Phoenix tiltede sit hoved ganske let på skrå, mens hun smilede sit lille lumske smil. "Skal jeg være det?" han havde virket ganske konstaterende, og hun kunne så absolut ikke aflæse om han var ligeglad eller bare skjulte det godt. Han var finurlig, men han var magtfuld. Det lyste ud af ham. Han havde styrke og det var præcis det Phoenix altid havde været vant til. Derudover var vrede også noget hun ofte havde set, så det undrede hende at han ikke udvidste megen vrede, trods alt det hun havde udsat ham for efterhånden. Han følte sig i hvert fald ikke tilpas, dækket ind i skidtet fra undergrunden.

Phoenix så spændt ud som han løftede hendes hage. Forventende at noget skulle ske, men det tog en drejning. Forvirret blinkede hun og stivnede let i sine træk. "Hva?" Hun stirrede efter ham med åben mund. Hvad foregik der? Hvorfor.. hvorfor lod han hende gå?! Hun havde gjort nok til at en hvilket som helst anden mand ville havde straffet hende på det groveste. Og de fleste andre ville bestemt også havde udnyttet at hun var alt andet end ordentlig sammenhængende i hovedet.

Phoenix rejste sig og stirrede nærmest mistroisk på ham. En smule ude af stand til at vide hvad ben hun skulle stå på. Hun ville da ikke gå! Ikke med den overkrop, styrke og nådesløshed han så ud til at udvise. Det var alt hvad hun ledte efter - med undtagelse af at hendes evne til at tænde vreden i ham, så ud til at være ikke eksisterende. "Jeg kan gøre meget mere hvis jeg bliver her. Det ville være en skam at sætte mig fri" prøvede hun, stadig påvirket af forvirringen. Hun mærkede ligefrem hvordan hun blev skuffet. "Lad mig vise det!" andre ville havde kaldt det desperation. Hvilket det faktisk også helt og aldeles var!

Thanos spændte sin støvle op, ignorerede hende totalt. Han skævede ikke engang i mod hende som betød hun absolut intet. Han var ikke bange for hende, hun virkede ikke som en, der ville kunne gøre ham det helst store. Han ville nok kunne lægge hende ned uden anstrengelse, skulle hun forsøge. Han kunne dog godt fornemme, at hun kom på benene, men han koncentrerede sig bare om sin støvle, der hurtigt var spændt op og han skiftede fod for at gøre det samme ved den anden.

Desperationen var tydelig at høre i hendes stemme og han undrede sig stadig. Hun ville åbenbart udnyttes. Hvorfor? Hvad var der galt med hende? Der var ikke en eneste dråbe af medlidenhed eller mere bløde følelser for hende, den slags følte han slet ikke. Han var ligeglad, ligeglad med hvad der mon kunne være hændt hende, for at hun var så skudt i låget. Han forholdt sig kun for dette øjeblik i baderummet og hvad han kunne få ud af det.
Han rettede sig op og hev begge støvler af, mens hans blik vendte tilbage til hende.
”Jeg er ikke interesseret.” Han så roligt og følelseskoldt på hende, som han åbnede sine bukser og uberørt at hendes tilstedeværelse skubbede dem ned. De klistrede ulækkert til hans hud og han kunne ikke forhindre en svag trækning omkring næsen at vise sig. Det kunne ikke stærkt nok til at komme ned i karret og det varme vand.

Så snart han havde bukserne af, lavede han en bevægelse mod døren af hende for at vise, at hun skulle gå. Han havde overvejet at smide hende helt ud, men det var jo ikke helt meningen, at hun faktisk skulle gå. Han legede med hende, ville se, hvordan hun virkede. Hvad han kunne få ud af hende.
Nøgen gik han de få skridt hen over gulvet til karret med det dampende vand og gjorde tegn til at ville svinge benet over kanten, så han kunne komme ned i det.

Det.. Det kunne han ikke mene? Hvad havde pointen været med at slæbe hende med, hvis han ikke havde tænkt sig at gøre noget ved hende? Slå hende, udnytte hende, bare et eller andet! Næh nej, han.. han var ikke interesseret. Han havde slået hende med bæltet ja. Hun var stadig øm efter det, men derefter var hans interesse forduftet fuldstændig. Hvad havde hun gjort forkert? Phoenix begyndte at blive slukøret. Nærmest nedtrygt over bare at skubbes videre på den måde. Han havde ikke ligefrem med udstrålingen fortalt at han ikke var en person der udnyttede situationer.

Phoenix kom med en ynkelig lyd, ikke helt sikker på hvor hun skulle placere sig selv. Hun stod faktisk og trippede lidt på stedet, bed sig i underlæben og lod sit blik glide over ham igen. Det var ikke retfærdigt! Han kunne ikke bare - oh. Der røg bukserne. Hun gik i staver mens hun kiggede over hans nøgne krop, og havde svagt munden åben. Hun kunne virkelig ikke opgive!

"Jeg... kan skrubbe dig på ryggen?" det lød jo næsten som en lille pige der kom med en uskyldig forespørgsel. Tilsyneladende virkede det ikke bare at kaste sig i favnen af ham og forvente han udnyttede hende på bedste vis. Hvorfor han ikke ville det, frustrerede hende grænseløst! Måske.. Måske kunne hun komme forbi denne vej? Praktiske ting, det måtte han da kunne forstå!! Og så.. Nu hun alligevel var i karet.

