At least I thought I was alone.

Alicia

Lysets Kriger

Kaotisk God

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 85 år

Højde / 175 cm

Karen 17.04.2018 14:47

Alicia satte sig selv i skrædderstilling med ryggen op ad muren. Hun greb guitaren og improviserede noget frem, der akkompagnerede hans spil. Hun havde ikke hørt melodien før, men det lykkedes hende stadig at finde en takt, der passede.

"Der er ikke mange, der ser sådan på det. De fleste ønsker at brænde mig på bålet" sagde hun med et smil. Hun tænkte ikke rigtigt over, at hun ikke kunne brændes, for hun var ret sikker på, at han vidste, hvad hun mente. For hende var det bare rart for en gangs skyld at tale med en, der ikke kiggede skævt til hende. Hun havde dog mødt nogle stykker på det sidste, der havde taget det pænt, men det 'almindelige menneske' kiggede stadig skævt til hende, selv når hun lignede sig selv.

Hun fik dog et overrasket udtryk i ansigtet, da Éir tilstod, at han kunne høre de døde. Dette forvandlede sig dog hurtigt til et bekymret et, da han undgik hendes blik. Hun stoppede med at spille og rakte en hånd frem for at lægge den på hans skulder. "Det er i det mindste mere nyttigt end at kunne brænde byen ned" svarede hun med en opmuntrende tone. Det var tydeligt, at hun ikke tog sig det mindste af hans evne.

- Vampyr, dæmon, menneske, elver. Det gør ingen forskel for mig.
- De ønsker aldeles ikke at se mit temperament i kog...
- Sååå... kan De lide brød?

Éir Ó Coileáin

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 17 år

Højde / 154 cm

Derag 19.04.2018 11:50

Han stoppede musikken da hun lavede kommentaren med at folk ønskede at brænde hende, og kunne ikke lade være med at finde den morsom. Éir nægtede at tro at de formålsløse mængder ville stå inde for noget så ondskabsfuldt, men det lå ikke i hans natur at være så seriøs. "Ville det ikke virke bedre hvis de dybbede dig i et badekar med vand?" Han kunne ikke holde et fåret smil tilbage. Han vidste godt at det var et dybt alvorlig sag, og bestemt ikke noget han burde lave sjov med, men på den anden side var sjov en god måde at håndtere sine problemer.

Drengen rejste sig op og genoptog musikken, nu skabt omkring hendes improvisation. Han begyndte at bevæge sig rundt om hende i cirkler i en åndsfraværende dans. Hans tanker forsvandt i fantasiens horisont, båret af den historie om en ild-elemental forelsket i havet, der netop var opstået i hans hoved. Midt i opdigtningen af det andet vers, blev han bragt tilbage til virkeligheden af hendes spørgsmål. "Jeg kunne godt finde pá et par huse jeg gerne ville have brändt ned, hvis du har noget tid." Han smillede opmuntrende til hende, fortsat opsat på at vise hende at hendes evne ikke var ond.
Han tog hendes ord til sig, stoppede dansen og musikken og kløede sig tænksomt på hagen. "Det siger du nu, men kun fordi du ikke skal hóre pá dem. De har aldrig noget särligt brugbart at sige." Han begyndte at spille igen, uden at skænke det en tanke. "Udover historierne, selvfólgelig."

á = [a'i], ó = [oi], ä = [aih]

Alicia

Lysets Kriger

Kaotisk God

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 85 år

Højde / 175 cm

Karen 19.04.2018 12:37

Alicia kunne ikke lade være med at grine over Éirs forslag. Sådan havde hun nu aldrig tænkt over det. Hun så lidt tænksom ud, inden hun rystede på hovedet. "Jeg ved det faktisk ikke. Jeg tror bare, det ville koge?" svarede hun med et smil. Hun havde ikke prøvet, at det at blive dyppet i vand havde gjort noget ved hendes evne. Hvis hun blev dækket i is, ville hun nok ikke kunne bruge sin evne, men hun havde aldrig oplevet vand gøre noget ved den.

Alicia lyttede interesseret til hans spil, men hun akkompagnerede det ikke. Hun var alt for optaget af hans musik til at kunne spille med på det, og hun tog sig i at være total fascineret af hans musikalske evner. Hans ord fik hende dog drillende til at hæve et bryn. "Jeg er ikke ret sikker på, at det ville falde i god jord hos mine arbejdsgivere" svarede hun med et grin. Hun var ret sikker på, at brændende bygninger ikke ligefrem ville skaffe hende en forfremmelse.

