Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Fayne Coinín
Kaldet: Fayne, unge, skravl
Køn: Mand
Alder: 18
Fødselsdag: 28/7
Tilhørsforhold: Kaotisk God
Tro: Fayne beder lidt løst og fast til Avanya.
Erhverv: Professionel Varulv, deltid.
Nuværende levested: Medanien - Medanien
Race: Varulv

Udseende

Højde: 177 cm
Vægt: 59 kg
Hudfarve: Solbrun
Hårfarve: Nøddebrun
Hårstil: Pjusket
Øjenfarve: Mørke
Kropsbygning: Skravlet.
Hverdagstøj: Fayne går lidt i hvad som helst; han har ikke råd til at være kræsen givet hvor hurtigt han slider det op.
Ar, permanente skader, el.lign.: Faynes krop er dækket af større eller mindre ar, tandmærker og spor af kampe eller ulykker. To fingre på hans venstre hånd er ikke helet rigtigt og knaser når der er koldt i vejret.
Særlige kendetegn: Fayne er heller ikke særlig stor i sin ulveform.

Magi

Magisk evne (1): Teleportation: Fayne kan teleportere sig fra sted til sted uden så meget som en lyd, men kun indenfor en meget begrænset rækkevidde (10-20 meter) og kun til en destination han kan se. Hvis han af en eller anden grund er blændet kan han derfor ikke bruge sin evne. Han kan indtil videre også kun teleportere sig selv eller små genstande. På den anden side er hyppigheden kun begrænset af hvor hurtigt det tager ham at genorientere sig.

Fayne bruger evnen flittigt og har øvet sig nok til at han kan gøre det mange gange i træk uden at blive svimmel eller udmattet, men han er nået en grænse for hvor meget han selv kan opdage, og behøver formel træning for at overkomme sine begrænsninger.
Dygtighed til at kontrollere evne: Middel

Magisk evne (2): Skærpede Sanser: Fayne har generelt en ulvs sanser, dvs. højtudviklet høre og især lugtesans men mild farveblindhed, uanset hvilken form han er i. Hvorvidt det er en medfødt evne eller et resultat af hans Bid, er svært at sige.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Personlighed

Talenter: Gåpåmod, optimisme, stædighed, udholdenhed
Svagheder: Afhængig, nærgående, irriterende
Interesser: For tiden at jonglere men det skifter.
Drømme/ønsker: Tænker sjældent så langt ud i fremtiden.
Elsker: Opmærksomhed, fysisk kontakt, bevægelse
Hader: Ensomhed, folk der lugter forkert
Helhedsindtryk af personlighed:
Fayne er egentlig ikke særlig kompleks. Han fik ikke særlig meget opmærksomhed som lille, så nu søger han den hvor end han kan finde den. Denne barndom har ikke som sådan skadet hans syn på verdenen, han tror stadig naivt på det bedste i folk og har svært ved at skelne mellem vold for sjov og vold i alvor.
Han er meget loyal og kærlig overfor dem han holder af, men er bestemt ikke sky for åben fjendskab. Generelt er han meget åben omkring sine følelser og man behøver ikke kende ham, for at læse ham som en åben bog. Det er også rimelig tydeligt at han ikke er vokset op i civilisationen.; hans bevægelser og mimik minder til tider mere om et vildt dyr end et menneske.

