Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Elliot "Hicks" Hickerton
Kaldet: Beckett
Køn: Mand
Alder: 40
Fødselsdag: 10. juli 1978
Tilhørsforhold: Retmæssig God
Tro: Ikke rigtigt noget lige nu
Erhverv: Bonde og livvagt
Nuværende levested: Omrejsende - Sammen med Mira
Race: Halvork

Udseende

Højde: 189 cm
Vægt: 95 kg
At Beckett er halvork ses tydeligt. Hans hud er grønlig, hans negle naturligt sorte, hans næse flad og bred og hans øre lange, næsten for lange. Han er en høj mand, samtidigt med at han er bredt bygget. Dog ikke så bredt som en renblodsork og han mangler også en smule i højden. Så trods den kraftige kropsbygning, virker han stadig rimeligt slank.
Samtidigt ser han yngre ud, end han er, da orker lever længere end mennesker.

Hans hår er sort og tyndt, hvilket får det til at se en smule slasket ud. Det når ham til omkring kravebenene. Øjnene er grå, hvilket virker en smule fremhævet, da han er meget mørk om begge øjne og de ligger en smule dybt. Øjenbrynene er tynde og sorte. Ansigtet er markeret med et par høje, skarpe kindben og et tyndt sort skæg der går ham i en stribe fra mundvigene og ned til hagen, hvor det bliver til et fipskæg.
Man kan se, at han har haft øreringe i de lange ører, men der er ikke nogen nu.

Som sagt er Becketts hud grøn. Flere steder er den pyntet af tatoveringer. De fleste har noget med piratlivet at gøre. Den mest omfattende er en tatovering af en havslange på hans ryg. På den ene håndryg er en mindre tatovering af et rat sammen med et sværd og en rose.
Spredt over hans krop eksisterer flere ar, et par stykker af dem ret grimme. På hans ryg kan man se et par ar efter piskeslag, men ingen er helt klar over, hvor han har dem fra.

Beckett har brede skuldre og virker solidt bygget, dog kan man tydeligt se, at han er halvt menneske, da han alligevel er slank at se på. Man kan ikke være i tvivl om, at han er stærk, da musklerne er tydelige at se over hele hans krop. Han er en mand, der er vant til hårdt fysisk arbejde og ork-generne i ham gør, at han let øger sin muskelmasse og beholder den.

Tøjet skifter lidt, alt efter hvad han kan få fingre i, når det gamle er slidt op. Så skjorter, kofter, ærmeløse trøjer, tøj der er praktisk og ikke er i vejen for ham. Om vinteren går han i varmere tøj, men stadig praktisk
Det samme gælder bukserne, det er også mest lige, hvad der er, når han har brug for nye. Dog skal de gerne sidde løst. På fødderne har han et par robuste støvler, lavet til hårdt arbejde.

I bæltet sidder en stor kniv og et sværd.

Magi

Magisk evne (1): Immunitet for psykisk påvirkning fra magi - Beckett reagerer ikke på magi, der påvirker sindet. Det er ikke en evne, han selv kontrollerer, den er der bare. Hele tiden, som en barriere. Er der nogen, der forsøger at påvirke ham i længere tid eller med kraftig magi, får han ondt i hovedet.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Magisk evne (2): Ingen magisk evne

