Samantha skjulte ikke morskaben i sit blik over hvor indgående hendes stols fulgte pungens rute til sit skjule sted eller hvor længe det blev hængende der. Hun var ikke så heller ikke den der havde den dårligste udsigt der at vise frem, skønt den på ingen måder kunne hamle op med de tøsers på scenen der levede af at vise tvillingerne frem - og andet.

Han gjorde dog intet for at holde på hende denne gang ved hendes ord, men lod med sin løsning af armen hende vide at det var modvilligt. At det så gav ham mulighed for at stryge fingrene godt og grundt over lår, lænd og bagdel var en helt anden sag. "Nu er det jo min stol." Hun blinkede til ham, som hun rejste sig. Ikke at hun nåede mere end det og et skridt væk, før hans hånd fandt hendes bagdel igen med et mærkbart klask. Langsomt drejede hun sig og hævede et øjenbryn af ham, men greb mønten for øllen til ham og flippede den mellem fingrene. "Åh det er jo tvivlsomt nu!"

Der var dog stadig latter i hendes blik og ingen fornærmede miner, som hun gav lidt ekstra svaj i hofterne på vejen op til baren. At få to krus øl var heller ikke den store udfordring, som det ikke var det at bære dem tilbage til bordet. "Jeg har aldrig kunne sige nej til et godt spil terninger... hvis indsatsen er den rigtige." Hun smilede indforstået til ham, som hun satte hans krus foran ham og gjorde anstrøg til at indtage den nu ledige stol ved siden af ham.

Logan grinede brummende, så det kunne ses at hans krop også bevægede sig. Et ægte grin, der tydeligt afslørede at han morede sig over hende. At hun kommenterede at det jo var hendes stol, gav en ret stærk forhåbning om at hun kom tilbage igen for at indfinde sig. Om hun havde en øl med eller ej, var noget tiden måtte vise! Der var noget over hende, der talte for at det kunne gå begge veje. Han ville da helt bestemt foretrække at få en øl med tilbage! Det var aldrig sundt at tørlække et kriminelt røvhul som ham! Men han morede sig.

Heldigvis kom hun tilbage med et krus øl til ham også. Ja tak, det var lige hvad han havde brug for. At hun gjorde antræk til at sætte sig på den anden stol, fik ham dog til at række ud efter hendes hofte og guide hende tilbage til hans skød. "Ingen grund til at opgive din stol" det var allerede nu en god aften, der kunne blive langt bedre.
"Jeg ved godt hvad jeg gerne vil vinde" uden hæmninger. Han smilede et tydeligt lusket smil, og gav hendes hofte et klem. Om hun satte sig på sin rettelige stol, eller guidede sig tilbage til den frie, var hendes beslutning. Han tvang ikke kvinder til noget de ikke ville. "Hvilket spil har du i tankerne?"

Den lette berøring mod hendes hofte var nok af en markering for Samantha til at sende manden et skævt smil og vælge hans skød frem for den stol hun havde indikeret at ville tage. Han havde fået valget, hvilket han havde taget med alt ønskelig tydelighed. "Den kunne også risikere at blive taget..." Hun rykkede sig lidt længere ind på hans skød og lod hans varme omslutte sig. En tiltrække ting med kulden krybende så let ind på hende som den havde gjort siden hun var kommet i land.

"Oh, så det ved du?" Hun drejede sig let, så hun kunne læne sig lidt tilbage og se ham dybt i øjnene.. øjet. Til da havde hun egentlig ikke noteret sig klappen sådan bevidst. "Og hvad ville det så være?" En ting var oplagt, men han kunne jo stadig overraske hende. Noget hun sjældent var helt imod og som altid gjorde livet mere spændende.
Roligt rakte hun ned langs siden og fandt fem terninger frem fra pungen hun havde hængende i bæltet. "Midnat." Hans udtryk fik hende til at hæve et øjenbryn spørgende og så fortsætte med et skævt smil. "Det er ganske enkelt. Du har fem slag og fem terninger til at få et skib." Hun vippede en terning ned på bordet og lagde den som en sekser. "En kaptajn." En femmer blev lagt ved siden af sekseren efterfulgt af en fire. "En besætning og så meget last som muligt." Hun rullede de sidste to terninger hen som to seksere mere. "Midnat er tolv i last, Dianthos er to. En kaptajn kan ikke findes uden sit skib og besætningen ikke uden de to andre. Du taber hvis du ikke kan få last og du taber hvis din last er mindst." Det var rimeligt enkle regler og kun vægtede terninger eller kontrol over deres fald kunne give snyd i spillet. Det sværeste var dog altid den varierende del af reglerne. "Så er spørgsmålet blot hvad det koster at tabe..." Det sidste sagt med et skævt smil.