Det var faktisk ret morsomt at se hendes kvaler ved, at han ingen interesse havde i hende, ja at han ligefrem bad hende gå. Han havde aldrig oplevet en reagere sådan før og han var lidt nysgerrig. Det var nyt. Det var efterhånden sjældent, at han prøvede nyt. Hendes blik var på ingen måde skjult og han vidste, hvad hun ville med ham. Noget han uden tvivl gerne ville give hende, men det ville blive sært. Når hun nu gerne ville. Han havde en fornemmelse af, at han ikke ville kunne være voldelig nok, ikke når hun nærmest virkede til at tænde på at få tæv. Hans eget blik gled over hende, en smule mere diskret. Der var ikke nogen grund til ikke at udnytte hende, nu hun gerne ville, men det ville blive lystbetonet for dem begge, det var ikke så ofte, at det skete for Thanos. Han tog bare, når han ville have.

Hendes svar stoppede ham i at kravle i karret og han så lidt på hende med et dødt udtryk. Hvordan snoede han hende bedst? Fik hvad han ville have uden at give hende for meget af det, hun ville? Nå, han kunne vel få lidt sjov. En trækning af afsky gled over hans ansigt.
"Du er mere beskidt end mig, jeg kan lugte dig helt herover. Jeg vil ikke have noget så ulækkert i mit badevand." Han trådte op i karret og satte sig ned. Det varme vand bed i hans hud, men det føltes godt. Et tilfreds suk lød fra ham, inden han drejede hovedet og så over på det andet kar. Det var også fyldt med vand, men det var koldt som ingen havde tændt op. Han smilede svagt og så på hende igen.
"Hvis du vasker dig grundigt af i karret der, kan vi måske snakke om det."

Han lænede sig tilbage og lod sig glide lidt længere ned, så det kun var hans arme, der hvilede på kanten, og skuldre, øverste del af brystkassen og hans hoved, der var over vandet. For et øjeblik lukkede han bare øjnene og lod varmen glide ind i sin krop, føle skidtet blive opløst og renheden indfinde sig. Han var ikke utryg ved at have hende i rummet, hun virkede ikke farlig. Trængende. Efter et kort øjeblik åbnede han øjnene og så mod hende. Hvad ville hun vælge? Et iskoldt bad for måske at få ham eller en tur ud i natten uden noget?

Phoenix kiggede ned af sig selv. Det var ikke fordi hendes tøj direkte var smudset ind i snask. Hun var beskidt, og især hendes støvler bar store præg af at havde været for meget i skumringskvarteret og i kloakterne. Hun havde ikke tænkt over det. Men hans afsky i udtrykket og ikke mindst kommentaren om at hun lugtede, fik hende til at kigge bedre ekstra. Hun kunne da havde været mere ren.. Med et sørgeligt blik kiggede hun op på ham igen. Slukøret. Hvis ikke han lod hende komme i vandet, ville hun slet ikke blive ren. Renlighed var jo vigtigt for nogen.

Hans foreslag om det andet kar, fik hende til at lyse op. Ligeglad med at det måtte være iskoldt, taget temperaturen udenfor i betragtning. Phoenix spekulerede ikke over, hvilke konsekvenser der kunne komme ved at hoppe ned i det vand. Forfrysninger var nok lige ekstremt nok at mene skulle komme, men hun kunne blive syg.
Med et opløftet ansigt, fik Phoenix sparket de meget beskidte støvler af sine fødder, hev hvad der kunne gå for en kjole, men var for slidt til at beslutte om den i virkeligheden var det, eller en gammel skjorte, over hovedet. Hurtigt forfulgt af bukserne.

Det var tydeligt at se at hun ikke ejede blufærdighed. At stå nøgen i lokalet med en fremmed mand, som ligeledes havde udvist sig at være farlig bekendtskab, generede hende ikke det fjerneste. Hun stod dog og så en smule tøvende ned på det kolde vand. Der var fordelen at lokalet var blevet varmet op med det andet kar, men det havde vandet ikke skiftet megen temperatur af. Hun kiggede lidt på sit eget spejlbillede. Den spinkle klop, der dog udviste at trods hendes mentale tilstand, at hun var voksen. Beslutsomt tog hun noget vand op i hænderne og knubbede op i ansigtet, lige for at starte. Det gav et koldt gys igennem hendes krop, men hun fortsatte ned i vandet, og begyndte med en let rystelse i kroppen, at skubbe og vaske sig selv. Især det store sorte hår fik hun under overfladen ved at forsvinde helt ned under overfladen. Det trængte virkelig også til at blive vasket.

Det var så underligt. Hun så ligefrem glad ud, da han gav hende muligheden at vaske sig af i det andet kar først. Det var uden tvivl iskoldt, han vidste at begge kar var blevet fyldt inden han tog af sted mod kloakkerne. Men hun tøffede glædeligt derover og begyndte at smide tøjet. Noget Thanos betragtede med et svagt smil i den ene mundvig. Nok var hun kugleskør, men det der gemte sig under tøjet, var der ikke noget i vejen med. Langt fra. Hans blik gled over hende, uden skam, hun var nu nydelig, dog lidt til den tynde side. Men det var ikke så vigtigt.

