Et kort øjeblik som Jezebel slyngede om sig med ideer fangede sig der et lille råb inderst inde i Koda fra en fjern del af hendes sjøl om det hun lavede var dybt forkert og hun skulle hjælpe manden med at slippe væk fra den skæbne han var ved at gå i møde. Det blev dog max til et par blink lidt forvirret med øjne som Koda undertrykkede den søde side af sig selv og lod blot sin dyriske side styrre aften.
Igen var hun mere nærværende og alle mulighederne lød forfriskende lokkende igen.
Efter en kort tænke pause sagde Koda blidt "Jeg tænker vi kunne tvinge ham til at spise sin egen hånd, så skære maven op på ham og se ham spise den samme hånd endnu engang"
Der var da entelig en flink tanke at give manden sit sidste måltid hele to gange, det var ikke mange der fik det privilegium.
"Han kunne selvfølgelig også blive mit måltid for aften, og derefter kunne vi spide ham med noget... problemet er helt jeg ved ikke helt hvor han har værret" sagde Koda tænksomt og var sulten nok til at ville affinde sig med manden blev hendes måltid. Dog kunne hun godt tænke sig måske en person der havde passet mere på sig selv som middag frem for det her udskud, ak ja hvad sult ikke gjorde ved en.
"Ellers kan jeg lide din ide med huden, min erfaring er hvis man lige fryser huden til is først og hiver den af i store flager så skriger de ekstra meget" sagde Koda mindre tænksom og måtte vel indse hun havde fået en række tildenser for tiden der just var hende fjerne fra tidligere i sit liv, og igen skreg noget inde i hende at stoppe det her lige nu og blot stikke af, og igen undertrykkede Koda sin entelige natur.

Koda gik roligt hen imod manden der tydeligvis indså at lige meget hvad han sagde kom han ikke igennem natten. Roligt stoppede Koda op en meter fra ham og lagde hovedet på skrå og sagde "Ellers kunne vi være helt flinke og skære hjertet ud af ham og lade ham stå med det og se hvordan det stopper med at banke"

Jezebel lyttede energisk til Kodas forslag, og smilet forlod ikke hendes læber så meget som et splitsekund. Der var noget dejlig simpelt ved Kodas hævngerrigt, sadisme. Hun ønskede at skade ham, at han skulle lide. Selv hendes tanker om medlidenhed, hendes idé om en barmhjertighed, var dybt sadistisk. 
Og alligevel var der noget tøvende over hende, som om hun.. skammede sig? over sine egne lyster? Jezebel var ikke sikker, men aftenen skulle nok vise sig at give nogle svar!

Jezebel trådte frem med en tænksom lyd, og kiggede ned på den stakkels mand, der snart ville ende sine dage i meget, meget ulykkelige omstændigheder. Chance var en fæl herskerinde til tider.. Kodas ord fik en ide til at forme sig i Jezebels hoved. Hun havde ikke forventet hun ville få muligheden, men det lod til Koda havde en gave, der kunne blive brugbar.

"Fryser siger du? Det er et talent du har? Hmm.. Ville du kunne, lad os sige, stoppe et sår fra at bløde med denne gave?" Jezebels smil blev bredt og sygt "Hvis vi nu, for eksempel, fjernede hans arme, kunne du holde ham fra at bløde ud? Bare for et par minutter eller ti?" spurgte hun legende. 

Stadig skrev noget i Koda for at lade manden gå, men det eneste der kom til udtryk var lige hun måtte bide sig selv lidt i underkæben for at sætte fokus på hvad der skete, hun havde ikke tid til den her indre kamp lige nu. Så det hele blev lidt ligesom skubbet lidt til side, hvilket nok skulle plage hende engang om et par dage.
Men for nu skulle hendes indre moral ikke sætte en sotppet for morskaben, trods det på en måde også vakte ubehag.

"Sagtens, ville også blot kunne få hans arme til at dø af forfrysninger, det tager desvære så bare lidt tid" sagde Koda blidt og gik nu helt hen til manden der stod fanget som nærmest stod og hulkede blot ved de ord der var kommet fra Jezebel om han skulle til at miste sine arme.

Koda lagdesin ene finger på mandens hud på skulderen og tyssede blot på ham, og trodshan måske havde lyst til ikke at sige en lyd så begyndte han pludselig blot at skrige.

