Da han havde lagt en tommel og pege finger under hendes hage, så hun kom til at kigge på ham, kigge direkte ind i hans lilla øjne, de smukke og klare lilla øjne der var så anderledes fra alle andre, og alligevel så smukke at kigge på. Det var som om man kunne glemme alt der foregik omkring sig, ved blot at få et glimt af de lilla sæt øjne.  Det ville ikke undre hende at hun ville kigge væk fra hans øjne, så snart at hendes brune øjne mødte hans - og det gjorde de ligenu, og faktisk havde Hailey slet ikke lysten til at flytte blikket væk, det var bare som om de lilla øjne han bar udstrålede en klarhed, en gnist, og skønhed der kunne trække ind til sig, eller få en til at stoppe op bare for at kigge. Hun sagde i øjeblikket ikke noget til at han havde løftet hendes hage op, men sendte ham et lille smil"Jeg har ingen grund til at stikke af"sagde hun med blid stemme, hvorefter hun blinkede enkle gange med øjnene, så vipperne strejfede hendes hud.



"Desuden har jeg ikke den store lyst til at stikke af, jeg nyder selskabet her hos dig"sagde hun og betragtede ham en smule, blinkede nogle gange, hvorefter det måtte se interessant ud, hans lilla øjne mødte hendes brune øjne, de to farver sammen ville sikkert se spændende ud. Hailey lyttede så til det han fortalte, og det fik hende til at få et overrasket blik, hendes øjne der pludselig blev store, det havde hun slet ikke troet, men på den anden side var hun ikke bange for ham - selvom han havde lavet ret mange slemme ting, og ting der ville få nok de fleste kvinder til at løbe væk, så gjorde det ikke Hailey bange, hun var tværtimod meget interesseret i at høre mere. Dog kunne hun heller ikke undgå at være nysgerrig omkring, hvad hans grund for at have gjort det var udover at han ikke brød sig om lyset. "Har lyset gjort dig noget, siden du havde brændt en mindre del af Hovedstadens Øvre Distrikt ned"spurgte hun så med en blid stemme, der kunne lyde en smule nysgerrig.



"Men selvom du måtte være det af natur, så er der noget ved dig som gør at man bliver lokket hen til dig på en mystisk men speciel måde"sagde hun med et bredt smil på læben. Hailey tænkte så lidt, især over de ord der kom ud ad hans mund - en intens smerte det lød på en måde slemt, men så alligevel også som om man næsten ville opleve det før man kunne fortælle hvor slemt det var. "Hvor tit mærker du lysten til at gøre det"spurgte hun hvorefter hun drejede kroppen en lille smule, så hun sad i en skrå front foran ham. Så var der en ting der kom frem i hende, og det var det med om hun ville stikke af, hun kunne virkelig slet ikke få sig til at stikke af, og hun gad heller ikke stikke af.

Hun havde ingen grund til at stikke af...? Hun virkede ligefrem interesseret - og kommentaren om at hun blev draget af ham, fuldendte da helt og aldeles cirklen.
Var hun faktisk uintelligent...? Eller var der mere til det hele?

Under alle omstændigheder, var det her bestemt ikke hvad han havde forventet da han fortalte disse ting.

"Lyset har skam ikke gjort mig noget. Jeg har mine grunde til at gøre som jeg gør, og det handler om min egen fremtid." sagde han.
Godt nok handlede det jo også om andre, og det 'fristed' han havde tæænkt sig at skabe... hvis man da kunne kalde det dét.

"Når det så er sagt, så har Lyset tilladt sig selv at blive ført bag lyset på både politisk og militær vis. De stiler sig selv som store helte og krigere af det gode - men i virkeligheden er de næsten lige så brutale og hensynsløse som Mørket."

Ah ja, Mørket... det var endnu en opkastfremkaldende organisation.
Mange ting kunne siges om begge de store faktioner, og meget af det var overordentligt dårligt - i hvert fald ifølge Zane.

Han smilede igen og gav slip på hendes hage da hun stillede det næste spørgsmål.
Måske var hun faktisk ganske modig...
"Tit." sagde han, "Tit nok til at også du vil være i fare for det, hvis du vælger at blive. Gør du det fornuftige, derimod... så vil jeg fortælle dig den sikreste rute ud til hovedvejen."

Da han nævnte den fornuftige vej eller ikke at gøre det fornuftige ved at blive, fik hende til at kigge på ham, hvorefter hun blot smilte for sig selv, dernæst valgte hun at rejse sig op, lod fingrene på hendes højre hånd snitte hans hånd på en blid måde, så de ikke gav ham mærker, eller rifter. Hailey gik langsomt hen mod et træ ved dem, stilte sig op ad det, og kiggede ud i en sti af træer, og grene, hun kunne slet ikke forestiller sig at hun ville forlade hans selskab, det hele var jo meget hyggeligt i følge hende, hun følte sig tryg ved ham, det hele var så mystisk, hun havde aldrig følt sådan en tryghed før, aldrig følt at hun var sikker på at hun kunne regne med denne Zane her. "Jeg må være dum nok så til at vælge at blive... Jeg står fast ved den beslutning om ikke at være fornuftig"sagde hun og kiggede hen på ham. Hendes øjne udstrålede pludselig en bestemt glød, en der fortalte at hun var sikker på at hun ville blive, og ikke vælge at tage væk ud mod hovedvejen.



Hailey lyttede da han havde nævnt lyset, enlig var det ikke noget der sagde hende så meget det samme med mørket, hun var nok mest af alt ret neutralt. Det var for hende nu fint nok at være det, især fordi hun slet ikke behøvede vælge side, hvorfor skulle man også det, hun så ikke rigtig nogen mening i det, men for andre var det vel rart nok at have en side man stod ved - men ikke for Hailey, for hende var alt det med lyset og mørket ikke noget hun ville interessere sig så meget for, det var meget bedre at holde sig neutralt"Men hvis man ikke kan lide lyset eller bryder sig om det, så kan man altid have en tro på noget andet, man kan altid skille sig ud fra mængden"sagde hun efterfulgt af et lille smil. Hendes øjne var så rettet på Zane lidt mere, før hun flyttede det lidt væk, de brune øjne betragtede omgivelserne lidt, mens hun stod afslappet op ad træet. Hun holdte afslappet rundt om sig med armene, og mærkede en let vind over sig der fik håret til at flagre.



