Krystallandet
Anno 20.09.2015 10:42
Når dug dråberne er størst er det den bedste tid at fange dem på; havdehun fået fortalt.Solen var endnu ikke stået op fra sit skjul bag træer, buske og planter som udgjorde kanten mellem sumpen og mørkets skov. Himlen var kun lige blevet så lys at kan kunne se hvad man foretog sig og hvor man satte sine fødder. Luften var kold og fyldt med nattens sværmere og dis, hvilket fik sumpen til at virke mere fredelig og venligere end den egentlige intentioner om at lade folk synke ned i sit kolde sorte vand.
På en af kentaurenes efterladte moler vadede en skikkelse frem imod enden. med en spand i den ene hån od en fiskestang i den anden. ".. dugdråberne er størst... bedst at.." mumlede hun hvor efter hun gabte. Ireth var bestemt ikke en morgenmenneske, men var der noget der kunne lokke hende ud på denne tid var det krebs. Krebs som skule fanges inden solopgang, når dugdråberne var størst.
Ireth satte spanden ved sin side og slog sig ned for enden af molen med fødderne lige over vandets overflade. Det gav hende kuldegysninger at kunne mærke tågen lige over vandet fryse på hendes tære. Op af spanden tog hun en snegl uden hus og prikkede den på krogen. Hun trak line ud fra fiskestangen og lod sneglen sænkes ned i vandet med et plop.
Vente.. tænkte Ireth og mumlede igen for sig selv imens hun begyndte at nikke lidt frem og tilbage i søvne. En gang imellem vågnede hun lige lidt, men endte dog med at døse hen igen få sekunder efter.
"Well.. Let me just show it to you instead?"