"Det kan vi ikke have" svarede han med en munter brummen og sendte hende et drillende smil. Han svarede ikke direkte på hendes første spørgsmål, men sendte hende et blik med et kækt glimt. Oh han vidste godt hvad han ville have, og det sad på hans skød. Han var rimelig direkte hvad det angik, og chancen for at hun var i tvivl var nok også rimelig minimal. "Lad os bare sige, at du nok ikke skal forvente at være øverst resten af aftenen, hvis det stod til mig" svarede han ganske direkte. Han var ingen gentleman og blev det fanme aldrig! Han havde simple behov i livet. God alkohol, eller effekt alkohol, alt efter dagen, en god mængde krystaller, et par slagsmål for at holde konditionen i lige, og en humoristisk tøs eller to med ben i næsen til at give ham en udfordring.

Logan lyttede til hendes forklaring og fulgte terningerne. Det var ikke et spil han før havde prøvet, men det lød i realiteten ganske simpelt. "En kaptajn, besætning og lasten" gentog han og nikkede. "Det burde være til at huske" han kiggede op på hende. Nu måtte tiden vise om hans held var en del bedre i terningespil end det var i kort.
Han kom med en brummende latter til hendes sidste ord og lagde armen lidt bedre omkring hende. "Du ved hvad jeg vil ha, men hvad skal det kost mig at tabe?"

Samantha besvarede smilet med en kant af at det nok heller ikke helt ville være endt pønt. Hun var ikke specielt besidderisk anlagt, men derfra og til at opgive sin aftens erobring, der var alligevel et stykke. Især når det både var en behagelig og ganske interessant stol hun havde fået valgt sig. Om han god for mere end det ville tiden bestemt vise, hvis hans smil var noget at gå efter. "Men det gør det jo ikke helt..." Et ganske sigende skævt smil gled frem på hendes læber, som hun sagde det med en tone der understregede at hun ikke var imod at muligheden kunne opstå. Det var trods alt ikke kun for noget at drikkehun var i byen denne aften!

Midnat var et ganske simpelt spil, hvilket måske var en af grundene til hun foretræk det. Især da reglerne for tab og gevindst kunne aftales alt efter selskabet. "Så længe skuden flyder og har alle mand om bord, er du ikke helt skidt stillet nej." Hun smilede let, før hun sendte ham et vurderende blik over kanten på det strategisk hævede ølkrus. "Der kunne være den plads der på toppen..." Hun så morende på ham, som hun tog en tår af kruset og så fortsatte forhandlende. "Eller vi kunne flytte mere privat og lade tab koste tøj på kroppen..." Det ville give flere runder til spillet og en potentiel underholdende start på resten af aftenen.

Drillende. Det var en udfordring han kunne li. At tingene ikke bare blev placeret på et sølvfad foran ham, som nogle af de kedelige damefolk han før havde mødt. Det var faktisk mest dem fra finere kredse der var alt for dårlige til at give andet end, ja dem selv. Nogen krævede jagt, men de var heller ikke spændende. Logan tænkte nok også for meget om sig selv, til helt at forstå hvis folk ikke fandt en eller anden form for interesse i ham. Derfor var det jo alt for nemt bare at tage dem som nærmest kom løbende ind i hans favn.

Reglerne var simple, og han trak bæret til sig, og lod terningerne falde ned i det, en efter en, mens han kiggede på hende. "Det første spil, afgøre toppladsen. De resterende terningerul, koster tøjsmidning" brummede han med et skævt underholdt smil på sine læber. Han lagde sin hånd på hendes hofte for at få hende op at stå igen, som han selv reste sig. "Private omgivelser gør det bestemt mere interessant" med bægeret og øllet i samme hånd, og den anden hånd ganske velplaceret om den velformede talje, ville han guide hende med, mens han havde et muntert glimt i øjet.

Op til et værelse, som han for nu i hvert fald havde taget som sit eget. Betalt krofatter for at få for et par dage, og hans ganske sparsomme egendele lå allerede deroppe. Der var det nødvendige. En seng, et bord og et par stole. Præcis hvad de behøvede. Ølkrusset blev placeret på det lille runde bord, efterfulgt af bægeret. "Damerne først"

Samantha holdt blikket på ham, som han overtog terningerne og lod dem falde i bægeret med en lovende klikken. Et løfte der også lå i hans blik, som han samstemmende fastsatte reglerne for deres spil som en kombination af de to muligheder hun havde givet. "Lyder passende..." svarede hun drævende, som hun rejste sig på hans bud og lod ham føre sig i retning af trappen med ølkruset afslappet i den frie hånd. Han forstod at da at få det bedste ud af alle muligheder åbnet for ham. Ikke at hun var meget anderledes selv.