Han nød det varme vand, mens han betragtede hende vaske sig i ansigtet og hvordan det kolde vand fik hendes krop til at reagere. Og så kravlede hun i karret. Han var imponeret. Den tossede pige havde nosser, mere end de fleste mænd. Afslappet ventede han på, at hun fik vasket sig. Lod tankerne vandre lidt. Hun var køn. Men hvordan fungerede hendes hoved? Hvor meget kunne han bruge hende? En kort tanke om, at han ville få svært ved at komme af med hende igen, løb igennem hans sind, men det måtte han se på til den tid. Blev hun for meget, måtte han vel bare skære halsen over på hende. Han havde ingen hæmninger på det punkt, ingen følelser i kroppen. Hun var ikke mere end en flue for ham, skidt på hans sko. Lige nu var hun et stykke legetøj, han skulle finde ud af, hvordan virkede. Det var tydeligvis gået i stykker, men for én gangs skyld ikke for hans hænder.

Endeligt fandt han, at hun havde været i det kolde vand længe nok. Ingen grund til at gøre hende til en istap. Og hendes hud ville reagere i mod det varme vand.
"Så er det vist godt. Kom herover." Han flyttede ikke på sig, blev siddende i det store kar, hvor de kunne være to uden de helt store problemer. Han så med et let glimt i øjnene på hendes bare krop og det trak i ham efter at give sig selv den nydelse det ville være, at tage hende. Men han ville lege lidt, se hvad hun valgte at gøre først.

Hele hendes krop skælvede som hun vaskede sig i det iskolde vand. Faktisk begyndte hendes læber ganske let at miste farven for at blive mere blå, jo mere hun trak sig ned i vandet, for at være sikker på at hun fik vasket snavset af sig. Udsigten til at komme over i det varme vand og på den ene eller den anden måde, være i nærheden af den store veltrænede krop, var nok til at hun talte sig selv fra at springe op af karret igen. Hun havde set hele pakken inden han var steget ned i det varme vand. Generøse pakning.

Phoenix lyste op og drejde hovedet imod ham med store øjne som han sagde at det var fint. Hun kom op af karet med en ret høj fart, hvilket resulterede i at vandet skvulpede larmende, som det kom over kanten og noget af det klaskede tungt ned på gulvet. Hendes lyse hud var dækket af kuldegysninger, og var svagt dirrende af kulden, mens det så ikke ud til at røre hende synderligt. Hun var trods alt fra norden. Mængden af gange hun som barn havde rullet sig i sne var umådelig høj. Hun svang det ene ben over kanten, ned i det meget varmere vand og kom med en svag lyd gennem sammenklemte tænder. Det var en brændende fornemmelse der skød igennem hendes ben, men hun fortsatte med at sætte det andet over, og lod underkroppen til omkring navlen synke ned i det varme vand, mens hun sad foran ham, ikke helt sat sig ned, fordi det brændte og kriblede i huden.

Langsomt lod hun sine arme klide ned til overfladen af vandet og langsomt bryde overfalden, mens gys gik igennem hendes krop flere gange, og hun flere steder på kroppen blev mere rød. Det tog en smule tilvænning, som det var et meget intenst varmeskift, men hun sank ned, selvom hun lod det meste af overkroppen blive over - frit udsyn - hvilket var en del af hendes plan der overhovedet ikke var lagt. Noget i hende var også ganske veltilfreds med at vise sig frem. "Hvad vil du have mig til, herre? Jeg lystre enhver ordre" hun drejede hovedet uskyldigt på skrå og bed sig i underlæben og nærmede sig ganske ganske let. Karret var stort nok til dem begge, men der var jo ikke megen afstand.

Det morede Thanos lidt, at tøsen havde været så villig til at kravle i det kolde vand og nu led konsekvensen af det. Hendes nøgne krop, der tydeligvis ikke var tilfreds med temperaturen, som hun sprang op af vandet. Han var dog overrasket, som hun nærmest uden tøven kravlede ned i det varme vand. Der kom dog en let lyd fra hende, nok til at han vidste, at det gjorde ondt, men det så ikke ud til at stoppe hende. Atter måtte han konstatere, at pigebarnet havde mod.

Han var tavs, som hun fik sat sig til rette, han havde et svagt smil om læberne og lagde ikke skjul på, at hans blik gled over hendes krop, og som hun gled ned i vandet, faldt til rette for et øjeblik på hendes kvindelige former. At have hende siddende i vandet hos sig i det store, men ikke så store, kar, var… lokkende. At han ikke bare tog hende der med det samme, var mest fordi, at han ikke følte, at han havde hævnet sig nok. Hun ville tydeligvis ham mere end han ville hende og det ville han udnytte. Han kunne godt vente. Lidt endnu.

Hendes ord var mere afslørende end hun måske troede. Herre. Mistanken om, at hun var en gammel slave blev stærkere. Gjorde det ham noget, at hun kaldte ham Herre? Nej, der var noget tiltalende over det, selvom han på ingen måde var nogens Herre, ikke som hun mente det. Det uskyldige udtryk snød ham ikke, men han kunne lide det. Lidt tænksomt lagde han hovedet let på skrå og rakte ud i mod hende, men inden hans fingre nåede hendes hud, stoppede han bevægelsen.
”Jeg vil have dig til… at vaske mig ren for det skidt, du er skyld i.” Med en hurtig bevægelse greb han den store svamp, der lå på et lille bord ved siden af karret og kastede den til hende.
”Du kan starte med mine fødder.” Han skubbede til hende med et ben for at understrege, at han mente det.

