åbne munden, men hun havde svært ved at komme med et svar på det. Hun havde hørt om dæmonriget, men aldrig bevæget sig derind, for hun vidste godt, at hun ikke ville bryde sig om stedet. Så var det bedst at blive væk. Men hun ønskede heller ikke at dømme skrædderen for sin fødeby. Det kunne hun jo ikke vælge. "Oh" var det eneste som kom ud af hendes mund. Det var ikke meget, men hun arbejdede på at uddybe sine ord. "Jeg har aldrig været i dæmonriget. Men jeg er glad for at De kom til hovedstaden så" hun nikkede mod den ødelagte kjole. For hvem skulle ellers have givet hende muligheden for en ny kjole?"Vi vælger ikke selv, hvor vi kommer fra, men hvor vi ender" svarede hun med et høfligt smil på læben. Hun løftede den ene hånd for at placere den over Sarrils hånd. "Jeg dømmer Dem ikke" hun var nød til at være sikker på at Sarril forstod hende. Hun ønskede ingen misforståelse imellem dem. Ikke hvis det kunne undgås.
Mong 18.08.2018 16:46
Sarril hørte godt hende oh men sagde intet til det. hun vidste der fandtes mange skrædder. men nogle havde specieller i forskellige ting som kapper og jakker. så hun havde nok fundet en anden til at lave kjolen. Sarril var opvokset i dæmonriget og vidste ikke rigtigt alt om venlighed. hun var jo en gammel dæmon der bare så ung ud. imens mærkede hun godt hendes hånd landte på hendes. hun så mod claire med det samme blik som hun havde mod stoffet. ikke dømme hende. den var hun ikke sikker på, hun havde set hvordan claire havde reageret da hun første gang så Sarrils øjne. de var ikke normale og det havde claire lagt mærke til."det siger folk altid.... men så dømmer de alligevel på hvad de kan se" sagde hun roligt og trak langsomt hånden til sig og satte sig ned ved stoffet. og begyndte at tegne mere op. "det var ikke ment i at De ikke ville vil ændre mening. men i at folk dømmer på udseendet og hvad de ser" sagde hun lettere nedtrykt. da hun godt vidste folk så skævt til hendes øjne.
Black Phoenix 19.08.2018 10:33
Elmira var blot overrasket, fordi hun ikke havde forventet det. Nok havde hun tænkt en ekstra gang over situationen, da hun havde set Sarrils øjne, men hun lagde det hurtigt bag sig. Desuden så var der vist ingen som kunne se sig fri fra et førstehåndsindtryk, som gik lidt skævt. Sådan var det jo altid og mon ikke Sarril var van til det? Elmira sukkede dog stille, pinlig over at have reageret, som hun havde overfor hende. Ingen burde dømme nogen udfra hvor de kom fra. "De har ret" lød det stille, som hendes blik dalede mod hånden, da Sarril trak den til sig igen. Elmira gjorde det samme og lod armen hænge langs med siden."Vi har alle brug for en ekstra chance en gang imellem" indrømmede hun med et venligt smil på læben. Hun nikkede stille til Sarril og trak sig lidt tilbage fra disken. Hun foldede hænderne foran sig. "Men jeg er glad for Deres hjælp og for at De tager Dem tid allerede nu" fortsatte hun i en høflig og taknemmelig tone. Hun bukkede svagt hovedet, så de røde lokker faldt ind foran hendes ansigt. "Er i aften tid nok for Dem?" spurgte hun roligt, hun ventede på hendes svar, før at hun ville give hende arbejdsro.
Mong 19.08.2018 16:48
sarril var van til folk dømte hendes udseende. derfor havde hun ikke så mange gæster eller kunder. hun så på claire da hun sagde alle fortjente en chance til. hun nikkede. det gav hun hende ret i. alle fortjente en ny change men ikke mange havde glemt dæmonplagerne.hun så på hende og smilte en lille halvt smil. "ja iaften vil den være klar. måske mangler jeg lige De prøver den når De kommer for at se om den skal sys ind." sagde hun roligt og vidste hun hellere ville lave det for stort end for småt. men det skulle også passe til figuren den tilhørte. hun havde selv meget løst tøj så vis hun lavede det som var det til hende selv sååå kunne det jo være det passede til claire.