Som døren blev åbnet og hun puffet først ind, lod hun blikket glide over rummet. Intet ud over det sædvanlige i form af møbler og han havde ikke boet der længe eller afslappet nok til at have spredt sine ejendele over alt endnu. Hvis ikke han bare var typen der holdt dem samlet til hurtig afrejse. Hun holdt nok mest på det sidste.
Afslappet slog hun sig ned i den ene stol og stillede kruset fra sig på bordet med et skævt smil. "Som ønsket." Hun havde ikke noget imod at lægge ud vel vidende hvordan hendes held havde det med at spille kispus med hende på de vigtigste tidspunkter.
Som nu.
Samantha rystede bægeret og lod terningerne rulle. En gang, to gange, fem gange uden at en eneste sekser viste sine øjne. Hovedrystende samlede hun terningerne sammen og rakte bægeret over til manden med et skævt smil. "Hvis det er et forvarsel..." Som hun trak hånden til sig lod hun den glide til halsåbningen i skjorten og åbnede drillende en knap uden aat tage blikket fra ham.

---------
Slag 1: 4 - 4 - 3 - 2 - 2
Salg 2: 5 - 3 - 2 - 2 - 1
Slag 3: 4 - 4 - 4 - 1 - 1
Slag 4: 5 - 5 - 5 - 1 - 1
Slag 6: 5 - 4 - 4 - 4 - 1

Korrekt antaget, holdte Logan sine egendele ganske tæt og halvt pakket til hurtig afrejse. Hans arbejde var ikke altid spor lovlydigt, og trods byen ikke ligefrem var kendt for at være hjemstedet for lovlydige og lovhævende kræfter, var det langt fra ensbetydende med at Logan ikke kom i problemer. Han var ikke blevet så gammel som han var, ved at tage alt for store chancer. Chancer tog han, men ingen grund til at være direkte upåpasselig.
Logan smilede muntert og lænede sig tilbage i stolen, mens han så det ene terningerul efter det andet. De første par slag var vel bare almen chance der gjorde at man ikke fik en sekser. Men det fortsatte til bægeret var blevet rystet og havde ramt bordet med den genkendelige lyd. Han løftede let øjenbrynet og kiggede op på hende. Heldet var tydeligt med ham denne aften kunne han se!

Uden at ligge nogen form for skjul over det, lod han sit blik løbe ned af hendes krop til fingrene der drillede ham med den blide bevægelse og knappe en enkelt af knapperne op. Først der løftede han blikket igen. "Jeg kan godt li det forvarsel" kommenterede han brummende, lænede sig frem og tog bæret.
Første slag var det rene lykketræf. En sekser og en femmer gled til side på bordet som det første. Allerede illustrerende at han var mere heldig i den første rundte. De næste par slag gik sløvt, til besætningen indtraf i form af en fire, og sidste slag gav en middelmådig last. Han kunne ikke lade være med at smile selvtilfreds og ligge hovedet på skrå. "Jeg er ganske tilfreds med valget af spil, unge dame" meget tilfreds!

--------
Slag 1: 5 - 6 - 2 - 2 - 3
Slag 2: 1 - 1 - 1
Slag 3: 3 - 1 - 3
Slag 4: 4 - 1 - 1
Slag 5: 3 - 2

Samantha gengældte hans øjenbryn med at hæve et af sine egne. "Jeg har aldrig sagt terningerne elskede mig - bare at kortene hadede mig mere..." Hun fik det endda sagt med næsten alvorlig stemme og holdende morskaben til kun at være i hendes brune øjne. Det var nok den dårligste start på et spil terninger om noget som helst hun kunne huske at have haft. Så var det bare om han slog bedre.

Distrahere kunne hun om ikke andet. "Så det kan du.." Atter var morskaben tydelig i hendes let kælne stemme og i glimtet i hendes øjne. Med den indsats de havde for spillet kunne hun heller ikke klandre ham det. Hun ville trods alt heller ikke have haft det store imod, hvis terningerne rullede modsat for dem. Slet ikke som han kom trygt i havn med en lille last og vandt den første runde.

"Men tak, min herre, så må vi se om du bliver ved med at være det!" Hun blinkede til ham, som hun tog imod bægeret og lod terningerne rulle igen. Og igen. Og igen. Først i det sidste slag dukkede en af forsvundne seksere op og ikke med nok af de andre krævede terninger til at forhindre hende i at synke med mand og mus endnu engang. Lidt opgivende så hun på terningerne, før hun med et skævt smil rakte dem tilbage til ham og lod hånden finde tilbage at lege med de øverste knapper i skjorter, dog uden at åbne flere. Han skulle vinde resten.

