I sin menneskeform gik han stille og roligt tættere på højen, i al forhåbning om at se hende igen. Han kunne ikke lade være med at smile, mens han tænkte på hende. Han var sikker på at hun var her, og at hun nok også var lederen af flokken.
Mens han gik med rolige skridt mod højen, kunne han mærke hvordan det våde græs under ham blødt gav efter for han fødder.
*Gad vide om hun overhovedet er her. Sidst jeg så hende var det i Tusmørkedalen sammen med den meget besynderlige mand.* mumlede han for sig selv, mens han gik mod højen.