JezJez
Krystalisianer

Kaotisk Ond
Race: Blandingsrace
Alder: 151

Status: Aktiv
Godkendt: 29.11.2017
Antal posts: 188
Skaber: Dragonflower

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Lavendel Rimfrost
Kaldet: Jezebel, Forfaldets Komtesse, Gengangernes Herskerinde, Frygtens Frue, Den Store Re-Animator, Zaladins Elskerinde og Livets Bane
Køn: Kvinde
Alder: 151
Fødselsdag: 6/6/'66
Tilhørsforhold: Kaotisk Ond
Tro: Nalish'ra, Zaladin, Kile, Leander
Erhverv: Vinavler
Race: Blandingsrace - Menneske og Dæmon

Udseende

Højde: 173 cm
Vægt: 61 kg
Jezebel er en charmerende kvinde, der føre sig med selvtillid og autoritet. Hendes væsen og tilstedeværelse kræver opmærksomhed og tåler ikke at blive overset.
Hun er en middelhøj kvinde med langt, sort hår og intense øjne, der normalt holder en bleg, lilla kulør. På hoved bære hun et stort, gyldent diadem, en gave fra hendes elskede nemesis, og et tilsvarende gyldent hårsmykke holder hendes hår tilbage øverst bag på hendes hoved. Hendes påklædning kan bedst beskrives som en højslidset skandaløs balkjole i lilla fløjl, med matchende høj krave, lange fingerløse silkehandsker og lange støvler. Hun er tynd, grænsende til benet, hvilket hendes tøj kun fremhæver. Om sine håndled bære hun armbånd af runde bronze skiver, smedet af alfer.

Det mest markante ved Jezebel, er dog hendes 'tatoveringer'. Disse linjer af magi dækker hendes krop, og går fra at afgive en svag glød, til at lyse kraftigt op afhængigt af hvor meget af hendes magi der er investeret. Når hun tilbagekalder al sin kraft lyser selv hendes øjne op i en ildevarslende lilla



Magiske genstand:
Armbånd: Smedet af alfer og indlagt med magi, rasler disse armbånd når der er fare på færre.
Gyldent diadem: En gammel gave fra sin nemesis, som hun siden har fået fortryllet til at modstå hans specifikke mentale evner (aftalt med karakteren).

Magi

Magisk evne (1): Nekromanti
Modsat hvad de fleste tror, har Jezebel ikke evnen til at vække de døde til live. Hun kan dog re-animere det der engang var i live, være det person, dyr eller det imellem. Den re-animerede har ingen hukommelse fra sit liv, eller mental fakultet overhoved, og har kun en svag tilknytning til de praktiske evner de havde i livet. Liget fra en stuepige der har brugt hele sit liv på at feje gulve, vil feje mere effektivt end en bryggers lig.
De er dog ikke meget mere end blot lig. De bevæger sig langsomt og sløvt, og er ude af stand til at at udføre komplekse opgaver, med mindre de bliver styret nøje og direkte.
En re-animeret kan gives et navn og en opgave, og bindes derved til den. Dette binder dog også en del af Jezebels kraft til den re-animerede. En sådan opgave kunne være 'fej gulvet'. Opgaven vil så blive gjort til evig tid, eller til den investerede kraft trækkes tilbage. Hvor godt opgaven udføres afhænger af hvor meget kraft den efterlades med, og hvor godt bekendt liget var med opgaven, før det mødte sit endeligt. En stuepiges re-animerede lig ville feje hele gulvet med en lille mængde energi, mens en smed med samme energi kun ville feje den samme kvadratmeter af gulvet. Ligeledes ville en tidligere vagtmand, der gives opgaven 'hold vagt' kunne grynte af indtrængere, og måske stille sig i vejen, mens en tidligere kræmmer blot vil stå der.

Da kamp er en kompleks opgave, vil den aldrig kunne gives som en passiv opgave, og de re-animerede vil derfor aldrig kunne slås med mindre Jezebel selv er der til at styre dem. Selv når hun er der, kan hun kun styre et lavt antal af dem af gangen. Hvis hendes 'krigere' skal andet end at svinge sløvt med et sværd, kan hun derudover kun bruge lig fra store krigere, helte eller lignende. Disse kan blive kompetente krigere, men vil stadig have svært ved at hamle op med en trænet soldat.

Ofte er det en bedre strategi for Jezebel at smide en håndfuld zombier efter folk, og håbe de vælter over dem mens hun stikker af.

