Månelyset skinnede over piratbyens smalle, brostensbelagte gader. Et sted i natte tudede en ugle, og en mumlen af stemmer kunne høres fra den nærmest beværtning, hvor vinduerne stod åbne.
Jarkos aften bød imidlertid ikke på mjøddrikning og kortspil: der var forretninger, der skulle gøres, og hans blik var årvågent, idet han spejdede op og ned af den stejle, men tilsyneladende tomme gade.

Piratbyen var så sandelig et sted, hvor man gjorde klogt i at holde sin pung og sine ejendele tæt til kroppen. I Jarkos inderlomme lå en lille skriftrulle, der skulle afleveres til den kontakt han ventede på.
Der var imidlertid allerede gået en rum tid siden denne skulle være dukket op, og Jarko var ved at blive utålmodig. Han skævede flere gange op mod den mørke nattehimlen og sparkede let til en sten på gaden, der rullede et par meter for så at ligge stillle. Imens kredsede hans tanker om, hvorvidt der var sket noget, og om han burde se at komme af sted, før noget gik galt..

De folk, som ville have udført opgaven, havde været hemmelighedsfulde. Særdeles hemmelighedsfulde faktisk, men års erfaring havde lært Jarko at pakke sin nysgerrighed langt væk og ikke stille spørgsmål.
Det havde været fristende at bryde seglet på skriftrullen, men besværlighederne ved at finde én der kunne læse den, og efterfølgende få vedkommende til at holde kæft, havde afholdt ham fra at gøre det, selvom oplysninger kunne være værdifulde.

I stedet måtte han stille sig tilfreds med betalingen denne opgave ville give ham .. hvis vedkommende, han skulle møde ellers havde tænkt sig at dukke op..
Hans opmærksomhed var pludseligt fanget, da fodtrin hørtes længere oppe af gaden og Trinity kom nærmere. Jarkos pande var rynket, som han betragrede hende - han ville sandsynligvis få flået hovedet mere eller mindre af, hvis skriftrullen ikke nåede frem og i stedet faldt i forkerte hænder.

Imidlertid burde der ikke være andre, der var vidende om mødet mellem dem, så han nikkede kort mod hende. "Det er mig," lød det fra ham. Hans ene hånd hvilede ligeledes på bæltet, hvor en kniv sad klar. Man kunne ikke være forsigtig nok på dette sted..

Mistænksomheden bølgede igennem Jarko, idet hans blik mødte Trinitys gyldne øjne. Erfaringen havde lært ham ikke at stole en milimeter på fremmede - især ikke den slags, man mødte i måneskæret på en tilsyneladende øde gade.
Han var imidlertid på ingen måde klar over hendes dæmoniske væsen, og selvom hendes øjenfarve var afveg fra det normale, mødte man mange .. mindre normale .. væsner i Krystallandet. Især steder som dette.

"Dokumentet er dit, hvis du har kodeordet."

Hans blik slap et kort øjeblik hendes og spejdede ned af den mørke gade. Han håbede ikke, at hun var blevet forfulgt. Eller at han selv var det, for den sags skyld. Selvom han ikke kendte dokumentets indhold, kunne han gætte sig til, at det var vigtige sager. I hvert fald når folk var villige til at betale for det.
Han var blevet fortalt, at kontakten, der skulle hente skriftrullen, var blevet oplyst om kodeordet drageblod. En ekstra sikkerhedsforanstaltning der måtte foretages, når det var Mørket, man gjorde handler med.

At Trinity var en del af Mørkets styrker og det var dem, han var i færd med at overbringe oplysninger til, var Jarko naturligvis ikke klar over, idet han afventende betragtede hende. Det lille, udfordrende smil om hendes læber fik ham til at løsne en smule op, selvom hånden stadig diskret var placeret på bæltet. Den anden hånd bevægede sig mod inderlommen - klar til at overrække hende dokumentet.
Denne handel måtte gerne blive overstået, så han i stedet kunne vende næsen mod en af de lokale beværtninger - befriet for sin 'byrde'.

