Der lå som altid i disse dage et mørke over Hovedstaden og kulden kunne få selv de mest varmblodede til at gyse. Inde i beværtningen Kentaurens Gryde var der dog liv og glade dage, og en god del af byens jævne befolkning forsøgte at jage mørket og kulden væk med den stærke, gyldne mjød, der var Kentaurens specialitet.
Der var dog også mange, der havde svært ved at styre indtaget af de gyldne dråber, og gang på gang brød kroens gæster ud i højlydt sang. For få øjeblikket siden, var et par af krogæsterne forsvundet ud i natten, stavrende og klamrende sig til hinanden, for de havde fået så meget at drikke, at det var svært at holde balancen. På vejen havde en af dem stoppet for at brække sig i stride strømme, og han havde ikke engang lagt mærke til, at stænkene af opkast ramte en forbipasserendes sko.

"... FULDSTÆNDIG UACCEPTABELT!" Udsmideren holdt en arm ud, der bestemt forhindrede Hecate Reier i at vade ind i krostuen. Hendes øjne gnistrede af raseri, idet hun pejede ned på skoen af fin kvalitet, der nu var plettet af det, der i mistænkelig grad lignede og lugtede som opkast.
"Fyldebøtter og det, der er værre! Jeg skal nok gøre mit bedste for at få dette uhumske sted lukket ned .. omgående!!" Hecates højlydte stemme fik flere af de mere ædru krogæster til at vende ansigterne mod døråbningen. Beværtningen var ikke engang en af de værste i byen, for den lå i det Centrale Distrikt, men var der noget, Hecate hadede, så var det fyldebøtter, der sad og drak sig dumme, når de kunne gøre nytte andetsteds. For slet ikke at tale om det ulækre bræk....
Udsmideren så ud til at være i vildrede med, hvad han skulle stille op med den arrige, ældre dame og så sig desperat over skulderen. Hendes råben generede allerede nogle af gæsterne, og hun så ikke ud som om, hun havde tænkt sig at gå med det samme..

Kentaurens Gryde var normalt ikke Sagas fortrukken sted at drikke, for priserne var lidt mere end hvad en simpel våbenlærling kunne klare. Men i aften var hun alligevel søgt ned for at få sig et krys af den gyldne mjød, Kentauren var blevet berømt – eller berygtet – for at brygge. Og så var Kentauren varm, hvilket var mere end hun kunne sige om sin mesters værksted, hvis døre var åbnet ud til markedspladsen, så folk kunne blive lokket af de mange, fine våben. Ikke at de havde solgt nogle af dem, og generelt var salget dalet for de fleste smede. Den konstante kulde og det konstante mørke gav ikke ligefrem folk energi til at slentre op og ned af markedspladsen for at gå på indkøb, og selvom Saga lavede nogle fremragende pile blev de ikke rigtig solgt. Men hvad skulle man også købe dem for? Tørken havde slået en hel del af dyrelivet i de omkringliggende skove ihjel, og det der havde været tilbage var søgt mod varmere himmelstrøg. Saga overvejede at gøre det samme, men havde omvendt ingen idé om, hvad hun ville lave i Syden. Her havde hun i det mindste en læreplads, og så længe hun havde et krus mjød var tingene ikke helt gale.

”FULDSTÆNDIG UACCEPTABELT” Okay der havde Saga måske været for hurtig, for lyden af en ældre kvindestemme fik hende til at kaste et blik over skulderen for at få øje på udsmideren, der så ud som om han holdt en gammel dame tilbage fra at træde ind på kroen. "Fyldebøtter og det, der er værre! Jeg skal nok gøre mit bedste for at få dette uhumske sted lukket ned .. omgående!!" Saga havde egentlig tænkt sig ikke at blande sig, generelt holdt hun sig for sig selv og var mere eller mindre blevet lidt hermit agtig, men udsmiderens desperate blik fik hende alligevel til at rejse sig og gå over mod kvinden (med kruset i hånden). ”Jeg tror ærlig talt ikke Deres input er specielt populær her.” Sagde hun høfligt, da hun nåede over til den ældre kvinde. ”Jeg er sikker på De er velkommen til at komme ind og få varmen, men jeg tror det er de færreste, der sætter pris på at blive kaldt fyldebøtter.”