Black Phoenix 19.08.2018 19:48
Elmira følte lidt, at hun skyldte Sarril en chance mere. Hun havde ikke opført sig pænt, da hun først var kommet ind i butikken, men Sarril så ikke ud til at holde det imod hende. Heldigvis. Elmira smilede høfligt til hende, som hun nikkede. "Det kan vi sagtens sige" svarede hun smilende. Hun var lidt spændt på, hvad skrædderen kunne udrette med den tid. Elmira kunne sagtens have givet hende mere, men det lød ikke som om det ville være nødvendigt."Vi ses" sagde hun stadig smilende, som hun vendte rundt og tag fat i døren for at gå ud igen. Mon ikke hun kunne fordrive en del tid på det store marked? Så længe hun ikke brugte alle sine penge, hun var dog yderst sparsommelig. Elmira gik ud af butikken og begyndte at gå langs med de mange boder. Blikket var rettet mod himlen. Når mørket faldt på, så måtte det passe? Ikke?
Mong 22.08.2018 08:52
Sarril vidste godt at hende her Claire ikke havde fortjent det men hun ville gerne vide hvem og hvor hun kom fra. da Claire var gået begyndte hun at tegne og klippe i stoffet. hun tog et hår strå og pustede til det så det begyndte at lyse. hun ville gerne kunne følge hende.aften begyndte
Sarril sad roligt og såede det sidste ærme sammen. hun vidste godt at hun havde lidt travlt men dette var alt hun manglede. lommerne havde hun syet på og som noget af det der passede til kjolen. hun havde tjekket om tråd kunne falde ud af lommen men det gjorde den ikke så hun troede på perlerne også ville blive i.
hun ventede nu kun på Claire
Black Phoenix 22.08.2018 13:05
Markedspladsen var en overvældende oplevelse for Elmira, hun havde ingen ide om hvor hun skulle starte og hvor hun skulle slutte hende. Inden hun havde set sig om, så havde hun bevæget sig langt væk fra skrædderens butik og fik lige pludselig problemer med at finde retur. Hver gang hun følte at hun var på rette vej, var der noget eller nogen som distraherede sit blik, så hun endte med at gå en anden vej. Hun var fanget af mad, stof, planter og lignende på det store marked. Der var krydderier af alle sorter og mange af dem, havde hun aldrig før set. Det varede ikke længere, eller det føltes ikke som længe, før at mørket faldt på og markedspladsen atter blev rolig igen. Det var først der det gik op for hende, at hun havde en aftale, som hun skulle overholde. ”Og jeg skulle eftersigne have styr på tiden” mumlede hun frustreret af sig selv, som hun bevægede sig igennem de tomme stræder på markedespladsen. Nogle af boderne havde hun set før og de var med til at lede hende retur til skrædderbutikken. Mon hun kom for sent? Havde skrædderen åben endnu? Med en forsigtigt hånd bankede hun stille på døren ind til butikken. Elmira greb håndtaget og turde næsten ikke trykke den ned af frygt for at den var låst. Heldigvis gik det op og hun kunne træde indenfor. ”Det beklager jeg virkelig!” lød det undskyldende, da hun havde fået lukket døren bag sig og lokaliseret Sarril. ”Jeg glemte fuldkommen tiden” indrømmede hun lettere forlegen.
