At vågne op ude midt i en skov med en krop der føltes tung som bly var ikke umildbart den drejning dæmonen havde håbet allermest på i sit liv. Faktisk gjorde det hele morgenen en del værre, som hun med en klagende brummen forsøgte at bakse sig selv op og sidde. Hun nåede ikke længere end at holde overkroppen op fra jorden ved hjælp af sine arme og tog første kig ud gennem sine nye krop for første gang. Den var spinkel. Den var ikke svagelig, men havde haft en hård tur me bekæmpelse af en dæmonisk ånd som havde fortærret det indre og overtaget alt som var det ikke andet end en marionetdukke.
Alligevel var Naamah nu egentlig meget tilfreds med den kvindelige krop hun kunne se ned af. Kønne former, silkeblød hud, og det lange flade hår lagde sig blidt ned af kroppen. Det var en ung elver hun havde fået fingerne, men det var et stærkt sind som den havde indholdt før.

Med en anelse besvær kæmpede hun sig op på de vaklende ben og tilvendte sig de nye mekanismer ved at stavre let afsted hen over græsset. Jo flere skidt hun tog, jo mere naturligt og elegant kom det frem. Hun fortsatte til hun nåede det ønskede mål. Vandet hvor hun kunne se sit eget spejlbillede og tage det nye ind. Kvinden måtte havde tilhørt noget specielt, siden hun havde en tattovering på den ene kind i en mat rød farve. Langsomt lod hun hånden kærtegne sin egen kind, som en lyd tiltrak opmærksomhed. Elverly var ikke noget hun førhen havde været god til at udforske, men en gang skulle jo være den første.

Det var ikke af hvilken som helst grund, at Rak'sai nu befandt sig i elverenes land, faktisk havde hun vandret siden hun havde spist sig mæt i byens blodbad, hun havde et mål, en person, eller en energi. Om Naamah overhovedet var til at finde havde været et spørgsmål som end ikke Rak'sai kunne svare på, dæmoner i deres ikke så kropslige former var i stand til alt muligt finurligt, magi stærkere end de fleste i dette gudsforladte land besad og ærligt talt havde Rak'sai kun et enkelt møde med den kvindelige succubus, et minde hun helst ville glemme.
Kulden havde for de fleste levende væsener været slående, men for dæmoner var dette en ubetydelig faktor, af samme grund betrådte de nøgne endnu blodige fødder nu den bløde men gennemkolde muld i sin søgen efter dæmonen hun var sikker på hun havde set forlade hovedstaden.
Som en duft i vinden, fangede Rak'sai noget, hendes interesse vendtes mod floden, som havde vandet sladret, det krævede én dæmon at genkende en anden, det var vidst sådan de fjollede mennesker sagde, og det tog dog også en hvis genkendelse at opnå resultater med sådan en søgen.
Endelig, dér mellem træerne, sad hun. Rak'sai vrængede kort ansigt, det var ikke samme kødfrakke Naamah bar, som hun havde gjort i sin tid, tværtimod, hendes oprindelige fartøj måtte være gået tabt.
"Tilfreds med den nye investering?"
Rak'sai lænede sig dovent op ad et træ og betragtede kvinden, intet under at mænd, selv dem af dæmonisk afstamning, omsværmede succubien, det var ligemeget hvad hun havde på, så havde hun noget der gav en lyst til at sætte tænderne i det.
"Den klæder dig!"
Rak'sai kløede sig i en upassioneret bevægelse på kinden, det kraftige mørke hår var rodet, hendes kåbe gennemblødt af blod mens fødder og underben var sølet ind i selv samme masse, krig var godt for én ting, hendes forretning.

En smule disorienteret over at skulle lærer det nye køretøj at kende, kunne hendes sanser ikke helt fungere optimalt. Alt for sent fik hun den vante fornemmelse af at en dæmon var i nærheden. Noget hun burde havde vidst de sekundt den var kommet inden for en radius af langt flere meter end dæmonen var nu. Heldigvis nåede hun at opfange noget før den kvindelige dæmon talte. Et skævt interesseret smil kom frem på den unge elverkvindes krop, som dæmonen tvang den til at vende sig mod den nyankommende. "Den går an. Ikke så perfekt som min egen, men den udfylder behovet" svarede hun ærligt. Ingen grund til hemmeligheder om lige præcis den del. "De smiger mig" svarede hun silkeblødt og gik lidt nærmere den anden dæmon, men en respekfuld afstand var holdt. Naamah havde trods alt respekt for andre af sin egen race.
"jeg ville ønske jeg kunne gengive Deres kompliment, men i øjeblikket ser det ikke for godt ud - Gavnede krigen dine forretninger, kære?" Blod, uglet hår og generelt lettere roddet, nok takket været krigen, var ikke det mest flirterende synd.
Naamah morede sig dog lidt ved tanken om tilstanden af hendes tidligere skalkeskjul som lå død og ødelagt et sted i ruinerne i hovedstaden. Det havde været en ret brutal måde den var blevet efterladt på. Naamah kiggede nysgerrigt og roligt på meddæmonen som hun lagde sine fine nye hænder vant på de flotte hofter. Oh det var nu en dejlig krop hun havde indfanget sig her.

