”De er meget gode folk.” Han nikkede let som han sagde det. Utroligt at de havde fået en som ham som søn, men så igen. Det var nok ikke så sært alligevel.
Han samlede katten op og lagde hende på sin arm, inden han kom på benene og stak piben på plads i den pungen i bæltet, hvor den hørte til. Det var på tide at komme tilbage til skibet, inden han kom i problemer med kaptajnen. Han skubbede en hånd igennem det tynde, slaskede hår og strakte ryggen lidt, inden han så ned på alfen.
”Du kan roligt blive på kroen her, hvis du ikke tager videre med det samme.” At det nok var en god idé ikke at komme ned i krostuen, når aftenen skred frem, det burde alfen vide i forvejen.
Hicks skulle til at gå, men sukkede så og drejede sig i mod det mindre væsen.
”Spørg efter Den sorte sirene, hvis du skal bruge mig.” Der var ikke et smil på hans ansigt, da han sagde det. Det var ikke af venlighed, bare… alfen så ikke ud til at kunne klare sig sådan et sted som her, så det var nok bedst, hvis han havde en form for livsline. At han vist ikke havde fortalt ham sit navn, tænkte han ikke lige over, men nu var det ikke fordi, at der var flere halvorker på det skib, ja i Piratbyen i det hele taget, så det ville ikke være et problem.
Han gav ham et nik som farvel og gik ud i kulden igen. Katten sov videre på hans arm som han gik ned af den smalle gade mod havnen igen. Tankerne bevægede sig lidt rundt om den historie, han lige havde fortalt. Han havde været heldig med sine forældre.
// Out
Krystallandet