-------------------
Slag 1: 5 - 5 - 3 - 3 - 1
Slag 2: 5 - 4 - 2 - 2 - 1
Slag 3: 3 - 2 - 2 - 1 - 1
Slag 4: 3 - 3 - 3 - 3 - 2
Slag 5: 6 - 6 - 5 - 1 - 1

Hvis kortenen hadede hende mere end terninger, kunne han virkelig godt forstå hun holdte sig fra det. Men han skulle ikke dømme for hurtigt. Det havde været første spil. Heldet kunne hurtigt vende, til det var ham der sad tilbage uden et træl på kroppen og hende der konstant fik lasten i hus med sit skib og besætning. Men den dårlige start ville give ham et forspring. Det regnede han i hvert fald med.

"Tror der skal meget til før jeg ændre mening selv i værste udfald så han det ikke som at tabe. Selvfølgelig, ville den bredskulderede man klart foretrække at havde skønheden foran sig uden noget på kroppen, men Logan var en ganske tålmodig mand det meste af tiden. Han kunne godt tage det lange spil - det gjorde også det hele meget mere sjovt.
Som terningerne rullede igen kunne hans smil ikke undgå at vokse mere og mere tiil et mere smørret et af slagsen og et umådelig muntert glimt i øjnende. Nu måtte de se om skjorten røg i denne omgang.

Det var en sløv start. Faktisk så det direkte skidt ud allerede, som bæret ramte igen og igen, uden at give ham noget fornuftigt. Først ved fjerde slag, skete der noget. Han fik sin sekser. Men skibet var ikke nok, og han havde ærlig talt regnet med at det måtte stå lige. At de begge sank med skib og last denne gang og måtte bedømme hvad det ville give dem, indtil han løftede bægeret en sidste gang. Hans blik blev overrasket ved synet af både kaptajn og besætning, og hans smørrede grin blev umuligt endnu større. "Men dog" han løftede blikket og kiggede på hende med stor tilfredshed "Der røg skjorten vist"

----------------
Slag 1: 3 – 3 – 2 – 1 – 1
Slag 2: 5 – 5 – 1 – 1 – 1
Slag 3: 1 – 3 – 2 – 4 – 4
Slag 4: 6 – 4 – 6 – 1 – 2
Slag 5: 5 – 4 – 4 – 3

Samantha smilede sigende tilbage på hans ord, men mærkede det trække lidt opgivende skævt over hendes terningers uvilje mod at give ham modspil. Hans udtryk havde da også allerede forventning malet over sig og med et glimt der talte for at han havde lagt en afklædningsplan. Hendes leg med knapperne i skjorten nok ikke hjælpende hende det store.

Hans slag fulgte hendes og fik hende til at hæve et øjenbryn morende af hans tidligere selvsikkerhed. Den var måske usagt,men hun havde set sejren i hans blik, som hendes skib sank og det ville være forfriskende hvis hans fulgte hendes ned. Ikke at det gjorde det. Sidste slag leverede endnu engang hvad han skulle bruge. Det grin hun modtog og det vurderende blik var nok til at hun holdt hånden stille ved knappen, før hun åbnede den ved hans ønske.

"Det gjorde den da også..." Hun forhastede sig dog ikke, men lod hånden vandre roligt ned fra knap til knap til hun nåede bæltet og bukselindingen. Stille lagde hun hovedet let på skrå og så på ham, tøvende lige det øjeblik der gav ham ekstra tid til ikke helt at kunne se noget under den åbnede skjorte, før hun trak den fri, væk og af i en glidende bevægelse og lod den falde til gulvet, hvor hendes frakke, hue og halstørklæde allerede var blevet efterladt. Under skjorten var hun dog ikke bar, men havde brystbåndet vikling til pas stramt til at holde tvillingerne på plads og sikre den pung hun havde ladet falde ned mellem dem tidligere.

Med en let udfordring i blikket tog hun atter imod bægeret. "Og så blev det min tur." Hendes blik talte for at det var vinde hun talte om. Hun startede da også fint med skib i første slag og kaptajn i næste, men så kom der ingen besætning til. "Så mange gange seks og alligevel synker jeg igen..." Hun sendte ham et skævt smil, som hun rakte terningerne over.