Så stod hun bare der, og betragtede omgivelserne de var i, og var nysgerrig efter om denne Zane her, havde planer eller ideer for om han ville hende noget, eller rettere sagt om han ville noget med hende. Det var ikke til at vide, hvad han tænkte på, alligevel var der en ting hun ikke kunne undgå at tænke"Hvis jeg er i fare for det, vil det så betyde at du vil gøre det"sagde hun og vendte hendes blik hen mod ham"At du vil føle dig fristet til det, eller få en lyst til at gøre det"spurgte hun så og holdte blikket hvilende på ham, hvorefter hun tog armene ned, så de rørte træets stamme. 

Han fulgte hende med blikket, men blev selv siddende for nu.
Det var interessant at hun sagde som hun gjorde angående Lyset og Mørket... det gav ham en klar fornemmelse af, at hun heller ikke selv havde megen kærlighed til overs for nogen af dem - på trods af at hun og hendes familie sandsynligvis boede i et af Hovedstadens bedre distrikter, og blev beskyttet af Lyset's vagter og soldater.

Men måske var hun den typiske pige fra historierne... adelstøsen, som havde fået nok af det komfortable liv med store kjoler, fine middage og bejlere ved hvert gadehjørne - og som simpelthen havde valgt at stikke af, og opleve verden.

Meget tydede på det... selvom hun havde dummet sig både med påklædning og valg af område.

"Okay..." sagde han så og rejste sig op for at gå hen til hende. Han placerede den ene hånd fladt på træets stamme og kiggede ned på hende med et roligt blik i de lilla øjne.
"Så bliv da."

Han følte sig draget til hende nu, lige i dette øjeblik... meget, og på en underlig måde han ikke selv kunne forklare.
Måske var det selve situationen, blandet med hendes skønhed...

Han smilede let over hendes spørgsmål. 
"Jeg vil helt sikkert få lyst til at gøre det... sjældent har jeg mødt en så smuk pige som dig. Dog vil det ikke være nu... vi har trods alt lige spist, ikke sandt...?"
Ah, bare tanken... han blev næsten helt ør i hovedet. Hun måtte være så blød og sårbar at det halve kunne være nok - hun var jo adelspige, og virkede ikke som en der rigtig trænede sin krop.

Men som han havde sagt... ikke nu.

Hans nærvær og følelsen af at han stod tæt på hende, fik hende til at kigge op på ham, et glimt af de smukke - helt fortryllende strålende øjne som han havde.  Der stod hun blot med hovedet vendt lidt tilbage, et kig op på ham, hendes brune øjne der mødte hans lilla øjne, hun sagde ikke rigtigt noget, nød måske bare dette øjeblik her.  Hans ord om at hun bare kunne blive så, fik et smil frem på hendes læber, og hun fjernede ikke blikket, mærkede blot øjenvipperne ramte hendes hud i takt med at hun blinkede lidt. Det ville måske også være lidt underligt, hvis hun bare stirrede på ham, som han faktisk stod og kiggede ned på hende. "Jeg nyder faktisk også dit selskab, hvordan kan jeg efterlade og undvære det"sagde hun og lod hovedet ramme forsigtig ind mod træet, og hun kunne nærmest næsten mærke Zane s hånd ved træet. Hailey havde virkelig slet ikke lyst til at flytte hendes blik fra hans øjne, og hun beholdte et smil på læben, kulden havde hun i øjeblikket helt glemt, det var som om hun faktisk ikke rigtigt tænkte på den ligenu - sikkert takket været Zane, at være i hans selskab ligenu, og have dette øjeblik her gjorde at man bare glemte næsten det hele omkring sig, eller hvad der nu måtte ramme en. 


"Kan du enlig lave andre lækre retter, både med og uden kanin"spurgte hun så lidt nysgerrigt, mens hun lagde hovedet en smule på skrå, hun stod stadigvæk med begge hænder ned ad træet, og hun stod nu meget afslappet. Det var ikke fordi hun stod dårligt, tværtimod så stod hun nu meget godt, og meget tilpas. Hailey tænkte lidt tilbage fra øjeblikket hvor hun faktisk smagte på en kanin, som hun som sagt aldrig havde prøvet før, men det var lækkert, smagte fantastisk"Det ret utroligt hvordan noget der kan virke så anderledes kan være så godt, hvem skulle have troet jeg ville ende med at spise kanin"sagde hun efterfulgt af et lille mildt grin. Da hun så hørte de ord fra ham - hende smuk det lød så nyt i hendes ører, til fordel for at hun tit hørte det, men der var bare aldrig nogen der kunne få det til at lyde specielt, og få det til at lyde troværdigt, men det kunne Zane. Hun lagde så pludselig en hånd på hans kind, og sendte ham et smil"Jeg takker, men det er yderst sjældent at man møder en mørkelver med så smukke øjne som dine, for ikke at nævne dit mod"sagde hun og kiggede op på hendes hånd der var placeret på hans kind. 


Gad vide om han havde noget imod hun gjorde det, det håbede hun ikke ellers måtte han jo fjerne hendes hånd, eller gøre hvad han nu ville gøre. Hailey kunne dog ikke undgå at tænke på at han havde nævnt han ville - meget muligvis gøre de ting mod hende, som han havde gjort mod andre, men på den anden side var det som hun fik et billed inden i sit hoved af det, men hun kunne ikke vide det. Dog ville det måske være en smule anderledes, dog var hun ikke bange, hun havde ingen grund til at være det.

