Maya løftede let et øjenbryn og trak derefter på skulderne. "Nok ikke en dårlig plan" hun havde i hvert fald ikke lyst til at havne på et slavemarked! Det var faktisk et af de sidste steder hun havde lyst til at besøge. Nu når hun tænkte efter. Desuden var det langt sjovere at skulle følge med denne... ja kvinde var det jo, selvom hun var en noget mærkværdig en af slagsen.

Men hun stilte ikke flere spørgsmål. Hun fulgte bare efter, en smule irriteret over at hun ikke selv bestemte retning, men noget for noget. Ville hun følge efter denne Kaliyah, måtte hun gå af den rute. "Så.. Den ild der. Hvor længe har du kunne det?" okay. Hun prøvede, og hun havde været stille længe!! Men hun var altså også nysgerrig. Og hvis hun skulle lærer hvordan man gjorde, var hun jo virkelig nødt til at spørge ind til det.

Det var svært ikke at smile, især når der var en dyb latter i hendes hoved over denne mærkværdige tøs. Så måske var det okay for nu. Maya virkede i hvert fald ikke ligefrem bange for at være sammen med en efterlyst ildsprydende hornet kvinde. Hvilket var den pæne måde at sige det på. Desuden var svært at tro at der lå noget i bagtankerne med den situation de var kommet til, og fordi hun virkede til at være så ung.

"Et par år," svarede hun med et dybt suk og så ned på barnet. "Det var virkelig ikke længe du kunne tie stille var det?" spurgte hun så og rystede på hovedet, men forsatte med at gå. Der var ikke rigtig nogen steder hun egentlig skulle hen, så det var lit som at gå i en vilkårlig retning og håbe på det bedste. Det gik ikke altid godt, som da hun blev fanget. Men for nu var det okay. Og de drog ikke så meget opmærksomhed til sig siden de ikke var i nærheden af en by.

Maya kiggede på hende, stadig umådelig nysgerrig og på en måde som børn var det. Hendes liv var ikke en dans på roser, men der var en naivitet over hende, som hun så fascinerete på den anden. Når først man fik noget at se bare en smule op til, var det ikke svært at se barnet i hendes træk. Et barn med ben i næsen, men stadig et barn! Hun ville simpelthen så gerne vide mere om denne kvinde! Og forhåbentlig lærer noget af hende.

Et fnysende grin forlod hende, mens hun trak på skulderne, og villigt fulgte med i hvad end retning den anden valgte at de skulle gå. "Det har jeg heller aldrig påstået at jeg kan!" hun kunne prøve, men det holdte bare aldrig længe. Specielt ikke som hun var nysgerrig. "Desuden, er det svært at holde kæft når man er så skide nysgerrig også" hun rakte let tunge af den anden, glemmende at hun egentlig stod foran en kvinde med store dragevinger, horn og kunne flambere hende på få sekunder.

Kaliyah rystede på hovedet. Det her ville blive nogen lange dage, hvis de her spørgsmål skulle forsætte, men i det mindste ville hun ikke være nær så ensom. For selvom hun havde Ryuu, så var de rnogen gange bare behov for også at have nogen andre i nærheden. 

//Afsluttet