På molen som normalt fungerede som gang til huset stod Kench og kikkede ned på hendes kunde. Eller tidligere kunde, der var ikke meget tilbage af manden der sad og stirrede frem for sig. Der var absolut ingen tanker eller følelser tilbage i kroppen på ham. Ingen kontakt til yderverdenen. Normalt havde Kench bare ladet dem falde i sumpen når hendes kunder kom til dette stadige, men nu ville manden hoved ikke blive til andet end grød hvis han faldt imod isen.
Hun lagde hovedet lidt på skrå inden hun tog en guld kæde fra halsen af manden som betaling for hendes ydelser. Med et lille puf med foden skubbede hun lidt til ham så han langsomt faldt bagover. Hun kunne ikke se det, men hun kunne bestemt høre det, og mærke tankeforbindelsen blive afbrudt da manden hovedet kom i kontakt med isen. Hun studerede lidt kæden på vej ind i hyttens varme hvor hun lukkede døren efter sig med et lille klik. Det var ikke meget den kæde ville være værd, hverken på markedet eller i affektion, men det var bedre end ingenting. Hun viste at den sidste betaling fra en kunde aldrig endte ud i hvad de egentlig skyldte hende.
Kæden blev efterladt i en æske på en hylde og blev erstattet i hendes hænder med en bog som hun slog op i da hun havde smidt sig på sofaen.