Og så lod han hende vaske hans krop. Fra bunden og op. Som hun nåede hans skridt, lod han hende for et øjeblik gøre, hvad hun havde lyst til, men ikke for længe. Han greb fat i hendes hår, ublidt, og trak hende opad.
”Videre. Du er ikke færdig.” Han var ganske klar over, at for at hun kunne nå hans overkrop og hans hoved, blev nødt til at skubbe sig op over hans ben, op i mod hans skridt og det var også meningen. Hans krop reagerede ganske naturligt over alle hendes berøringer, men han havde selvkontrol nok til ikke at gøre noget. Endnu. Smilet på hans ansigt var blevet mere tydeligt og han betragtede hendes ansigt med blikket for at fange hver eneste tanke, der gik igennem hovedet på hende.

Det ville være løgn at sige, at Phoenix ikke blev en lille smule opstemt som han begyndte at række ud efter hende. Noget han langsomt begyndte at sætte sammen med sine ord, der markant ændrede sig til noget andet. Et svagt øjeblik af forvirring var at se i de rosa øjne, indtil et kækt smil brød frem på hendes læber. Mente han virkelig det? Så igen, den forespørgsel var ikke ny. Hendes gamle herre havde sine tendenser til at ville bades, men det var mest af den anden slave. Det irriterede nemlig hende mest! Hvorimod Phoenix bare havde set det som hyggeligt.

Hun greb en smule besværdet svampen der blev kastet imod hende, og lod sig skubbe helt tilbage i karet, som hans fod pressede sig ind mod kroppen, for at understrege at han mente det. Hun svarede ikke med ord, men kiggede bare på ham, stadig ganske veltilfreds, som hun gik i gang med at vaske ham - ganske frivilligt.
Og der skulle ikke mange øjeblikke til at regne ud at hun havde gjort det før. Phoenix var faktisk ganske effektiv, og selvom hun havde et kort dvæleøjeblik nær skridtet var han ikke langsom til at føre hende videre med et solidt tag i håret. "Tålmodighed er en dyd" der var noget let drillende over hendes stemme der var ganske lavmældt. Hun kiggede kort drilsk på ham - slet ikke påvirket af at hun stadig sad i en farlig situation.

For at komme nærmere overkrop og hoved, valgte Phoenix den bestemt nemmeste - og foretrukne for hende selv - nemlig bare at kravle op så hun sad over ham. Til en start hvilede hun på sine knæ, og rørte derfor ikke, men som hun lod svampen glide hen over brystkassen, satte hun sig ned, for at være det mere behageligt. Noget der resulterede i at hun ganske let fik et trækning i mundvigen. Hans reaktion var ganske naturlig, og nu hjalp det nok heller ikke at hun sad ovenover, og gjorde meget ud af at gøre store bevægelser når hun skrubbede svampen over bryst og armen, så hele hendes krop kom i bevægelse.

Til Thanos' ærgrelse så det mest ud til, at pigebarnet var glad for opgaven, som hun kastede sig energisk over. Mens hun arbejdede sig op af hans ben, besluttede han sig for, at han måtte give op. Han kunne ikke se, hvordan han kunne pine hende, hun gik i mod logik. Hans hævn så ikke ud til at ske. Og det var også fint nok, nu havde han udsyn til noget andet. Gad vide om hun var så vild og villig som hun lagde op til? Han ville blive skuffet, hvis hun ikke var. Nu hvor det virkede til at de begge ville, skulle det også være godt.

Hun kom nærmere og endeligt var hun placeret i hans skød, hvor hun gjorde sit for at hidse ham op. Det virkede fysisk, han kunne mærke sin krop reagere på hendes bevægelser og hendes nærhed. Han lod hende vaske videre for en tid, han ville faktisk meget gerne være ren. Tanken om alt det snask, han havde været væltet ned i var nok til at give ham en sur smag i munden, så for ham var det vigtigt at få det vasket af.
Men til sidst løb hans tålmodighed alligevel og det første han gjorde var at lade sin hænder finde hendes bløde buler. Han var ikke blid, som han greb fat og for sin egen fornøjelses skyld hårdt kærtegnede dem.

Kort efter gled hans hænder ned langs hendes sider for hårdt at tage ved hendes hofter. Om hun ville få blå mærker var han ligeglad med. Lidt ublidt trak han hende lidt frem og skubbede hende ned over sig. Der var intet kærligt, intet tålmodigt over hans bevægelse og han var på ingen måde blid som han trak hende fast ned og samtidigt skubbede sig op. Så snart det hele var på plads, løftede han hende lidt op for at trække hende hårdt ned igen. Han vidste, hvad han ville have og nu tog han det, om hun ville eller ej, selvom han ikke var i tvivl om, at det var nøjagtigt det, hun ville have. Hun var ikke ligefrem svær at læse. En svag lyd kom dybt fra hans brystkasse og hans blik lagde sig på hendes ansigt.

