Dronningens behandskede hånd gled i en rastløs bevægelse hen over overfladen på det tunge træbord, der var opstillet i midten af Riddersalen. Det meste af bordoverfladen var dækket af et stort kort over Krystallandet, hvor selv de små landsbyer var beskrevet med et lille billede af et par huse og byens navn i en tynd, skrå skrift.
Hun løftede hovedet, da døren til Riddersalen gik op, og en gruppe af Lysets Krigere kom ind. Tiden blev ikke spildt, for Dronningen åbnede munden for at tale, så snart døren var faldet i bag de sidste. "Vores land har lidt længe. Mange er allerede omkommet i vinterkulden, og jeg må være ærlig at sige, at jeg ikke ved, hvordan vi skal klare os, hvis der ikke kommer en god høst til foråret.." Hun tog en dyb indånding og så rundt på krigerne. "Det er derfor mere vigtigt end nogensinde før, at landets bønder klarer sig igennem vinteren. Mine budbringere rapporterer om hungersnød i de fleste landsbyer.. Jeres opgave bliver derfor at bringe forsyninger til gårdene rundt omkring i landet."

De fleste af krigerne opdagede først nu, at et par af Lauranas præstinder stod i den anden ende af Riddersalen. De havde medbragt en stor mængde af forsyninger, der var pakket og gjort klar til at blive sendt af sted. 
"Landevejene er farligere, end de plejer at være." Fortsatte Dronningen alvorligt. "Der er ikke bare Mørket og kulden, men også desperate landevejsrøvere at tage i betragtning. Jeg har desuden modtaget flere rapporter om store, blodtørstige ulve nordfra, der hærger udkantsområderne."

"Jeg har brug for krigere, der drager til Medanien, Azurien og til området øst for Elverly." Dronningens slanke fingre pegede på områderne på kortet, mens hun talte. "Medbring jeres varmeste klæder. Jeres vigtigste opgave er at sørge for, at bønderne overlever vinteren - hvis det betyder, at I er nødt til at blive hos dem et stykke tid, så gør det. Jeg vil sørge for, at I bliver kompenseret rigeligt, når I vender tilbage." Dronningen trådte tilbage, færdig med at tale. I hendes sted kom Lauranapræstinderne frem for at hjælpe med at uddele forsyninger til krigerne. 


Ønsker man at deltage i denne opgave med sin Lysets Kriger/Ridder, skriver man et svar i denne tråd med sin karakters reaktion på missionen. Herefter bestemmer man, om man vil drage ud alene eller i selskab med andre krigere, og hvor I landet, man tager hen for at hjælpe. Man er meget velkommen til at inddrage andre spillere samt NPC'er i sin krigers videre færd.
Vender din Ridder eller Kriger succesfuldt tilbage, kan du skrive endnu en reaktion i denne tråd, hvor din karakter modtager en belønning.

Det var fuld uniformeret Etheldred, sammen med andre af Lysets krigere og riddere, trådte ind i riddersalen. Når man blev kaldt til riddersalen skulle der ikke tøves, det var bare et spørgsmål om at møde op til rette tid der var blevet angivet, hvilket man da også måtte sige at halvdæmonen havde.
Med ret ryk og lange faste skridt gik hun hen til en plads hvor der var nogenlunde oversigt over det meste af kortet på bordet.
Blikket hævedes opmærksomt fra de mange byer til Dronningen idet hun talte. Tavsheden havde nærmest brat sænket sig da hendes stemme lød, mens mange sæt øjne fulgte den behandskede hånds bevægelse rundt på kortet. Deriblandt også Ethels. Det var bekymrende at se hvor mange steder der havde det så skidt, selv havde hu hjemme på sit eget gods sørget for uddeling af mad og ly samt tæpper til de der var sværest stillede. Det var dog ikke nok og hun var pinligt bevidst om det. 
Tankefuldt lyttede hun, spekulerede.

" Jeg kan tage mod Medanien, tror min magi kan hjælpe bønderne i det mindste med at det bliver lettere at pløje og afstene markerne, og til at de får varmen. Min page, Aiden, vil selfølgelig blive taget med så han også kan gå til hånde.. Er der andre der har planer derhen imod?" Hun løftede blikket og så rundt som et par hænder løftede sig sigende, mens hun selv fik et læsfuld forsyninger i favnen.  
Hun skulle vise Hecate Reier at hun ikke bare var en uduelig ridder men at befolkningen betød noget for hende. Selvfølgelig gjorde den det.
Blikket gled kort over Tarrim og Joanna inden hun igen talte " Jeg regner med at tage afsted om en halv time, så kan dem der vil til Medanien mødes ved statuetten på gårdspladsen. " Og med disse ord hankede hun op i sine udleverede forsyninger, med et kort, men respektfuldt nik, henvendt mod Dronningen idet hun passerede denne, inden hun gik ud af dørene og hen mod sit kammer hvor hun kunne sende besked efter Aiden. Han ville nok også have godt af at komme en tur forbi hjemegnen.