Hvem havde troet at et par øjne kunne være så skønne at se ind i, som hendes var? Det var aldrig faldt Zane ind hvor pæne sådan et sæt brune øjne kunne være... især når de tilhørte en smuk, ung kvinde som han absolut ikke kunne gætte alderen på - hun kunne være alt fra seksten til midt i tyverne, han anede det ikke.
Han vidste bare at hun var ufatteligt fangende, og at-

Niiix! Ro på. Han blinkede et par gange og tvang sig selv til at se objektivt på hende, som han havde gjort med så mange andre folk han havde mødt.
Hvad helvede var det da også for noget, at stå og glo ind i hendes brune øjne som om hun var det skønneste væsen i verden...?

Mærkeligt.

Han svarede da heller ikke på hendes kommentar om at hun nød hans selskab. Hvad skulle han svare? 'Jeg nyder også dit selskab'? 
Tanken om at hun kunne være en dæmon dukkede op i ham, og Zane blev en anelse mere mistroisk.
Han havde før mødt en dæmon, som han ikke bare lige havde kunnet tage øjnene fra- og det havde vist sig at være magi fra hendes side.

Han smilede dog da hun spurgte ind til om han kunne kokkerere andre spændende retter.
"Når man rejser så meget som jeg, så lærer man lidt af hvert hvad det angår. Jeg kan lave anderledes mad, end det man får på diverse kroer."

Så kom hånden.
Hendes fine hånd med den alt for bløde hud, som lige pludselig voldtog hans kind - okay, faktisk ikke... men stadig!

Han hørte hendes ord, men var stille i et par lange øjeblikke.

Så sagde han: "Jeg er ikke vant til den slags komplimenter, og da slet ikke fra en tøs som ikke er bange for mig - på trods af at jeg lige har advaret hende. Hvad er du ude på...?" før han trak sig væk fra hende og sendte hende et mistroisk blik.

Hendes bløde hånd mod hans kind, det føltes på en måde lidt koldt dog samtidigt også varmt og blødt. Måske hørte hans kulde med til det væsen han faktisk var, det kunne også være fordi han frøs - chancen for det var dog lille hvis man tænkte på hvad race han var. Nej det var næsten umuligt for ham at fryse, ville det ikke være lidt underligt på en måde. Hailey havde dog ikke hørt alt for meget omkring mørkelver, frøs de overhovedet, mærkede et overhovedet kulden. Dunkelskoven var blevet koldere og koldere, og det var tydeligt for hende at mærke det, hun trak hånden til sig efter at have sendt ham et blik og smil.  Så lagde hun armene rundt om sig selv, blot for at varme sig selv, godt nok var bålet stadigvæk igang på pladsen de var på - og det kunne da godt være det ville ende med at hun ville sidde derhenne igen, ja muligheden at sidde ved siden af Zane var der også stadigvæk. "Er der nogle retter du bedre kan lide end andre så, der må da være noget helt specielt du godt kan lide"spurgte hun og kiggede ind i hans øjne, hvorefter hun holdte øjenkontakten en smule. 


Efter at Hailey så havde kigget ind i de smukke lilla øjne rev hun sig selv lidt væk, hendes blik faldt hen på bålet, og det var ret sjovt hvordan der slet ikke var nogen herude - dog så igen det var nat, og mørket havde taget over hele dunkelskoven. Men det var heller ikke til at vide, hvad der kunne dukke op lige pludselig, dog håbede hun ikke det var nogle idioter som de mænd der havde jaget hende, eller ja forfulgt hende herud i skoven. Hailey kunne stirre i de lilla øjne i timevis, så det var vel meget godt at hun havde revet sig fri i øjeblikket, selvom det nu på en meget mærkelig måde var hyggeligt bare at kigge på ham helt uden at de begge to sådan rigtigt sagde noget. "Et blik kan sige mange ord, og dine øjne fanger virkelig en"sagde hun med et smil, hvorefter hun langsomt kørte hænderne op og ned ad hendes arme, varmen var svær at få frem i den her kulde der var i øjeblikket, dog gjorde hun da hvad hun kunne. 


"Zane jeg forstår det ikke, jeg kunne slet ikke holde sådanne komplimenter tilbage, jeg ville altid være nød til at fortælle dem"sagde hun og kiggede op på ham. Træet de stod ved, var efterhånden begyndt at smide nogle blade, ja de dalede efterhånden ned over både hende og ham. "Jeg ser ingen grund til at være bange for dig, hvorfor skulle jeg være bange for dig"spurgte hun og vendte sig rundt mod ham, så hun faktisk stod med fronten mod ham. "Du har ikke givet mig grunde til at være bange for dig, og desuden en så modig, og venlig person uden at tøve redder en adelig fra nogle klamme kryb, det giver mig ikke andet end tro og tryghed fra dig"sagde hun efterfulgt af et smil, hvorefter hun igen kiggede på ham. Hailey overvejede dog også at sætte sig henne ved bålet, måske ligge og kigge på de smukke stjerner der glimtede i nattens mørke. Da han så spurgte hende hvad hun var ude på, kunne hun ikke lade være med at grine blidt, og holdte blikket på ham med hovedet lidt på skrå"Hvorfor skulle jeg være ude på noget"spurgte hun så og kunne slet ikke lade være med at smile. 

Han ignorerede totalt hendes spørgsmål om, hvilken ret han allerbedst kunne lide.
Som hun stod der og lød helt forgabt i ham, og samtidig lignede en million, var det svært for ham at tro på at hun havde rent mel i posen.

Men på den anden side... der var intet i de brune øjne der hintede om andet. Intet overhovedet.

"Tro og tryghed..." gentog han og kiggede underligt på hende.
"Du er klar over at jeg har lyst til at gøre noget ved dig, som gør ondt, ikke? Ganske intenst endda."

Han trak sig væk fra hende og træet, af ren og skær frygt for at han enten ville vise hende præcis hvad han talte om - eller at han ville læne sig ind og give hende et kys som han ikke kunne stikke af fra igen.
Neej nej... det gik ikke det her.