En ting Phoenix vidste med sikkerhed nok kunne forvirre den hårdføre mand foran sig endnu mere end han faktisk let så ud til i forvejen at være, var hvis hun pludselig ombestemte sig. Det var fristende, og alligevel overhovedet ikke det Phoenix havde i tankerne at gøre. Hun havde da også en hvis agenda over dette scenarie! Ikke noget med at gå fra sådan en dejlig omgang som han kunne tilbyde hende. Noget der på mange punkter ville virke ganske hemmeligt for hende! Hvor forstyrrende det end kunne lyde for normale og mere sarte øre. Phoenix fortsatte imponerende nok med at skrubbe manden over kroppen med svampen, trods de kraftfulde hænder fandt frem til hendes krop og tog fat, hvor han selv fandt mest nydelse og tilfredsstillelse. Hun smilede veltilfreds over den hårdhændede behandling, som hænderne vandrede ned til hofterne og tog solidt fast.

Blå mærker var ifølge Phoenix efterhånden en selvfølge hvad agter som disse angik. Det kunne da ikke undgåes? I hendes hoved kunne det ikke, og der var ikke noget brutalt og skrækindjagende ved måden han ganske simpelt fokuserede på sin egen nydelse og ikke tillod hende tilvænning eller udforskning, men tværtimod bare tog for sig.
En let skælvende vejrtrækning gik igennem hende, som han ublidt gik i gang - det var ikke megen forberedelse hun havde haft, og selvom nogle af bevægelserne skam også havde været ganske forebyggende, kunne hun ikke komme udenom at det gjorde en smule ondt. En smerte der relativt hurtigt gik over, og i stedet blev den skælvende vejrtrækning bare tung og påvirket af den fysiske respons kroppen efterhånden afgav.

Phoenix' rosa øjne så ned på ham, næsten drillende, selvom hun for en start lod ham helt og aldeles bestemme hvordan hun skulle flyttes, uden at gøre indvendinger. Men som hun vendede sig til ham, og ikke længere havde noget anspændt i kroppen, kom der et ganske tilfreds udtryk over hendes ansigt. Ulogisk men meget sigende. Herfra begyndte hun selv at bevæge sig med ham, tydeligt udnyttende ham lige så meget som han udnyttede hende - hun var bare mere tilbøjelig til at lade ham bestemme, og ikke selv tage en styrring. Han virkede bestemt som typen der tog hvad han ville have, og ikke godtog at det blev ham forhindret.

For Thanos handlede akten kun om, hvad han kunne få ud af det. Hvad det gav ham af fysisk nydelse. Kærtegn var da ikke af vejen, men det gjorde processen mere langsom, siden han ikke fik den psykiske fornøjelse af det. Der var ingen følelser investeret i det, han lavede med denne unge kvinde lige nu, de var kun hans krop, der skulle tilfredsstilles. Næsten. Normalt ville offerets smerte give ham noget også, men siden hende her ligefrem så ud til at nyde det, var der kun det fysiske. Han blev ikke glad ved at glæde andre.

Hun begyndte at bevæge sig med ham, hvilket fik ham til at slække med at trække i hende, mens hans tag om hendes hofter var stadig hårdt. Vandet skvulpede om dem i karret, men ikke nok til at komme over kanten. Mon ikke, at det ville ske på et tidspunkt, men lige nu var dette langsomme, hårde tempo ganske tilfredsstillende. Hendes vejrtrækning afslørede hendes nydelse og hans egen begyndte at blive tung. Men der manglede stadig noget for ham, noget krydderi. Så han slap hendes hofte med den ene hånd og lod den glide op over hendes front, ublidt kærtegnende. Det var nu alligevel et dejligt syn og kort greb han hårdt fat i en blød klump, inden han lod den fortsætte opad, glide op til hendes hals. Hvor han tog hårdt ved. Han ville forhindre hende i at kunne få luft, se hendes krop begynde at panikke og samtidigt fortsætte det, de havde gang i. Og han ville nyde det.
Så han klemte til og med sin anden hånd sørgede han for, at de ikke holdt op med at bevæge sig, selvom hun nok ville begyndte at kæmpe i mod.

Phoenix havde skam følelser. Men mere forstyrrede nogle af slagsen. Hvad andre så som kærlighed og hengivenhed, passede ikke overens med hvad Phoenix selv så. At der var noget følelsesmæssigt over hele denne situation, var ikke svært at regne ud var ikke eksisterende. Selv Phoenix var klar over dette - og alligevel følte hun så på en eller anden måde eftertraktet, i at han tog for sig. Selvom det bare var fysisk, var det nok til at hun egentlig fandte det tilfredsstillende på flere planer.

Men at manden intet følte for hende var til at mærke. Han var ikke interesserede i hendes behov, og havde hun været en anden kvinde, havde det nok generet hende, eller direkte fået hele akten til at føles ubehagelig og smertefuld. Men dette var ikke anderledes end hun var vant til, og forbandt som værende behageligt og fyldestgørende.
Den hårde ukærlige hånd der greb over hendes hud og bryst, var blot bekræftende til det, men derimod ganske tilfredsstillende for Phoenix, der foretrak virkelig at kunne mærke når der blev taget fat. At hånden fortsatte op til hendes hals, fik hende til at bøje hovedet let tilbage, faktisk lade den være velkommen til at tage fat og presse til.