Hun var roligt begyndt at spille med, men stoppede igen da han gjorde det. Hun tyggede lidt på hans ord, som spillet fortsatte. "Måske er det din opgave at opdage det brugbare selv i det, der ikke er historier?" Hendes stemme var igen blevet opmuntrende, og hun smilede til ham, som hun endnu engang genoptog sit guitarspil.

- Vampyr, dæmon, menneske, elver. Det gør ingen forskel for mig.
- De ønsker aldeles ikke at se mit temperament i kog...
- Sååå... kan De lide brød?

Éir Ó Coileáin

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 17 år

Højde / 154 cm

Derag 19.04.2018 22:49

Da hun lo kunne han ikke lade være med at le med. Det var rart at have en almindelige samtale med en fornuftig person, for en gangs skyld. Alt for ofte var hans samtaler folk der råbte af ham på grund af noget de mente at han havde gjort - og som han som regel også havde. Og han var glad for at han kunne få hende til at le.
"Sá ved jeg hvem jeg skal finde näste gang jeg skal have en kop te." Joken var ikke ligeså god som den forrige, men det skulle ikke forhindre den i at blive fortalt.
Efter hendes næste sætning skar han en grimasse. "Hvad arbejder du som, lyseslukker?" Efter et par noder gik det op for ham at der var et ordspil gemt i hans spørgsmål, og han stoppede med at spille, og begyndte at grine. "Nej- Fordi- Sätte ild til ting. Og lyseslukker. Ja?" Han brugte hænderne til at illustrere sin forklaring mens han lo, en forklaring man næppe ville forstå hvis man ikke havde fanget det uintentionelle ordspil. Efter nogle korte sekunder med afslappet latter, tørrede han en tåre ud af sin øjenkrog og fortsatte musikken.

Melodien skiftede langsomt til en langsommere, mere dyster klang som samtalen tog en drejning mod hvad der for Éir føltes som et seriøst emne. Han havde aldrig skænket evnen formål en tanke. Over årene var han blevet vant til den konstante småsnak når der var ånder i nærheden, men måske havde hun ret. Måske var det meningen at han skulle bruge sin evne til et eller andet. "Tror du?" humoren havde forladt hans ansigt som han tænkte dybt og inderligt. Han kunne ikke beslutte sig for nogen grund til at han af alle personer skulle have denne evne, men nu hvor han havde den kunne det være hun kunne drage fordel af den. "Er der nogen du ville tale med? Hvis du havde chancen?"

á = [a'i], ó = [oi], ä = [aih]

Alicia

Lysets Kriger

Kaotisk God

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 85 år

Højde / 175 cm

Karen 19.04.2018 23:33

Alicia hævede et bryn, men hendes blik var aldeles drillende ved Éirs kommentar. "Er De sikker på, at De ville turde drikke det, efter jeg har siddet i vandet?" spurgte hun i en ligeledes drillende tone. Hun var ikke sikker på, at joken ville falde i så god jord. Der var nok ikke så mange, der ville finde lige den type humor morsom. Hun grinede dog selv over det, for hun kunne godt have lidt... sær humor til tider.

"Jeg er byvagt" svarede hun sandfærdigt på hans spørgsmål. Det var først, da han begyndte at forklare joken, at hun forstod den, og hun endte med at sprutte af grin over den. Hun var selv nødt til at tørre øjnene, inden hun igen gav sig til at akkompagnere hans spil. Guderne skulle vide, at det var helt rart at få lov at le en masse. Det havde hun vist trængt til længe.

Alicia bemærkede godt, at tonen blev noget mere dyster, men hun kommenterede det ikke. Det var fuldt forståeligt, for døden var trods alt et ømtåleligt emne for de fleste. "Hvorfor skulle du ellers kunne høre dem?" spurgte hun, som hun tændte en flamme i sin hånd. "Der er vel også en grund til, at jeg behersker ild? Det er bare ikke så nemt for mig at spørge om, hvad ilden vil" sagde hun med en meget kraftig hentydning til, at han trods alt kunne høre, hvad de døde ville. Hun havde dog ingen anelse om, om han kunne stille dem spørgsmål, men ellers krævede det vel bare at lytte? Hun vidste det ikke, for hun havde sjovt nok aldrig talt med en død. Hans sidste spørgsmål fik hende omgående til at ryste på hovedet og vifte med hænderne defensivt foran sig. "Nej, ellers tak. Jeg har gjort ting i mit liv, jeg ikke behøver høre for" svarede hun med et gys. Hun kunne lige forestille sig, hvad hendes forældre ville sige om hendes ophold på bordellet. De ville være alt andet end glade.

- Vampyr, dæmon, menneske, elver. Det gør ingen forskel for mig.
- De ønsker aldeles ikke at se mit temperament i kog...
- Sååå... kan De lide brød?

