Det havde været en dejlig morgen, solen skinnede og luften var frisk. Det var en perfekt trænings dag. Gloria havde ikke formået at lokke sin bror ud men det var forståeligt, da han var i gang med at forberede sig på en tur ned igennem riget. Så hun måtte enten træne alene, eller finde en anden. Hvilket havde bragt hende hen til Williams dør. Han var dygtig, men doven og hun havde besluttet sig for at det skulle der laves om på. Hendes private projekt at få sin gamle ven ud af fjerne.

Hun bankede på, og ventede, mens hun lyttede om der var lyde inde bag døren. Der var forholdsvis stille og hun valgte at banke på noget højere ”Kom Så ud af fjerene, det er ikke din Mor der står herude. ” Hun vippede lidt med foden og rettede på skjorten hun havde på. Den var råhvid og med vide ærmer og en lidt nedringet V-udskæring, der var holdt pænt sammen med et stykke snøre. Hendes bukser var mørkeblå og sad stramme som et par ride bukser. Hun Kendte til Williams strid med sin mor om giftemål, hun havde lidt ondt af ham når det kom til det emne. for selvom hun selv havde en mor der ville ønske og gøre alt for at gloria selv blev en ordenlig adels kvinde, havde moderen også indset at hun ikke kunne stille meget op med sine yngste børn.

Hun så op da døren åbnede, og sendte William et stort smil. ” I Tøjet..! vi har travlt!” hun gav et hovedkast ned af gangen mod udgangen. Så hendes hvide hår sat i en side-fletning svingede med.

Hvilken morgen det end havde været, god eller dårlig, var ikke nået frem på skærmen hos den sovende voksne knægt, som lå i dyb søvn indpakket i varme tæpper og puder. Her lå han fredeligt og slumrede indtil en svag banken vækkede ham halvt op fra den sovende tilstand han var i. Det kunne ikke være morgen endnu! Det var alt for tidligt.. En svag grynten forlod Williams læber som han pressede sit ansigt lidt længere ned i sin pude. Han var næsten på nippet til at bede sin mor om at gå sin vej. Hun vidste at han ikke var et morgenmenneske. Den fortsatte banken fik ham brummende til at løfte hovedet, med svagt åbne øjne. Det var lige indtil stemmen ramte hans øregange og hans øjne valgte at åbne sig lidt mere op i mere vågen tilstand. "Oh nej..." Wills hovede faldte tungt tilbage ned i puden, men et smil og en lavmeld latter meldte sig hurtigt hos ham. "Ja.. ja.. jeg er.. næsten vågen..." kom der højere tilbage fra Will, mens han stemme var tydeligt påvirket af kun lige at være vækket.

William fik bakset sine bukser på, og var nær skvattet over sine støvler på vej hen til døren, og han begyndte kraftigt at overveje hvor han havde efterladt resten af sin nødvendige gardarobe. Hans hår var uldet og han så ikke videre vågen ud, som han åbnede døren for at se Gloras velkendte og meget morgenfriske ansigts udtryk. "Tøj.. ja.." gryntede han og gik tilbage ind i værelset, stadig med døren åben for Gloria, mens han fik taget skjorten på, og halvt stoppet ned i bukserne, inden han fandt tilbage til sine støvler. Klunten kom han ud af døren og gabte med god lyd på og strakte sig som han i løbet af imponerende kort til var tilbage i døren. "Godt.. Vent.." først nu stod hans hjerne op til dåd og han kiggede meget undrende på Gloria. hvorfor han ikke havde stilt spørgsmålet til hvad Gloria lavede udenfor hans rum på dette tidspunkt af døgnet, kunne nemt være forårsaget af det faktum at han egentlig ikke rigtig var vågen endnu. "Hvorfor har vi travlt? hvad skal vi nå?"