-----------
Slag 1: 6 - 6 - 6 - 3 - 1
Slag 2: 5 - 5 - 3 - 1
Slag 3: 3 - 3 - 2
Slag 4: 6 - 1 - 1
Slag 5: 6 - 2 - 1

At hun tog sig god tid, generede ham ikke det fjerneste. Så kunne han læne sig tilbage i stolen og nyde synet af fingrene der langsomt fnappede op og vidste den bløde fine hud frem. Efterhånden kunne det ikke overraske hende, at hans øjne vandrede og ikke var spor diskret. Han slugte hendes billede til sig, med stor velbehag, men var stadig en tålmodig mand. Intet skulle forhastes her - at hun bar ekstra over barmen, var af praktiske årsager ikke noget der kunne undre ham. Desværre betød det jo så også at der var et hvis udsyn han måtte vente et par terningeslag til at modtage.

Han betragtede mest hende, som terningerne rullede, omend han betragtede resultatet. heldet så ud til at vende for hende en smule igen. Det var for tidligt at sige om det varede ved. Men med de to første ting til side, var det bare et spørgsmål om at få det sidste besætning på de sidste tre slag. To slag. Sidste slag. Logan kiggede på hende med et kækt smil - det var alligevel imponerende at hun ikke kunne få skibet til at forblive ovenvande. Men han skulle ikke til at være overmodig, trods han havde vundet de sidste par spil.

"Før du ved af det, er vores skibe begravet side om side" brummede han muntert som han tog imod terningerne og slog slagene ud. Andet slag gav ham hele skibet, og fik ham til at grine svagt. En smule imponeret over at det blev ved at lykkes ham. I realiteten kunne han stoppe den her, siden at han selv uden last ville vinde, men han fortsatte. Han havde tre slag tilbage. Det skulle udnyttes.
Da der lå to seksere foran ham, givende ham det perfekte skib og den perfekte last, kunne intet slå ham ned. "Bedre bliver det jo ikke - nu skibet er i sin perfekte stand, betyder det så jeg kan tilegne mig dobbeltgevist" han var en gambler, og hvor han kunne snige det ind gjorde han det. Aftalen var en tøjgenstand per sejr, men hvis han nu kunne, så tog han gerne en højere belønning.

-------
Slag 1: 3 - 1 - 3 - 3 - 1
Slag 2: 2 - 5 - 4 - 3 - 6
Slag 3: 4 - 3
Slag 4: 6 - 6

Samantha kunne mærke hans blik følge hendes bevægelser og glide over hendes krop, som hun knap for knap blottede den for ham. Ikke helt, ikke endnu, men nok til at hun kunne se på hans blik og smil hvad han ønskede af næst. Når han vandt det. Som hun sank endnu engang gled den mulighed da også frem til nær vished, der kunne ses i hans smil til trods for hans mere afværnende ord. Efter hybris og alt det. Ikke at han virkede til at skulle bekymre sig så meget, som terningerne endnu engang føjede hans ønsker...og så til sidst gav gav ham Midnat.

"Yeah, jeg kan ikke helt se det..." Hendes svar var måske en smule tørt, men morskaben forsvandt aldrig fra hendes blik. At tabe var en del af spillet og hun var ganske afslappet over at gøre det - selvom det var ved at blive en smule ekstremt med mængden af tabte runder i streg. Hans næste ord fik hende til at lægge hovedet let på skrå og se beregnende på ham. Så bed hun sig let i underlæben og nikkede let. "Det burde det næsten - selvom du dårligt fortjener i aften!" Havde han nu ikke vundet alt delvist fordi hun sank, så ville det virke mere fortjent. Men så igen - hvor mange gange slog nogen lige Midnat i det hele taget?

Samantha lænede sig tilbage i stolen, strakte det ene ben i vejret, greb fat i kanten af støvlen, bøjede benet igen og trak den af i en glidende bevægelse for at lade den lande på gulvet ved siden af stolen og sætte foden tilbage i gulvet. "En." Roligt og uden at forhaste sig, gentog hun øvelsen og lod den anden støvle følge den første. "Og to!" Endnu engang var der et let drillende glimt i hendes blik, som blev der som hun endnu engang greb terningerne og rullede dem.

"Se det der er hvad jeg oppe imod!" Hun så en smule anklagende på den manglende fire fra før der nu var faldet i hobetal. Endnu mere som terningerne holdt fast ved at hun skulle synke med bravur. Opgivende skubbede hun terningerne fra sig og greb i stedet kruset med øl og tog en forsvarlig slurk. Hendes blik hvilede afslappet indtagende på ham og ikke længere kun på hans ansigt eller hænder, men mere glidende ned over hans krop også.