Éir Ó Coileáin

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 17 år

Højde / 154 cm

Derag 21.04.2018 09:39

Han pegede på hende som hun lavede sin joke med badevandet, med et dybt alvorligt blik i sine øjne, der blev voldsomt undermineret da han sagde: "Det er der folk der vil betale for! Du kunne blive en meget rig kvinde." Han holdt den alvorlige facade i nogle sekunder, før han knækkede og klukkede med selv.
At hun grinnede efter at han havde forklaret sin joke samt måden hun grinnede på gjorde, at han i det øjeblik besluttede sig for at han godt kunne lide Alicia. Han havde gættet på at hun var en person han kunne syntes godt om udfra hendes musik, men var før blevet overrasket over hvordan glimrende musikkere kunne være forfærdelige røvhuller. Han var glad for at det ikke var tilfældet for hende.
Éir kommenterede ikke på hendes egentlige erhverv, men ikke fordi han havde et problem med byvagterne. Hun var den første han havde mødt i sin korte tid i hovedstaden, og havde en generel tilbøjelighed overfor orden. Om noget følte han taknemmelighed, for at hun hjalp med at holde byen sikker for folk som ham. Drengen sendte hende et smil i et forsøg på at nægte den alvorlige samtale hans gode humør.
"Med de forällinger jeg hóre, er jeg ikke sikker pá at alting sker af en grund." Der var ingen tristhed at finde i hans stemme, da hans sindslag var mere pragmatisk end nihilistisk. "Nogle gange hóre drenge stemmer, sá han ikke kan sove. Nogle gange bränder dammer sá at de rige kan fá deres te!" Han lo dæmpet af sin egen joke, men ikke med nogen stor overbevisning. Det var ikke just et emne, der lagde op til morskab. Efter en kort tænkepause fortsatte han. "Men det gór ikke noget. Sá bestemmer vi selv hvad det betyder." Han smilede til hende, et stille smil med uendelig varme. Hans øjne var en blanding af glæde og melankoli - øjen der ikke hørte sig til hos en 15-årig. Det var svært at sige om stemmerne havde gjort ham til den han var idag, eller om han altid havde været sådan.

á = [a'i], ó = [oi], ä = [aih]

Alicia

Lysets Kriger

Kaotisk God

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 85 år

Højde / 175 cm

Karen 21.04.2018 20:19

Alicia hævede først et bryn over Éirs ord, men begyndte så at grine, da han ikke kunne holde masken. Det var faktisk rart at have en at grine med for en gangs skyld. "Jeg er dog ikke sikker på, at jeg ser så godt ud." svarede hun stadig halvt grinende. Der var dog samtidig ærlighed at spore i stemmen. Hun vidste godt, at hun ikke var til den grimme side, men hun så stadig ikke sig selv som særligt attraktiv. Tiden på bordellet havde ikke gjort det store for hendes selvværd, og da hun efterfølgende fandt ud af at mænd ikke ville hende, var det kun dykket yderligere. Hun nævnte som sådan ikke noget af dette til Éir, men det var tydeligt, at hun i nogle øjeblikke var i sine egne tanker, som fingrene kørte melodiløst over strengene på guitaren. Der gik endnu flere øjeblikke, før det gik op for Alicia, at hun ikke havde gengældt Éirs spørgsmål. "Laver du noget spændende til dagligt?" Tonelejet var oprigtigt nysgerrigt, som hun så ham mildt i øjnene.
Hun lyttede interesseret til hans svar, men hun kommenterede ikke på det. Hun syntes ikke, hun kunne komme med noget fornuftigt input, for hendes viden omkring emnet var mildest talt mangelfuldt. Hans næste ord fik hende dog til at hæve begge øjenbryn. Enten havde hun hørt forkert, eller også forstod hun ikke betydningen af ordene. "Brænder dammer?" gentog hun spørgende komplet uforstående for, hvad han mente.
Hun gengældte hans smil med ligeså meget varme og nikkede anerkendende til hans ord. Hun kunne ikke lade være med at beundre hans positive livssyn. Hun havde ikke altid selv nemt ved at se positivt på tingene, så det var rart, at han kunne løfte humøret lidt igen.

- Vampyr, dæmon, menneske, elver. Det gør ingen forskel for mig.
- De ønsker aldeles ikke at se mit temperament i kog...
- Sååå... kan De lide brød?

Éir Ó Coileáin

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 17 år

Højde / 154 cm

Derag 23.04.2018 17:26

// OOC: Jeg er en lille smule ordblind, så sådan noget med dobbelt konsonanter dur jeg ikke til :b Ville have skrevet 'damer', men ingen grund til at græde over spildt mælk, når man bare kan improvisere!