Det gjorde ondt, og selvom det til en start ikke forhindrede hende i at fortsætte hoftens bevægelser, blev vejrtrækning mere og mere kompliceret. For at holde sig fast, havde hun lagt en hånd imod hans skulder, mens den anden havde grebet hårdt fat om karets kant. Ganske langsomt begyndte luft at blive en mangelvare og kroppen begyndte et at spjætte, mens hun kiggede op i løftet. Hånden om skulderen begyndte at klemme til, før den i ret hurtig fat søgte op til hans hånd og kæmpede imod den. Kroppen reagerede på det punkt ganske af sig selv, og selvom han fortsatte med at holde dem i bevægelse, som på mange punkter, var præcis det hun ville, kæmpede kroppen instinktivt imod, for at kunne få luft ned i lungerne igen, og først spare på det som hun havde tilbage i lungerne, mens det hun kæmpede for at få ned, gav en mere rallende lyd. Hendes hånd kradsede, kæmpede imod og forsøgte at få ham til at løsne. At han havde fat var intet problem, men styrken han lagde i det forhindrede den biologiske faktor at holde sig i live. Den del, var hun ikke synderligt begejstret for. Hun foretrak at forholde sig i live, og helst også ved bevidstheden imens dette foregik.

Thanos slap ikke sit greb i hendes hals, i stedet betragtede han, hvordan hun begyndte at kæmpe for at få luft ned i lungerne, først blot med sin anstrengte vejrtrækning, men efterhånden begyndte hele hendes krop at slås for at få ilt. Han sugede det hele til sig, synet, følelsen af hendes krop over sig og under hans hænder. Det tændte ham mere end hvad et normalt væsen ville forstå og hans ansigt fortrak sig i grov nydelse. Hendes negles kradsen i hans hud nåede kun at efterlade mærker i splitsekunder, før hans forbandelse optog skaderne. 

Som han kunne mærke hendes krop blive tungere, slap han hende endeligt, kun for at tage bedre ved hende og uden at gøre sig fri, løftede han hende og sig selv op, for at vælte hende ned i vandet med ham over sig. Han var ikke ude på at slå hende ihjel, så han havde flyttet dem så meget, at hendes overkrop ville finde støtte i karret bag hende, så hun ikke røg under vandet. Vandet plaskede på gulvet omkring dem, men han skænkede det ikke en tanke. I stedet fortsatte han akten, nu mere hårdt og brutalt. Nu han var øverst og havde presset hendes ben til siderne, havde han bedre mulighed for at styre det og han udnyttede det til at sætte voldsomheden op. Hans ene hånd hvilede på kanten bag hende, givende ham støtte, mens den anden hånd havde fat i hendes ene balle, så han havde hende under kontrol.

Sådan fortsatte han, indtil han kunne mærke bølgen komme over ham. Et dybt støn forlod ham og han bevægede sig en sidste gang, inden hans krop sagde stop og hans muskler trak sig sammen. Det føltes som en evighed. Et lidt klemt støn kom fra ham og langsomt gav hans krop slip og hans lunger krævede ilt, så let forpustet trak han sig væk fra hende og gled tilbage på sin plads fra tidligere. Hans blik løftede sig og lagde sig på hende. Tilfredst. Om lidt ville en dejlig afslappethed finde ham. Det kom lidt an på hende, om den skulle tages i mod eller om han skulle i gang igen. Begge dele var lige tiltalende.

Phoenix hev vejret ned i sine lunger med stor grådighed da han endelig slap grebet. Det var tiltrængt og man kunne høre at hendes krop havde haft brug for det, og se det gennem brystkassen som hævede sig op og ned i hårde stød - han mente det fanme når han tog fat! Så meget at hun var blevet let i hovedet og kom med en forskrækket lyd som han løftede hende op og væltede hende ned i vandet med en larmende plaskende lyd. En forskrækket lyd, der gled over til at blive et grin - imponerende nok havde hun det faktisk umådelig sjovt med hvad der foregik, trods hun fysisk havde lidt overlast ved kvælningen og den hårde måde han grådigt tog for sig, uden at tænke over hendes behov eller hvad hun fysisk kunne holde til.

Hendes hænder greb hårdt fat om siden på ham, borede neglene ned i huden som han fortsatte sin behandling af hende hårdt og brutalt - mere end før, og fik vandet til for alvor at skvulpe og plaske ned på gulvet, blandet med Phoenix's høje udbrud, der kunne kategoriseres som skingre skrig koblet sammen med nydelse - omkringgående ville nok tage en solid afstand til den lukkede dør, for selvom det kunne forvekslet med smertelyde, var det ikke helt den tanke der først ramte.

Hun trak stadig vejret tungt og hårdt, som musklerne i kroppen fik lov at slappe af efter han trak sig fra hende - færdig og veltilfreds med sin egen nydelse, efterladende hende tilbage tilbagelænet mod karrets kant, forpustet. Hendes arme lagde sig over kanten, mens hun kiggede op imod ham med let åben mund og et kækt veltilfreds smil på læben. "Wauw.. Du er ikke færdig vel?" en veltilfreds fnisen gled over hende, inden hun bed sig i læben og lagde hovedet på skrå. Tankerne i hendes hoved, tilhørte absolut ikke en mental sund person. Mental forskruet var nok mere hendes kategori!