Tilstanden og friskheden af det hun re-animere, har det effekt på dens styrker og svagheder.
Et skelet vil være hurtigere, men også gå nemmere i stykker men et kødfuldt lig er mere standhaftig, men også langsommere og klodset.
Dygtighed til at kontrollere evne: 10

Magisk evne (2): Gengangeren

Inspireret af sin faders blod, har Jezebel fundet en måde at bruge sin evner for re-animation til lade sin krop dø, og blive genfødt på ny. Dette kræver hun på forhånd har klargjort en krop hun kan flytte over i. Kroppen indvies med en del af hendes kræft, tatoveret ind og koblet til hendes egne kraft-tatoveringer. Denne del kræver ikke meget andet end forberedelse.

At skifte krop derimod, kræver en enorm mængde energi, og ofte må hun indhente næsten al sin kræft for at gøre det. Når det gøres dør hendes krop, og visner hastigt, mens hendes sjæl og kraft dræner ud af den. Efter 3 dage samler hendes kraft sig om den forberedte krop, og leder hendes sjæl til des nye hjem. Når dette sker, vil kroppen tage form efter hendes selv, hvis dette er stærkt nok. Jo svagere og murdet hendes selvforståelse er, jo mindre af sig vil blive bragt med over.
Dygtighed til at kontrollere evne: 0

Personlighed

Talenter: Fuldstændig uhæmmet selvtillid, høj alkohol tolerance, hun kan nå sin næse med tungen, fremragende manipulator, god æstetisk sans og høj karisma. Af brugbare talenter er hun naturligt god til mange kreative ting, hun har blot ikke vedholdenheden til at excellerer.
Svagheder: Ego, ingen situationsfornemmelse, sin faders blod (dovenskab), ingen impulskontrol, forkastelig moral
Personlighed:
Jezebel er bestemt en personlighed. Hun gør hvad hun vil, når hun vil og aller helst uden hun selv skal løfte en finger for det. Dette gør at hun sjælendt bedriver noget større end hendes ikke-levende kan overkomme, eller hvis hun får en virkelig god ide, så hvad hendes håndlanger Thanos kan sættes til.

Udover sine tilfældige og skiftende passioner, går meget af hendes tid med at planlægge og arbejde på hvad end projekt hun har gang i for at overgå sin elskede nemesis og rival, Valkar.

Baggrundshistorie

De sidste desperate pres fra en fødende kvinde, hendes endelig suk.. Stilhed, pludselig brudt af barnegråd.
Dette var Jezebels første øjeblikke i verden, og hendes mors sidste. En mor der desperat havde forsøgt at dræbe dæmonbarnet der voksede i hende, der i en sidste desperat handling var flygtet ud i skoven da veerne kom, for at føde og efterlade sit yngle i skoven.
Det var dog skæbnen at fødselen skulle tage livet af kvinden, og lave barnet leve. Og nok ville barnet være omkommet i skoven, død af kulde og sult eller spist af ulve!

Men skæbnen ville af moderen, i sin iver efter at komme langt nok ind i skoven til at ingen ville finde barnet, netop var noget grænsen til Alfernes land, og at en patrulje derfra passerede igennem området til at høre barnets spæde gråd.
Alferne havde nok ikke meget til overs for mennesker, men de lokale her var overtroiske og lagde tit gaver til dem, og de kunne i deres hjerters godhed, ikke lade et nyfødt barn dø alene i skoven!

De tog barnet med tilbage til deres rige, hvor hun fik navnet Lavendel Rimfrost og blev opfostret af alfen Trylletta, deres fortryller. Det var hendes ansvar at skabe de beskyttende artefakter der holdt alfesamfundet skjult, og som de andre, fik Lavendel et sæt armbånd til at advare hende om, når der var fare på færre.
Lavendels opvækst hos alferne var ikke den værste i landet et barn kunne have fået. Jo, hun var anderledes, og voksede snart over hoved på sin gudmor. Hun kunne ikke flyve og var tit alene. Men hun havde sin ven, den sorte krystalkat Snebold.
Alt var forholdsvis fryd og gamme for den unge Lavendel, indtil Snebold døde i kamp med en Sort Regnbuesnog. Trylletta forsøgte at gøre det til en lektie, at lærer Lavendel om Kiles orden, og at alting havde sin tid...
Men Lavendel ville ikke høre det, og satte efter snogen. Hun fandt dens hule, og satte sig på en gren over med en stor sten, og som snogen stak hoved ud, kastede hun stenen nedover den!
Lavendel var dog ikke nogen stærk pige, og stenen tilsvarende lille. Snogen var ikke død endnu! Så hun kravlede hurtigt ned, greb stenen, og hamrede den nedover slangens hoved, igen og igen, til den endelig gav op og døde. Med besvær befriede hun resterne af sin ven fra snogens bug.
Grædende sad hun med Snebold i skovbunden. Hvorfor var det Snebold der var død? Hvorfor kunne det ikke have været hende?! Hun ville bare have sin ven tilbage..
Et glimt af lilla energi gled fra den unge pige og ind i den døde krystalkat, og så...