Éir viftede afvisende med hånden. "En dam brænder" var et gammelt udtryk fra den ø han var opvokset på. Efter at han var kommet til fastlandet havde han erfaret at ingen af ordsprogene var de samme, så han var holdt op med at forvente at folk forstod ham når han sagde dem. Delen med teen var hans egen tilføjelse, men han kunne godt se at joken ikke virkede hvis ikke man vidste hvor det kom fra. "Det er et udtryk. Nár man kämper mod noget uundgáeligt, men det ender med at ske págrund af noget andet." Han trak på skuldrene. Det havde ikke været den bedste sætning til at begynde med, og han brød sig ikke om hvor seriøs samtalen var blevet.

Han løftede sin fod og skubbede drillende til hendes knæ, uden at stoppe musikken. Da hendes blik svingede tilbage på ham, fangede han det og sagde: "Jeg ville nu ikke sige nej," sagde han mens hans øjenbryn dansede en lystig dans. Det var en tydelig joke, i hvert fald for Éir, da aldersforskellen var en naturlig barriere. Men han ville ikke have at hun følte sig uattraktiv, for det var hun ikke.
"Jeg er lärling i helbredelseshuset. Starter snart min uddannelse for alvor!" Det store grin var atter at finde i hans ansigt. Han var stolt over ikke at være knækket endnu, men han havde også altid været viljestærk.

á = [a'i], ó = [oi], ä = [aih]

Alicia

Lysets Kriger

Kaotisk God

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 85 år

Højde / 175 cm

Karen 23.04.2018 23:32

//OOC: Jeg tænkte godt, at det ikke var det, der skulle stå, men jeg kunne absolut ikke finde konteksten, så jeg valgte bare at rulle med det xD

Alicia fik et 'nåh'-agtigt udtryk i ansigtet. Hun havde aldrig selv hørt udtrykket, og nu var joken lidt død, så hun valgte ikke at kommentere på den, men i stedet fokusere på musikken et stykke tid. Som hun lod sig falde lidt ind i sin egen verden, begyndte hendes øjne igen at gløde kraftigt gult og pupillerne forsvandt igen. Hvis han sad tæt nok på, ville han også kunne mærke hendes kropstemperatur stige lidt igen. Det var et resultat af, at hun havde ladet følelserne få lidt frit spil, som hun sad og spillede. Det var ikke ofte, at hun gjorde det, men Éir havde lige set hendes knap så menneskelige form, og han havde givet udtryk for, at han ikke ligefrem havde noget imod det.

Guitarspillet stoppede dog brat, da han sagde, at hun så godt ud. Hun havde ikke opfanget det drillende toneleje, men da hun vantro vendte blikket mod ham og kunne se hans øjenbryn i lystig bevægelse, opfattede hun joken og begyndte selv at grine. Ikke at hun ikke fandt ham attraktiv, men hun havde ikke forventet, at han ville sige sådan. Hun selv havde ikke lige så store aldersbarrierer, hun var langt mere fokuseret på personligheden, og den havde Éir masser af. Dog tænkte hun slet ikke på ham i de baner. Det var på ingen måde aktuelt på nuværende tidspunkt.
Hun så overrasket på ham, da han sagde, at han var i helbrederhuset, men samtidig var der noget dybt respektfuldt over det blik, hun sendte ham. Hun havde respekt for alle væsner, der prøvede at hjælpe andre, og hun nikkede anerkendende. "Det er et nobelt erhverv." svarede hun, som hun igen lod fingrene glide over strengene.

- Vampyr, dæmon, menneske, elver. Det gør ingen forskel for mig.
- De ønsker aldeles ikke at se mit temperament i kog...
- Sååå... kan De lide brød?