Baggrundshistorie

Barndom: Det er, med retrospektens bedrevidendehed let at finde mange uheldigheder ved Faynes fødsel. Først og fremmest, i det han kom ind i denne verden, forlod hans mor den. Hans far havde flokken ikke set hud eller hår af i månedsvis og hans søster havde ikke så længe forinden udvist de første tegn på at have magiske evner.
Magi var generelt ikke velset i den varulveflok, måske fordi det var så ualmindeligt. Så da moderen Lyall fandt sammen med den omvandrende Radulf, var det bestemt ikke velset. Flokkens leder frygtede at han en dag ville bruge sine magiske flammer til at gribe magten, som det nu engang var naturligt for den stærkeste at gøre, men dette interesserede ikke Radulf. Han besøgte fra tid til anden, når vinden eller vejret bragte ham fordi det skovområde de boede i, men blev sjældent længe.
Det gjorde det ikke bedre at deres første barn, Kasey, lignede sin far – især på håret. Den lille familie fik mistænkelige blikke allerede før Lyalls mave begyndte at vokse for anden gang og før Kasey bevidste sig overnaturligt god til at skjule sin lugt. Født ind i dette påstyr, er det let at forstå at Fayne lidt faldt imellem revner. Han blev lidt kastet fra plejemor til plejemor afhængig af hvem der havde overskud, men lige så snart at han var på fast føde fik han også lov til at passe sig selv. Han var en splejset knægt og ingen regnede med at han ville overleve, men han lignede sin mor med det mellembrune hår og fregnerne så de andre ulve følte sig tryg ved ham, tryg nok til ingen kvaler at have med at give ham Bidet.
I løbet af hans barndom var opmærksomhed ikke noget Fayne var berettiget til, det var noget han kæmpede sig til og dette udviklede sig i løbet af årene til en usund besættelse. Flokkens kultur havde ikke rigtig plads til omsorg, men det havde et system hvor at de svage havde ret til at udfordre de stærke og allerede i en tidlig alder han at udnytte den. Han kan ikke have været meget ældre end fem somre da han begyndte at slås med de ældre børn, med de voksne, med sin søster. Og tabte. Hver. Gang. Han var flokkens letteste og mindste medlem.
Men selvom det gjorde ondt var det det værd, bare for at de andre så ham. Kasey havde imellemtiden udvikling en endnu mere problematisk evne, så da Fayne fandt ud af at han kunne bevæge sig på tværs af korte afstande i et øjeblik, var der næsten ingen der sagde noget til det. Han brugte aldrig sin magiske gave i kamp, men holdt i en periode næsten helt op med at gå almindeligt.
Fortid frem til nu:
"Vi skal væk.." Havde Kasey sagt. Måske havde hun endda sagt at hun skulle væk, men Fayne havde hørt det som vi, fordi han kunne ikke forestille sig et liv uden søsteren. Så de havde rejst. Midt om natten.
Det havde vist sig overraskende let, selvom han det første lange stykke tid havde måtte holde sig tæt op af hende.. De var helt alene. Som dagene gik fandt han så småt ud af nogle detaljer. Alfaen havde ville mage med Kasey og hun havde nægtet. Det vidste han ikke helt hvad han skulle synes om.
De havde ingen destination i sinde, de vandrede bare. De havde altid fået fortalt at deres flok var den eneste, men de vidste i hvert fald at deres far Radulf var der ude et sted, og så måtte der næsten også være andre flokke. Det var dette håb der nærede dem på rejsen, og der til sidst viste sig sandt.
Den nye flok var mindre mistænkelig omkring magi og selvom at de var fuldkommen fremmede, faldt Fayne snart til.
Værste minde: Det skete en dag på deres rejse at de kom ind i en mørk skov. Det var i sig selv ikke så slemt indtil at Fayne blev distraheret af en hare. Da han atter så op var Kasey helt og aldeles væk. Han havde aldrig rigtig haft noget problem med at hun ikke.. lugtede som andre ulve, havde ikke fundet det unnaturligt som den gamle flok, men nu betød det at han ikke kunne finde hende. I timevis havde han vandret alene og råbt og råbt hendes navn indtil hans stemme var hæs.
"Kasey! Kasey! Kasey!"
Det var naturligvis hende der fandt ham igen, men siden den dag veg han ikke så langt fra hende.
Bedste minde: Dengang Fayne besejrede den store Aled. Den voksne mand havde undervurderet den femtenårige knægt og det havde Fayne udnyttet. Det havde lykkedes ham at udmatte den ellers ganske erfarne kæmper og tvunget ham i jorden, bagefter så Aled næsten imponeret ud før han kom i tanke om hvem Fayne var.
Barndomshjem: Mørkets skov

Familie: Moder - Lyall Coinín, afdød
Fader – Radulf, uvis
Søster – Kasey Coinín, levende

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Fantastisk
Kløgt: Under middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Middel