-----------------
Slag 1: 4 - 4 - 4 - 4 - 3
Slag 2: 5 - 4 - 3 - 3 - 1
Slag 3: 6 - 6 - 6 - 5 - 3
Slag 4: 6 - 5 - 2
Slag 5: 3 - 3 - 2

Det var en direkte umulighed ikke at begynde at le. Han havde fået hvad han nok nærmere ville kalde fuld hus, men havde et andet mere specifikt ord hvis han ikke huskede hel galt. Han så afventende på hende, som hun lagde hovedet på skrå. Afgørende om han nu også fik lidt ekstra for sit held. Heldet døde ikke ud for ham, men derimod blev ved med at belønne ham som hun gav efter for hans ønske - trods hun ikke mente han fortjente det. Logan brummede leende og betragtede hende uden skam i livet få først den ene og derefter den anden støvle af, efterladende et par bare fødder tilbage. Næste mål - bukserne. Så kunne han begynde på de mere delikate ting der ville give ham frit udsyn, bagefter.

Hvis han vandt selvfølgelig.
Ud fra hendes held, der virkelig ikke talte for hende denne aften, skulle han endnu engang bare have skibet til at forblive ovenvande for at vinde. Logan så på hende med hovedet på skrå og et drillende glimt i øjnende. Der heller ikke var spor skjult i det smørrede smil. Oh det her spil kunne han godt vende sig til. Det var lige før han blev overmodig som han tog imod terningerne på ny og lod det første slag ramme bordet.

Her kunne han ikke holde noget tilbage som han løftede bægeret. Han begyndte at grine højlydt. Helt ned i maven som fik hans krop til at gynge let i stolen og hovedet slået tilbage. Det var simpelthen for godt det her. På første slag, havde han anskaffet sig et skib, en kaptajn og en besætning. Han var nødt til at tage sig lidt tid med bare at grine før han gjorde antræk til at slå videre. Lasten var jo ikke perfekt. "Jeg elsker det her spil" lo han hjerteligt, og kunne ikke dy sig fra at slå videre i et forsøg på endnu en fuld last - desværre uden held. Men vundet havde han stadig.

------------
Slag 1: 4 - 5 - 3 - 6 - 1
Slag 2: 5 - 1
Slag 3: 1 - 3
Slag 4: 4 - 4
Slag 5: 2 - 4

Det var heldigvis vinter så Samantha havde godt med tøj på. Ikke nok til det her spil tydeligvis, men dog nok til at hun ikke var afklædt allerede og del kom først frem som andet blev taget af. At Hendes udvalgte stol helst så alt kom af i en noget anden rækkefølge end hun valgte, ja det var jo kun med til at holde spændingen og spillet mellem den gående. Noget lidt samarbejde fra terningen ville hjælpe en del på også!

Hun fulgte hans mimik som slag efter slag for hende ikke hjælp hende det store fra at lide den samme skæbne som ved alle de forudgående runder. Alle de rigtige øjne var vist, men ikke i den rigtige rækkefølge. Noget han så demonstrerede lidt for overlegent hvordan skulle gøres. Samantha så bare på ham, som han fik skibet sejlklart i det første slag og udbrød så. "Det giver ikke ekstra!" Der var trods alt en grænse! Hun kunne dog ikke mærke latteren trænge sig på, til den brød fra hende og fik hende til at læne sig tilbage i stolen og bare le. Han var simpelthen for heldig til at hun nogensinde ville spille om noget alvorligt med ham. Det her var ved at udvikle sig til bart nok! Som han fik slået det sidste slag og hun undveg endnu en perfekt runde fra ham, bøjede hun sig ned, trak en sok af og kastede efter ham. "Niveauet er jo lidt faldende hos dig..." Hun blinkede drillende. Når han ikke sagde hvad skulle af kunne hun da vælge at give ham mindst muligt. Tøj var jo tøj!

At skulle slå igen fik hende til at se skeptisk på bægeret, ryste det let og så tage terningerne ud og stille det væk. Med en spilles sikre bevægelser lod hun dem i stedet falde i en blød bue til bordet og trille til hvile. Ikke at det hjalp hende det mindste. "Jeg kunne jo tage det her som et tegn på at jeg aldrig skal være kaptajn på et skib..." Endnu engang var det besætningen der var udeblevet. "Skulle du ikke også til at synke lidt?"

--------
Slag 1: 5 - 5 - 4 - 2 - 1
Slag 2: 5 - 3 - 2 - 2 - 1
Slag 3: 5 - 4 - 4 - 2 - 1
Slag 4: 6 - 4 - 3 - 3 - 2
Slag 5: 6 - 5 - 5 - 2

Og tænk engang. Ikke en eneste trævl af hans tøj havde forladt kroppen i løbet af dette spil. Dette pustede til hans i forvejen velvoksede ego og gjorde ham endnu mere selvtilfreds og munter end han i forvejen var. At tabe ville ikke genere ham i denne setting. Men, det kunne ikke undgåes at give en tilfredsstillende følelser at se hendes reaktion på at alt var gået næsten tæt på perfekt i første slag. Han grinede endnu mere som hun kom med sit udbrud, og greb sokken der røg i hans retning. Måske ikke hvad han havde foretrukket at se ryge først, men de havde tid nok. "Nok til at få tøjet af dig" gav han tilbage og blinkede til hende.