Personlighed

Hicks er måske ikke som man forventer en halvork være, og slet ikke en, der har slået sig ned som pirat. Kan han undgå det, bruger han ikke vold og han myrder absolut ikke for sin egen fornøjelses skyld. Han er vokset op med, at intelligens kan være mere nyttigt end ens sværd. I hvert fald fra sin far. Hans mor fik også listet ind, at vold også kunne løse problemer. Så hvis det ene ikke virker, prøver han det andet.
For Hicks er regler og love vigtige, for følges de ikke, opstår der kaos og kun få kan bruge kaos til noget. Skal man overleve, bliver alle nødt til at arbejde ud fra samme princip. Selvfølgelig er det ikke landets love han følger, men piraternes kodeks. Og sin egen personlige moral. Med den rang han efterhånden har fået ombord på de skibe, han har været, har han meget pligtopfyldende sørget for, at besætningen ikke overtrådte disse regler. Om han så skulle banke det ind i dem.
Samtidigt er han en meget loyal mand, der gerne knytter sig til dem, der gør sig fortjent til det. Som kaptajn er han den perfekte overstyrmand - hvis man har hans respekt og loyalitet. Han ofrer gerne alt for sin kaptajn. Men også for sin besætning, som han kommandoen over.
Det er nu ikke fordi, at han ikke også tænker på sig selv. Det kommer meget an på situationen og hvem han står der med. Kan han ikke lide dig? Så kan du sejle din egen sø.
Hicks er i bund og grund en god mand, selvom han igennem tiderne har slået flere ihjel (men kun hvis kampen var fair!). Han gør ikke nogen fortræd medmindre de har gjort sig fortjent til det. Han kan godt lide børn og respekterer kvinder. Og så er han meget glad for dyr, især katte.

Selvom man måske får et indtryk af, at han er lidt af en stivstikker, er det kun, når han er på arbejde, at han er rigtig alvorlig og med tydelige tegn på sin adelige barndom. Så snart han har fri og på land, fester han gladelig sammen med besætningen. Tager på kro og drikker natten lang. Han kan drikke en del mere end et almindeligt menneske, men sørger så samtidigt for aldrig at blive rigtig fuld. Et, han kan ikke styre sin vrede, når han når en hvis grænse, to, han vil være frisk på dækket dagen efter, uden tømmermænd.
På grund af orkgenerne har han lidt svært ved at styre sin vrede og sin styrke, så normalt gør han alt for at undgå at sætte sig i situationer, hvor han mister kontrollen. Det er sket, at han har flækket pandeskaller i et slagsmål, der kunne være undgået.

Respekt, loyalitet og regler er det vigtigste for Hicks. Ikke blot noget, han holder sig selv op på, men også den besætning han har ansvaret for.

Der er dog et par ting, der er gode at vide, når man skal være på skib med Hicks - brug aldrig hans rigtige navn (medmindre du er over ham), gør ikke grin med hans ophav (hverken den adelige far eller orkmoren) og gør for guds skyld ikke hans kat noget.

Selvom han har evnerne til det, har han ingen drøm om at blive kaptajn for sit eget skib. Det er ikke et ansvar, han ønsker at stå med. Han ønsker heller ikke at overtage sin fars plads som adelig, når han engang dør. Hvad der skal ske med deres hjem og land, ved han ikke endnu, men han overlader det nok til noget jordløs familie.

Han har en stor familie og begge hans forældre lever endnu. Familien er hans base og det sted, han tager hen for at få en pause fra piratlivet. Han elsker dem alle umådeligt meget, men havet har taget hans hjerte.

Beckett ved ikke rigtigt noget om sig selv, da han har mistet hukommelsen. Hvordan ved han ikke, men det første han husker er at vågne op på en landevej med ondt i hovedet og blod i håret og ansigtet.
Alting for ham virker nyt, selvom han ved en masse om verdenen omkring sig, men ikke sig selv. Hvem er han? Hvad kan han?

Psykisk tager det selvfølgelig på ham at have de store eksistentielle spørgsmål, for er der nogen, der savner ham? Hvor hører han til? Men da det ikke ser ud til, at han får svar lige nu og her, fokuserer han på de små ting. Lugten af hav, der forfølger ham, følelsen af et sværd i hånden og hans kærlighed til dyr. Han føler sig som sådan ikke ulykkelig, for hans liv med Mira er dejligt og fredeligt. Der mangler bare noget, han ikke kan sætte en finger på.

