Eclipse nikkede ganske kort til Matthews støttende ord, at han var lige bag ham. Det var rart at vide, for så kunne han da få lidt hjælp hvis det svimlede for ham igen på vej op til værelset. "Tak, Matthew." Det var kun anden gang at mandens navn forlod Eclipse's læber, og han skulle stadig lige vænne sig til at høre navnet komme fra ham selv. 

De var gående ned ad gangen for at finde tilbage til Eclipse's værelse. Og lige nu havde han svært ved at huske helt præcist hvor værelset lå. Men han fulgte sin stedssans, og så stort var helbredelseshuset heller ikke.. eller i hvert fald ikke i den afdeling som de var i. "Nå er det ikke længere? Det lyder fint." svarede Eclipse til Matthew da han forklarede hvor langt de skulle rejse for at komme hen til et sted de kunne overnatte. En overnatning, sammen. Det virkede stadigvæk helt usandsynligt i Eclipses hovede at han og en fremmed mand snart skulle dele et værelse; hvad kunne der ske i løbet af sådan en aften? Sikkert mange forskellige ting, specielt hvis Eclipse tillod sig selv det, og hvis Matthew også gjorde. Men lige nu, var Eclipse ikke sikker på hvad han havde lyst til; Han var udmattet og han ville ikke ødelægge nogle chancer; så han ville vente til at hele situationen var perfekt. 

Hans blik vandrede over på Matthew igen, og han synes at noget ved manden virkede velkendt, og trygt. Men hvor han fik den fornemmelse fra havde han ingen idé om. De fandt endelig værelset og Eclipse trådte ind og rynkede lidt på panden, "Mhmm.." brummede han kort til Matthews spørgsmål om Eclipse havde andet tøj på stedet, "Det må jeg vel have? Jeg kom vel ikke nøgen til helbredelseshuset." han grinte kort og begyndte at søge rundt i lokalet. 

Endelig fandt han noget tøj, som han gik ud fra måtte være hans. "Hmm.." Han holdt et lettere tætsiddende outfit frem for sig, som lignede et eller andet slags læder stof. Det virkede meget fremmet for Eclipse at han havde haft sådan noget på. Han kiggede så hen på Matthew da han spurgte om han skulle vende sig om, "Tjoooh.. Det er nok meget smart som en start." Han blinkede kort til den anden og kiggede så forsat forvirret til sit mystiske tøjvalg som fortidens Eclipse havde valgt at tage på. 

Han gik lidt væk, og begyndte at tage kartoffelsækken af sig i det Matthew havde vendt sig om. Han tog fat i bukserne, og trak dem på sig i et svup. Stoffet gav sig som hvis det var en smule elastisk, men det føltes som læder. De sad tæt på hans numse, og til lårene osv. nedad hans underkrop. Eclipse kunne ikke lade være med at føle sig en smule akavet i tøjet, og rynkede kort på næsen. Han følte sig lidt som en giggolo, som han stod der i stramme sorte bukser og bar overkrop. Det fik ham til at være ekstra hurtig da han smuttede i sin sorte tanktop, og sin trøje som var blevet en smule mere løs efter at han havde tabt noget af sine muskler pga. sin koma tilstand han havde været i. Trøjen var også sort, men i et blødere stof end bukserne; Det ene ærme var revet en smule løs ved skulderen, og der var stadig spor af snavs og revner i blusen. 

Eclipse så lidt ned ad sig selv og bemærkede snavset på blusen, "Det kan være at jeg skal få mig noget nyt tøj.." sagde han lidt retorisk til sig selv, og kiggede hen på Matthew, "Du kan vende dig om nu.. Jeg er vist meget glad for sort?" Hans beklædning var fuldkommen sort, eller forskellige farver af sort; og det fik hans hud til at se endnu mere lys ud end før. Han rødmede også lidt over hvordan det var han så ud i de stramme bukser, men det så heldigvis ikke så underligt ud, nu hvor blusen var en smule løs og hængende.

 
Han sendte kort Eclipse et smil. Lyden af hans navn der forlod hans læber fik det til at sitre i hele hans krop. Det var en rar følelse på en eller anden måde, at høre en person sige hans navn på en anden måde end en råben. Som de gik ned mod værelset holdt han øje med Eclipse, sørgede for han ikke ville miste fodfæste og falde endnu engang, men det så ud til at han klarede det denne gang. Han rystede kort på hovedet som svar til hans ord og smilede derefter kort. Det blev sikkert yderst underligt at skulle spendere en nat sammen med Eclipse, nu hvor han ellers var blevet så vandt til at være sig selv og ingen anden. Skulle det være hver sit værelse? Samme værelse og hver sin seng, eller samme værelse og samme seng? Han var yderst splittet, da han ikke vidste Eclipse ville, men det kunne de altid finde ud af når de kom der til, lige nu skulle de trods alt lige fra helbredelseshuset.
 