Mong 22.08.2018 13:13
"tiden kan løbe fra os alle" sagde Sarril imens hun fik det sidste på mærket syet færdigt. hun rejste sig op og så på resultatet. hun var selv godt tilfreds, hun håbede dog mest kunden var tilfreds. hun så mod Claire da hun kom over til hende og virkede på samme tid forlegen og lettet. var det fordi hun ikke havde lukket butiken. faktisk havde hun glemt den skulle lukkes.hun så på Claire og nikkede mod prøve rummet ude bag ved. "kommer De ind og prøver den" spurgte hun roligt og tog kjolen af ginen. en gine der var lavet efter hendes mål. hun så på det færdige resultat. hun måtte indrømme. det havde taget længere tid end forventet
Black Phoenix 22.08.2018 13:43
Elmira sukkede lettere opgivende, ikke at Sarril, men hende selv. Nok forstod hun sig på tid, men lige siden hun havde fået sin fysiske form, så havde tiden det med at løbe fra hende. Det var mystisk, men hun havde også lidt vænnet sig til at leve med det. Så længe at folk ikke blev irriteret på hende, så skulle det også nok gå. Sarril lød ikke til at være påvirket af hendes sene ankomst, så det lettede hende en anelse. Dog gled blikket mod kjolen, som hun holdt den op. Hurtigt spredte der sig et smil over hendes læber, Sarril havde formået at klare en del arbejde på hvad der for Elmira følte, som lidt tid.”Wauw” udbrød hun i begejstring, som hun trådte nærmere og fulgte Sarril mod prøverummet. ”De har ikke spildt tiden” svarede hun med et venligt smil på læben. Elmira var klar til at tage imod kjolen, så hun kunne gå ind og prøve den på. Hun var spændt på om den passede, for hun håbede virkelig, så hun kunne få den med hjem hurtigst muligt.
Mong 25.08.2018 18:37
Sarril vidste ikke meget om claire. men hun virkede da... venlig. hun så meget glad ud fa hun så resultatet af kjolen. Sarril gik roligt mod baglokalet hvor en lille prøverum var. hun tog gardinet for prøverummet og ventede til claire gik ind så hun kunne få den på og prøve den. hun havde aldrig spildt sin tid. måske fordi hun altid havde noget at foretage sig.Sarril gav kjolen til claire og ventede roligt til hun havde fået den på. hun ville jo gerne sy den ind imens den var i butiken. vis alsår den ikke passede. noget som hun da håbede den gjorde. "det er sjældent jeg spilder tiden. jeg har haft 1000 år så at spilde den gider jeg ikke" sagde hun og så en lille tråd på gulvet. hun bøjede sig ned og samlede den op og så det var fra hendes forklæde. var det ved at være slidt.? den var vidst også 4 år gammel.
Black Phoenix 25.08.2018 20:35
Der var ikke meget at vide om hende, eller hun ville gerne holde sin kort tæt på kroppen, da det var farligt at dele for meget information med fremmede. Generelt havde hun ingen at dele noget med. Kun Emeriz, men det virkede lidt under at føre en dybere samtale med et træ. Hun fik heller ikke noget svar, så der var ikke meget i det. Dog var hun åben overfor nye væsner og Sarril var bestemt ikke nogen undtagelse, så snart hun havde vænnet sig til hendes øjne. Om end de var lidt anderledes, så følte hun sagtens at hun kunne snakke med hende. Elmira var dog en anelse optaget af kjolen, som de gik mod prøverummet og hun fik kjolen i hånden. Stoffet føltes behageligt og hun var allerede spændt på at få den på.Det var ikke svært at komme ud af den gamle kjole, som hun nemt fik hevet den over hovedet og dernæst kunne lægge den fra sig på gulvet. Hun trak stille kjolen ned over hovedet og lod den folde sig ud over hendes hofter for at dreje den let, så den sad rigtigt. Et let sving med kroppen var med til at give kjolen noget bevægelse i bunden. Der viste sig et bredt smil over hendes læber, som hun gik ud til Sarril og drejede rundt for at få hende til at se efter. Det var svært at bedømme om ryggen var rigtig, men det føltes ikke forkert. ”Jeg havde slet ikke troet, at De var så gammel” lød det lettere overrasket fra hende, hun var ikke selv så gammel, så hun var noget så forbavset. Elmira lod blikket glide mod kjolen igen, som hun løftede let op i siderne. ”Sidder den fint nok på ryggen?” spurgte hun, som hun lod den falde og vendte ryggen til.