Hans personlighed er dog omtrent det samme som før. Han er loyal og beskytter dem, han har i sit liv. En gang i mellem finder vreden ham, men det virker lidt som om, at han har lettere ved at styre den nu. Han går meget op i at reglerne følges, hvilket har fået ham til at spekulere på, om han mon har været en byvagt, men en følelse af, at de er hans fjender, har fået ham til at forkaste tanken igen.

Beckett ved, at han har slået ihjel før, men han føler ikke for at gøre det igen. Men alligevel vil han uden tvivl kunne gøre det, hvis det var nødvendigt. En tanke der skræmmer ham lidt, for hvem var han, siden blod og vold falder ham naturligt?

Det meste af tiden virker han alvorlig, men der er alligevel ikke langt til latter for ham. Han ler uden tvivl mere nu end før hukommelsestabet, og trods de bekymrede tanker for, hvem han var før, er hans sind lettere og mindre bebyrdet.

Arrene på hans krop fortæller deres egne historier, men han kan ikke huske dem. De svage ar efter piskeslag undrer ham mest. Hvorfor har han engang fået pisk?

Han kan stadig læse og skrive, men han aner ikke, hvorfor han kan det. Hvor har han lært det? Og hvorfor ved han en masse ting, Mira og hendes far ikke kender til. Ting, der virker mere som om, at han hører til i et højere samfundslag? Samtidigt fortæller hans krop en andet historie, en voldelig og hård historie. Tatoveringerne er også et mysterium, noget der leder ham til havet. Men hvis han hører til ved havet, hvorfor var han så inde i landet, da han blev fundet?
Selvom det trækker i ham for at tage til kysten, bliver han ved Mira. Der er brug for ham der. Og han er også lidt bange for, hvad han vil finde i det salte vand. Vil han bedre kunne lide sit nye liv end sit gamle? Og hvis ikke, hvad så?

Styrker:
- Han kan svømme
- Fysisk styrke
- Adelige oprindelse
- Fysiske styrke
- Rimeligt rolige gemyt
- Viljen til at lære nyt

Svagheder:
- Manglende kontrol over vrede/styrke
- Er en smule sat uden for fællesskabet
- Tro på love og regler i et lovløst samfund
- Manglende viden om sig selv og sin baggrund
- Kender ikke til livet på land som bonde
- Ukontrollerede udbrud af vrede og vold

Baggrundshistorie

Hicks liv har været sært, mildest talt. Man forventer nok ikke, at en halvorks liv har været specielt privilegeret, men for Hicks har det. Hans mor er en ork, opvokset et sted oppe nord på, men efter kontroverser med sin klan, forlod hun området og drog mod syd. Lidt tilfældigt mødte hun Hicks far, en ung adelig mand, et menneske. Overraskende nok blomstrede kærligheden mellem de to og trods mange protester, flyttede hun ind hos ham. Og de blev gift. Ikke ret længe efter fødte hun en lille halvork, der fik det usædvanlige navn Elliot Hickerton, opkaldt efter mandens farfar. Hicks opvækst har været en blanding mellem en masse kærlighed og samtidigt en kamp for at blive behandlet ordentligt i et samfundslag, der ikke ligefrem ser venligt på noget som orker. Heldigvis var det meste af hans familie ganske åbensindede og Hicks er vokset op med masser af kusiner og fætre, der ikke havde noget i mod hans blandede race.
Hicks har fået fra begge verdener - han blev undervist i læsningens- og skrivningens kunst. Han har lært de uskrevne regler for opførsel for de adelige, hvordan man går til bal og spiser korrekt ved det store bord. Han har lært at fægte og bruge våben, som enhver adelssøn ville. Men han har også lært alle de beskidte tricks, hvordan man hurtigt overvinder en fjende, jagter sin egen mad og klarer sig i vildmarken. Bandeordene, kortspillene og den tidlige smag for stærk alkohol var også noget, han i al stilhed lærte fra sin mor.
Alt i alt havde han en god, lykkelig barndom, der trods lidt problemer her og der, gik gnidningsfrit. Ingen sygdom, ingen dødsfald, ingen ulykkelige hændelser ud over lidt skænderier mellem hans forældre.

