Længere fremme fik hun øje på et bondehus, og hun gik langsomt nærmere. Døren svingede knirkende frem og tilbage på hængslerne, og haven omkring bondehuset var tilgroet med ukrudt, så hun. Stedet havde sandsynligvis været forladt siden før Mørkets angreb.
Støvet som hvirvlede op, da hun trådte inden for døren, tvang hende til at hostende at stoppe op. Der var halvmørket bag de lukkede skodder, der var for samtlige vinduer, og da Nika havde genvundet vejret, gik hun hen og åbnede det nærmeste skab. Det var tomt bortset fra noget, der lignede et indtørret stykke brød.
Hun rynkede en anelse på næsen, idet hun lukkede skabet igen og så sig omkring i det mørke bondehus. En lukket dør førte ind til en af de andre rum, men Nika var begyndt at tvivle på, at hun ville kunne finde noget spiseligt herinde. Hvis der havde været noget, var det sikkert allerede blevet plyndret for længst..