"Du tiltrækker mig alt for meget... lad være med at blive her, for din egen skyld." sagde han så, hvorefter han vendte sig om og satte sig ved bålet igen.
Hvad var der galt med ham...? Nu havde han endda slynget en sådan advarsel afsted!
Han mumlede gnavent og kiggede ind i flammerne, totalt forvirret over sig selv...


((Sorry den ikke blev så lang :P ))

Med langsomme skridt valgte hun bare at gå hen mod bålet igen, betragtede det med øjnene i takt med hendes trin. Da hun næmede sig, lod hun blikket falde på ham, og hun satte sig ned ved siden af ham. De brune øjne studerede ilden en smule, det så virkelig flot ud alle de gnister, gløder ja hele helheden var generelt utrolig smuk. Før hun overvejede at svare ham, lyttede hun efter det han sagde, og hun trak fødderne lidt ind til sig, men efter at have siddet sådan i lidt tid besluttede hun sig for at lægge det ene ben over det andet. Så sad hun bedre, afslappende, og hun havde begge hendes hænder placeret ved siden af sig"Men jeg har lyst til at være her...Desuden vil det ikke blive for ensomt at sidde herude i skoven alene"sagde hun med blikket på ham, og et lille smil på læben. 


"Noglegange kan det lyde helt underligt at føle sig tryg ved en person de fleste sikkert ikke ville føle sig tryg ved"sagde hun og lod de brune øjne møde hans lilla øjne, før hun strøg en hårtot ombagved det ene øre. Hailey betragtede ham en smule, før hun drejede hovedet en smule, så hun kiggede ind i bålet, hun fik så placeret hendes hænder ovenpå hendes knæer, så hun fik varmet en en smule, eftersom bålet godt nok varmede - dog ikke ret meget for hende lige i øjeblikket. Så hun varmede sig selv, ved at køre hendes hænder op og ned af knæene og hendes lår. "Jeg tager min chance og bliver her, selvom det måtte være farligt, også hvis jeg skulle opleve fare så smutter jeg ikke"sagde hun måske en smule stædigt og beslutsom. 



Hailey vendte hendes blik hen på ham igen, hvor hun bare sad der og kiggede ind i de lilla øjne, der uden tvivl var noget af det smukkeste hun havde set, aldrig havde hun set så smukke øjne før. Og folk troede og mente hendes var smukke, de var da ingenting i forhold til hans øjne, og hun blev da også overrasket en smule over at høre at hun tiltrak ham"Tiltrækker jeg dig, hvordan det"sagde hun og lænte sig en lille smule ind mod ham. Hun sendte ham et lille smil, hvorefter hun ikke sagde mere, sad bare og holdte hendes brune øjne på ham, lod den stille vind gribe fat i hendes hår, og bare lod det flagre lidt. 

Et eller andet sted føltes det som om hun ville have ham til at reagere... især når hun rørte sine ben på den måde, og sagde de ting hun sagde. Hvem var denne pige!?
Og hvorfor reagerede han så stærkt på hende?

"Så selv hvis jeg gjorde dig fortræd, ville du ikke smutte...?" spurgte han og så på hende som om hun var skør. Det var skørt... vanvittigt... og det var noget som skulle komme an på en prøve.
Han var alt for tiltrukket af hende, og nu hvor hun konsekvent nægtede at forlade hans lysning og lejr... ja så var der ingen grund til at holde igen.

Okay... måske ville han holde lidt igen...

Zane fik et pludseligt, farligt glimt i øjnene og rakte så frem for at tage fat i hendes skulder med den ene hånd.
Hvis ikke hun flyttede sig, ville han skubbe hende bagover så hun kom ned at ligge på ryggen, hvorefter han ville gå på knæ ned over hende, placere den ene hånd på hendes lår, lige over knæet - og den anden på hendes skulder - alt imens han så hende dybt i øjnene.

Ingen grund til at lægge ud med det han havde allermest lyst til at gøre... imod hende...

Og det skete Hailey nåede slet ikke at flytte sig, så hun blev skubbet bagover så hun endte med at ligge ned på ryggen. Og før hun rigtigt kunne nå at reagere på hvad der lige var sket, lod hun hendes øjne finde hans, og det var ret hurtigt de brune øjne mødte hans lilla øjne. Hun havde intet imod at hans hænder var placeret,  og sagde ikke noget udover at sende ham et lille smil, hun var ikke bange, tværtimod var det underligt, men hun stolede vel bare på Zane ret meget. Selvom han havde nævnt at hun skulle være bange for ham, og selvom han ville gøre hende fortræd - ja hvis hans planer jo ville ende ud i det, som det godt kunne fornemmes lidt, så lå Hailey bare og langsomt placerede en hånd ovenpå hans højre kind. 


Det lille smil hang stadigvæk på hendes ansigt, og hun mærkede hvor koldt jorden var hun lå på, men følelsen af at Zane var over hende, gjorde ikke noget, og hun ville ikke skubbe ham væk"Nej jeg ville ikke smutte, ligemeget hvad du vil gøre"sagde hun og blinkede nogle gange med øjnene, mærkede hvordan de lange øjenvipper ramte hendes bløde hud. Hun mærkede hvordan hans hånd ved hendes knæ fik hende til at tænke lidt, mest over hvad han havde tænkt sig at gøre, og hun kunne godt fornemme det var noget med hende, men hvad vidste hun ikke. Hailey kiggede fortsat på Zane, og hun betragtede hans lilla øjne lidt, lod bare hendes brune øjne holde øjenkontakten med ham"Zane..."sagde hun lavt men med en vis blødhed i stemmen, det var som om hun sagde det på en blid måde, gav tryk på hans navn, måske fik det til at lyde specielt, men hun mente også hans navn var specielt og unikt. 