Gloria havde besvær med at holde masken da Will åbnede døren. Tydeligvis lige vågnet, trillet ud og kastet et par bukser på der ikke var blevet spændt ordenligt. Hun gik et skridt frem så hun stod i døråbningen og lænede sig op af dørkarmen.
Hun havde kendt Will siden hun var lille. Begge børn af adelige, og begge havde de en uforståelse for de fine manere der sømmede sig for en ordenlig adelsdame eller adelsmand.
Hun smilede skævt "Du må selvom tøjet, men det er stadig koldt udenfor, selvom solen forsøger sit bedste på at skynde foråret frem" sagde hun drillende, mens Will endelig fandt sin skjorte.


Da han kom tilbage til hende, nogenlunde påklædt tog hun hans håndled trak ham helt ud af rummet, og lukkede hans dør. og begyndte at gå ned af gangen med raske skidt, mens hun lo muntert af hans morgen forvirring.
"Vi skal nå at have den gode solbelyste, spot nede på trænings pladsen, den hvor sneen er smeltet. Før der er andre der får den fantastisk ide, jeg havde her til morgen."
Hun så sig over skulderen med et strålende smil. men det fik hende ikke til at gå langsommer "du ser for i øvrigt godt i dag, scoret nogle pæne piger i byen i går?" det var faktisk en af tingene de også havde til fælles. Hun kunne ikke tælle de gange de var rendt ind i hinanden på en bar nede i byen. eller gået derned sammen bare for at få en ordenlig omgang mjød. det var i virkeligheden også der hun først gik hen efter en kamp. Hvis altså hendes skader ikke påkrav noget andet.

William var langt fra som sine ældre brødre. De havde været nemmere at opdrage til at leve ind i de adelige rammer. Og så kom rosinen i pølseenden! William selv. Han havde altid lavet ballade, taget ud for at bekæmpe drager og menneskeædende kæmper i sin baghave og kom også ud i en del problemer. Faktisk var det imponerende at der var banket bare en smule fornuft ind i knolden på ham. Som ordentlig edikette og andet han fandt umådelig uinteressant. Et grynt som svar, kom der som han gennemsøgte efter sin skjorte. Oh hvor han hadede at klæde sig på til vinterhalvåret! man skulle tit pakkes ind fra top til tå for at kunne holde varmen.

William kom med en svag forskrækket lyd som han blev taget ved håndledet og hevet med. Han fandt hendes rytme og begyndte at gå mere normalt i det meget raske tempo. "Træning? oooorh, Gloria!!" kom der ynkeligt fra Will men bød alligevel hendes smil velkommende, dog med et lidt mere træt et af sine egne. "Tvivler stærkt på at mange får den fantastiske ide, hvis jeg skal være helt ærlig." Han begyndte dog at være mere vågen jo flere skridt de tog og han gabte knap så meget mere.
Piger. Et emne som Will var ekstrem rolig omkring og han var ikke for langsom til at joke med hvor charmerende han selv var, og han kunne ikke undgå at grine varmt og kigge ekstremt selvsikkert på hende. "Jeg ved det. Hvordan kan du dog holde fingerne fra mig?" jokede han, og syntes at være lidt mere vågen nu, til trods for det faktum at han var på vej ned for at træne. Han ønskede hellere at de slog indenom en kro og fik sig noget mjød. Selvom det var morgen lød det langt mere tiltrækkende. "Hvad med dig? Har du fået kløerne i noget godt på det seneste?" Will valgte meget stratetisk at føre samtalen hen på hendes scoringer frem for hans egne! Han var nemlig lidt i et dilamma han ikke havde prøvet før, i øjeblikket.

Gloria kunne slet ikke holde masken mere, da han begynde på svage beklagelser. Han mente dem kun halvt, ellers ville han have protesteret noget mere. Men ikke destomindre lo hun hjerteligt af ham.
Gloria havde altid været morgenfrisk, det var alle Stukley-børnene faktisk. Tidligt oppe og igang havde altid været dem, til gengæld var det også de mere rolige aktiviteter der kom til om aftenen. så som Bøger skak eller i tvillingernes sag hyggedruk på en bar.

"måske ikke lige nu, men bare vent der skal nok blive fyldt på pladsen i dag" svarede hun optimistisk mens hun i hovedet talte hvor mange gange han gabte.

