Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Nika Valenta
Kaldet: Nika
Køn: Kvinde
Alder: 39
Fødselsdag: 24/11
Tilhørsforhold: Neutral God
Tro: Nika beder en sjælden gang imellem til Avanya og Leander.
Erhverv: Omstrejfer, jæger.
Nuværende levested: Medanien - Medanien
Race: Varulv
Uddybende om race: (menneske)

Udseende

Højde: 178 cm
Vægt: 65 kg
Hudfarve: Lys
Hårfarve: Mørkebrun
Hårstil: Kort og pjusket. Har det med at stritte ud til alle sider, og det er tydeligt, at det ikke bliver plejet så meget.
Øjenfarve: Grøn
Kropsbygning: Senet og på grænsen til spinkel: der sidder ikke et overflødigt kilo på kroppen. Hendes muskler er rimelig markerede.
Hverdagstøj: Brune bukser samt bluse og læderstøvler. Tøjet bærer præg af at være brugt hver dag i en lang periode. Af og til ifører hun sig en mørkegrå rejsekappe.
Ar, permanente skader, el.lign.: Nika har et stort, grimt ar hen over højre side af ansigtet. Hendes ryg bærer præg af gamle piskeslag, og hun har ar efter adskillge småskrammer og slåskampe.
Særlige kendetegn: Arret, hendes lettere slidte udseende, en tatovering af en blomsterranke, der pryder hendes højre skulder.

Magi

Magisk evne (1): Skærpede sanser. Nikas lugte- og høresans er noget bedre end et normalt menneskes. Hun genkender ofte folk på deres lugte, og hun er i stand til høre folk og generelle lyde på længere afstand. Til gengæld er hendes syn svagt.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Magisk evne (2): Drømmesyner. Af og til får Nika drømme om ting, der er sket i fortiden, foregår andre steder på nuværende tidspunkt, eller i ganske få tilfælde: kommer til at ske i fremtiden. Hun bryder sig ikke om evnen og forsøger efter bedste evne at ignorere den, men den påvirker hende en del, når drømmene kommer.
Nogle gange går der måneder imellem, at hun har syn - andre gange sker det flere nætter i træk.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Personlighed

Talenter: Jagt, hun er forsigtig, god til at overleve og finde vej i naturen.
Svagheder: Hun er meget påvirket af sin fortid, hendes magiske evne (2), giver hende en tung hovedpine, hver gang hun har haft drømmesyn, hun er meget ensom og har svært ved at knytte bånd. Hun har absolut intet talent for madlavning, og hun kan heller ikke læse eller skrive.
Interesser: At gå på jagt eller blot nyde naturen. Nogle gange snitter hun også i træ, og hun er blevet ganske god, til at danne små figurer ud af træstykker. Hun træner også jævnligt med våben.
Drømme/ønsker: At kunne leve i fred, at være fri for varulveforbandelsen eller bare at være i stand til at leve med den uden frygt for at gøre skade på andre.
Elsker: Fredelige stunder, at gå for sig selv i menneskefrie områder.
Hader: Unødvendige blodsudgydelser, uroen for, hvilken skade, hun næste gang vil forvolde i sin varulveskikkelse.
Helhedsindtryk af personlighed: Nika er en arret sjæl, der mest af alt søger fred og ro. Varulveforbandelsen har haft en meget negativ indflydelse på hendes liv, og hun forsøger at holde afstand til mennesker, af frygt for, at det vil gå galt, så snart fuldmånen indtræffer. Hun forsøger at opretholde et hårdt og afvisende ydre, men hun har en svaghed for svage skabninger - særligt børn og unge, og hun vil så vidt som muligt altid hjælpe en person i nød, så godt, som hun kan.

Baggrundshistorie

Barndom:
Nika blev født i en lille gruppe af varulve, der holdt til i det nordlige Medanien. Som oftest, i denne type af klaner, modtog Nika i en meget ung alder det rituelle bid. Hun var dog endnu for ung til at jage, og de andre i varulvegruppen holdt hende lukket inde i deres huler, når fuldmånen kom.
En større gruppe af varulve kom dog snart for at overtage området, og eftersom Nikas klan blev anset for at være en trussel, blev de fleste - Nikas forældre inklusive - dræbt. Hun nåede i sidste øjeblik at flygte for stedet, og hun strejfede om på må og få i Medanien. For første gang oplevede hun at jage i varulveskikkelse, hvor hun dræbte dyr i området. Tabet af klanen plagede hende dog, og mange vintre sultede hun, selvom hendes skærpede sanser i den grad hjalp hende til at overleve.

