Smile havde aldrig tanken om at skabe kaos sammen med andre, det havde været år siden at tanken sidst havde talt til ham. ”Os, kaos?” Smile kom til grine en smule. ”Er du sikker på, at du lyst til danse med en mig?” der kom en smule alvor ind over hans stemme. Smile vidste at han var efterlyst, det faktum var helt klart. Men han var ikke sikker på Hauru havde lyst til tage den titel på sig, at arbejde samme med på intim plan var en interessant tanke.

”Jeg er efterlyst i det meste af landet, er du helt sikker på vil klare den slags. At rejse rundt samme med en serie morder?” Smile havde selv set hvordan den slags gik, morder kom aldrig godt ud af det sammen, mest fordi egoet var stor del af deres personlighed. ”Men jeg vil da ikke sige nej til et åben tilbud” sagde han kort. Om ikke andet kunne de altid godt hvert til sit der efter, hvis tingen ikke gik godt i mellem dem.

Haurus øjne lyste næsten helt op da Smile nævnte ordene 'serie morder' og han kunne ikke lade være med at grine lavt.
"En efterlyst serie morder? Det lyder lovende," sagde han med et glimt i øjet. Det var som om at han blev helt tændt op af de ord.

Selv var Hauru Mørkets Kriger og det ville ikke være det smarteste hvis han endte med at blive efterlyst, men han havde nu aldrig været bange for en udfordring. Det kunne jo ligefrem blive interessant at der blev smidt nogle nye udfordringer i hans retning.
"Så sig endelig ja, for jeg er sikker på at vi kan finde på nogle sjove ting at lave samme. Og ikke kun det vi lige har lavet," sagde han smilende. Han vidste at det måske ikke havde været så sjovt for Smile, som det havde været for Hauru, men han mente nu selv at det havde været vældig interessant at møde Smile indtil videre.
"Forresten... Navnet er Hauru."

”Aftale, har du forrest et tilholdssted? Jeg forholder mig til bo alene, eftersom at jeg har andet erhverv, i hverdagen,” nok havde han dræbt et større antal borger i Krystallandet, men ingen havde kendskab til hans hjem. Smile leve af male, eller det var teknisk set en hobby som var blev til mere hen over tiden.

Hauru, Smile kunne ikke genkende navnet i hans tanker. Han havde dog ikke selv navn som han kunne give, eller han kunne leve med flask navn. ”Kalde mig, Smile. Det gør de alle sammen, eller de som der overlever” sagde han kort. Smile kunne selv huske sit navn, den del lå gemt et sted i den stor tåge af minder som han ikke selv havde adgang til.

Hauru grinede kort.
"Bare rolig. Jeg er ikke på udkig efter et sted at bo. Jeg plejer som regel at finde en løsning," svarede han.
Hauru havde ikke en fast bopæl som sådan, men han havde fundet en forladt hytte et sted i skoven, som han mere eller mindre betragtede som sit eget. Men det var kun fordi ingen andre nogensinde havde taget det fra ham.

Hauru fjernede hånden fra Smiles nakke for at gå hen og læne sig op af muren med den ene side, så han kunne holde øje med alle dem der gik forbi indgangen til gyden.
"Så skal jeg føle mig heldig, at jeg stadig lever?" Spurgte han med et stort smil og lagde den ene hånd i lommen på de sorte bukser. Mange havde efterhånden forsøgt at gøre en ende på Hauru, men ingen havde fået gennemført det, hvilket også gjorde at Hauru egentlig ikke var bange for noget længere. Han så ingen som en trudsel.

Smile rullede en smule med øjnene. ”Jeg ser ikke formål ved dræbe andre blodsuger, med mindre at det for overlevelsens skyld,” forklarede han kort. Generelt undgik Smile bare andre vampyr, med mindre at der var god årsag til snakke med dem. Han havde ikke et ønske om opleve den samme behandling igen.
Nu hvor der var en smule ro over hans sind igen, var Smile faktisk ved mærke trøsten igen, den var der altid. Men fordi at han havde distraheret sig selv, havde han ikke tænkte yderligere over at han skulle finde et offer, eller en ufrivillig at drikke fra. ”Jeg burde nok komme videre med min jagt, jeg trods ikke spise nok for en nat” der var aldrig tidspunkt hvor Smile var mæt, bare tilfredsstille, indtil at han krop igen havde brug for blod. Ak ja, ville han vedligeholde sit magiske forsvar, skulle han drikke mere end en gang i døgnet. 

Hauru nikkede kort og gik hen foran Smile igen.
"God jagt. Du finder mig bare hvis du skulle få lyst til at sprede lidt rædsel med mig," sagde han med et lystigt blik i øjnene. Hauru var vild med at han havde fundet en der kunne være lige så led som ham selv, så selvfølgelig glædede han sig til deres næste møde. Der kunne Hauru måske få en helt anden glæde opfyldt sammen med Smile, end den han havde fået i nat.

Hauru vendte sig om begyndte at gå mod udgangen til gyden. På vejen så han ned på damen han havde dræbt lidt tidligere.
"Sov godt," kommenterede han med et lille grin, inden han forsvandt ud af syne.

/Out. Du afslutter bare :)

Smile fulgte Hauru med sit blik, indtil at han var ude af syne. Han valgte selv at tage den enden som han var kommet fra, blot for se på hvad det evige mørke kunne byde på. Han var bestemt ikke skuffet, det at have en ny legekammerat var ikke en ting som Smile oplevede så ofte igen. 


//Out, Afslutte.