Hun stoppede kort op og så over på Williams selvsikre attitude og gav ham elevatorblikket. "du har ret. lad os tage en tur i høet istedet for, det får også pulsen op... Hvis du da ved hvad du laver." hun begyndte at gå mens hun smilende rystede på hovedet.
De var få man kunne drille og være frie med, Men Will var en af dem, de havde kendt hinanden i evigheder.
"Åhh du kender mig, de holder et par dage og så får de halen mellem benene" hun grinede hen til ham. og lagde første nu mærke til at han fik fokus væk fra ham selv. Hun lod det ligge, det kunne være alt for mange grunde til at han ikke havde lyst til at snakke om hans piger.

William var og blev et aftenmenneske. Faktisk nærmere et natdyr. Han var ikke god til morgener, og selvom han da var ganske glad for middagstiderne og eftermiddagen, så var morgen bare ikke hvad han nød mest. Han var mere til at være ude til sent om natten med venner og bekendte. Måske et enkelt bagslagsmål engang imellem, men så heller ikke voldsomt meget mere end det. Han skulle dog nok til at overveje at omligge livsstilen lidt fra det evige natteliv. Det kunne ikke blive ved med at fungere, men mindre han selvfølgelig havde planer om at bo hjemme ved sine forældre resten af livet.

Will fnøs og så en smule fornærmet ud, selvom smilet ikke var langt bagefter. "Hvis jeg da ved hvad jeg laver.. peh... Jeg er det bedste! tvivl aldrig på det, søde Gloria." drillede han hende tilbage. For det var ikke mere en evige drillerier de kørte på. Will følte sig i hvert fald sikker nok på deres venskab til at det ikke gjorde ham helt forvirret over udtalelser som disse.
Will grinede så småt og forsøgte at undertrykket et gab. Hvilket gik mindre godt. "Tøsedrenge.." grinede han let. Will havde efterhånden opfanget at der var en del, både på hans egen alder, men også ældre, som ikke kunne håndtere at være i et fast forhold, eller også kunne de ikke håndtere hvis kvinden bare havde en lille smule slag i sig. Will havde altid undrede sig over det. Der var da intet sjov ved kun at havde en pocelænsdukke til pynt derhjemme. Ikke i hans verden i hvert fald.
"Men sig mig, hvordan kom du på at jeg trængte til motion denne morgen."

Gloria begyndte at gå ned af de trapper der eventuelt ville føre dem til udgangen. Hun trak let på skulderne over hans udtagelse. "Hvis du siger det min ven. hvis du siger det" hun drillede stadig og det kunne høres i hendes stemme. "jeg har lært på den hårde måde at Mænd har rigtig meget i munden, og når det så kommer til stykket..." hun stoppede der, men gav ham et dramatisk opgivende udtryk, der tydeligt fortalte resten.

Det var ikke fordi Gloria var en strile med hendes mandlige selskab. men der skulle ikke meget regularitet til før hun begyndte at kede sig, hun ville nok bare gerne have modspil, og når man var en stærk, viljestærk kvinde så skulle der også en ordenlig mand til, for at give bare en smule modspil. så hun endte med at smide sine mandlige senge partnere ud efter et par dage.
"de skulle bare tage sig sammen og gro et par nosser, så ville det hjælpe" hendes stemme var tør, men Will fik dog et smil fra hende

"faktisk så var det George, han gad ikke lege med mig, han skulle på en eller anden mission, jeg IKKE var inviteret med på..." hun holdt en lille kunstpause som for at antyde, hvad hun mente om det. men igen var det ren skuespil. var der en hun stolede på så var det hendes tvillingebror. han skulle nok klare sig med glans.
"og så mindes jeg at du havde nogle kvaler på Hjemmefronten, hvor du måske godt kunne tænke dig at afreagere lidt... Det er Ren terapi for dig... tænk hvilken fantastisk veninde jeg er."Hun sendte ham et ulvegrin mens hun åbnede døren udtil.