Éir Ó Coileáin

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 17 år

Højde / 154 cm

Derag 25.04.2018 10:34

Éir syntes at han kunne mærke en stigning i temperaturen, og da han kiggede over på Alicia så hun ud til at gløde, i hvert fald dele af hende. Han overvejede at bringe det op, men hendes afslappede udseende overbevist ham om at der ikke var fare på færde. Desuden var varmen ikke ubehagelig, da dagen lå lidt til den kolde side.
Han blev nervøs da hun et kort øjeblik ikke lod til at fange joken, og lettet da hun brød ud i latter. I bedste fald havde hans kompliment været akavet, og han havde ikke set frem til at skulle forklare hende hvordan hans kompliment havde været i spøg - noget, der unægteligt ville ende skidt. Ikke at han ikke havde ment det, han havde bare ikke ment det med nogen form for alvor.
Han lavede en vantro lyd, som hun kommenterede hans erhverv. I hans hoved var byvagt usigeligt meget mere imponerende, for hvor han aldrig havde hørt en sang om en helbreder, var vagterne stort set helte. Han kendte flere af de forhenværende vagter ved navne, gjort udødelige gennem sange, der havde spredt sig selv til hans afsides ø. Han kunne ikke lade være med at misforstå hendes kompliment som værende en kende sarkastisk, som når en konge komplimenterede en bonde på hans valg af klæder.
"Hvis jeg kunne slás, tror du sá jeg ville helbrede?" Hans spørgsmål fik ham selv til at tænke, og der var en god chance for at svaret var ja. "Jeg ville beskytte de svage, og opretholde orden. Ligesom I gór." I hans drengede fantasi var han måske ikke medlem af vagtstaben, snare en enlig helt, der stod for alt der var rigtigt. Han kunne ikke lade være med at betragte hende med æresfrygt, som hans fantasi tog ham til større og større højder, der snart placerede hende på en pedistal af urealistisk høje forventninger.

á = [a'i], ó = [oi], ä = [aih]

Alicia

Lysets Kriger

Kaotisk God

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 85 år

Højde / 175 cm

Karen 25.04.2018 14:19

Alicia så godt hans nervøsitet, men hun valgte ikke at kommentere på det. Hun kunne sagtens forstå, at han ikke ligefrem havde set frem til at skulle forklare, hvordan han mente den joke. Tanken om at han prøvede, fik hende dog til at fnise en smule for sig selv, som hun i sit hoved så en meget pinligt berørt Éir prøve at forklare, hvad han mente med, at han syntes, hun så godt ud. Det kunne der næsten skrives en historie om.
Alicia hævede først et bryn over hans ord, men sendte ham så et smil. "Hvis der ikke var nogle helbredere i verden, hvem skal så heale mig, når jeg kommer til skade Éir?" svarede hun temmelig alvorligt på trods af smilet. Hun kunne godt høre, at han så hende langt mere nobelt, end hun selv følte sig. Specielt med Kiles orden i nakken havde den sidste tid ikke været uden moralske skrupler. "Vi... kan ikke beskytte alle" sagde hun med et suk og skyldfølelsen var tydelig i hendes ansigt. "Jeg..." begyndte hun, men hun vidste ikke helt, hvad hun ville sige. Hun ønskede ikke at knuse hans billede af byvagterne, men realiteten var bare en anden. Virkeligheden slog hårdt, når der blev fundet et lig i en gyde, og det var ikke altid til at forudse. Hun dragede et nyt suk og så ham i øjnene. "Jeg gør, hvad jeg kan. Jeg kan dog ikke nægte, at jeg nok ikke ville være her, hvis det ikke var for jer helbredere. Så teknisk set er I også med til at beskytte de svage" sagde hun opmuntrende. Det var sandt. Flere ar mindede hende alt for ofte om, at hvis det ikke var for nogle dygtige individer, ville hun være svært invalideret, hvis ikke død for længe siden. Det var et lidt dystert emne, men hendes fingre var alligevel ved at spille en let munter melodi på strengene, mest for at stemningen ikke blev alt for trykket.

- Vampyr, dæmon, menneske, elver. Det gør ingen forskel for mig.
- De ønsker aldeles ikke at se mit temperament i kog...
- Sååå... kan De lide brød?

Éir Ó Coileáin

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 17 år

Højde / 154 cm

Derag 25.04.2018 19:58

Drengen trak på skuldrene, og sendte hende et smil. Han var ikke så langt inde i sin træning at han kunne påstå at han var helbreder endnu, og manglen på magisk evne betød at han nok aldrig ville blive dygtig nok til at kunne være feltlæge. Byvagterne var sandsynligvis det tætteste han ville komme på at hjælpe sine helte, og tanken at han en dag ville kunne være til gavn for dem, hjalp ham igennem træningen.
"I gór mere end du tror, er jeg sikker pá. Hvis ikke jeg vidste at byen var sikker, tror du sá at jeg ville vove mig sá langt ud for at spille musik?" Han kunne se at hun bearbejdede sig selv for noget, men havde ingen idé om hvad. Med hvad indsigt han havde fået i hendes person, gættede han på at hun havde gjort alt hvad hun kunne. Hun burde ikke bearbejde sig selv, men han havde svært ved at formulere en sætning der udtrykkede det - han kendte trods alt meget lidt til hende.
"Vi gór det bedste med hvad vi har til rádighed." Det føltes sandt, for dem begge. Og hvis det var sandt, kunne der næppe forventes meget mere af dem, i hvert fald ikke i Éirs øjne. Han havde i hvert fald ikke tænkt sig at lægge hvileløs hvis han mistede en patient - hvilet heldigvis ikke var sket endnu - da han vidste, at han ville have gjort alt hvad han kunne. Og han håbede ikke at hun bearbejdede sig for noget udenfor hendes indflydelse.
Han prøvede at muntre hende op med en lystig melodi, han gættede på hun ikke havde hørt før. Hendes villighed til at grine tydede på at hun trængte til at blive muntret op, og han ville være forbandet hvis han ikke gjorde sit bedste for at gøre det.

