Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Kodashi Trochwood
Kaldet: Koda
Køn: Kvinde
Alder: 28
Fødselsdag: 15/2
Tilhørsforhold: Sand Neutral
Tro: Ingen.. Hendes folk var Kile tilbedere før de blev noramder men efter de ikke kunne skaffe lys at tænde valgte de til sidst at lade hver.
Erhverv: Artifact jæger, bliver hyrret til det af andre.
Nuværende levested: Omrejsende - Rejser rundt i krystallandet
Race: Vampyr

Udseende

Højde: 173 cm
Vægt: 63 kg
Hudfarve: lys bleg hudfarve
Hårfarve: blond med blåligt skær
Hårstil: Koda har klippet sit hår kortere til hvad der minder om pagehår.
Øjenfarve: Krystal blå, med rødligt skær
Kropsbygning: Spinkel
Hverdagstøj:
Typsik går Koda rundt i en tynd hvid trøje med en brun vest lavet af læder.
Hun har typsik et par bukser der er løse for hun kan bevæge sig bedre rundt.
Koda går typsik i et par sandaler da hun kan lide at ikke at have sine fødder lukket inde i et par sko elelr støvler, men hun tager dog til tider et par støvler på, men kun hvis hun ved det blever nødvendigt.
Ar, permanente skader, el.lign.:
Koda har igennem sin træning fået en del ar på sine arme og ryg da hendes lære havde en vane med at slå hende på ryggen med et træ sværd hvis det ikke var godt nok.
Særlige kendetegn:
Hendes blege hud del ar på ryggen.

Magi

Magisk evne (1): Kontrol over is.
Kan fremmane is og kontrollere den som hun vil.
Det bliver typisk brugt sammen med hendes kamp teknik hvor hun laver et underlag af spejlblank is på jorden hun glider rundt på og udnytte friktionen til at bevæge sig hurtigere og i bevægelser ingen andre kan. Samt det svækker hendes modstander de ikke er vandt til dette.
Dog kan hun også lave mange andre triks med isen men det er hendes mest brugte.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (2): alternede time rate.
Når even aktiveres vil hun se 1 sekund som 3 sekunder og give en stor fordel i kamp. Men så snart hun mister koncentrationen eller ikke kan holde even kørende længere vil hun i lang tid opleve 3 sekunder til kun var 1 sekund og have svært ved at kunne følge med da alt vil ske hurtigt for hendes øjne.

Den er ved at udvikle sig til:
Når even aktiveres kan Koda se 4 sekunder ud i fremtiden men stadig se nutiden og reagere på den. Det gør hun kan forudse ting der kommer og udnytte det godt i kamp. Dog når hun deaktivere even vil alt hun ser være 4 sekunder ud i fortiden.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Personlighed

Talenter:
Sværd kamp
Bevæge sig på is.
Jage Relic's ned
hendes egen kamp teknik der indbefatter hendes evner.

Svagheder:
Steder hvor der er alt for varmt
Kan ikke fast sætte sig et sted.
Miste koncentrationen når hun bruger sin alternede time rate-

Interesser:
Jage relic's
Sværd kamp
Rejse
Drømme/ønsker:
At for evigt være frig som fuglen
Elsker:
Kulde
Is
Relic's
Hader:
Varme
Klovne og barder

Andet omkring personlighed:
Koda er generelt en meget flink kvinde. Men lader intet stå i vejen for sit arbejde. Hun har sævrt ved at føle sig tæt til andre, og føler sig til tider som noget af en outsider i samfundet da hendes natur er meget anderledes.

Baggrundshistorie

Barndom:
Koda's barndom var en virkelig god en af slagsen. Hun blev født i den nordlige del af krystallandet. Hendes familie var et mindre normade folk der vandrede rund i de is dækkede bjerge og overlevede med hvad de kunne finde.
Næsten alle i familien havde kontrol over isen, det lå simpelthen i blodt efter så mange generationer havde levet på denne måde i dette klima.
Der var flere traditioner hos dette folk, hvor det mest kendte og udbredte var overgangen fra barndom til voksen livet. Man skulle bevise man kunne overleve i disse barske og ubamhjertlige forhold, og ved hjælp af sin evne til at frem mane is, skøjte ned af bjerget imellem farlige klipper og revner. Hvis man nåede sikkert ned til bunden var man klar til at være voksen.
Det sagdes også ud fra dette ritual udviklede man en hel ny evne. Evnen til at se selve tiden anderledes. Et stadie hvor al omverden ville bevæge sig langsommere så man bedre kunne nå at reagere på sine omgivelser. Ikke alle kunne mestre denne evne og mange er døde i dette ritual. Men dem der kom i live ud af det havde en gave som ikke mange havde.