Will fulgte ganske stille og rolig med ned af trappen for at komme frem til udgangen mens han en enkelt gang mere gabte og rystede hovedet for at vågne helt op. Nu burde det også være nok. At hendes drillerier fortsatte kom skam ikke bag på ham og han himlede drillende med øjnene af hende. "Har du nogensinde hørt mig prale, ud over lige nu?" Oh han forstod udemærket hvad hun mente. Der var lidt for mange mænd som forhøjede deres egen evne lidt for meget. Specielt på dette punkt, hvor at en med bare lidt erfaring på punktet kunne blive ekstrem skuffet.

Will sukkede opgivende, og nikkede. "Burde de ja, men gør de det?" svarede han hende på en tydelige veninde måde, i stedet for at holde fast i at han faktisk var en mand og burde være fornærmet. Så igen. Will fornærmet, var et særsyn. "Du har bare ikke fundet den rigtige til dig, Gloria. Ikke forhast dig!" grinede han dog og puffede let til hende med sin skulder. Will havde haft for mange i sit liv der forhastede sig. Hans familie var på førstepladsen over de folk. Will fandt sig en når tiden var, og han giftede sig når tiden var! og ikke et sekund før. basta.

Will nikkede forstående og var meget nysgerrig efter at vide hvad det nu var for en mission. Men det var selvfølgelig ikke sikkert at Gloria i det hele taget viste det! Nok var de tvillinger, men efter de var blevet voksne, havde de som mange andre, hver deres gøremål i livet. Men George plejede ikke ligefrem at dumme sig! Specielt ikke når det angik missioner.
Will gik med udenfor og så på hende med et let opgivende og let morerne blik. "Fantastisk veninde! Hiver mig ud af sengen! men du har ret i at jeg trænger til at komme lidt væk. En dag mere med min mor der starter op omkring giftermål, og jeg ekslodere!" kom der overdramatisk fra ham som han kastede sine arme i været og sukkede træt. "Som om de fire andre børn hun har, der har giftet sig og produceret arvinger, ikke var nok..." mumlede han gryntende.

Goria smilede stort til ham "Sandt du har ikke pralet. men godt er det, Det er jo heller ikke mig du skal prale overfor vel!" hun blinkede til ham og gik ud i det kølige men friske vejr. Solen skinnede stadig fra en skyfri himmel. en god dag, taget i betrækning af årstiden.

"Nej det gør de ikke."Gloria lavede sin stemme noget højere og skinger så den matchende Wills forsøg på tøsesnak. "folk har tudet de stakkels mandfolk fulde af blomster og chokolade, at de har glemt at der også er andet i en forhold... jeg tager dog gerne chokoladen" gloria trak lidt på skulderne "bare Rolig Will, jeg falder sku ikke til ro lige forløbig." Gloria havde overhovedet ikke travlt. men hun var også træt af de vatpi**e[/b] hun fik hjem noglegange efter en bytur. faktisk så træt at hun så sent i sidste uge havde sagt stop, og besluttet sig for at det var slut med one night her og der. hun ventede ikke på den eneste ene, bestemt ikke, hun ville bare heller ikke nøjes mere.

Gloia begyndte langsomt at strække musklerne lidt ud før hun ville varme dem op med en lille løbetur rundt på plads, en god regel være altid varm når du begyndte. "Det er det Venner er for. og så længe du holder din mor væk fra min dør er jeg glad og hjælper gerne med flugtplaner, og heldigvis er min søster så godt som trolovedet til ham svansen hun mødte til sidste bal" hun himlende kort med øjnene "hvilket betyder at vi heldigvis kan forblive venner, og ikke forhadte familiemedlemmer." det ville overraske hende Meget hvis Wills mor var begyndt at lede i rækkerne af adelige der var krigere. men at drille Will var en af hendes yndlings tidsfordriv. præsis ligesom han gjorde ved hende, når han altså var vågen.

Will rystede svagt på hovedet og smilede drillende. "Det har du selvfølgelig ret i!" Det friske og meget kølige vejr ramte Will og lod et kuldegys gå igennem hans krop. Igen begyndte han at savne sin dejlige varme og bløde seng. Det var ikke det værste vejr udenfor. Himlen var blå, solen skinnede og generelt var der faktisk ikke så koldt som Will først havde givet udtryk for, igennem den pludselige kuldegysning.