En svag brummende latter kom fra ham, som hun skeptisk gik i gang med at bruge sine hænder fremfor bægeret, i et forsøg på at se hvorvidt det kunne redde hendes skib. Hvilket det ikke spor ud til og Logan løftede let sine øjenbryn. "Ikke med mindre din besætning kan svømme!"
Han så drillende imod hende som han lod terningerne falde tilbage i bægeret og at hun mente han skulle til at synke bare en smule. "Nu ikke så utålmodig"

Endnu engang udvidste heldet sig for ham, som han i anden forsøg allerede havde det han behøvede og den ene terning udvidste fuld last i den ende af skibet. "Det er jo lige før vi har fyldt skib igen" grinede han drillende og lod den sidste terning falde de sidste tre gange, men måtte nøjes med en halv last ved den sidste terning. "Skal jeg have makkeren?" han løftede sokken op og svejede den foran hende med et smørret smil på læben.

---------
Slag 1: 4 - 2 - 6 - 2 - 4
Slag 2: 3 - 4 - 6 - 5
Slag 3: 1
Slag 4: 2
Slag 5: 3

Han var et forfriskende pust! Selvom hans ego havde brug for eget værelse for at de begge kunne være på kroen, så gjorde det ham på ingen måder utålelig at være sammen med. Humoren var da også ganske intakt hos dem begge, som han morede sig over hendes ulykke og de fordele det tvang hende til at vise frem. Også selvom hun udnyttede en hver åbning fra hans side til at give ham så lidt som muligt efter skjorten.

Hun sendte ham da også et muntert grin over hans rappe modsvar,der dog gled over til let håbløshed over at terningerne stadig intet ville for hende. Atter var han da frisk på bemærkningen og fik hende til enormt modent at række tunge af ham. Han fremviste da også endnu engang et fuldt skib med masser af slag til at sikre lasten. Han var dog noget af det mest...
Den svingende sok indtjente ham et hævet øjenbryn, før hun rejste sig og satte den sokkeklædte fod på bordet. Holdende blikket på hans ansigt, rakte hun ned og lempede lige så stille stoffet ned til hun med et lilleløft af den sidste tå kunne fjerne sokken helt og kaste den efter ham. "Selvfølgelig! Andet ville da være skævt!"

Samantha satte foden i gulvet igen og sig selv tilbage på stolen. Bægeret var det næste hun greb og i andet slag vendet spillet sig endelig for hende! Triumferende sendte hun Stolen et grin, som hun lagde de fire terninger til side og slog videre med den sidste. Tilfreds skubbede hun bægeret over til ham og lænede sig selvtilfreds tilbage i stolen med ølkruset. "En ganske pæn last, ikke sandt."

-------
Slag 1: 5 - 4 - 3 - 3 - 2
Slag 2: 6 - 6 - 5 - 4 - 3
Slag 3: 2
Slag 4: 3
Slag 5: 4

Logans aften var blevet en del bedre end han havde regnet med. Bare fra at hun havde udpeget ham som stol først på aftenen og senere endte her hvor terningerne talte deres eget sprog især til hans fordel. Hun havde været uheldig igen og igen, men det ville vende. Det gjorde det altid i terningespil. Det krævede ingen taktik eller tankevirksomhed, blot at heldet var med sig. Noget han kunne prale af at havde haft! til en alt for stor stil. Men han affandt sig med at det ikke kunne fortsætte.

Logan lænede sig tilbage, så hende sætte foden op på bordet og til sidst få vrikket det sparsomme stof af sin fod og modtage den til sin samling. Han morede sig - hvilket også betød at han virkelig ikke var til at skyde i sænk nu.

Men heldet så ud til at vende ret pludseligt som hun i løbet af andet slag fik sikret sig skibet uden at lade det sænke denne gang og en høj last. Puh, det kunne jo næsten bringe sved på panden. Let lod han sine fingre glide over bæltespændet.  "Umådelig pæn - lige før jeg allerede har accepteret mit nederlag" men nu måtte terningerne tale først. Han tvivlede på at han kunne slå de terninger. Det ville simpelthen være alt for heldigt.