Hun var nysgerrig over, hvad han havde tænkt sig, og hun var nysgerrig over hvad han ville gøre ved hende, dog var hun slet ikke bange, hvorfor var underligt, og så alligevel ikke. Hailey stolede på Zane, og ligemeget hvad han måtte have lyst til, så ville hun ikke løbe sin vej, hun ville ikke skubbe ham væk. Hendes hånd var stadigvæk placeret på hans højre kind, og hun strøg hånden langsomt hen over hans kind, måske ville han mærke hvor kold hun føltes, det var klart pågrund af kulden, men hun var ligeglad med det. Det var lidt som om der lå et eller andet i det her øjeblik, der på samme tid var lidt mystisk"Hvordan kan jeg være bange for noget der er så unikt som han er"sagde hun så og sendte ham et bredt smil, og blinkede lidt gange med øjnene. 

Zane havde kun halvt forventet at hun ville kæmpe imod - hun havde efterhånden gjort det meget klart at hun ikke var bange for ham, og at hun ikke havde tænkt sig at stikke af.
Underlig tankegang, men hold kæft hvor det påvirkede ham! Hans interesse for hende var tredoblet indenfor de sidste få minutter, simpelthen fordi hun opførte sig som hun gjorde.

Tøsen gav ingen mening. Og han havde aldrig oplevet noget lignende.

Og nu sagde hun det igen, og mere tydeligt end før... hun ville ikke smutte, lige meget hvad han gjorde.
Zane tvivlede... og han var helt klar over at den påstand skulle komme an på en prøve.

Da hun sagde hans navn på den måde, faldt det ham ind hvor godt han kunne lide hendes stemme - og så var det en halvvejs sensuel måde hun sagde navnet på, hvilket jo ikke ligefrem gjorde sagen værre...

Da hun lagde hånden på hans kind, lod han den hånd der hvilede på hendes ene knæ glide ned over hendes lår.
Aldrig havde han mærket så blød en hud før, og det tændte en ild i ham som han ikke var sikker på han bare kunne slukke igen.
Det gav ham en enorm lyst til at finde ud af om huden under hendes kjole var mere perfekt, hvis dette da overhovedet var muligt.
Bare tanken om hendes bare mave... men det måtte vente. Et skridt ad gangen.

"Det kan du... det burde du..." sagde han meget lavmeldt, før han førte hånden fra hendes lår og op ove kjolen, op på hendes mave.
Her lagde han den, ualmindeligt nysgerrig efter at finde ud af en ting som ville være afgørende for, hvad der skulle ske:

Hvor blød og dejligt sårbar hendes mave var, eller om hun var trænet og havde muskler...

Mens hans hånd rørte ved hendes lår sagde hun slet ikke noget, tværtimod var der en underlig rar følelse, som om det bare føltes dejligt - den følelse af hans hånd der rørte ved hendes lår, og som pludselig var nået frem til hendes mave, hun kiggede en smule på ham, stadigvæk sagde hun ikke noget. De brune øjne betragtede fint hans bevægelser, og hans lilla øjne, og Hailey fik et lille smil frem, selvom hun dog var nysgerrig efter at vide, hvad han kunne finde på, den lidt kolde hud der rørte ved hendes bløde mave, den bløde hud hun havde, hun var ikke engang trænet, hendes mave var mest af alt sårbar, og sikkert dejlig at røre ved for andre. 
"Jeg kan ikke se en grund til at flygte, jeg kan ikke se en grund til at skubbe dig væk"sagde hun med blid stemme, og lod hendes arme hænge lidt ned af siden på sig selv, hendes kjole der var løftet lidt op trods Zane s bevægelse, havde slet ikke gjort hende noget, hun havde intet imod det. 


Dog var det ikke hver dag dette skete, men det var lidt som om hans bevægelse havde en mening, han ville sikkert ikke gøre det ved enhver, eller også ville han - var faktisk ikke til at vide, men dog troede Hailey ikke på det, men hun gav ham lov til at mærke hendes mave. Hun blinkede enkle gange med øjnene, og et kort øjeblik glemte hun helt, hvor koldt der faktisk var, og pludselig lagde hun så hendes hånd ovenpå hendes mave, hun havde kørt den langsomt ind under hendes kjole, og kiggede på Zane"Det er godt at have en blød hud, men det er også det der tiltrækker så mange"sagde hun og lod blikket sænke sig en smule, så øjnene var rettet mod hans bryst. "En blød og sårbar hud.. Der er så mange ting man kan gøre, og så mange ting man bliver fristet til"sagde hun efterfulgt af et lille smil på de bløde kolde læber. 


Hailey lod hendes øjne falde op på Zane igen der et eller andet sted, stadigvæk var over hende, og hun fandt ham enlig bare mere og mere interessant, og der lå da også en nysgerrighed over hvad han kunne finde på, og hvad han ville gøre. Hans træk var hun spændt på, og hun begyndte langsomt at køre hendes  fingrespidser hen over hendes mave, mens hun godt kunne mærke kulden ramme den bløde, nøgne hud under kjolen, det var som kulden bestemt havde ramt og sigtet imod hendes mave, men det var nu også klart den var blottet en smule ligenu."Hvad er dit træk Zane... Hvad har du tænkt dig at gøre"spurgte hun så med et næsten varmt og bestemt blik. 

Atter en gang talte hun om, at der ingen grund var til at hun skulle stikke af... at hun ikke var bange for ham, eller hvad end han kunne finde på... og selvom hun havde sagt det flere gange nu, forholdt han sig skeptisk.
Han havde aldrig mødt nogen, som var så... inviterende...

Da hans hånd fandt vej ind på hendes mave, blev begæret endnu stærkere end da han havde rørt hendes lår...
Hun havde nærmest ikke antydningen af mavemuskler, intet at stå imod med... hun var både slank og blød... og virkede så utroligt sårbar...

Og så den silkeagtige hud... det var endnu bedre end på hendes bare ben.
Og det sagde ikke så lidt.

Han sagde ikke noget til det næste hun sagde, men kiggede bare på hende som hun begyndte at... røre ved sin mave, inde under kjolen?
Havde hun allerede regnet ud, at det var det område han var mest interesseret i...?