Will skulle anstrængte sig for at holde et grin tilbage, som Glorias stemme ændrede sig over til tøsesnakken de holdte sig. Han holdte sig generelt i et meget stort smil resten af samtalen igennem. "Du glemmer, at blandt de 'normale' adelige kvinder, er et par uger med chokolade og blomster nok til en forlovelse." sørgeligt men sandt. Will havde i hvert fald ingen planer om at blive gift med en som han ikke kendte, eller ikke selv ønskede at gifte sig med. Han havde aldrig været til pocelænsdukkerne. "Vi har jo heller ikke travlt!" pointerede han, og fandt ikke deres alder på 23 som værende gamle! De havde stadig mange år tilbage før det måske blev kritisk. Dertil var der intet mærkeligt i at være alene. Ikke når man blot kunne forsøger sig selv på en eller anden måde.

Will bemærkede Glorias allerede påbegyndende strækning af musklerne og fik til sidst taget sig sammen til, i en lidt mindre vågen facon, at få strukket sig. "Jeg tror ikke at du er min mors ønske i en svigerdatter." svarede han ærligt og drillende. Det var hun ikke, og det vidste de nok begge godt. Det betød ikke at Wills mor aldrig havde været sød ved Gloria! Langt fra sandheden. "Hun giver udtryk for at havde en helt anden i sit søgefelt."

Will smilede til Gloria og nikkede i enighed. "Men sandheden er, at i mange valg ville jeg vælge dig som ægtefælle over mange andre. Jeg ved i det mindste at jeg er i stand til at tale med dig! - Men ja! lad os holde det ved venner! virker sikrest" pointerede han grinende og fik strukket sig ud og følte sig langt mere vågen. "Skal vi tage et kapløb?"

Gloria trak let på skulderne før hun svarede "De 'normale adels kvinder' burde løfte deres standarder, også selvom de vælger at lege plante eller sy kone i et hjørne"hun sukkede let. men hvis pigerne var glade hvad havde hun så at sige om deres måde at gøre tingene på, når alt kom til alt forstod de jo nok næppe Gloria selv. for lysets skyld,, hendes egen søster troede hun var hjerneskadet ved fødslen.

"Se... DET overrasker mig faktisk ikke.." det var sjældent krigere der blev jagtet til ægteskab, i hvert fald ikke af kvinderne. Wills mor var faktisk flink, Gloria havde altid synes hun var meget li hendes egen mor. en dejlig Kvinde der egentlig gerne ville hendes børn det bedste. selvom at det hun synes var bedst ikke altid var det børnene synes. skalaen var bare gået til hvor meget søde sager man kunne rappe i sig til ægteskab og hvilken pige Gloria priste sig lykkelig for at hendes egen mor havde besluttet sig for at holde sig ude af tvillingernes beslutninger om ægteskab.

Gloria var ved at strække underlårene, og så op fra sin akavet position med et skævt smil. "jeg føler mig smigeret.. men mon ikke pigen er der ude et sted, du skal bare have puffet din mor i den rigtige retning... og dig selv selvfølgelig"
Hun rejste sig op og rystede benene lidt og nikkede "hvorfor ikke... tre ture rundt på pladsen?" hun ventede umiddelbart ikke på Will da hun sagde det, og Lo muntert igen da han nåde op på siden af hende kort efter.

William gav hende helt ret, men desværre var der mange af de adelige som ikke vidste bedre, og derfor ikke følte for at få et andet liv. Eller også var de fint tilfreds med det de havde. William var heller ikke som adelsknægte var flest. Jo, han var forkælet og gjorde hvad der passede ham. Men han var ikke interesseret i et liv i prakt og prammen. Han havde haft alle fordelen i hele sit liv, og vidste hvor egoistisk det var af ham at ville havde mere. Ikke mere rigdom, men mere frihed. Noget som andre adelige kunne sætte sig ind i, og andre, som Williams brødre, absolut ikke kunne forstå.