Ikke længe efter, at han var fyldt 15, skete der dog noget, der ændrede resten af hans liv. Han blev kidnappet. Det var ikke noget specielt voldeligt, han blev taget fra den store have, der hørte med godset og smidt på en hest, der red ham til piratbyen, hvor han blev holdt fanget. Mens han var der, åbnede der sig en helt ny verden for ham, en verden hvor man ikke så skævt til hans udseende eller forventede alle mulige fine ting af ham. Og havet. Han havde aldrig set havet før og dets uendelige skumtoppede vidde kaldte på ham i det øjeblik han lagde øjnene på det.
Løsesummen blev selvfølgeligt betalt. Meget mere end hans far havde råd til, men hele familien lagde til. Problemet var bare, at Hicks ikke havde lyst til at tage hjem. Men det kom han nu. Og her blev han i nogle måneder, men havet havde fået tag i ham. Så en dag efterlod han en seddel, sadlede en hest og red tilbage til piratbyen.
Selvfølgelig havde en dreng på 15 år en masse romantiske forestillinger om livet til søs. Og det gik ret hurtigt op for ham, at det var hårdt og utaknemmeligt arbejde, især for en som havde levet et ret beskyttet liv. Men han gav ikke op. Arbejdede først på en kro i byen, fik endeligt en plads som skibsdreng. Og derefter arbejdede han sig opefter, fik en bedre og bedre position på de skibe, han endte på. Hans styrke sammen med hans evne til at læse og skrive viste sig at åbne mange døre, sammen med hans evner med et sværd.

En dag, da han var fyldt 19, redde han en lille pige i piratbyen. Og for den tid hans skib lå til kajs, holdt han lidt øje med hende, underholdt hende og passede lidt på hende. Men snart skulle han af sted igen og måtte sige farvel.
Tiden gik. På et tidspunkt havde han alligevel så meget hjemve, at han tog hjem for at se til familien. Alle var glade for at se ham og trods hans noget usædvanlige valgt af levevej, var han lige så velkommen som altid. Og derefter tog han på besøg, når han havde muligheden for det. Og de krystaller han kunne undvære, gik til tilbagebetaling for løsesummen og da det var betalt bare generel støtte til den ikke så rige adelsfamilie.
Årene gik, Hicks blev en habil pirat, der var værdsat blandt sine frænder. En gang i mellem skiftede han skib af forskellige årsager, men startede sjældent forfra i hierarkiet. Til sidst var han kaptajnens højre hånd, en rolle der faldt ham godt til. Han drømte ikke om at få sit eget skib og sin egen besætning, at være nummer to var en god sammenblanding mellem at få og give ordrer.
For nogle år siden endte han på et skib, hvor han mødte den lille pige igen. Hun var bare blevet en flot ung kvinde, der nu kunne beskytte sig selv. De arbejdede sammen på skibet i et stykke tid, indtil Hicks igen skiftede kaptajn. Dette viste sig at være en dårlig idé, for denne kaptajn var aggressiv og modbydelig. Det endte med, at Hicks blev sat af et sted længere syd på og han selv måtte finde hjem igen. Da han endeligt kom tilbage til piratbyen, opstod der problemer og folk begyndte at bløde.
Amalia frelste ham fra en grim situation og han tog hyre på hendes skib.

Beckett ved intet om sin fortid. Det første han husker er at vågne op på en landevej og møde Mira, der tog sig af ham. Han ved intet om, hvad fremtiden bringer, men forsøger at tage den et skridt ad gangen.


Familie: Beckett kender ikke til sin familie:
Slægten Hickerton, der bor midt i mellem Hovedstaden og piratbyen.
Begge forældre lever endnu og han har ingen søskende.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Fantastisk
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Under middel