á = [a'i], ó = [oi], ä = [aih]

Alicia

Lysets Kriger

Kaotisk God

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 85 år

Højde / 175 cm

Karen 25.04.2018 22:40

Alicia smilede ad hans ord. Det var rart at føle sig værdsat, om det så bare var af en enkelt. I en hverdag hvor alt det gode blev overset, var det svært at holde hovedet oppe, men Éirs ord varmede helt ind i hjertet. Hun kiggede dog lidt drillende på ham. "Ej og her troede jeg, det udelukkende var for min skyld." Hun prøvede at holde et påtaget fornærmet ansigtsudtryk, men ikke engang et sekund efter brast hun i latter ad sin egen lille vittighed. Hun vidste godt, at hun ikke burde bebrejde sig selv noget, der lå uden for hendes evner, men det var af og til svært. Især når man prøvede at passe på alle på en gang.
Hun nikkede dog til hans ord og sendte ham et varmt smil. "Det gør vi." Hun bemærkede at Éir talte med en langt større visdom, end hvad der egentlig var normalt for en på hans alder. Hun beundrede det et øjeblik, som hun lod fingrene spille videre på guitaren lidt af sig selv. Hun overvejede et øjeblik at spørge ind til hans kærlighedsliv, men hun var ikke sikker på, om han var på det stadie i sit liv endnu - mentalt i al fald - så hun valgte at droppe det igen. I stedet spurgte hun: "Bor du så med din familie?" Nysgerrigheden havde igen taget over, men hun havde også en mine, der viste, at hun ikke ville tage det personligt, hvis han ikke ønskede at svare.

Da han skiftede melodi, stemte hun i, men hun gjorde det stadig i en lidt dybere tone, der bedre kunne passe til guitaren. Faktisk havde hun ikke noget imod bare at sidde her og spille. Et svagt smil var trådt frem på hendes læber, som hun lidt bare sad og nød musikken.

- Vampyr, dæmon, menneske, elver. Det gør ingen forskel for mig.
- De ønsker aldeles ikke at se mit temperament i kog...
- Sååå... kan De lide brød?

Éir Ó Coileáin

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 17 år

Højde / 154 cm

Derag 26.04.2018 18:34

Éir kunne ikke lade være med at le med af hendes forsøg på at lave et fornærmet ansigt. Og da hun spurgte til hans familie, kunne han ikke lade være med at le hårdere. På sin hvis var det ikke en dårlig antagelse hvis man så på helbredelseshusets stab, men han fandt alligevel tanken morsom. Dhalia havde en tendens med at være lidt mor-agtig, og selvom Kit var meget anderledes end hans søstre var det ikke et stort mentalt spring at betragte hende som en. Men deres adfærd var meget langt fra hans familie, der var langt mere kaotiske og uordentlige, for ikke at sige større.
"Nej!" fik han fremstammet mellem latterangreb. "Jeg bor på helbredelseshuset, på loftet. Min familie er ó-folk, der kommer själdent sá langt ind i landet." Det var den skindbarlige sandhed, og hans tykke accent var vidne til det - den dialekt blev ikke talt udenfor den lille, isolerede øgruppe han kom fra, og der var ikke mange der ville genkende den.
"Hvad med dig?" fik han sagt efter endeligt at være stoppet med at grine.

á = [a'i], ó = [oi], ä = [aih]

Alicia

Lysets Kriger

Kaotisk God

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 85 år

Højde / 175 cm

Karen 26.04.2018 20:31

Alicia så lidt tøvende ud, som Éir begyndte at grine ad hendes spørgsmål. Hun var ikke ligefrem vant til den reaktion, når hun spurgte ind til slægtninge. Hun gik dog ud fra, at han havde en grund til at finde det morsomt, men hun kunne ikke selv se joken, for hun vidste intet om relationerne mellem ham og resten af dem i helbrederhuset.
Da han fortalte om hans forældre, gav det straks mening for ham. Hun havde bemærket hans accent, men hun havde ikke kommenteret på den. "Behandler de dig så ordentligt i helbrederhuset? Eller skal jeg komme en tur forbi?" spurgte hun drillende. Hun kunne kort forestille sig deres ansigt, hvis hun i et flammehav skældte de andre ud for ikke at behandle Éir ordentligt, og hun fniste lidt for sig selv.
Hun rystede på hovedet og sendte ham et smil, da han spurgte ind til hendes forældre. Det var ikke et bedrøvet smil, men det var heller ikke helt fuld af glæde. "Nej mine forældre døde for år tilbage af alderdom. Jeg... er ældre end jeg ser ud" forklarede hun venligt. Hendes stemme var ikke aflukket, hvilket betød, at han gerne måtte stille flere spørgsmål.