Fortid frem til nu:
Koda voksede op med sin familie, de vandrede rundt i bjergene, som alle andre børn i flokken blev hun båret rundt på ryggen af sine forældre til hun blev 7 år. Det var først der man fik lov til at gå lidt rundt på egen hånd mens folket drog videre.
Det bedste var nok at lege rundt med de andre børn og lege i sneen.
Som alle andre børn hos dette normade folk var Koda født med evnen til at kontrollere is og fremmane det. I den unge alder legede alle børnene rundt med at prøve at fryse hinandens fødder fast til jorden trods de altid fik skæld ud af deres forældre når en stod frosset fast til bjerget og græd.
Efterhånden som Koda kom op i en alder af 13 år begyndte hun at tænke på den prøve hun skulle igennem for at blive voksen. Hun var ike den eneste der tænkte på dette og deres små børne lege blev nu lavet om til at våge liv og lemmer på at glide ned af forskellige skråninger og prøve at undgå at komme til skade.
Selvfølgelig kom de alle til skade hver gang og var en stor hovedpine for deres forældre. Men det var også en del af det at kommere videre ind i det voksende liv.
Kodas liv var entelig meget simpelt, hun rejste med sine forældre og folk rundt på bjerget, og brugte sin tid på at hjælpe til at opret holde livet og gøre sig selv klar til prøven.
Det værste var nok da en af hendes nærmeste kamerater fik lov til at tage prøven før hun selv måtte. Hun var dybt misundelig og følte sig snydt i sær da han klarede det.
Måske havde ingene nu forvoldt sig anderledes hvis Koda ikke havde tænkt mere over det, eller hvis hendes kammerat ikke havde pralet så meget.
Men en nat da Koda var 17 år listede hun væk fra sit folk midt om natten. Hun brugte en uge på at kæmåe sig op på toppen af bjerget og havde fast besluttet sig for selv at tage denne prøve.
Som hun stod der øverst på bjerget og kiggede ned var der rigtigt meget der sagde hun skulle lade hver med dette. Men nej hun var for stædig og hoppede ud over kanten. Koda fremmanede is under sig og skøjtede direkte ned af bjerget. Hun havde aldrig prøvet det så voldsomt men tænkte entelig det var nemt nok.
Dog var det først nu prøvelserne begyndte. Der var flere isblokke på bjerket, klipper der stak op som ville dræbe hende på stedet hvis hun ramte dem.
De første undgik hun med nød og næppe og regnede nærmest at det var her hun skulle dø.
Det var her hendes anden evne indelig kom frem. Med et så det hele ud til at bevæge sig meget langsommere. Hun kunne nemt se alle klipper som de kom og undgik dem nemt.
Da hun endelig kom ned for foden af bjerget kunne hun ikke forstå det, hvordan hun faktisk havde overlevet det, men forstod indelig hvilken gave hendes folk fik ud af disse prøvelser.
Det var s også her hun oplevede koncekvencen af det stadie hun var kommet i. Som evenen stoppede op så begyndte omverden at bevæge sig hurtigere end normalt. Som den tid hvor hun havde set verden langsomt nu skulle indhentes ved hun så det hele bevæge sig hurtigt.
Koda stod faktisk helt stille i 3 timer men opfattede den kun som 1 time.
Godt forvirret drog hun videre, til et sted hvor hun kunne vile.
Koda søgte ly i en lille groppe for foden af bjerget og hvilede der natten over. Som hun stod op vidste hun ikke rgtigt hvordan hun skulle finde sin familie igen. Hun regnede med de nok ville lede lidt efter hende, men så give op. Dem der forsvand fra folket plejede aldrig at blive fundet igen. Og drog hun tilbage vil hun selv have svært ved at finde dem. Og skulle hun indelig inde dem, hvordan skulle hun så forklare sig.
I stedet for at vende tilbage til bjerget valgte Koda at forlade det. Hun drog længere syd på, overlevede ved hjælp af sit normade blod til at kunne finde mad. Hun havde ingen ide om hvor hun var på vej hen eller hvad der skulle ske, men hun ville aldrig ligge sig ned og dø.