"Miav"

Da Lavendel vendte tilbage til alfebyen var hun ekstatisk. Hun kunne ikke vente med at vise Trylletta hvad hun havde gjort! Hun havde reddet Snebold!
Hun blev dog ikke helt mødt med den reaktion hun havde håbet, men i stedet skræmte gisp og forfærdede råb. Snebold tog sig ikke af deres råb, for hvad der var tilbage af dens halv-fordøjede øre hørte intet. Den lød kun sin frøkens bud. Trylletta stirrede forfærdet på pigen hun havde taget ind, pigen hun havde opdraget som sin egen, og på det halvrådne dyr hun stolt viste frem, et dyr der burde være død, men som stadig snoede sig om pigens ben som den havde i livet. Det var umuligt.. hendes lille pige, en.. nekromantiker? En... dæmon?!

Dommen kom hurtigt. Trylletta nægtede at lade dem dræbe Lavendel, men hun kunne heller ikke blive hos alferne, og således blev hun sendt i eksil, og forbudt nogensinde at vende tilbage til skoven.

Hun forlod skoven med Snebold, og et par andre venner hun samlede op på vejen. Hun kendte intet til livet udenfor skoven, men Trylletta havde dog lært hende at tale menneskenes sprog, velvidende at dagen ville komme hvor pigen måtte slutte sig til sit eget folk igen.

5 år senere havde hun fundet et nyt hjem. Bevares, det var ikke så varmt og hyggeligt som hos alferne, men det var et hjem, og hendes venner blev accepteret, ja ligefrem påskønnet! Hendes 'værge' gik under titlen Ondskabens Herre, men til trods for den skræmmende titel, kom Lavendel godt ud af det med ham. Han havde dog nægtet at bruge hendes alfenavn, og kaldte hende i stedet Jezebel.

Jezebel voksede enormt under Ondskabens Herre. Hans vejledning var uundværlig i at skubbe grænserne for hendes evner, og øge den igennem magiske ritualer og alkemiske drikke. Han gav hende kraften til at tage hvad hun ville, trænede hende til intet ville kunne stå imod hendes magt!
Og hun brugte den til at terrorisere landsbyer for deres vin, vække fortidens helte til sin samling, og generelt indrette sin umiddelbare nærhed som det lige faldt hende ind.

At sige Ondskabens Herre var skuffet ville være en underdrivelse, men han fattede dog mod da Jezebel kom slæbende tilbage med en Engle for dem at korrumpere! Manden, kaldet Valkar, havde valgt at genopstå som hun havde reanimeret hans lig, og hun havde overbevist ham om at de kunne hjælpe ham med at finde ud af hvem han var.

For en stund var alt som det skulle være. Ondskabens Herre dirigerede sine to disciple og de spredte skræk og rædsel i hans navn!

Men selvfølgelig kunne det ikke vare ved. Jezebel var ikke tilfreds med at tjene, selv ikke manden der havde givet hende alt! De skændtes, og Jezebel rejste ud i verden selv, med sit efterhånden betydeligt store entourage af udøde tjenere.
Ikke engang Valkar ville længere tjene ham, da Jezebel på vejen ud, fik røbet at der var mere til hans historie end hvad de havde fortalt ham, og så drog han også ud.

Jezebel var ikke interesseret i at overtage verden, eller blive Dronning i landet. I stedet slog hun sig ned på kanten af Dødens Kløft, en placering hun fandt hyle morsom, og fik lavet en form for aftale med de lokale om at stille en del af sine betydelige kræfter til deres rådighed, til arbejdskraft og beskyttelse, og til gengæld lavede de vin, og holdt hendes forrådskammer fyldt.

Alt imens Ondskabens herre tålmodigt ventede...


Familie: Far - ukendt dæmon af Dovenskabs slægt
Mor - død
Gudmor - Alfen Trylletta


Nuværende levested: Slottet i Azurien

Andet

U-levende der er værd at nævne:

Valkars oprindelige menneskekrop
Krystalkatten Snebold
En enhjørning
Randalls lig - kaldet Sandra

Færdighedspoints

Fysisk styrke: 2
Kampteknik: 1
Smidighed: 5
Fysisk udholdenhed: 3
Taktik: 5
Intelligens: 6
Kreativitet: 10
Mental Udholdenhed: 8
Chakra: 10


Chatboks

Gæst
[smilies]

IC-Chat