Fortid frem til nu:
Det var først, da Nika blev ældre, at hun begyndte at nærme sig menneskernes landsbyer. En bagerkone forbarmede sig over pigen, og Nika boede for en kort periode hos hende i en landsby, der lå mellem Medanien og Hovedsteden. Bagerkonens mand var jæger, og han forærede Nika en bue og en kniv og viste hende, de mest basale ting.
Men da den næste fuldmåne indtraf, gik det op for ægteparret, hvad det var for en skabning, de havde taget til sig, og efter at Nika havde sat tænderne i manden og bidt til, så livet flød ud af ham, greb konen sine ting og flygtede. Det var først, da Nika den følgende morgen kom til sig selv, at det gik op for hende, hvad hun havde gjort.

For en tid boede hun i huset, for hun havde intet andet sted at være, men landsbyboerne hørte snart rygterne, og hun blev indfanget, pisket og herefter bortvist med besked på, at de ville hænge hende, hvis hun nogensinde viste sig igen.
Igen levede hun i naturen i en længere periode, og hun dygtiggjorde sig med kniv og bue. Trangen efter at være omkring andre levende væsner meldte sig dog igen, og efter et par år søgte hun igen mod befolkede egne af landet - denne gang kom hun til landsbyen i Medanien.
Her mødte hun en mand, som hun forelskede sig i, og han lovede hende, at varulveforbandelsen ikke skulle være en hindring: han ville sørge for, at hun ikke gjorde nogen skade, når fuldmånen kom. De levede nogle år sammen, før de giftede sig med hinanden. Nika havde aldrig troet, at hun kunne være så lykkelig.

En nat vågnede hun imidlertid efter en forfærdelig drøm, hvor hun i sin varulveskikkelse havde taget livet af sin ægtemand. Hun havde få gange tidligere haft drømme af samme art, og hver gang, var de blevet til virkelighed.
Med tårerne trillende ned af kinderne samlede Nika sine ting, og forlod huset. Hun efterlod en besked hos nabokonen om, at hendes mand ikke skulle lede efter hende. Men da den næste nat kom, steg månen fuld og rund op på himlen, og Nika havde ikke længere kontrol over sig selv. I varulveskikkelse søgte hun tilbage til landsbyen, og skæbnedrømmen blev til sandhed: hun vågnede den efterfølgende morgen badet i blod og med sin døde ægtemand ved sin side.
Landsbyboerne kom hurtigt efter hende med våben. Hun var tæt på selv at miste livet, da en af dem huggede ud efter hendes ansigt med en kniv og efterlod et voldsomt mærke på hendes kind. Et øjeblik var hun ved at give op, men hendes vilje til at leve var der alligevel et sted, og det lykkedes hende at stikke af.

Hun forlod hurtigt landsbyen og strejfede flere år omkring alene. Herefter begyndte hun igen at opsøge menneskesamfundene, men hun søgte altid væk igen, når fuldmånen kom. Hun var overbevist om, at hun ikke kunne leve sammen med andre uden at gøre skade på dem.
Det var først nu, 13 år efter drabet på hendes ægtemand, at hun fik et drømmesyn om, at varulve igen var ved at samles i Medanien. Hun hørte rygter, der bekræftede det, og med et lille håb i hjertet om, at hun kunne finde sammen med nogle af sin egen slags, rejste hun igen mod den del af landet, der havde bragt hende så mange dårlige minder.

Værste minde: Den morgen, hvor hun vågnede og indså, at hun havde dræbt sin mand.
Bedste minde: Brylluppet - en smuk forårsdag i Medanien. Det var ved denne lejlighed, hun fik tegnet tatoveringen, der pryder hendes skulder, og den dækker et grimt ar, hun havde fået, mens hun levede i vildnisset.
Barndomshjem: Medanien

Familie: En gammel klan af varulve i Medanien, der så vidt hun ved, alle er døde nu. Den bestod af hendes forældre og to ældre søskende, samt et par andre klansmedlemmer, der ikke var blodrelateret til dem.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Over middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Fantastisk
Kløgt: Middel
Kreativitet: Under middel
Mental Udholdenhed: Under middel
Chakra: Over middel