Krystallandet
Helli 12.11.2016 12:33
Man måtte sige at det havde været en interessant dag. Hedwig havde holdt vagt nede ved den sydlige byport, og hun måtte nok erkende at det var hendes egen skyld at hun var blevet distraheret af nogle fremmede. De havde også haft en hyggelig snak, inden at den første pil var fløjet, og sat sig ind i hendes skulder. Det sår var hun nu ikke så bekymret for. Det var sådan set stoppet med at bløde, så det gik nok. Selvom healerne nok havde noget andet at sige om det.Det problematiske var såret i hendes hofte, hvor kniven stadig sad i, da hun var ret sikker på at det ville begynde at bløde voldsomt, hvis hun tog den ud, og hun kunne intet se grundet sin rustning, så det var bedre at nogen andre tog den ud. Den sad ikke så den irriterede, men såret sved og kløede, så hun blev nødt til at få det tilset. Hun var ikke meget for det, men sådan var det.
Hun åbnede døren ind til helbredelseshuset, det så heldigvis ikke ud til at der var så meget gang i den. Forhåbentlig kom der nogen der kunne tage imod hende, og hun ville helst ikke råbe op om at hun skulle have hjælp. Det var et fredeligt sted og Hedwig følte sig ærligtalt ikke særlig tilpas her, hvor der lugtede af en masse underlige urter, og der var halvdøde mennesker i sengene. Måske skulle hun bare vende om, gå hjem og selv ordne såret. Hvor slemt kunne det være, når det bare var en smule gift?