Det var stadig overraskende, at pigebarnet nød Thanos’ hårde behandling. For det meste var det ikke de mest villige piger, han valgte at udnytte, selvom det da hændte, at han enten betalte sig fra det eller fandt nogen, der fandt hans fysik lokkende nok til at ville ham, trods hans mere døde personlighed og ublide væremåde. Men her var en tøs, han egentligt var ved at tage uden gensidig aftale og hun nød det, selvom han på ingen måde lagde fingre i mellem. Han havde før ikke været i tvivl om, at hun var forkert i hovedet, men lydende hun kom med og hendes greb i hans hud med sine negle var bare med til at understrege den tanke.

Og som han satte sig tilbage i karret, svagt udmattet, smilede hun et smil, der blot slog det fast. Hun var kugleskør. Men hvor efterlod det ham?
Tydeligvis med en, der havde lige så meget lyst til at udnytte ham som han hende. Hun ville have mere, efter den tur han havde givet hende. Hendes ord fik ham til at løfte et øjenbryn lidt. Hans krop var stadig ved at komme sig fra det, de lige havde lavet, hans brystkasse hævede og sænkede sig en smule hurtigere og tungere end den gjorde normalt. Trods hans krops styrke, var det stadig hårdt at kaste sig så voldsomt over akten og han kunne godt bruge et par minutters pause.

”Nej, langt fra.” Han betragtede hende lidt, så på de røde mærker, han havde lavet i hendes hud. Kunne hun virkeligt lide det? Det var egentligt ikke en problem med ham, han skulle blot indstille sig på, at den skræk han normalt skabte i kvinderne ikke ville indfinde sig her. Men med den energi, hun lagde for dagen, ville han nok få noget ud af denne aften alligevel. Som han nåede den konklusion, dukkede det svage, skæve smil frem på hans læber igen.
”Det er din tur til at gøre noget for mig.” Hvad lod han være op til hende. Han var faktisk ret nysgerrig over, hvad hun kunne finde på. Uøvet var hun i hvert fald ikke. Han regnede med, at hun havde været i hænderne på nogen værre end ham, siden hun var sådan som hun var. Det havde han ikke nogle problemer med at udnytte.

Kugleskør var hun blevet kaldt før, og umådelig ofte. Hun tog sig ikke af det - hun var rent ud sagt ligeglad! De måtte tænke og tro hvad de ville! At hun var ødelagt oven i hovedet, var en side af sagen, men for Phoenix selv. Jamen så anså hun sig selv som værende helt igennem normal! Hun nød bare ting anderledens end alle andre! det skulle hun da ikke myntes for! eller skulle hun? måske en lille afstraffelse eller to, ville gøre underværker. Tanken fik hende til smilende at bide sig i læben, som blikket uden hæmninger løb ned af ham. Hvordan den veltrænede brystkasse løftede og lagde sig med den tunge vejrtrækning, og ikke mindst de vanddråber der løb ned af den. Var hun skør for at synes det var et fantastisk syn.

Phoenix så veltilfreds på ham, som han proklamerede at de ikke var færdige og så langt fra! oh det var et dejligt svar! et hun bestemt kunne bruge. Hun rettede sig op, lod sine hænder hvile på bunden af karret, mens hun lænede sig frem, brysterne presset sammen mellem sine arme. "Oh, er det det?" det var egentlig ikke så meget et spørgsmål, som en drillende bemærkning. hun havde mange ting hun ville, men først skulle der gang i ham igen. Problemet med mænd var at de havde en stopklods efter deres forløsning! De kunne ikke bare starte igen uden lidt forarbejde.

Phoenix havde efterhånden luret at smerte, hendes smerte, var noget han godt kunne lide, hvor følelsesløs han end så ud til at være. Så hvordan kunne hun bruge det, til at gøre noget for ham? Jo ganske simpelt. Hvad hun søgte, var under vandet, og med kendskab til sin egen evne til at holde vejret, og muligheden for at han selv valgte at tage noget styrring, skulle det nok udfordre hendes evner til at få luft. Noget der ikke generede hende, men faktisk gjorde hende mere opstemt på at prøve, som hun lænede sig frem, lod hovedet komme under vand, lige til undernæsen til en start, ikke tilnærmelsesvis nok til at nå det hun ville, men nok til lige at sende et blik, nærmest uskyldigt, op til ham. Før hun gled under vandet mellem hans ben og ellers fint gik i gang dernede.

Thanos kunne mærke hendes blik løbe over sig, se lysten i hendes udtryk. Han vidste, at han var en ganske pæn mand, så man bort fra arret i hans ansigt, han var veltrænet og godt bygget. At få blikke var ikke ukendt for ham, men denne pige åd ham nærmest med øjnene. Hvilket var ganske smigrende, selvom hun var et par fundamentsten kort. Det morede ham lidt. Bare en smule. Han blev normalt ikke værdsat så meget, hvilket ikke gjorde ham noget, men det var da sjovt at prøve.

Hans blik gengældte dog tjenesten, som hun lænede sig frem og hendes ganske kønne krop blev vist frem for ham. Der var intet skjult, som han tog synet til sig, et syn der allerede der begyndte at varme ham op igen. Han ventede tålmodigt på, hvad hun ville gøre, han var nysgerrig. Som hun skubbede sig frem og stak underansigtet under vandet, dukkede der et svagt smil op på hans ansigt. Åh, så det ville hun alligevel? Det var ikke altid, at det var en aktivitet, han gav lov til, faren ved tænder nær noget så dyrebart var ikke nydelsen værd, han havde mødt flere som havde fortrudt at tvinge kvinder til det, nogle kunne finde på at bide. Hårdt. Men denne gang lod han pigen stikke hovedet under vandet og gøre som hun ville. Han havde konstateret, at hun ville ham, mere end han ville hende.