William kom med et brummende grin og blinkede kort til Gloria. For ham ville det ikke være forfærdeligt, men han var sikker på at hans kære moder ikke ville være tilfreds.
Men både Gloria og William vidste at de ikke var rigtige for hinanden! De var bestemt et par skabt til ballade og evige drillerier af hinanden! Det ville ikke undre Will at de om fyrre år, stadig ville havde et fantastisk og ikke mindst, ekstremt underholdende venskab.
William smilede og bed sig skjult i læben et kort sekundt. "Det er hun. Og jeg håber min mor også har set at hun er der." William holdte sig en smule hemmelighedsfuldt omkring det. Mest fordi de lige nu var et sted hvor William ikke var sikker på om andre mennesker hørte det, og sladder var noget der gik som en steppebrand. Glorias evne til at holde hemmelighder, kendte han, og betvivlede den ikke. Det var mere alle andre.

Will blev grebet af et kort øjebliks overraskelse da Gloria var hurtigere afsted end han regnede med. Men med lidt anstrængelse nåede han op på siden af hende igen. De skiftedes til i deres unge dage at være hurtigst, men lige nå så det ud til at være ganske lige, og selvom Will ikke var morgenmenneske, var det nu en rar følelse at mærke morgenbrisen og få sig en god løbetur. Måske han skulle til at gøre det noget oftere? Og dog?....

Gloria blev ved med at løbe som han kom op på siden af hende, og først efter lidt tid gik det egentlig op for hende hvad det var for et ordvalg Will havde brugt og ikke mindst hans toneleje. hvilket fik hende til at stoppe bradt op i løbet. hvilket gav ham et kraftigt forspring. "Hvad mener du med DET!?" Hun stod lidt målløs og så efter ham. Han skjulte noget for hende, noget hemmelighedsfuldt. og det havde noget med en pige at gøre. han havde sagt hun som om at der var en eller anden i sigte. en eller anden i sigte hun ikke vidste noget om. så fik hun sparket sig igang med at løbe igen, Gloria vidste at hun havde mistet chancen for at vinde kapløbet nu, hun kunne måske indhente ham en del, men hun kunne godt give ham den her sejr. Den næste kamp ville hun vinde for ikke om han fik lov at smutte herfra før hun havde banket ud af ham hvad der lå bag omkring denne hun.

Som Will kom i mål i tredje omgang løb hun det sidste stykke hen til ham, men istedet for at standse og strække ud, og gøre klar til en omgang sparing. Sprang hun bare på ham i at vildt forsøg på at Tackle ham. Ingen havde nogenside beskyldt Gloria for at spille efter reglerne, hvorfor skulle hun begynde nu.

Gloria var glad på will vejne, hvis han måske havde fundet en pige han var interesseret i. så hun Smilede til an ansigt, et smil der skulle ha været et "sødt" smil, men måske ikke helt kom ud den vej.
"okay her er hvad der kommer til at ske... Kortene på bordet!." der var ikke noget Eller, han kunne måske forhandle sig frem til tiden og stedet kortene kom på bordet, men på bordet kom de. Will kendte hende, hun ville gøre sig så irriterende for ham at han til sidst bare sagde det for at slippe af med hende.denne gang blev hendes Smil muntert. mens hun ventede på hans svar.

William grinede hjerteligt af Gloria, som konteksten af hans sætning nåede hende og frembragte en del forvirring og ikke mindst at hun stoppede op og gav ham et forspring. Han kunne havde valgt at stoppe op og lade hende indhente, men hvad var det sjove i det? Det var en del mere underholdende at lade hende tænkte lidt mere over det og så fik han også for en gangs skyld lov til at vinde.
Det var også ganske roligt han stod tilbage og ventede på at hun kom i mål, mens han fik strukket det ene ben ud. Hvilket resulterede i at han nu stod på et ben og absolut ikke så taklingen komme og faldte derfor også mod jorden med hende over sig og blev holdt nede.