"Så kære, nu griser hans højre arm ikke så meget hvis vi skære den af, det er jo svært at bløde når blodet i hans arm blot er is" sagde Koda blidt og lo og kunne forstille sig hvor smertefuldt det måtte være. Hvorfor Koda var gået hen og røre ved denne ynkelige mand vidste hun ikke, måske for at være mere intimiderende, men Koda kunne godt havde gjort det på afstand. Men okay det krævede så også mere energi end at have kontakt til hans hud.

Jezebel så ivrigt til mens Koda gjorde sit. Ah, det varmede helt ind i sjælden at se en anden kvinde med en lille smule sans for flair! Selvfølgelig kunne man gøre alt effektivt og sikkert fra afstand, men hvor var det sjove i det?! Det var ikke meget i at ødelægge en mands liv for evigt, for måske - kun måske - at tage hans liv senere, hvis man ikke fangede det præcise øjeblik hvor det gik op for ham, at dette ikke blot var en ond, ond drøm, men den pureste virkelighed.

På Kodas bud trak Jezebel en kniv frem. Den var skarp og lang, men ellers ret lille, og mindede mere om en mærkelig mellemting mellem en skalpel og en filetkniv. Jezebel holdt om den som var det et værktøj, ikke et våben, og hun nåde da at skæve en anelse til Kodas sværd. Det ville være en del nemmere bare at hugge armen af.. med mindre!
"Kæreste, præcis hvor længe ville det tage før hans arm ville være død? Det ville være et umådelig interessant experiment at se hvorvidt jeg ville være i stand til at vække den igen, mens den stadig sidder på!" spurgte hun ganske ivrigt, og med en næsten barnlig nysgerrighed.

Koda så først lidt undrene på Jezebel men der kom kort tid efter blot et smil,på Kodas læber og hun kiggede på den stakkels mand der stod og hulkede over sin skæbne. Det var næsten helt syndt for ham, men så også kun næsten, han var trods alt en der just ikke havde ren melmk posen, så de gjorde andre kvinder i området en tjeneste at få sådan en mand afskaffet.
"Jo ser du kære, normalt når man fryser udefra og ind går der cirka et kvarter og så er der ingen vej tilbage... Men ser du kære, jeg talte engang med en lægekyndig der forklarede hvordan vores kroppe er fyldt med væske, og efter det lærte jeg at fryse indefra og ud... til fornøjelse er der en slem smerte de får, jeg gør det ikke så hyppigt da lemmerne dør på et minut" forklarede Koda blidt og lagde igen hånden på madens arm og fokuserede kort og med et begyndte alle celler k madens arm at fryse og med et blot springe, trods stivheden af isen k hans arm kunne man straks se hvordan den blev slap. Og så skreg manden k smerte og virkede til at have svært ved st holde bevidstheden.
"Hovsa" sagde Koda med et lille grin kg fjernede hånden og trådte lidt tilbage og betragtede manden der endte med at falde på knæ.

"Slå dig indelig løs kære" sagde Koda så blidt til Jezebel som hun regnede med kun var vild med tanken af at skulle vække en død arm til live på en mand der stadig selv var i live, ja morbidt var det bestemt.

Jezebel lyttede interesseret med da Koda fortalte, og cirklede en anelse om manden, for bedre at kunne se hendes evne i aktion. Desværre var der ikke meget at se som sådan, men mandens skrig bevidnede at det uden tvivl havde haft en effekt. Jezebel skar en halv grimasse som mandens grædende, hulkende tiggen om nåde blev erstattet af den inderligste smerte. Om end hun ikke kunne beklage sig over resultatet, så måtte halvdæmonen erkende, at hun foretrak folk mindre højlydte. En præference der nok havde været med til at forme hendes mere delicate fremgangs metode.

"Ahhh, jamen tak som byder!" straks var alle betænkeligheder og beklagelser skubbet til side, som Jezebel svarede med munter entusiasme. Hun knælede ned ved siden af den klynkende mand, og tog hans døde arm mellem sine hænder "Fascinerende!" udbrød Jezebel som hun undersøgte armen en smule "Jeg må sige kæreste, jeg har aldrig set noget lignende!" klukkede hun, og strøg blidt en hånd langs armen.