Og blot som han havde tænkt den tanke og ladet bægeret ramme bordet igen med et raballer, udvidste skæbnen sig på sjoveste vending endnu engang. Under det gamle mødlædte bæger vidste der sig endnu en midnat - fuldt med proppet last. Et øjeblik kiggede han måbende på terningerne og løftede blikket. "Jeg sværger - jeg snyder ikke" det var da lige godt utroligt. Han begyndte igen at grine gnæggende. Hvordan fanden det kunne lade sig gøre, forstod han ikke - men nogle højere kræfter måtte være med ham denne aften! "Men dit skib skal da ikke gå i havn uden fortjeneste" nok havde han vundet, men det var direkte ondt ikke at give hende bare en smule for sine terninger. Bæltespændet blev dirket op, sluppet fri og lagt tungt på bordet med en tung lyd. "Din tur"

-------
Slag 1: 6 - 6 - 5 - 4 - 6

Hans selvsikkerhed som han tog imod bægeret med terninger holdt Samanthas smil på læberne, som hun tog en slurk af kruset. Det var så få slag han kunne rulleder ville slå hendes last denne gang og...
Som han løftede bægeret spruttede hun overrasket det sidste øl ud af munden. Så heldig havde ingen bare lov at være! Vantro så hun på ham, som hun hostende rakte ned efter skjorten til at tørre de små sprøjt af sig med og bruge det som undskyldning for at få vejret tilbage også. Hans udbrud gjorde det heller ikke bedre! Hun vidste terningerne ikke var vægtede på nogen måde og når de brugte bægeret var det også sværere at hjælpe terningerne til at falde som man ville. Måtte sige lidt om ham som person at han havde ladet hende kaste med hænderne i forsøget på at vende heldet.

"Jeg kan bare ikke vinde..." Hun så lidt opgivende på ham og begyndte så hovedrystende at grine. "Men jeg nåede da at tro det for en stund!" Der skulle en del mere end det til at ødelægge hendes humør og især da han gav hende en halv sejr nu det var hendes første sejlende skib og smed bæltet. "Noget for noget." Med det løsnede hun også bæltespændet og lod det slidte læder med knive og pung lande på bordet som hans. At rejse sig nu ville være en faretruende færd for ikke at bukserne selv gled af, men som tegnede gik var de nok også snart på vej i den retning.

Hun greb bægeret igen, trak vejret dybt og slog det i bordet. Endnu engang med godt resultat og faktisk en bedre last end den sidste. Et lettere provokerende og ganske flabet glimt gled op i hendes øjne, som hun lænede sig frem, som hun skubbede bægeret over til ham. "Må jeg så se dig slå den en gang til..." Denne gang skulle han slå Midnat for at vinde og hvor mange gange kunne han lige gøre det på en aften? Forhåbentlig ikke flere lige nu!

---------
Slag 1: 6 - 4 - 3 - 2 - 1
Slag 2: 4 - 3 - 2 - 1
Slag 3: 6 - 5 - 2 - 1
Slag 4: 6 - 4 - 2
Slag 5: 5

Hans dybe latter blev ikke mindre som øllet spruttede en smule ud af munden på hende, afslørende at hun bestemt ikke havde set et så perfekt slag blive præcenteret for sig denne aften. Logan selv kunne ikke begribe sit held, men han var ganske tilfreds for at det skulle vise sig så positivt for ham lige netop denne aften. Denne aften hvor han kunne få lov at nyde synet af en velformet dejlig kvinde i sit nærvær, ved at slå rigtigt med terningerne.
Men held var en ting - hun havde fortjent at få et stykke tøj af ham, nu hvor det endelig var lykkets og de to bælter blev lagt ved siden af hinanden. Noget for noget.

Denne gang var hendes slag til gengæld langt langt bedre og han tog en kraftig slurk af sin øl inden han tog imod bægeret på ny. Selvsikkerheden i hendes stemme, var nok til at han satte et af sine smørede skæve smil på. "Man skal aldrig sige aldrig. Du har set min præsentation denne aften!" advarede han hende, velvidende at chancen var for minimal til at det ville lykkes ham. Man kunne ikke vinde hver gang.
Det bedste var faktisk - at det var så tæt på at lykkes ham. Havde den sidste terning valgt at ligge sig til en anden side, var midnatten igen kommet forbi bordet. Men han måtte nøjes med en last, en smule mindre end hendes og acceptere sit nederlag. "Man kan ikke vinde hver gang" skjorten blev frigjort fra bukserne og hevet over hovedet, afslørende en overkrop der var vant til at arbejde, og arbejdet var ikke ufarligt.

-------
Slag 1: 5 - 5 - 2 - 5 - 6
Slag 2: 6 - 2 - 6
Slag 3: 1 - 2 - 2
Slag 4: 2 - 4 - 3
Slag 5: 4 - 6