Koda fik et kæmpe chok i sig selv af at opleve det samfund der fantes ude fra bjerget. Aldrig havde hun oplevet noget ligende. Hun var direkte facineret, men forstod intet af det. Hun havde aldrig hørt om penge eller hvordan man handlede. Den type tøj alle gik med virkede så fint i forhold til hendes eget af skind.
Koda endte faktisk ret hurtigt i problemer. Hun havde aldrig hørt om penge og havde blot taget et æble fra en bod. Ejeren var selvfølgelig ikke glad for dette og tilkaldte vagter. Lige meget hvad Koda prøvede at forklare sig selv med blev hun blot set som en tyv, og før hun vidste af det havde hun nu lært hvordan en fængsels celle så ud.

Koda sad godt nok i fængsel, men fik da mad hverdag trods hvor dårligt det var. Hun savnede inderligt at kunne være fri og rejse rundt, men nu sad hun fanget her.
Et fængesel var just ikek et hotel og hun delte celle med flere personner. Trods der var en mindre sprog barriere da Kodas folk havde fået en ny gren til det almindelige sprog, så fik de da talt sammen.
Koda fortalte om sit tidligere liv på bjerget da hun ikke havde andet end det at fortælle om, dem i cellen virkede ikke synderligt intresseret, men en fængels vagt havde hver aften siddet og lyttet til alle historierne. På et eller andet punkt måtte han havde fået ondt af hende, for en aften kom han og lukkede Koda ud fra cellen.
Manden der hed Steve og forklarede Koda at han ikke kunne sætte hende fri da hun havde brudt loven, men han et sted havde fået ondt af hende og hun kunne arbejde lidt for ham hvis hun lovede ike at stikke af.
Koda takkede selvfølgelig ja, og fik små opgaver som at vaske gulv, servere mad og andet.
Selvom Koda faktisk i sidste ende havde taget den traf der var blevet pålagt hende så blev hun og arbejde videre. Hun havde det fint og fik åbenbart penge for det.
Steve brugte tid med Koda for at lære hende om hvordan verden fungerede i forhold til det hun var vandt til, og Koda var nærmest dybt facineret.

