Varme steg straks op i kinderne på Marcel, da Leos spørgsmål ramte lidt for tæt på. Marcel havde gjort noget lignende før, for han stødte engang imellem ind i omrejsende, men han skulle lige så dem an først, og han tilbød det kun, hvis han stolede på dem. Han havde ikke noget der var værd at stjæle udover hans knive og bue, og lidt mad, men hvis man stjal mad, så var det i følge Marcel fordi man havde brug for den, og han kunne altid finde mere. Så han følte sig kun usikker, hvis han troede at han havde fået selskab af én, der kunne finde på at slå ham ihjel. 
Og egentlig var det ikke fordi Marcel skammede sig over at tilbyde Leo at overnatte ved hans bål, men fordi han blev mindet om alle de gange han havde haft lyst til at invitere en elverdreng til at gøre det samme. Han så elvere langt oftere end han så nogen som helst andre, men de ville sjældent have noget som helst at gøre med ham, og når de endelig ville, så var det for at stjæle hans urter eller starte en slåskamp eller tale grimt om hans mor. Og alligevel... alligevel var der ikke noget han hellere ville end at bruge tid med dem.

Han fugtede sin underlæbe og så trodsigt på Leo, selvom hans kinder var helt varme. "Jeg støder mest ind i elvere herude. De vil hellere tisse på dit bål og fryse ihjel, end de vil have et menneskes hjælp."

Den udtalelse overraskede på ingen måde Leo. Han havde ikke selv mødt mange elvere der var søde og rare. De var alle sammen lidt snobbet. Eller lidt meget snobbet i hvert fald, og Leo foretrak ikke at snakke med for mange af dem. Dem i byerne var dog oftes venligere, men det var stadig ikke noget som Leo omgik med.
"Det overrasker mig ikke. De er så.... utålelige," sagde han og rystede på hovedet. Tia fløjtede fornøjet, som var hun enig med Leo. Ikke at andre end Leo kunne be- eller afkræfte. 

Marcel fnøs, men med et tilfredst smil, da Leo beskrev elverne som 'utålelige'. Marcel syntes også selv det var næsten ubærligt at være i nærheden af dem, men han mistænkte at det var af helt andre grunde end Leos. Som deres smukke træk, eller lyden af elvisk når det forlod deres læber, eller deres syngende accent, når de skiftede til krystalisiansk. Eller måden de gik på, så ubesværet og elegant, som levede mennesker bare ikke længe nok til at lære at gå bedre end den tumlende, usikre gang, småbørn gik med. 

Hans tanker hjalp ikke hans kinder med at få en mere normal farve igen og Marcel forsøgte at tænke på andre ting. Skatte. Rejser. Svampe. Der var ikke rigtigt noget af det, der kunne distrahere ham fra forestillingen om en blond elverdreng, der kæmpede for at komme fri under ham, og han gned frustreret begge hænder over sit ansigt. 

"Hvilke.. hvilke racer er tålelige?" mumlede Marcel ud imellem sine hænder, bare for at få Leo til at snakke om et eller andet, så Marcel slap for at tænke på smukke elver-prinse. 

Leo havde ingen ide om hvad Marcel sad og var bekymret for. Hvordan skulle han i det hele taget gætte sig til det? Derfor havde hand et også bare fint med at blive ved med at spise. Det var ikke i hans ekspertise at bedømme hvordan Marcel havde et aldeles rødt hoved. Måske han var flov over noget? Måske han havde lumre tanker? Hvem ved?

Leo løftede et øjenbryn som Marcel spurgte om hvilke racer er tålelige. Et underligt spørgsmål alligevel og noget Leo ikke rigtig havde tænkt. "Det ved jeg ikke... der er jo altid nogen røvhuller indimellem.... Folk med blandet blod virker altid lidt mere afslappet," det sidste blev sagt lidt som en eftertanke. De havde i hvert fald ikke samme hang til racisme som landet ellers var gennemsyret af. Ikke at Leo fik meget af racismen rettet mod ham, siden han var et menneske. En nem race at have.

"Mmh," svarede Marcel, kun halvt tilstede mentalt, da Leo svarede ham. Der gik flere sekunder før det rigtigt gik op for ham, hvad Leo havde sagt til ham. Blandede racer.

"Øh... Ja, det giver vel meget god mening," svarede han så, endelig. Han var ikke sikker på at han nogensinde havde mødt nogen med blandet blod. Halvelvere kom sjældent hertil, for de var heller ikke velkomne i Elverly. Endnu engang forbandede Marcel hvor snobbede de var, og samtidig faldt hans tanker på én bestemt elverdreng. Havde den lille prins også noget imod halvelvere? Ville han have behandlet ham anderledes, hvis bare Marcel havde haft en smule spidse ører?

"Har du... har du nogensinde på dine rejser... Jeg mener, du rejser meget rundt, ikk? Du har vel set lidt af hvert, ikk?" Marcel stammede sig igennem sit spørgsmål og havde svært ved at sætte ord på, hvad det var han ville vide. "Har du set... en elver og et menneske sammen? Sådan... gift?" Der måtte jo næsten være nogen, eftersom der fandtes halvelvere, men Marcel havde altid bare forestillet sig at det var elvere, der havde haft en lyst, fået den tilfredsstillet, og så var forsvundet igen. Han havde svært ved at forestille sig at de rent faktisk kunne forelske sig i et menneske, og lige nu var der intet han hellere ville høre, end at han tog fejl. 

Hele samtaleemnet virkede til at tage lidt af en drejning, som Marcel pludselig blev lidt mere påpasselig… eller stammende. Leo satte sig lidt mere op og kiggede undrende og en smule forvirret på fyren foran sig. Det virkede som et yderst specifikt spørgsmål. Havde Marcel nogen han var interesseret i? Det var ikke som om at Leo skulle lave formodninger om ham dog.

”Jeg øhmmm..” startede Leo ud. Han var næsten sikker på at han havde mødt nogen. Havde han ikke. ”Jeg er ikke sikker på om decideret har mødt et par. Man møder man forskellige folk på landevejens kroer, og ærligtalt kan jeg ikke huske alle jeg har mødt, men jeg er sikker på at jeg har stødt på nogen der var i et forhold…. Hvorfor?”

"Hmm. Okay," svarede Marcel lavmælt, imens han tænkte over Leos ord. Det var ikke nogen stor bekræftelse, men han havde heller ikke lydt som om det var fuldstændig umuligt, så det var i hvert fald mere positivt end hvad Marcels eget syn på det havde været.

"Jeg tænkte bare... De fleste elvere herude hader mig," mumlede han og følte sig pludselig meget ung ved siden af den anden fyr. "Jeg ville bare gerne vide om det er det samme over det hele." Han trak på skuldrene og tvang et smil frem på sine læber, inden han skyndte sig at ændre samtaleemnet. Han ville heller ikke skræmme Leo væk, ved at stille underlige spørgsmål, når nu han havde været så sød ved ham. Så var det bedre bare at finde noget hyggeligere at snakke om, og det kunne Marcel også godt.


//out