Hendes øjne lyste kort op i et lilla skær og.. intet skete tilsyneladende. Jezebels bryn rynkede sig utilfreds, inden hun mumlede et par ord, der fik lilla linjer til at træde frem på hendes hud. Igen lyste hendes øjne kort op, og igen skete der ingenting. "Ved alle de ligeglade guder han har tigget om frelse, jeg tror ikke det virker!" erklærede hun overrasket. 

Koda trådte blot til side for at lade Jezebel komme bedre til, så hun forhåbentlig kunne få gjort sine ugerninger. Og Koda kiggede dog forventningsfuldt på det lille lys der kom og fik store øjne, dog... der skete ikke noget? Først var Koda lidt undrende over om det var hvad der skulle ske, men da Jezebel udbrød manden havde bedt om frelse så Koda måske mindre forvirret ud.
"Virkelig, ham, tilgivet?" Spurte Koda lidt undre over og kiggede på manden der klart var bange men også virkede lettet over de ikke havde virket. Det var jo også entelig lidt øv at det ikke virkede. Ud fra det hele kunne Koda kunne lige tænke sig ville Jezebels evner kun virke imod folk der ikke havde ren mel k posen?
"Hmm, vi kan lege med ham på andre måder kære?" Spurte Koda så Jezebel om og prøvede at være lidt opmuntrne med den ellers morbide sætning. For blot fordi mandens arm ikke kunne vækkes fra de døde så kunne de nemt tage livet af flere lemmer.
"Kunne jo oså være vi skulle se om det kun er hans arm der er tilgivet, måske benet ikke er" forslog Koda og satte sig på hug foran manden og kørte sin hånd op af hans ene ben dog uden at gøre andet og manden begyndte straks at hulke igen.

Jezbels bryn rynkede yderligere "Jeg tror du misforstå mig kæreste. Om guderne tilgiver hans gerninger eller ej, har intet med mit virke at gøre" forklarede hun og lagde armene tænksomt over kors "Normalt er enkelt lemmer ikke et problem overhoved! Så det må være fordi den stadig sidder fast på resten af hans krop" studsede hun inden hun sukkede opgivende. "Ak ja! Det var et forsøg værd. Vi kan altid hugge den af og sy den fast igen, hvis vi det er" kommenterede hun en smule mut og rejste sig igen "Ellers kan du gøre som du vil kæreste. Jeg har fået stillet min nysgerrighed for denne gang".

Smilet kravlede langsomt tilbage på Jezebels læber, ved Kodas foreslag, og lavede en lyd ikke langt fra en kats spinden "Mmmmm et ben siger du? Ja, det kunne jo tænkes at armen blot er for lille et legeme til at det virker der!" medgav hun med en munter klukken. 
"Ellers tænker jeg du også selv må have nogle idéer, nogle ønsker til hvordan han skal straffes for sin ugerning? Det var trods alt dig han gjorde mest uret denne nat, ikke sandt kæreste Koda?"

Koda lyttede interesseret til Jezebel, og det var beklageligt at hendes idé ikke havde virket, men Koda forstod godt hvad hun mente og lod den ligge der. Pointen bar jo de havde prøvet på det, og det var sådan set fint nok, og manden ville aldrig kunne bruge den arm igen, eller for den tid han havde tilbage at leve hvis de nu var så søde at blot knække halsen på ham når de blev trætte af ham.

"Øhh jeg ved nu snart ikke hvad jeg har lyst til kæreste, der er så mange muligheder" sagde Koda blidt og sætte sig på hug for an manden og tog fat i hans Ansigt og tvang ham til at kigge på hende, og kun klynk kom fra ham.
"Kære Jezebel, vil du have noget imod at jeg nupper et hurtigt måltid?" Spurte Koda så blidt om, og regnede ikke med hun skulle ligge skjul på sin race over for den kære morbide Jezebel. Dog var det stadig pænt at spørger om, da Jezebel ikke havde noget at spise, og normalt skulle man jo helst dele.

Koda kunne bestemt sagtens suge en god sjat blod nu, og min ikke om hun kunne suge ham tør entelig, det ville også være en dejlig smerte fuld måde at dø på.

Jezebel sukkede og lod en finger hvile langs sin kæbe "Så mange muligheder, så lidt liv!" kommenterede hun med let ærgelse. Hvor interessant det end kunne have været at afprøve alle deres små idéer, så indeholdt et menneske kun så meget liv - og det var på ingen måde nok til hvad Koda og Jezebel selv havde i tankerne.