Det lod til at Rak'sai havde grebet den anden hundæmon på et helt korrekt tidspunkt, hun vidste selv hvor skrækkeligt det var at skifte kropslig vært, af samme årsag gjorde Rak'sai det meget sjældent, tabet af kontrol var simpelthen ikke i hendes smag og det passede hende meget godt at have en vært der var let at træde direkte ind i.
Rak'sai lod en hånd løbe igennem det uglede hår, hendes ydre havde sjældent betødet meget for dæmonen, med mindre at hun skulle til at slå en handel af, det var de færreste mennesker der havde det godt med at overlade deres sjæl til en blodigt udseende kvinde.
"Din egen? Sentimental, er vi?"
Rak'sai hævede brynene, det var nok første gang dæmonen havde hør en anden af samme race omtale et hylster sådan, det fascinerede hende vel et eller andet sted. Det havde ydermere aldrig været Rak'sais stærke side at charmere sig ind nogen steder, ganske vidst hade kroppen hun havde fundet sig været ganske køn, men hun havde næsten ingen interesse i sex eller flirt, med mindre det naturligvis kunne give hende en god handel. Alligevel kunne hun ikke lade være med at bemærke den tykke aura omkring Naamah.
"Hvad kan man sige, krige er altid god for en hurtig handel, jeg fik mere end jeg havde godt af!"
Indrømmede hun blankt inden hun gav sig til at nærstudere de blodige negle. Kort fraværende fra samtalen, indrømmet havde hun nok ikke gennemtænkt denne samtale fra starten af, men hun hvade været klar over, at det nok var noget af det første for at finde hvad hun ledte efter,
"Så... Nogle interessante bekendtskaber for tiden? Noget jeg er gået glip af de sidste århundrede?"
Rak'sai kneb svagt øjnene sammen, hun anede ikke om Naamah overhovedet havde været klar over, at de to havde mødtes før, dig under væsentligt mere ubehagelige omstændigheder for Rak'sai, nemlig proppet ned i en lille flakon, hængende om Melkors hals. Hvis lampeånder fandtes, og Rak'sai ville ikke lyve hvis hun vidste om de gjorde, havde hun mere medlidenhed med dem end hun nogensinde ville kunne fremtvinge for en normal dødelig.

Naamahs kropsudseende var essentielt for hendes overlevelse. Kroppen var hendes arbejdsplads, men det var ikke sandheden for alle dæmoner i denne verden. Rak'sai var af anden kaliber, imponerende evner hun besad, med en fortrinlig effektivitet til at tildele sig selv sjæle og mæthed gennem kontrakter. Naamah havde aldrig koncentreret sig synderlig meget om kontrakter, faktisk holdte hun sig til at tage gratis af fadet ved hver mulig lejlighed. "Oh, du vil ikke forstå" svarede hun med et dybt suk og en svag krøl af et smil på læben. "Effektiviteten ligger i min krop, og ingen i denne verden af forskellige racer, har kunne opfylde behovet på samme måde som mit eget kostume made" Det var vigtigt!

Smilet bredte sig på de frodige læber, begejstret for hvad krigen førte med sig, selvom det da ike havde været med i hendes længere plan.
Dæmonen tog en dybere indånding og lagde hænderne over kors, mens hun tænkte tilbage, mest undrende over hvornår hun havde mødt den anden. "Godtag min hukommelse, kære.. Men jeg husker ikke hvornår jeg så dig sidst" forklarede hun først med let sammenknebne øjne. "Men det mest skæbnesvanger i mit liv, var Melkor." det havde været en blandet fornøjelse, og det kom også ud med negativ tone og irriteret krøl over læberne. "Den dæmon burde blive kastreret" kom der tvært fra hende. Naamah ville aldrig nogensinde indrømme at Melkor nok efterhånden havde fået lavet et svagt punkt i hende, men at give udtryk for hvor meget det irriterede hende var ikke noget problem.