Som de kom ind på værelset så han sig omkring og rettede derefter blikket mod ham ” Nøgen? Hah ikke just” sagde han og ledte sammen med Eclipse efter tøjet, der sikert lagde et eller andet sted, sikkert lige foran dem. Som Eclipse selv fandt tøjet og holdt det ud foran sig, hævede han øjenbrynet svagt ”Jep, det er dit” sagde han og smilede ganske kort til ham. Han huskede udmærket det tætsiddende outfit og det så sikkert ikke værre ud på ham nu, end det gjorde da han fandt ham for så mange år siden. Han smilede kækt til Eclipse som han blinkede til ham inden han vendte sig om ”Som du ønsker” sagde han og så på væggen foran ham. Han kunne næsten høre hvordan Eclipse skiftede tøj, hvilket fik et smil frem på hans læber og han ventede på tegn om han måtte vende sig om igen.
 

Som han talte så han sig over skulderen, dog ikke nok til at se om han havde fået tøj på endnu. Da han fik at vide han gerne måtte vende sig så han på Eclipse med et smil ”Jeg har nok noget liggende, men det er sikkert for stort.. Vi kan købe noget til dig i morgen” sagde han og sendte ham et kort smil ”På min regning selvfølgelig” sagde han og blinkede til ham. Ja påklædningen var bestemt sort, men det var ikke noget der gjorde noget, da det faktisk klædte ham ret godt. For hans skyld måtte Eclipse gerne låne en skjorte, men den ville nok være for stor, men det måtte tiden vise.

Der var noget rart ved Matthews selskab; tanken om at han ikke skulle forlade helbredelseshuset fortabt og alene fik ham til at smile. Det at Matthew også havde været der før Eclipse mistede sin hukommelse var der også noget trygt ved, ikke at han vidste noget om hvem Eclipse var dengang.. men stadigvæk. Der var en del af hans fortid som hang ved Matthew, det var ikke noget af betydning, men alligevel betød det en lille smule for Eclipse. 

Eclipse mødte mandens blik med et lettere opgivende udtryk, men grinte så istedet. "Nå ja, du har jo allerede set mig i det her.. tøj." Han smiltede skævt, og lod sit blik glide søgende rundt omkring i rummet for at tjekke at han havde husket det hele. Da Matthew tilbød at købe ham noget nyt tøj, blev han helt flov, "Ej, jeg kan da ikke bare komme her og få dig til at opvarte mig" Han kløede sig lidt på kinden, "Jeg skal nok betale dig tilbage i hvert fald! Det lover jeg!" Tilføjede han, da han kom i tanker om.. at han jo sådan set ikke havde nogle penge på sig overhovedet; dem han havde haft, var helt sikkert blevet plyndret den aften han mistede bevidstheden. 

Han kløede sig lidt på kinden, og overvejede at låne noget af Matthews' tøj. Jovist ville det nok være en lille smule for stort, men det gjorde ham ikke så meget, "Jeg kan evt. altid binde en snor eller et bælte rundt om livet hvis jeg låner en af dine skjorter." sagde han med et lille smil og trådte hen til Matthew. "Nå.." Han så op på ham, og mødte hans blik, "Skal vi smutte herfra?" Han linkede sin egen arm med Matthews', bare for sjov, men også fordi han gerne ville være tættere på den anden. Eclipse smilede sødt op til ham, og kunne ikke vente med at komme ud fra Helbredelseshuset. 

Det var underligt at tænke på at han denne gang ikke skulle forlade stedet alene, uvidende om der overhovedet kom liv i denne mand, for nu var der liv og han var ganske levende. Jo ganske vidst var der nok nogle ting der ikke var som i starten, men det kunne altid arbejdes på, for Eclipse skulle trods alt også have trænet sin hukommelse op, ikke Matthew kunne hjælpe ret meget på den front, for han kendte trods alt ikke andet til drengen end han havde fundet ham bevidstløs i gaderne.