Etheldred var ankommet til piratbyen tidligere på aftenen som et uvejr have haft fat og besværliggjort den lille gruppe af Lysets Krigere hun var med. Egentligt var e blevet sendt imod Ørkenen til prins Abd-Al-Rashid's lejr i et forsøg på at tage bestik af situationen og, om muligt, afhjælpe ham med hans drageproblem.
Ikke desto mindre havde tæt tåge, efterfulgt af en pludselig opstået storm, sat en midlertidig stopper for deres færden, og de havde søgt tilflugt i den nærmeste by, som uheldigvis havde vist sig at være piratbyen.
De havde fundet sig til rette, inden de var gået lidt hvert til sit, selvom de holdt sig sammen to og to, det var det bedste i afskumsbyer som disse hvor ingen havde respekt for hvor man kom fra. Heldigvis var Krigerne da klædt neutralt, at ridde i dagevis i fuld udrustning ville blot være dumt, og ingen af dem følte for at ende som stegt dåsemad i ørkenens nådesløse varme.

Roligt havde den blonde kvinde gået tavst og med sine sædvanlige bløde skridt, med en mørk kappe hvis hætte var slænget op, op over hendes hoved så de lyse lokker ikke ville virke for dragene. Vingerne selv var også lydigt foldet så godt som de kunne under kappen.

Det var da hun opdagede en lusket skikkelse. Ikke at det var nogen nyhed, der var trods alt mange lurvede typer i området, men alligevel var der noget der holdt hende fra at gå videre og istedet var hun tavst krøbet i skjul bag nogle kasser og vintønder der ventede på at blive hentet og losset om bord på et skib. I lang tid betragtede hun ham, faktisk havde hun nær rejst sig op og gået videre idet en anden skikkelse, en kvinde, fra stemmen at dømme, henvendte sig til den første.
Ord blev udvekslet. Ordet dokument fangede hendes opmærksomhed. Et dokument kunne være næsten hvad som helst, men hvis det var pirater eller lignende der havde planer om at videresælge vigtige informationer var det hendes pligt at træde til, det var jo bestemt ikke noget kort der blev snakket om. Skarpe lysegrå øjne så sig omkring, forsøgte at danne sig et overblik, umiddelbart var der ikke forfærdeligt mange gemmesteder, altså stod valget mellem at bruse frem og muligvis fange dem begge, eller sende dem kasteknive på nakken. Umiddelbart turde hun sku næsten ikke at vente særligt meget længere.
Med et tegn på den anden kriger der fulgte hende, der ligeledes havde søgt skjul, lod hun ham vide at hvis alt gik galt var det om at få fat i de nærmeste andre krigere, trods alt var han telepat, så det kunne ikke gå helt galt. Hans blik lod hende dog vide at han var lettere skeptisk overfor hendes hastigt sammensatte plan, hvis det da overhovedet kunne kaldes en plan.
Ikke desto mindre lod hun sig komme ud af sit skjul, med hætten trukket godt ned over håret og ansigtet, mens sværdhånden lå parat på hendes sværdskæfte.
Et stille smil gled over hendes læber inden ansigtet faldt i de rette seriøse folder imens hun stille nærmede sig de to 'handlende', uden så meget som et forsøg på at gøre sig usynlig.

''Oooh hvad er det for et dokument jeg hører hvisken om..+ Noget der må være penge værd formoder jeg+ ''
Hendes stemmes svage accent kunne muligvis afsløre hende, men hun forsøgte ikke at tage sig af det, idet hun forsøgte at spille dum og uvidende, hvilket hun jo reelt også var, men det kunne måske bringe hende lidt mere info, for ikke at snakke om tid.

Jarkos fingre lukkede sig om skriftrullen i inderlommen. Det lille stykke papir føltes skrøbeligt mod hans ru håndflade - tænk at skulle have sådan et besvær for sådan en ting. Men ord var værdifulde.
Et lille grin gled over hans ansigt, ved den rødhårede kvindes bemærkning. De mennesker, der havde tilrettelagt handlen og kodeordet, tog sandsynligvis sig selv lidt for seriøst.
Var der noget, Jarko selv tog seriøst, var det imidlertid penge, og han kunne knap vente med at høre den betryggende klirren af krystaller i lommen - det første, der skulle gøres, var at købe den bedste rom, piratbyen kunne byde på..