Mong 08.09.2018 16:49
Sarril stod roligt og ventede imens hun tog kjolen på. da hun kom ud så Sarril helt stolt ud. hun havde gjort det igen mente hun selv. hun så på ryggen og rettede den ene strop da den var snoet. hun så på ryggen og nikkede så. "nu sider den som den skal. og den klæder Deres figur meget." sagde hun og gik lidt tilbage og fandt et spejl der stod op af væggen og stilte sig så hun kunne sig i det i prøverummet og det hun holdte på samme tid. "men nej De kunne ikke vide jeg var så gammel. en dæmon ser jo ikke altid ud som sin alder" sagde hun og vidste hun nok ville se sådan her ud længe. hun havde altid elsket at designe kjoler så at blive ved med det var det hun ønskede. derfor fortalte hun sjældent sit rigtige navn til folk. bange for de ville misbruge hende.
Black Phoenix 08.09.2018 17:32
Der hvilede et smil over Elmiras læber, som Sarril var nød til at rette stroppen til. Hun havde måske haft lidt travlt med at få den på, så hun havde egentlig ikke bekymret sig om stroppen sad ordenligt. Men kjolen føltes mere behageligt, når stroppen ikke var snoet. Derfor rettede hun også blikket imod spejlet og svajede let med kjolen for at mærke den bevæge sig over hendes krop. Der var en rar bevægelse i kjolen og den føltes behagelig at have på. Det var næsten lige før, at hun ikke kunne mærke, at hun havde kjolen på. Hun kiggede sig over skulderen, for at se på Sarril fortsat smilende. ”De har gjort et fantastisk arbejde” roste hun med et glimt i øjet. Hun havde været nervøs for om tidsrammen var for stram, men det havde tydeligvis ikke været et problem for skrædderen og Elmira var virkelig glad for kjolen allerede. ”Jeg vil gerne have lov til at beholde den på, så hvis De har en pose til den anden kjole, ville det være fint” kommenterede hun smilende. Der var ingen grund til at tage den anden kjole på, når denne føltes langt mere behagelig. Hun rettede atter blikket mod spejlet, som hun kiggede imod det spejl Sarril stod med. Hun drejede let rundt for at se alle sider af kjolen. Hun løftede let hånden op for at stikke den ned i den ene lomme bag på. Det føltes slet ikke så akavet, som man kunne have frygtet.”Jeg havde helt glemt, at ikke alle racer ældes, som mennesker” lo hun med et forsigtigt smil på læben. Elmira havde altid set sådan ud, der var ingen tegn på alderdom eller lignende og hun ville blive ved med at se sådan ud, indtil hun valgte at dø og blev en del af naturen omkring dem. Men hun havde god tid til at bekymre sig om den slags på et andet tidspunkt. Elmira nikkede til Sarril, som hun vendte fronten imod hende og langsomt strøg fingrene over stoffet. ”Tak” sagde hun blidt, som hun mødte hendes øjne igen. Hun havde vænnet sig til dem nu.
Mong 08.09.2018 18:44
Sarril nikkede til hende hun synes også selv det var et godt stykke arbejde. hun så rundt og fandt en bærepose frem som hun tit pakkede tøj ind i. hun lagde den gamle kjole sammen og lagde den ned i posen. hun så mod hende og skrev roligt prisen på kjolen ned på et stykke pergament. det var hendes kvittering hun lavede. hun så på claire og nikkede til hun kunne komme ud og få sin kjole. "ja ikke alle ældnes som mennesker. hvilket er heldigt ellers var jeg en mumie... men for arbejdet bliver det 20 krystaller" sagde hun og vidste at skulle rede den anden havde koste 30 - 40 krystaller. hun håbede ikke det var for dyrt. men hun så ud til at være glad for resultatet.Chatboks
IC-chat▽