Under alle omstændigheder, så var det umådeligt tiltrækkende.
Og da hun så spurgte ham hvad hans næste træk var, besluttede han sig hurtigt for at der ingen grund var til at lægge skjul på noget - desuden ville det være interessant at se, om ikke hans næste ord ville få hende til at fortryde det her en anelse...

Så trak han hånden til sig igen... og så...

Med rolig stemme, og med en glød af begær i de lilla øjne, sagde han:
"Jeg har tænkt mig at slå dig i maven... igen... og igen..."

Der var slet ingen tvivl om at, hun havde fået en fornemmelse af at han var ude efter hendes mave, eller at det generelt også var det han måske havde en yderst stor svaghed for. Det var ret mystisk, aldrig havde hun enlig hørt det, men for hende gjorde det nu heller ikke noget, på en måde gjorde det ham bare endnu mere unik og spændende. Følelsen af hans berøringer fik hende til kort at bide sig i underlæben, og lænte sit hoved lidt bagover mest fordi det fik hendes hår til at rejse sig, og mest fordi det gav hende kuldegysninger - self på den gode måde, det var underligt nok rart. Dog ville hun ikke indrømme det ligenu, mest fordi hun i dette øjeblik slet ikke sagde noget, nød måske bare at han rørte ved hende, men hun stoppede så pludselig med at bide sig i underlæben, da hun hørte hans stemme. Ordene der fik hende til at kigge på ham, hun blinkede nogle gange før hun lænte hovedet lidt til den ene side, og lod hendes øjne sænke sig ned mod hans bryst. 


Da han nævnte det, kunne hun ikke lade være med at rykke sig lidt tættere på ham, mest hendes ansigt, fordi hun lå jo ned, men hun håbede da ikke at han havde noget imod det, hendes pande mødte hans, og hun sendte ham et lille smil"Så gør det"lød det ud ad hendes bløde læber, før hun mærkede vinden rev fast i hendes kjole igen, så hendes mave igen blev blottet, og hun holdte blikket på ham. Enlig gad hun ikke fjerne det ligenu, nu havde hun jo lige så god en udsigt, og hun kunne godt lide at kigge på ham. "Jeg ved du lyster... Kom ud med det"sagde hun blidt, hvorefter hun lagde en hånd på hans kind, før hun langsomt lod sig falde bagover, så hun igen lå ned. Enlig lød det måske lidt underligt, men på den anden side, hun stolede på ham, en mørkelver, en der måtte være så sadistisk, og ond, en mystisk person, som hun ville lære mere og mere at kende. Hailey fugtede hendes læber, og var sikker på dette ville blive første gang at hun skulle prøve at få slag i hendes mave, men på en måde var det som om hun ikke havde noget imod det, sevom hun måtte indrømme hun var en smule bange. 


"Zane... Gør det...Please..."lød det stille og næsten lokkende og fristende fra hendes læber, som om der var noget der ville tiltrække ham lidt mere end han allerede var. Vinden blev så pludselig stærkere og stærkere og det mærkede hun hurtigt da kjolen flagrede lidt, og hun slet ikke havde lagt mærke til at han sikkert kunne se lidt mere end bare hendes mave men det tænkte hun ikke rigtigt over, hun vidste jo at han aldrig ville kunne finde på at gøre de ting de andre mænd fra før havde gjort. Hailey sank hendes blik, og lod hendes hænder hænge ned ad siden på hende, men langsomt fandt hendes ene hånd frem til hendes lår, og hun betragtede Zane lidt. Så tog hun en indånding og sendte Zane et lille bredt smil, ja selvom hun måske var spændt og en smule bange for hvordan det ville føltes så var hun sikker på at det også ville være noget andet når det jo var Zane. Hvad var der lige med ham, var det hans udstråling, var det hans ord, måden han sagde dem på.. Ja det var virkelig ikke godt at vide.
Gløden i hans øjne udstrålede at han var klar til at slå hende i maven, og hendes sårbare og bløde mave lå så godt som blottet til det. 

...hvad?

Hun ønskede at han gjorde det? Det gav ikke meget mening... han havde aldrig mødt nogen, som faktisk indbød ham til at udøve sin lille lyst på dem... det var ganske simpelt for smertefuldt og mærkeligt, i de flestes øjne.
Selv dæmontøsen i Piraternes By havde bestemt ikke nydt det. Og hun levede nærmest af folks forskellige små kinks...

Og her var han så, i selskab med en mennesketøs - en adelig pige, endda - som for det første ikke var udstyret med mavemuskler så hun kunne stå imod, og for det andet ikke virkede som typen der kunne lide smerte - og da slet ikke så intens smerte.

I Zane's hoved var der intet at sige til, at han var både mistroisk og forbløffet.

Alligevel var det en alt for indbydende chance til at han ville lade den passere. Hun var enormt tiltrækkende, og som hun lå der og kiggede på ham, var der ikke meget valg for ham.

Hele hendes væremåde var underligt lystende... som om hun bare ønskede at han gjorde hvad end han ville med hende.
Var det her en slags spændende fantasi for hende...?
Hendes berøringer viste også tegn på en eller anden form for begær...

"Nuvel." sagde han så og smilede køligt til hende.
Det var ikke lykkedes ham at skræmme hende væk endnu... men måske når hun fandt ud af at det ikke var særligt sjovt...

Zane lænede sig lidt ned over hende, rakte ned og skubbede kjolen op så hele hendes mave blev blottet - og hvor var den da indbydende for ham! Så flad og alligevel blød og sårbar... det var alt for tiltrækkende!
Han så hende i øjnene, lidt som en allersidste advarsel... og så knyttede han hånden og sendte et slag imod midten af hendes bare mave, lige over navlen.

Det var ikke et særligt hårdt slag - men hvis hun aldrig havde prøvet det før, og hvis hun virkelig ikke havde noget at stå imod med, så ville det stadig kunne sende en lille bølge af smerte igennem hende...