- Vampyr, dæmon, menneske, elver. Det gør ingen forskel for mig.
- De ønsker aldeles ikke at se mit temperament i kog...
- Sååå... kan De lide brød?

Éir Ó Coileáin

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 17 år

Højde / 154 cm

Derag 27.04.2018 13:20

Han smilede da hun tilbød at komme ned til huset og skælde dem ud for ham, men der var ingen grund til det. Alt i alt havde de behandlet ham godt, på trods af at hans første uge havde været dedikeret til de mest ubehagelige opgaver helbredelseshuset havde at tilbyde. Som Dhalia havde sagt det, var det for at se om Éir havde hvad der skulle til, og selvom det var ubehagelige opgaver fattede han mod ved at det ikke gik ham for meget på.
"De behandler mig godt, jeg er glad for at väre der. Men jeg háber alligevel du kommer forbi hvis du bliver sáret. Eller hvis du keder dig." Han gav hende et varmt smil. Alle byvagterne, og måske især hende, var altid velkomne i helbredelseshuset. Det var alle andre selvfølgelig også, men der var en form for utalt samarbejde mellem vagterne og helbrederne.

Han nikkede til hendes kommentar om hendes forældre, men stoppede så pludseligt sit spil som det beskeden blev registreret. Han kneb øjnene sammen og stirrede frem for sig med at ansigtsudtryk, der fortalte at der var noget, der ikke gav mening. Han drejede hovedet mod hende, og så på hende kritisk. Han ville have gættet på at hun var midt i tyverne, og kunne ikke beslutte sig til om hun jokkede eller var seriøs.
"Neeeeej," prøvede han eksperimenterende, i et forsøg på at kalde hendes bluff. Da hun ikke lod til at knække under anklagen, spillede hans øjne op. "Virkelig?" Han kunne ikke lade være med at se chokeret ud.
Du holder dig meget godt." Sagde han efter en kort pause.

á = [a'i], ó = [oi], ä = [aih]

Alicia

Lysets Kriger

Kaotisk God

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 85 år

Højde / 175 cm

Karen 28.04.2018 13:58

Alicia havde mest af alt drillet, da hun spurgte, så da han svarede seriøst, kunne hun ikke helt lade være med at grine. "Bare rolig, jeg driller. Men jeg skal da se, om jeg ikke kan få tid til at komme og hilse på" svarede hun med et svagt smil. Hun var ikke helt sikker på Éirs arbejdstider, men hvis han samtidig boede der, ville det nok kunne lade sig gøre på et tidspunkt.

Hun hævede let et bryn, da han kneb øjnene sammen for at kigge på hende, men begyndte så at grine, da det var tydeligt, at han ikke helt troede på hende. Hun sendte ham dog et varmt smil og nikkede. "Det er rigtigt. Jeg er lige fyldt 78 for to måneder siden" svarede hun stadig med smilet på læben. Hun kunne dog ikke lade være med at grine over, at han mente, at hun holdt sig meget godt. Det var vel en måde at sige det på. "Tak. Jeg ved dog ikke helt, hvorfor det er sådan. Det er som om min krop stoppede med at ældes, da jeg passerede de 26" svarede hun lettere befippet. Hun ville så gerne vide, hvad det var, der gjorde, at hun ikke var normal, for hun vidste det ærligt ikke selv. Hun stoppede selv sit blik, og hævede den ene hånd for kort at lade en flamme danse i håndfladen. "Jeg ved ikke, hvorfor jeg kan kontrollere ild, eller hvorfor mit udseende skifter."

- Vampyr, dæmon, menneske, elver. Det gør ingen forskel for mig.
- De ønsker aldeles ikke at se mit temperament i kog...
- Sååå... kan De lide brød?