Matthew nikkede kort af hans ord og smilede kort ” Nu hvor du alligevel kommer til at skulle være sammen med mig, så er tøjet det mindste problem” sagde han og smilte kort. At skulle købe ham noget nyt tøj var han sådan set ligeglad med, for det ville ikke være det værste, det ville enten være at skulle huse dem begge eller at skaffe en hest til ham, med mindre han havde det fint med at sidde bagpå eller foran på den hest Matthew allerede ejede. Han rystede kort på hovedet ”Det behøver du ikke.. Det er let tjente penge alligevel, det kræver bare jeg jagter en hjort eller to og så er det næsten tjent ind alligevel” forsikrede han ham, der var ingen grund til at Eclipse skulle til at finde penge til at betale ham tilbage, for som sagt, det var nemt at tjene de penge ind igen.

Han så på Eclipse og nikkede kort og smilede kækt ”Jeg har også noget snor eller et bælte hvis det er i så fald” sagde han og hævede svagt et øjenbryn som Eclipse kom tættere på ”Lad os komme ud her fra” sagde han og linkede deres arme sammen og blinkede til Eclipse som han smilede op til ham, nærmest uskyldigt. Som de kom ud lod han blikket glide fra side til side og forsøgte at huske hvad vej han kom fra og spottere hurtigt hesten der stod lidt længere nede ”Vi skal blot ned til den hvide skønhed der nede og så er vi på vej væk her fra” sagde han og begyndte at gå mod sin hest, stadig armen linket sammen med Eclipse’s.

Eclipse var lutter øre da Matthew talte; han ville ikke misse et eneste ord som kom ud af munden på ham. At Eclipse ikke rigtig skulle tænke på alt for mange forhindringer, lige foreløbig, var rigtig rart for ham. Men alligevel, på et eller andet tidspunkt ville han gerne kunne betale Matthew tilbage for hans venlighed, på den ene eller den anden måde. 

"Tak, Matthew." Han smilede til den anden, og undrede sig lidt over hvad det egentlig var som var Matthews' erhverv. Han kunne ikke huske om han havde fortalt ham det, eller om det forsat var usagt imellem dem. Han vidste bare at han rejste rundt en masse. Men det lød til at han var en eller anden slags jager. Eclipse valgte dog at lade emnet ligge lige nu, for det kunne de altid snakke en masse om senere, når de kom væk herfra.

Da Matthew sagde at han havde noget snor og bælte, begyndte Eclipses tankemønstre at bevæge sig i retning af noget mindre propert. Det kildede lidt i hans mave ved tanken om ham selv blive bundet fast til en seng med Matthew oven på sig, og andre.. småvulgære ting. Eclipse havde ikke lyst til at ryste tankerne væk, men i sidste ende måtte han blive nødt til det, for at han ikke gav det væk, hvad det var for noget han gik og tænkte på. "Uhm ja, det er godt." sagde han og kom med et lille grin, imens han stadig holdt fast i den andens arm. 

At Matthew ikke vristede sig væk, eller fik Eclipse til at give slip på hans arm, men nærmere.. tilbød det ved at fastholde linket mellem deres arme, fik Eclipses hjerte til at slå et slag over. Det var ikke noget han var vant til.. i hvert fald hvad han vidste af.
De kom ud på gårdspladsen arm i arm, og han kiggede i retningen af Matthews ord, hvor han hurtigt fik øje på den hvide hest. Han smilede lidt ved synet af hesten, og skævede op til Matthew, "Han.. eller hun er i sandhed en skønhed." komplimenterede han, og forsatte ned til hesten, "Det er lææænge siden at jeg har siddet på en hesteryg." kommenterede han og rynkede lidt bekymret på brynene da de kom nærmere hesten.  

Han sendte Eclipse et smil "Du behøver ikke takke mig Eclipse, jeg vil blot sørge for du har det godt" sagde han stadig med et smil på læberne. Det var tydeligt for ham at Eclipse ikke vidste hvad han skulle gøre af sig selv og hundrede procent ville betale ham tilbage trods Matthew havde sagt hen ikke behøvede. Som de gik mod hesten fløj der mange tanker igennem hovedet på ham, så som hvad Eclipse havde set mens han havde været i koma, hvis han da sågar havde set noget, eller om det hele bare havde været sort og uden indhold. Han ønskede ikke at han nogensinde selv skulle opleve det, men hvis den dag kom og der gik flere år før han kom til sig selv, ville han hellere ønske han døde, trods det var en ret dyster tanke at have, men det var den dybe sandhed. Han havde været der for Eclipse mens han havde lagt der og ønsket at der ville være den mindste smule livstegn, bare en mumlen ville være fint, men der var intet, blot stilhed og lyden fra de andre personer der gik ude på gangene forbi stuen hvorpå han havde lagt. Hurtigt fik han rystet tankerne væk og så mod Eclipse der så ud til at være i en form for drømme verden, men han besluttede sig for ikke at ødelægge momentet. 