En dag som Koda gik ude på en lille gårds plads for at gøre lidt rent var der 3 soldater der åbenbart trænede. Det fangede selvfølgelig Koda's opmærksomhed og hun kiggede på.
Koda mente selvfølgelig at det ikke så særligt svært ud og gik hen og spurte direkte om hn måtte prøve.
Soldaterne lo direkte af hende men gik med til det blot så det kunne more sig lidt over det.
Koda som aldrig havde haft et sværd i hånden før blev overrasket over hvor svært det var, men morrede sig faktisk lidt. Hun tabte selvfølgelig men soldaterne havde set det underholdene og gav hende et par råd om hvordan hun skulel bruge sværdet og de prøvede igen.
Koda valgte så at bruge sit eget lille es oppe i ærmet ogbrugte sin is evne til at lave et underlag af is på pladsen så hun nemt skøjtede rundt mens soldaten ikke kunne holde balancen på isen og faldt.
De 2 andre soldater fandt det yderst morsomt at en pige på 19 kunne vinde over en fuld voksen mand i sær som hun aldrig havde brugt et svær.
Soldaten der lå ned var noget muggen og gav de 2 andre lov til at prøve. Hvilket de gjorde. Koda prøvede det samme igen, men de kunne godt holde balancen lidt og kunne følge med koda.
Som de 2 soldater valgte at angribe Koda på samme tid, så koncenterede Koda sig og gik i sit stadie hvor hun så tiden anderledes. Let og elegangt undgik hun deres slag og gav dem et puf så de faldt.
Soldaterne var direkte overraket over hvordan Koda kunne bevægesig og hvor hurtigt hun reagerede. De anbefalede hende at søge træning selvom de var godt flove over at have tabt hende. Koda forstod entelig ikke meningen i det og havde blot set det som en leg. Men soldaterne havde åbenbart fortalt det videre og dagen efter kom Steve hen til hende og gav hende et brev.
Koda skulle rejse til en anden lille by hvor hun ville blive trænet af en tidligere lyset kriger. Det var ikek fordi Koda forstod meningen helt i hvorfor hun skulle dette, men tog afsted selvom hun ikke var meget for at forlade Steve, men han sagde hun skulle.
Koda rejste et par dage og kom til en lille gård hvor hun mødte en ny mand der hed Alistor. Han havde tidligere været en af lysets krigere men var nu gået på pension og levede af at træne nogle få elever som han til tider valgte.
Koda afleverede brevet, og uden der rigtigt blev sagt alt for meget blev hun straks sendt i gang med at træne. Koda vidste først for sent hvad det var hun var kommet ud i. Hele dagen bestod blot af at skulle styrke træne, løbe træne og gøre nogle huslige pligter.
Koda og Alistor fik dog efterhånden et fint forhold som lærling og lære. Hun kunen godt lide ham og hvis hun gjorde hvad han sagde så var han venlig. Hvis ikke så fik hun blot mere træning smidt i hoved.
Efter et lille år kom den dag indelig hvor hun fik et sværd i hånden og skulle træne med det. Koda's styrke var ikke oppe på hvad mænd nu havde og tabte hvergang til Alistor. Men hun lærte alle grund teknikker.
Hun øvede et år med sværd og Alistor bad hende en dag om at bruge sin evne med is sammen med sin sværd kunst. Koda skøjtede rundt og kunne lave bevægelser som ingen andre på isen da det lp i hendes blod at bruge den evne.
Igennem 2 år lavede de ikke ikke andet end at træne dette, og Koda overgik til sidst Alistor i sværd kamp. Dette var et stort øjeblik for Koda da hun havde arbejdet så hårdt for at komme til dette punkt.
Herfra kunne Alistor ikke lære hende mere, men hu blev for at hjælpe ham lidt og fi pusse sin teknik og udvikle den yderligere.
Hun hjalp faktisk Alistor med at træne 2 andre elever, men ingen af dem kom op på siden af hende da hendes is teknik og anden evne til at se tiden anderledes gjorde hun altid havde størst fordel.

Endelig i en alder af 24 drog Koda videre i sit liv. Hun rejste rundt i landet, arbejde med hvad hun nu kunne finde, men fandt endelig over et spændene arbejde. En mand havde brug for at få fat i et gammelt relic og ville btale godt for dette. Mange andre tog selvfølgelig opgaven, og Koda var ingen untagelse. Hun slog sig sammen med 2 andre og de brugte et par måneder på at finde dette relic og solgte det til mande. De tjene meget guld på det og de valgte at slå sig sammen.
De 2 hun slog sig sammen med havde arbejdet med det længe og lærte Koda op som relic hunter. Det var til tider svært andre gange lige så nemt som at stjæle slik for børn. Koda tænkte ikke over om hun arbejde for gode eller onde mennesker, hun fulgte arbejdet.
de næste 4 år arbejde hun med sine sammensvorende, men da hun havde lært alt hvad de kune lære hende, drog hun endnu engang alene videre. For at leve som hun selv ville. Hun havde aldrig tænkt sig at slp sig ned et sted på noget tidspunkt, normade livet var stadig i hendes blod.

Dog var der en aften hvor Koda var ude på en af sine rejser tilbage til bjerget for at gennemgå sit årlige ritual at hun mødte Falco. En vampyr med tørst efter hendes blod. Imod sin vilje forvandlede Falco Koda til Vampyr og Koda blev hurtigt igen efterladt af ham til at rejse verden som uddød.

Koda prøver stadig at vænne sig til den nye tilværelse. Hun overfalder gerne folk for blod men lader dem leve og det gør hun bliver jagtet af vagter tit.

Værste minde: Hvad er det værste nogensinde, som din karakter kan huske?
Første gang hun oplevede et "moderne" samfund.
Da hun forlod sit folk
da hun sad i fængsel.
Bedste minde:
Den dag Koda blev officielt voksen.
da hun blev trænet af Alistor
Da hun blev relic hunter
Barndomshjem:
Bjergene i krystallandet i et normade folk.

Familie: Leanna Trochwood (mor)
Kimemayja Trochwood (far)

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Fantastisk
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Elendig
Mental Udholdenhed: Under middel
Chakra: Middel