"Åh jamen Koda, hvis du trænger til en bid, så hold dig endelig ikke tilbage for min skyld" lod Jezebel Koda vide med en venlig, munter tone. Koda var ikke den første vampyr Jezebel havde fornøjelsen af at gøre bekendtskab med, men kom Koda tog hvad hun behøvede, fulgte Jezebel alligevel interesseret med. Det var nemlig første gang hun havde fornøjelsen af at se en spise på så nært hold, og samtiddig være i en position hvor hun kunne se hvad der foregik!

Tålmodigt lod Jezebel Koda tage hvad hun ønskede fra manden, uden at bryde ind hvis det inkluderede mandens liv. Først da Koda lod til at være færdig, talte Jezebel igen. "Var det en god årgang Mmm?" klukkede hun let. Det var en spjøs ting at se mennesker som mad, men Jezebel kunne knap klage. At finde en krop efterladt af en vampyr, var som en gave fra guderne til Jezebel. Så slap hun nemlig for at dræne dem selv!

Åhh det var da rart Jezebel ikke ville have noget imod Koda greb tiil fadet. Man vidste jo bare aldrig med folk hvordan de havde det med vampyre, men Jezebel virkede nu alligevel ikke som typen der ville have noget imod det. Nok derfor Koda så det som en mulighed.
"tak min kære" sagde Koda glad og så straks på den stakkels mand med et sulten blik. Roligt tog Koda fati mandens skuldre og trak ham op tilsig. Roligt omfavnede hun den hulkende mand og aede ham blidt i håret og sagde blidt "Så så min egen, det eer ikke  så slemt"

Med et satte Koda sine tænder i manden der straks kom med et spjæt af den korte smerte der kom af tænderne der borrede sig igennem hans hud. Kun lidt blod flød ved siden af Kodas mund, men nogle gange fik man suget lidt for hurtigt så noget løb ud ved hendes mundvig.
Til sidst nåede de til et punkt hvor manden begyndte at ryste helt vildt, men Koda holdt blot godt fast. Blodet var så dejligt, den fantastiske metalliske søde smag der også var varm og lidt tyk i det, hun ville have det hele!

Da Koda var færdig, slap hun manden helt og med et faldt den livløse krop blot til jorden og der kom et stort nydelses suk fra Koda der kort måtte se op imod den mørke himmel.
Efter fandt Kodas blik Jezevel mens hun tørrede sin mund med bagsiden af sin hånd.
"tja, kunne være bedre, lidt for gammel og fed i smagen, men har prøvet langt værre" sagde Koda blidt og sendte kort et blik ned på liget og måtte puffe det lidt væk fra sine fødder.
"Skal vi lege mere med ham, eller hvad tænker du kære" ikke at de kunne pine manden, men de kunne da nemt gøre ting ved liget for lige sætte prikken over iet.

Jezebel fulgte den lille seance mellem Koda og den stakkels mand der havde valgt at overfalde den forkerte kvinde, på den forkerte aften, som hun tog hans liv, langsomt og smertefuldt.
Der var noget særligt over at se livet forlade nogens øjne så tæt på, uden at være årsagen. Det var næsten uhyggeligt, næsten ubehageligt at være vidne til... næsten.

Som Koda rejste sig og puffede liget fra sig, rystede Jezebel blot en anelse på hoved "Jeg tror desværre han er blevet for træt kæreste! Og der er ikke meget at lege med, når han ikke er mere... livlig end dette" sukkede hun, og gjorde en doven gestus med hånden, mod liget. På denne opfordring begyndte liget at bevæge sig igen, som en lilla glød fandt vej til de døde øjne. Der var intet naturligt ved måden manden rejste sig på igen, og intet levende over hans kolde, blodstømte krop. Og dog stod han.

"...hans endeligt skal dog ikke gå til spilde. Jeg er meget aktiv indenfor genbrug forstår du" klukkede Jezebel muntert til Koda.

Jezebel trådte over til liget og lod en finger glide langs halsen, hvor Koda havde bidt, inden hun med lavmælt stemme og fast tone talte til den nyligt afdøde: "Du tjener nu mig, og dit navn er..." hun så tænksom ud et øjeblik "Samson".

Lukket for inaktivitet og manglende lyst. Sry bro <3