Og så sandt nok som det var, og da slaget kom og mødte hendes mave, strøg dig en bølge af smerte igennem hende, hun havde jo aldrig prøvet det før, så lidt smerter kunne hun da mærke. Brystet blev af ren chok skubbet lidt frem i takt med smerten var skyllet ind over hende. Men hun fældede ikke nogen tårer, men fik et stort overrasket blik, det var ikke det hårdeste slag det var hun sikker på. Men dog på den anden side, havde han sikkert valgt at starte blidt ud, og med et slag der ikke gav hende så mange smerter, dog lukkede hun øjnene da slaget kunne mærkes mod hendes mave, og hun bed sig lidt i underlæben. Det føltes så underligt, og det var som om hun nærmest blev skubbet længere ned i jorden - dog gjorde hun ikke det. Hailey holdte en hånd op til hendes mave, og hun åbnede så øjnene, hvorefter hendes blik var rettet mod himlen. Nu var det også det første hun så eftersom hun jo lå ned, men alligevel fik hun gravet et lille smil frem"Interessant...Aldrig har jeg oplevet sådan noget her før"sagde hun og lukkede øjnene igen, hvorefter hun fugtede hendes læber. 


Hendes hånd der lå ved hendes mave kørte langsomt ned ad maven, nåede lige hen mod hendes lår og så stoppede hun ellers der, så hendes hånd lå enlig bare placeret på det ene lår. Fingrene der stille bare hang ned ad siden på låret, de var næsten presset ind mod den kolde og bløde hud. Så åbnede hun øjnene, og lod dem finde Zane, hun kiggede på ham stadigvæk med et smil siddende i mundvigene"Jeg ved ikke hvorfor men havde det været en fremmed havde jeg været bange, og skreget men... Ikke med dig"sagde hun og lod hendes blik glide lidt ned ad ham. Næsten som om hun studerede hans krop med det tøj han havde på, han så også ret stærk ud ud fra hans kropsbygning. Pludselig kunne hun ikke lade være med at tænke, hvordan det måtte være hvis han havde givet et hårdere slag, og underligt nok begyndte hun at blive nysgerrig. Så hun satte sig en lille smule op, stadigvæk halvt liggende ned, og hun trak så Zane lidt til sig, lod hendes brune øjne møde hans lilla øjne"Jeg ved du kan give et hårdere slag"sagde hun og lod en finger glide ned ad hans nakke, mest fordi hendes hånd var placeret bagved ham. 



Det måtte enlig også være fristende for ham, og på samme tid lokkende, og så igen det var noget han på en måde tændte på, så han måtte da være glad for at få hasn lyster ud. Hun betragtede ham lidt mere mens hun blot ventede på hvad han ville gøre, det var i øjeblikket ikke betydningsfuldt for hende hvor koldt der var, hvis han ville kunne han sagtens bare rive kjolen af hende, og fortsætte med at slå hende mod hendes mave, dog var det aldrig til at vide. Hailey lod hendes finger køre lidt længere ned ad hans nakke til hun nærmede sig hans ryg. "Jeg ved du kan lide det.. Du må ikke stoppe hvis det giver dig så meget intensitet, og lyst"sagde hun med blid stemme. 

Følelsen var fantastisk for ham. Hun spændte ikke engang i maven, så hans næve blev mødt af intet mindre end total, åben sårbarhed.
Bare følelsen af hendes bløde, bare mave der nærmest gav efter - bare af så svagt et slag...
Det tændte ilden i ham omgående, og han kunne da heller ikke lade være med at tænke på hvordan det ville føles, hvis han faktisk slog hende i maven i stedet for denne lettere markering...

Hendes reaktion var også ualmindeligt indbydende; måden hun lukkede øjnene og bed sig blidt i underlæben... og da hun så tilmed rørte ved sin bare mave bagefter, blev han endnu mere vild efter hende...
Hele foretagendet var sensuelt ad helvede til - og det blev ikke værre da hun begyndte at tale.

"Det skræmmer de fleste væk, og med god grund..." sagde han roligt.
Hans lille, seksuelle 'afvigelse' var... særpræget, og smertefuld for modtageren. Der var intet at sige til at ingen kunne lide det.

Men Hailey... hun var nysgerrig efter det. Og det var interessant.

Zane smilede da hun indbød ham til ikke bare at fortsætte... men også at slå hårdere.
Pigebarnet havde ingen muskler at stå imod med - vidste hun overhovedet hvad hun gik ind til?
Det skulle hun da i hvert fald nok finde ud af...

"Hvis du bliver ved med at røre mig sådan der... så slipper du ikke for mig efter i aften." advarede han - selvom han havde en fornemmelse af at hun intet ville have imod det.

Eller ville hun alligevel, om lidt...?

Han lagde en hånd på hendes ene skulder, og skubbede hende blidt ned at ligge igen.
Derefter tog han fat om hendes håndled, og førte hendes hænder op over hendes hoved.
"Bliv liggende sådan... og slap af i kroppen." sagde han roligt...

Og så rakte han ned, lagde en hånd flat på hendes umådeligt tiltrækkende mave, og skubbede så kjolen op til lige under hendes bryster, så hele midtersektionen var blottet.
Hvis hun gjorde som han sagde og blev liggende sådan, ville han blidt føre sin anden hånd hen over hendes maveskind, mens han beundrede hvordan hun så ud.
Denne position gjorde hendes mave en anelse konkav, og fremhævede de bløde, sårbare former på en måde der tiltrak ham utroligt meget...

Lysten havde godt og grundigt fat i ham, og nu pigen selv havde bedt om det...

Zane knyttede hånden, trak den tilbage... og så sendte han et slag imod den øvre del af hendes mave - lidt over navlen - hvor smerten ville være langt mere intens.
Denne gang var det et halvhårdt slag...