Éir Ó Coileáin

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 17 år

Højde / 154 cm

Derag 30.04.2018 12:48

Éir havde set nogle underlige ting i sit liv, de underligste af hvilke han ikke kunne huske. På trods af det, havde drengen meget svære ved at acceptere hendes alder end hendes magiske kræfter. At kunne blive til ild virkede ret sejt for den unge mand, mens hendes alder og udseende var svært at forene.
"Máske er det for at varme fremmede musikkere i kulden?" han følte ikke at han kunne hjælpe hende, og for Éir var humor det første og sidste forsvar mod usikkerhed. "Jeg er ikke sikker pá at jeg tror pá dig. Ser du, jeg er faktisk 150!" Joken var ment for at understrege at enhver kunne påstå at de var ældre end de så ud, og han leverede den med en påtaget højtidelighed, som var han en fornem biskop eller en snoppet adelig. Hvis han kunne finde på en måde at se om hun virkelig var så gammel som hun påstod, ville han teste hende. Men hvordan testede man folks alder? Han tvivlede på om det overhovedet var muligt.
På den anden side, hun lod ikke ligefrem til at lyve. . . Og det var vel indenfor rammerne af hvad der var muligt med magi i verdenen.
"Det má väre underligt," sagde han tænksomt, "at have levet sá länge. Tror du du er udódelig?" Der var oprigtig nysgerrighed i hans stemme.

á = [a'i], ó = [oi], ä = [aih]

Alicia

Lysets Kriger

Kaotisk God

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 85 år

Højde / 175 cm

Karen 30.04.2018 15:50

Alicia hævede et bryn over hans ord, men begyndte så at smile. Hun fik en drillende mine på ansigtet, inden hun spurgte: "Så du vil gerne have, jeg varmer dig?" spurgte hun og lod begge sine øjenbryn danse rundt i panden, nøjagtig som Éir havde gjort tidligere, hvilket hun håbede indikerede, at hun drillede. Hun begyndte i al fald selv at grine, da hun ikke kunne holde masken længere.
Hun kunne ikke lade være med at grine, da han proklamerede sig alder, og hun nikkede lidt til ham. "Pointe modtaget. Jeg ved dog ikke, hvordan jeg skal kunne bevise det. Du må tage mit ord for det? Eller spørge mine forældre?" Det aller sidste var egentlig ment som joke, for hun var ikke sikker på, at Éir selektivt valgte hvilke døde, han hørte.
Hun brugte en rum tid på at overveje hans spørgsmål. Hun var ærligt ikke sikker på, om hun var udødelig? Hun trak på skuldrene. "Jeg ved det ikke. Og det er ikke altid lige sjovt at have levet så længe. Minderne kan også godt flyde lidt sammen" svarede hun og sendte ham et venligt smil.

- Vampyr, dæmon, menneske, elver. Det gør ingen forskel for mig.
- De ønsker aldeles ikke at se mit temperament i kog...
- Sååå... kan De lide brød?

Éir Ó Coileáin

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 17 år

Højde / 154 cm

Derag 01.05.2018 19:05

Han skulle til at komme med en vittig kommentar, da han kiggede på hende og så den lystige øjenbrynsdans. Han kunne ikke lade være med at bryde ud i grin, midt i sit første ord, hvilket resulterede i en yderst ucharmerende gryntende latter. Der var dog ingen tvivl om at den var oprigtig, for ingen ville le på sådan en måde, hvis de havde et valg.
Da han faldt til ro var hun allerede begyndt at tale igen, og han arkiverede sin smarte kommentar til senere. Han skulle til at rette hende, for hun havde sagt at hendes forældre var døde, da det gik op for ham hvad hun mente. "Altsá. . . Det kan jeg máske?" Han havde aldrig rigtigt forsøgt at trække ånder i hvile tilbage fra efterlivet, men følte at det var muligt. På bestemte nætter kunne han mærke barrieren i kanten af han bevisthed. Han havde altid været for bange til at prøve at presse igennem den, men hendes selskab kunne måske give ham modet han havde brug for.
"Mind mig ikke om det. . . Jeg kan dárligt huske de fórste 135 ár af mit liv." Han havde et fårret ansigtsudtryk, men det lykkedes for ham at holde sin latter tilbage.

á = [a'i], ó = [oi], ä = [aih]

1 2 3

0 0 0

Chatboks

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben IC-chatten]

IC-chat▽

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben almindelig chatboks]

Online nu: Mong
Lige nu: 1 | I dag: 7

Online Rollespil

Begivenheder

Aktivitet

Dagens

0

0

Denne måned

0

0

Søg

Nyeste

Karakterer

I forslagskassen

At least I thought I was alone.

Alicia

Éir Ó Coileáin

Alicia

Éir Ó Coileáin

Alicia

Éir Ó Coileáin

Alicia

Éir Ó Coileáin

Alicia

Éir Ó Coileáin

Alicia

Éir Ó Coileáin

Alicia

Éir Ó Coileáin

Alicia

Éir Ó Coileáin

Alicia

Éir Ó Coileáin

Alicia

Éir Ó Coileáin

Gæst