Udsmideren havde åbnet munden for at tale, men lukkede den igen, da en af krogæsterne rejste sig. Han holdt dog stadig armen ud for at blokere Hecates adgang til krostuen. Det ville næppe være populært hos kroværten, hvis en skinger, gammel dame, der truede med at lukke stedet, blev lukket ind.
Hecates klare, lyse øjne spidede den nyankomne og hun satte hænderne i siden. "Så hvad har vi her! En ung dame i sin bedste alder, der spilder tiden med at hælde mjød i ganen. Sig mig, hvorfor jeg ikke skulle kalde Dem en fyldebøtte!" Vrissede hun. Folk var utroligt beskyttende, når det kom til deres dyrebare alkohol, men det ville Hecate ikke have noget af. Druk bragte al mulig uanstændighed med sig, og hun var overbevist om, at byen ville være et langt bedre sted uden denne slags beværtninger.

"For slet ikke at tale om de 'nydelige' unge herrer, der havde fået en god mængde af selv samme væske, og fandt det passende at ødelægge min sko.." Hun stak igen foden frem mod udsmideren, som var den en form for våben, og pegede ned på brækpletten med afsky malet i ansigtet. Længere nede af gaden kunne man svagt høre lyden af beruset sang fra mændene, der var på vej hjem gennem vintermørket.

Et højlydt fnys undslap Hecates næsebor. Det var ikke første gang, hun var blevet advaret om sin skarpe tunge, men endnu ingen, havde vovet af lægge sig ud med den ældre dame. Nogle gange var det nærmest som om, at Hecated håbede at hvem-hun-nu-end skældte ud, ville lange ud efter hende, så hun havde en undskyldning for at få dem sendt til arresten.
"I det mindste benægter De ikke! Godt. Jeg har haft rigeligt af drukkenbolte, der kommer med dårlige undskyldninger.. " Hun sendte et skarpt blik til den stakkels dørmand, der stadig ikke lod helt til at vide, hvad han skulle stille op. Han så ud til at håbe på, at Hecate snart ville få nok af at råbe og derefter forsvandt af sig selv, men hun var ikke færdig med den unge dame endnu, hvis sidste ord så ud til at gøre hende endnu vredere.

"Selvfølgelig kan den fjernes! Det er ikke det, det handler om!" Hvæsede hun. Dørmandens kraftige arm spærrede hende stadig vejen ind i krostuen, men det forhindrede ikke de nærmeste borde i at følge med i, hvad der skete. "Det handler om, at de fyldebøtter tror, at de kan sidde her og drive den af hele dagen, og derefter gå ud og brække sig hvor som helst.. ligeglade med hvem, deres klamme brækstråler rammer.. magen til respektløshed!" Hendes øjne var begyndt nærmest at bule ud af arrighed. Den unge kvinde havde selvfølgelig ikke det mindste med brækket at gøre, men nu var det hende, det kom til at gå ud over.

""

Hvorfor skulle jeg benægte jeg har drukket? Det ville være en fornærmelse mod Dem." Svarede Saga ærligt. Godt nok var hun ikke en pige, der holdt så meget på formerne, men det ville jo være direkte løgn, hvis hun stod og sagde hun ikke var fuld. Og en af de ting hendes mor altid havde været meget skrap med var, at man altid skulle fortælle sandheden, ligegyldigt hvad. Fra tid til anden havde der selvfølgelig sneget sig et par løgne ind hist og her, men for det meste gjorde Saga en ære af at fortælle sandheden. Også til gamle damer, der tydeligvis syntes hun havde gjort noget galt ved at bruge aftenen på at nyde noget mjød.

"De ved da ikke om de har drevet den af hele dagen?" Svarede Saga med en sjælden snusfornuft. "Det kan meget vel være, at de er hårdtarbejdende mænd. Jeg er ret sikker på, at de ikke gjorde det for at være respektløse, men når man er fuld har man ikke altid styr på ens bevægelser." Hvorfor den ældre dame blev så ophidset over noget bræk var hun ikke helt sikker på. Havde det været fordi skoene havde været uundværlige og ikke kunne renses gav det måske lidt mere mening, men ærlig talt virkede det som om hun havde fundet noget, der kunne retfærdiggøre hendes vrede. Hvilket var en anelse uforståeligt for Saga, der opgav at forstå kvindens motiv og i stedet tog endnu en tår af sin mjød.