Han blev roligt siddende som hun begyndte, ventede, talte. Hvor meget luft havde hun? Da hun kom op og trak luft, gjorde han intet. Som hendes hoved forsvandt ned under vandet igen, lagde han en hånd mod bunden af hendes kranie, viklede fingrene ind i hendes hår. Det var ikke fordi, at han forhindrede hende i at løfte hovedet, han lod hende bare vide, at han kunne. Men i dette tilfælde var det sikkerhed for ham selv frem for alt, så det blev ikke til mere end truslen.
Nydelsen trak et dæmpet støn ud af ham og selvom hun var god, rigtig god, var det ikke nok. Så pludseligt, som hun var oppe efter vand, tvang han hende rundt, skubbede hende ned foran sig med ryggen til ham, spredte hendes ben og skubbede sig mod hende. Han greb hårdt fat om hendes hofter og hårdt tog han hende, så vandet igen skvulpede rundt i karret og over kanten. Det varede ikke længe, før hans vejrtrækning tog til og nogle grynt forlod ham.

På mange måder var det faktisk det der gjorde hele aktiviteten sjov. Sårbarheden som der lå i det. Mange mænd hun havde mødt før, anså det som en stor magt og kontroludviselse at have en kvinde nær det område. Få hende til at tilfredsstille sig på den måde, men i virkeligheden var sandheden en hel anden. Dernede var det kvinden der kontrollerede. Var der noget hun ikke brød sig om der blev gjort, holdte hun en ret øm og vigtig kropsdel i sin mund, klar til at bide til og give umådelig stor smerte. Ikke at Phoenix havde planer om at gøre dette! Langt langt fra, men det var altid spændende at se hvorvidt manden troede han havde magten, eller blot tog imod nydelsen og accepterede at han faktisk var i en ret skrøbelig situation.

En ekstra ting ved at det var under vand, gjorde også at hun faktisk behøvede at komme op til overfladen i ny og næ for at få luft ned i lungerne. Men det var ikke ofte og med store mellemrum at hun slap sig fri for at få nødvendig luft ned til sine lunger. Phoenix var grådig som hun gik til værks, og tilfredsstillet af at høre en reaktion, der faktisk bare gjorde at hun fik lyst til at fortsætte. Det var sådan en lille ting hun kunne føle en lille form for magt ved, uden at den overdøvede den andens på nogen måde. Hun foretrak nemlig at magten lå ved den anden part.

Med en grinende og let hvinende lyd, lod hun sig vende rundt og tvunget ned for at give ham adgang på ny. Hendes krop var tilvænnet fra hans sidste indtrængen og gjorde derfor ikke nær så ondt da han uden tanke for hendes krops reaktion tilegnede sig adgang og gik alt andet end blidt til hende. Phoenix lænede sig frem efter, greb fat om karets kant og pressede fingrene om den til knoerne blev hvide. Alt imens hun meget højlydt og gennemtrængende gav udtryk for sin enighed i hvad han foretog sig. Hendes krop begyndte svagt at sitre, mest i ben, arme og ganske let hen over skuldrene.

Der var stor fysisk nydelse i det, han gjorde, og for et stykke tid var det bare voldsomt. Men på et tidspunkt gled hans hænder fra hendes hofter. Den ene fandt vej til hendes hård og han snurrede det våde hår om sin hånd og trak op, for at tvinge hende til at svaje bagover i ryggen. Hans anden hånd fandt hendes front, hvor den ublidt gik på opdagelse. Fordi stillingen var en smule akavet, faldt tempoet helt naturligt, men hårdheden varede ved. Og snart gav hans krop op, hvilket fik ham til at grynte lettere anstrengt og hans greb om hendes hår tog til, mens han også havde godt fat i hende med den anden hånd.

Lidt efter trak han sig væk, men han satte sig ikke til rette i karret igen, nej han svang benet over kanten og stod ud på gulvet, hvor han greb et af de store stykker stof til at tørre sig i. Han ignorerede hende totalt, mens han tørrede vandet af sin krop, ikke bange for at vise den frem for hende. Ligeglad. Var han færdig med hende? Ikke nødvendigvis, men han havde fået nok vand for nu. Han følte sig ren og træt og hans værelse lokkede. En god pibe tobak. Tiden gik også og inden længe ville det være midnat og hans ar ville åbne sig igen.

Ville han sige nej, hvis hun ville med? Han havde en stærk fornemmelse af, at hun kunne blive ved hele natten. Nej, det ville han nok ikke, men lige nu trængte han til at skifte omgivelser. Men det var op til hende, han lod den stå åben, krævede intet, forventede intet. Havde hun haft noget i mod hans behandling, havde han uden tvivl trukket hende derop ved håret, men hun virkede meget mere investeret i akten med ham, end han med hende. Det var uvant for ham, men ikke ubehageligt. Nej, hun måtte selv vælge, om hun ville have mere.