Hans ord om at hun skulle blive liggende med hænderne op over hovedet, blev udført, ja hun havde vel heller ikke andre muligheder, og desuden havde hun ikke lysten til at tage hænderne ned, de var nu op over hendes hoved. Han bad hende om at ligge som hun gjorde ligenu, og det valgte hun at gøre, sagde ikke rigtigt noget til det, men der var alligevel en spænding inden i hende om hvad han havde tænkt sig at gøre nu. Da hans hånd blev placeret flat på hendes mave måtte hun bide sig lidt i underlæben igen, men hendes øjne fulgte hans bevægelser, hun kunne godt se en lille smule af det han var igang med, dog ikke meget - mest pågrund af den position hun lå i på jorden. Så skete der noget der fik hendes hoved skubbet lidt bagover mest fordi følelsen af han skubbede hendes kjole op under hendes bryster føltes så dejligt at det næsten kunne rasle ned af ryggen på hende - dog kun på en god måde. Følelsen af hans anden hånd der blev kørt hen over hendes mave var rar, og det gav flere stik inden i hende, ja det gav næsten nogle ryk i hende, mest fordi det var en rar følelse, hans hånd mod hendes bløde hud. 

Hailey havde en flot og tiltrækkende hud, hendes hud var blød, og man kunne godt fornemme at hun var spinkel var kropsbygning, og Zane s berøringer gjorde at hun næsten blev nød til at kigge på ham, hendes øjne der næsten strålede i mørket og nattens kulde, og munden der var en smule åben. "Hvordan kan jeg lade være med at røre ved dig, din hud er flot, og du er så venlig imod mig, og så er du smuk at kigge på"sagde hun med rolig stemme, hvorefter at hans hårde slag mod hendes øvre del af hendes mave, det fik hurtigt hendes hoved til at bøje lidt bagover så hendes blik var rettet bagud, hele hendes krop blev trukket lidt tilbage, men hendes bryst havde hun skubbet en smule frem i takt med slaget. Hailey havde slet ikke nået at lukke øjnene men slaget var hårdere det fik hende til at bide så hårdt fast i hendes underlæbe at der var begyndt at komme en smule blod frem på underlæben. 


Hele hendes position havde som sagt gjort at de flotte bløde former hun havde kom til syne, og hun havde aldrig mærket sådan et slag før, det var næsten ligefør hun følte en fornemmelse af at brække sig, eller hoste blod op. Dog skete det ikke, hun kunne godt mærke blodet kom frem på hendes underlæbe, og hun lå der på jorden med hænderne op over hovedet, og fik lukket øjnene lidt, hvorefter hun drejede hovedet til den ene side, hun strakte kroppen en lille smule. Der var ikke nogle ord der kom ud ad hendes læber dog lidt efter lidt kom der er et lille bredt smil frem på hendes læber, hendes øjne var ikke rettet på Zane i øjeblikket, men hun fornemmede ham stadigvæk, hun vidste han var i nærheden"Aldrig før har jeg oplevet sådan noget her"sagde hun og mærkede hvordan hendes lille smil på læben blev større, og så  vendte hun blikket på ham"Aldrig havde jeg troet jeg ville mærke den slags smerte, og hårde slag"sagde hun og lå bare der med blottet mave, og synlige trusser, som hun ikke havde tænkt på før.


"Skal jeg blive liggende i den her position, fordi hvis du har flere slag du føler dig fristet til eller lyst til så kan jeg godt blive liggende, hvis det gør det bedre for dig"sagde hun og holdte blikket på ham, hun prøvede at fange hans øjne, så hun kunne øjenkontakt med ham. 
"Skal jeg være ærlig så vil jeg ikke slippe for dig, desuden kan du ikke lide at blive berørt"sagde hun med hovedet lidt på skrå, og foldede hænderne sammen  der var op over hendes hoved. Og nu var spørgsmålet, om Zane ville sætte et endnu slag ind mod hendes mave eller hvad han havde af planer, og tanker. 
 

Han smilede let over hendes kommentar - eller nærmere kompliment.
Det var tydeligt at hun var tiltrukket af ham, både på grund af hendes ord og på grund af hendes kropssprog.

Og så naturligvis den lille detalje, at hun ønskede at han slog hende hårdere i maven...

Hvilket han jo så gjorde.

Selvom slaget kun var halvhårdt, gik næven rent ind. Om det var fordi hun ikke nåede at spænde de mavemuskler hun måske havde alligevel, vidste han ikke - men han så og mærkede med stor fryd hvordan hans knyttede hånd sank dybt ind i hende. Det var ufatteligt udsøgt for ham!
Det gjorde ondt, det kunne han se på hendes reaktion, og han var overrasket over at hun ikke var bukket sammen og havde taget sig til maven.

Især når han nu havde ramt hende i den øvre del.

Men måske kunne hun tage mere smerte, end han regnede med...

Dog... var der ingen grund til at slå hårdere. Hun ville ikke kunne tage det, og han ville ikke være i stand til at heale hende, hvis han forvoldte rigtig skade.

Da hun var kommet sig lidt efter smerten, talte hun igen.
Zane lyttede og undredes atter over hende. Hun havde tydeligvis ikke noget imod det her - men om hun ligefrem kunne lide det? Han tvivlede.

"Det overrasker de fleste." sagde han og smilede let til hende.
"Jeg tror ikke denne lyst er specielt normal..."

Som hun talte igen, lod han sin hånd glide kærtegnende hen over hendes bare mave, som var det den mest udsøgte del af hendes krop - hvilket det jo var for ham.
Han lod hende fange hans øjne, og det var tydeligt at se lysten i hans blik - lysten til det han lige havde udsat hende for.
"Du vil ikke lippe for mig, siger du... men hvis jeg nu fortællere dig, at det jeg lige har gjort er det mest sexede i verden hfor mig, og at jeg kunne gøre det igen... og igen... og igen...?"

Han slog hende ikke. Ikke endnu ihvert fald - men lysten... den var der.
Trods alt... jo mere blød og sårbar, jo bedre for hans sadistiske sind...