Det havde været nogle lange dage på det sidste. Alt for lange! Det var på høje tid med en friaften for byvagterne. Derfor havde Athanasius inviteret sin kollega med på Det Halve Svin til en øl eller to. Endnu mere fortjent var det efter en dag som i dag, hvor solen havde bagt ned og efterladt hans tøj under ringbrynjen gennemblødt af sved. Kort sagt havde det bare været en af de dage, hvor man havde overvejet bare at sige jobbet op.
Det var ikke just køligere her hen på aftenen, hvor lummervarmen syntes kvælende. Men i det mindste havde han da kunnet tage et hurtigt bad og skifte over i sit eget tøj i stedet. Kappen var dog efterladt hjemme, og han var kun iført de sorte bukser og en hvid skjorte, hvor ærmerne var smøget op. Støvlerne var blankpolerede, men bare gåturen herhen havde efterladt ham med endnu et sæt fugtige strømper. Nuvel, ikke noget en håndfuld øl ikke kunne få en til at glemme.
Som han kom ind i krostuen, så han sig om efter Anann, der ikke var kommet endnu. Han tog sig den frihed at bestille første omgang og finde dem et bord, hvor de kunne sidde lidt i fred, og snart sad han på stolen med ryggen mod muren og de ømme ben strukket ud foran sig. Med et tungt suk dykkede han i kruset til den første mundfuld.