Det var ikke nogen stor gård, eller en prægtig gård, men den havde to længer og det var nok for dem. I den lille gård boede der en glad lille familie. En far, en mor og deres smukke datter. Og hvor de havde det godt. Om morgenen når solen stod op, iførte Far sig sin skjorte, tog bylten med madpakken over skulderen og drog i marken. Han arbejde hårdt og hårdere endnu hele formiddagen, så nød han sin frokost og hesten fik et rødt æble, så knoklede og puklede de hele eftermiddag indtil solen stod lavt på himlen.
Far kørte ploven ind på gårdspladsen og hægtede den af hesten. Han førte det kære dyr over til stalden og gav den en smule havre at gumle på. Så gik han op til hovedhuset og trådte ind af døren. Døråbningen var lidt lav, men det tog han nu ikke så tungt.
"Så er jeg hjemmeeeee.." sang han muntert og kastede sin stråhat op på knagen og trådte ind i stuen. "Mor? Datterlil, er i hjemme?"