"Drukkenbolte skal altid benægte.." Hecate viftede afværgende med hånden. Måske var det deres dårlige samvittighed, der talte. Hun håbede i hvert fald, at folk der sad og hang på værtshuset hele dagen, havde en smule dårlig samvittighed over deres last og den spildte tid, der kunne være brugt i Lysets tjeneste.

Dørmanden så lettet ud over, at Hecate var ved at falde lidt mere til ro, men det var for tidligt. Kvindens næste ord fik omgående den ældre kvinde til at puste sig op igen. "Synes De virkelig, at man kan undskylde den slags uanstændig opførsel!?" Skingrede hun. "De penge, disse mænd ødsler væk her i beværtningen kunne bruges på deres familier.." Ja vidst kunne det være, at man ikke kunne styre sig selv, når man havde drukket, men i Hecates øjne burde man slet ikke drikke til at starte med! Især ikke når det gik ud over andre mennesker.
Hendes skarpe stikkende øjne fulgte med tydelig misbilligenhed kvindens bevægelse, idet hun løftede mjødkruset til sin mund. 

"Så er jeg måske ikke en drukkenbolt?" Denne gang var Sagas svar decideret flabet, men hun var ligeglad. For med den logik den gamle dame satte for dagen var Saga ingen drukkenbolt - hvilket hun forøvrigt heller ikke var - hvilket betød, at den gamle dame modsagde sig selv. Men det var måske heller ikke nemt at finde logikken i ens egne beskyldninger. Især når de blev rettet mod folk, der ikke havde gjort andet end søge en aften i kroens hyggelig selskab med mjød og terningspil. Gad vide, hvad hun overhovedet havde imod lige præcis denne kro? Eller var det mere sådan rent generelt, at hun ikke brød sig om folk? Spekulationerne var mange, men Saga valgte ikke at dvæle ved dem for lang tid. Det kunne i grunden også være ligegyldigt, for at den gamle dame var vred var vidst tydeligt for enhver.
"Måske har de ingen familie?" Gav hun igen med et skuldertræk. "Og selv hvis de har, er det deres eget valg, hvad de vil bruge pengene på. Nogle bruger penge på dyre sko," hun nikkede ned mod den gamle dames sko, "andre bruger det på en festlig aften i venners lag. Det er deres valg, præcis som det er Deres valg, at stå og skælde os ud." At hun så ikke forstod den gamle dames valg var en anden ting, men det var nok heller ikke meningen, at hun skulle det.

Hecate blev stram i ansigtet, da pigebarnet svarede flabet igen. "Unge nu til dags.." tænkte hun og tog en dyb indånding før hun igen åbnede munden med et olmt blik på dørmanden, der stadig stod og spærrede hendes vej videre ind i krostuen. Ikke at hun egentlig havde lyst til at sætte sine fødder sådan et sted..
"Der er altid undtagelser. Hvis De driver den af her i stedet for at lave noget fornuftigt, så vil jeg kalde Dem en drukkenbolt." Svarede hun igen. Hun lagde armene over kors, knap nok lyttende til den andens ord. Det unge pigebarn kunne godt nok lære noget om at respektere sine ældre! Om hun ville finde sig i et stå og blive belært af sådan en tøs..

"De er under Lysets beskyttelse!" Smældede hun. "Og Guderne ved, at vi har det svært nok, uden at folk sidder og drikker sig fulde, når de i stedet kunne gøre nytte!" 

Hecate var ved at blive træt af at diskutere med den unge, uduelige værtshusgænger. Hun sendte den unge kvinde et langt, strengt blik, men vendte sig derefter til dørmandens lettelse sig om og stavrede langsomt væk derfra. Hun havde en sko, der skulle renses, og hun trængte i øvrigt til at komme hjem og hvile sig.
Kentaurens Gryde var dog nu på listen over de steder i Hovedstaden, hun ville forsøge at få lukket ned.

//Tillader mig at lukke tråden, da du ikke er på KL lige for tiden :)