Det eneste Will havde nået var at løfte sine arme i forsvar, men grinede alligevel som han nu lå ned. Han burde havde vidst det. Han burde have set det komme! Han kunne ikke sige sådan noget og ikke forvente at Gloria gjorde hvad hun kunne for at få ud af ham hvad han egentlige mente. "Jeg ved virkelig ikke hvad du snakker om!" startede han ud med et uskyldigt smil, der desværre ikke holdte særlig længe. "Okay, okay! men dæmpet" overvandt hun alligevel til sidst, mens han sukkede dybt. "Hun hedder Isadora Blackwood.. Hun er Lady Georgianna Highwell genfundne barnebarn.. Men jeg vidste ikke hun var adelig da jeg mødte hende... det er en lidt kompliceret historie." fik han fremhvisket og håbede på at der ikke var for lange øre omkring dem. Heldigvis så træningspladsen relativ tov om i øjeblikket, hvilket talte til deres held! I hvert fald til Wills held. Han håbede at det var nok forklaring indtil nu, selvom han nok ikke slap for at fortælle resten af historien senere!

Gloria satte sig over ham og holdt ham nede med en basic greb. noget det første man lærte når man uddannede sig til kriger. nok var det, det første man rigtig lærte hos alle undervisere.

Ikke at Will var svær at holde nede, han overgav sig med et muntert smil, som Gloria besvarede mens hun lyttede til hans tilståelse. han snakkede ikke ret højt hvilket kunne betyde at disse oplysninger var for hendes øre kun. noget andet var at hun faktisk ikke havde hørt om dette forsvundne barnebarn der så mirakuløst var kommet tilbage. navnet sagde hende ikke det store. Men det var da oplysninger der var til at finde ud af. "Isadora?" hendes stemme var ligeledes lavmeldt for at passe Wills. Gloria slap Will løs og rejste sig op, og burstede hendes bukser af, som havde hun al den værdihed i verden. men hendes øjne lo muntert. "En historie jeg selvfølgelig vil få at høre? Gloria rækkede ham en hånd for at hjælpe ham op fra jorden igen.

Dette skulle nok blive interessant, will havde fundet en pige han kunne lide, og gloria selv var nysgerrig. denne Isadora, måtte være speciel, ikke en plante, men en med ben i næsen. det blev det nød til at være.

Det ville være synd at sige at William gjorde modstand overfor Glorias greb, som tvang ham til at blive liggende. Han vidste udemærket godt at det ikke ville lykkes ham at slippe fri alligevel! og selv hvis det ville, så ville hun jagte ham rundt indtil han alligevel havde sagt det.
William nikkede roligt til Glorias korte spørgsmål omkring navnet på kvinden. Det var Isadora, men gik nok mest under navnet Isa i Williams verden. En svag himlen med øjnene meldte sig, sammen med et grin som han tog imod den udstrakte hånd. "Har jeg noget valg?" selvfølgelig skulle hun høre historien, Will havde alligevel tænkt sig at fortælle den. Bare ikke her. Han var blevet mere forsigtig som han var mere og mere fokuseret på at det ikke kom omverden ved hvad han brugte sin fritid på, og med hvem.

William børstede sig kort af, men intet overdreven, før han kort strak sig. "Sig mig, hvad har du i tankerne at vi skal træne i dag?" spurgte han så endelig. Træning kunne være mange ting, og han tvivlede stærkt på at den lille løbetur vil give ham fripas til at afslutte sin træning. Det var jo bare opvarmningen.

Gloria gav ham et af sine mange strålende smil. "Nej det har du ikke." Gloria glædede sig til at høre om pigen. en pige der havde formået at fange Wills interesse var værd at holde øje med. Gloria vidste alt for godt hvor mange der havde forsøgt at blive hans og fejlet alt for groft. de færreste fattede åbenbart at Will ikke ville have en sød pige, han skulle have en med ben i næsen. denne Isadora måtte være til at finde oplysninger om.

Gloria rullede med skulderne for at løsne dem lidt op. "jeg havde tænkt mig noget almindelig Sparring i nærkamp. lidt angreb/forsvar i slag og spark." Hun sendte ham et udfordrende blik. nærkamp var en af de ting hun var god til. i kamp situationer skulle hun være forberedt på at blive såret, og såret betød for det meste at hun blødte. en dråbe af hendes blod på hendes sværd eller andet metal og det sagde puf inden for kort tid. så som en back-up plan havde hun specieleret sig i nærkamp.