Som han talte og grinede svagt, hævede Matthew det ene øjenbryn. Gad vide hvad det dog var for nogle tanker han havde haft, for helt sobre havde de nok ikke været. Bevares han kunne ikke dømme ham på det, for han selv var en mand med lyster og det havde Eclipse sikkert også, specielt efter så mange år i koma. Eclipse's uskyldighed ramte ham fluks i hjertet som en pil, dog uden smerterne, men en dejlig kildende følelse på sin vis. Følelsen fik Matthew til at føle sig uhyrligt vulgær, for han vidste at Eclipse var væsentligt yngre end han selv var, men skulle det stoppe ham? Det ville nok være mest etisk korrekt ikke at gå længere end dette far-søn forhold som de på en måde havde nu, men så igen.. Tiden måtte jo vise hvordan de ville ende. 

Han så ned på Eclipse og smilede ganske kort "Det er han uden tvivl.. " sagde han rettede blikket mod hesten. Da de kom til hesten så han på Eclipse og hævede da et øjenbryn "Det er op til dig om jeg skal trække eller om jeg skal sidde bagpå og så holde styr på hesten" sagde han og så ned på Eclipse. For ham var det lige meget hvilken en af dem der blev valgt. Den ene der var det Eclipse der bare skulle sørge for at holde sig fast i sadlen, mens den anden ville Matthew sidde sammen med ham og holde omkring ham og sikre sig han ikke kunne falde til hverken den ene eller anden side, så det var fuldkommen op til Eclipse hvad han helst ville, de skulle trods alt kun tyve minutter længere ned af gaden.

De var standset foran hesten, som til Eclipses overraskelse var en han, og han slap grebet om Matthews arm, bare en smule i det han skulle til at overveje hvordan de skulle tage afsted. På hesteryg og med Matthew's arme om mig? Det lyder ikke dårligt.. men skulle man være from istedet? Eclipses tanker krædsede i flere runder imens han prøvede at blive enig med sig selv om hvad han skulle vælge. Men så igen, man skulle vel være et skarn. Desuden kunne han heller ikke se hvad det skulle gøre af ulykker hvis han valgte at sidde på hesten med den ældre herre bag sig. 

Eclipse nikkede beslutsomt og så på Matthew, "Jeg vil gerne tage imod tilbuddet at sidde foran dig på hesten." smilede han og kunne ikke undgå at få et kortvarigt lummert glimt i øjnene, som han hurtigt fik visket væk ved at kigge på den prægtige ganger igen. "Vil du hjælpe mig op?" Spurgte han forsigtigt, og måske også med en smule pinlighed i stemmen, "Jeg er stadig lidt svag i benene.." Ikke at det gjorde ham forfærdeligt meget at få hjælp af Matthew, det lagde bare op til mere berørelse imellem de to mænd, og det var noget han da gerne ville have. 

Eclipse lod sig hjælpe op uden at yde modstand, og gjorde egentlig hvad han kunne for at gøre sig så let som muligt. Det ville gøre ham ilde til mode hvis Matthew skulle bære Eclipses dødvagt, så der hvor han kunne støtte og tage fat gjorde han. Det var ikke så elegant, men det var hvad det var; efter et par dage skulle han nok føle at hans krop var sin egen og at den kunne lidt mere end at være i nærheden af at minde om en slaskedukke.

De var kommet op på hesten, og Eclipse mærkede Matthews varme brystkasse mod sin ryg. Han fik kuldegysninger, men på en god måde. Det føltes rart, og hjemmeligt. Nærmest som hvis han fik et forsigtigt knus; og den følelse blev kun forstærket da Matthews arme kom rundt om ham og tog fat i tøjlerne. Han prøvede at skæve op mod Matthews blik, men fik mere et frøperspektiv af hans hage og op, han smilede skævt og svarede på mandens spørgsmål, "Yep. Jeg er klar og parat til start." han grinede kort og lod så blikket rette fremad.



Efter kort tid fik de sat af, og red mod det sted de skulle slå sig ned efter mørkets frembrud.