Det kom absolut ikke som en overraskelse at Gloria ikke blot ville lade det gå hen i ingenting. Will ville være nødsaget til at fortælle hende før eller siden. Hendes nysgerrighed var også forstående, specielt fordi Will vidste at han ville gøre nøjagtig det samme hvis hun havde noget nyt som han slet ikke havde set komme! Han håbede at det skete i hvert fald. Det var en anderledes, men ganske rar følelse at være glad for en anden person på et andet plan end blot venskab.

William tog en dyb indånding og strakte sig en sidste gang, i et forsøg på at løsne sig helt op, mens han begyndte at overveje hvordan i al verden han skulle overleve denne morgen. "Lyder som en god plan!" og forsøgte at huske hvornår han nogensinde havde vundet over hende i en nærkamp. Hun var ekseptionelt god til det, og Will var meget bedre til at holde sin afstand i en kamp. Dette skyldtes mest hans evne til at teleportere sig, som var ekstrem effektivt til at forvirre sine modstandere. Det kunne bare ikke helt lade sig gøre i nærkamp. Dertil var det også et fejt træk, taget alt i betragtning. "bare du lover at du ikke giver mig et blåt øje, ligesom sidste gang." han så på hende med et drillende blik og forberedte sig mentalt på at få tæv.

Gloria rullede et par gange med skulderne for at løsne helt op. Hun og Will havde kæmpet nok gange til at at hun vidste hvor hans evner var i forhold til hendes egne. Will var god, nok også bedre end han gav sig selv kredit for at være. de havde sparet flere gange før så hun vidste præcis hvor langt hun kunne gå for at presse ham til sit yderste. Hun kendte til Wills teleporterings evner. hun havde sågar haft fornøjelsen af at komme med. Mest dengang de var yngre hvor de havde lavet ballade og hurtigt skulle væk. barndomsvenner de kendte hinanden for godt.

"Jeg lover at herren forbliver fin og nydelig på alle synlige overflader"svarede Gloria med en drillende tone. før hun lagde ud med et standart spark mod hans højre side. "desuden så har du gode reflekter, du kan sagtens holde mig væk i..... hvert fald 10 min" fortsatte hun drillerierne selvom de var gået igang. det tog fra hendes vejr og koncentration at snakke mens hun sloges, derfor gjorde hun det sjældent. faktisk vær det det tidspunkt hun nok var mest stille, når det kom til stykket. Hendes Bror havde altid sagt at det var det eneste tidspunkt han kunne få hende til at holde kæft. Så hun holdt det som den sidste kommentar. efterfulgt af et slag mod will.

Will kunne ikke lade hver med at smilende drillende af hende, som dog hurtigt blev til et forskrækket et af slagsen da sparket kom mod ham, som hans reflekser dog var vågne nok til at opfange. Han vidste hans reflekser var nogenlunde, men han gav langt fra sig selv nok credit i meget af det han kunne. Mest fordi han var for doven til at forbedre nogle af sine egenskaber og mente derfor ikke at de var bedre end mange andres. Men det begyndte forhåbentlig at ændre sig, jo oftere han blev hevet ud på træningsbanen, eller havde noget at træne for.
"Hele 10 minutter! Det må være en rekord." efter dette comeback, sørgede William også for ikke at sige alt for meget, da hans koncentration var livsnødvendig lige nu. Eller det var måske lidt overdrevet, men det krævede koncentration at holde Gloria i skak!

Will holdte sig i lang tid meget offensiv, som skulle han lige varme sig selv op til at komme i gang. Så det førte til afværgelser og hop til siden og anden metode til at undvige slag, indtil han syntes at få fat i routinen igen og sendte slag og spark retur. Han afholdte sig, gang til gang, fra at teleportere sig over på den anden side af hende og lave overraskelsesangreb. Det var et uretfærdigt knep, og skulle han være udsat for at evnen blev blokeret var det mere effektivt hvis han rent faktisk kunne forsvare sig selv på almindelig vis.
"Du har så meget trænet uden mig!" kom der let pustende fra ham, som han med nød og næppe undgik et velplaceret spark.