Aftenens handel lod dog ikke til at ville gå så glat, som han havde ønsket, og han lod dokumentet glide tilbage i inderlommen, idet en skikkelse kom til syne. En lavmælt banden forlod hans læber, idet han med sammenknebne øjne betragtede den nyankomne.
I virkeligheden lod hun ikke til at være så nyankommen igen, for måden hun var dukket frem på tydede på, at hun havde ligget i skjul et stykke tid. Et af problemerne ved at skulle mødes et sted, man ikke tidligere havde været: det var svært at opdage folk, der gemte sig.
Han havde dog stadig ikke regnet med, at han var blevet forfulgt - hans kontakt havde trods alt antydet, at der ikke burde være andre end dem, dokumentet skulle overdrages til, der kendte til planerne. Noget tydede også på, at kvinden blot havde fået øje på noget, hun syntes så mistænkeligt ud, og derfor valgt at lure på dem..

"Har du ikke andre stedet at være, lille snut?" Brummede han og gloede med rynket pande på Ethel. "Det er ikke særlig høfligt at lytte til andres samtaler.."

I det mindste lod det til, at både han selv og Trinity var bevæbnede, hvis den hætteklædte skulle vise sig at give problemer.

De lyse øjne havde skam godt, og opmærksomt, bemærket den lille bevægelse fra manden som han lod til at række ind efter noget, han lod dog til at miste interessen for at hive, hvad hun regnede med ville være dokumentet, frem fra sit tøj.
Hun tog sig et ekstra godt tag om sit sværd som hun stoppede et par meter fra dem.
'' Ikke+ Jamen så burde i da også kunne forklare mig hvad er er så vigtigt siden du opfører dig som en køter der forsvarer sit kuld. ''
Bed hun harskt igen. Selvom hun var af adelig byrd, kunne hun i den grad godt finde gadesproget frem, nogen gange hjalp det til at få en hvis respekt og falde lidt mere ind, at hendes husbond så ikke kunne fordrage når hun ko m til at snakke 'bondsk' i de finere forsamlinger, var så en helt anden side af sagen.
'' Så må du da være glad for at du ikke er mig. ''
Temperaturen omkring dem syntes at begynde at falde, måske en smule drasktisk. Faldene ned imod frysepunktet. At få temperaturen til at stige ville blot give flere nysgerrige blikke var hun sikker på, og muligvis folk der ville blande sig. Nej så hellere kulden, da byer nær vand typisk var kolde.

Øjenkontakt forsøgte hun at skabe sig med manden, selvom kvinden nok var den hun skulle være mest opmærksom på, men det var trods alt manden der havde dokumentet med hvad end det var for et indhold.
Et kort selvsikkert grin forlod hende. Snut ligefrem+ Tjae hun havde da hørt værre, og fra grummere typer.
'' Det er heller ikke særligt høfligt at videresælge informationer, dokumenter. Hvorfor fortæller du mig ikke bare hvad det er for information du forsøger at sælge+ '' Det ville gøre det lettere for hende, men at dømme efter skyggerne der syntes at være begyndt at trænge sig på, og de tos holdninger, ville dette bestemt ikke blive noget der skete uden en kamp.
Allerede nu kunne hun fornemme den behagelige varme fra hendes amulet imod hendes navle, mens seglet i hendes nakke blot sendte en irriterenede summen ned gennem hendes rygsøjle.

Jarkos hånd hvilede igen diskret på bæltet. Han kunne have sagt sig selv, at et eller andet nok skulle gå galt. Han havde hele tiden haft en dårlig fornemmelse, hvad denne handel angik..
Han var imidlertid ikke klar over, at problemerne var langt større, end man skulle tro, grundet Ethels rang, som han naturligvis ikke kendte til, da hun ikke havde afsløret denne. Det sidste han havde lyst til, var at rage uklar med Lysets Hær.
Eller Mørkets Hær for den sags skyld..

En lille imponeret fløjten undslap hans læber, da Trinitys mørkerøde uniform kom til syne. Det lod til at disse oplysninger var på vej i hænderne på noget vigtigere folk, end han umiddelbart havde regnet med.
I det mindste tydede noget også på, at hun i den grad ville være i stand til at forsvare sig selv. Og så var det en klar fordel at være to mod en.
Han kunne ikke undgå at bemærke, at temperaturen omkring dem lod til at være faldet lidt for meget i forhold til, at det var en sommeraften, men om det var magi, og om det i så fald var Trinity, Ethel eller en helt tredje, kunne han ikke vurdere.

Kniven fra bæltet lå i hans hånd og blikket hvilede igen på Ethel. "Smut du bare, før det går helt galt. Jeg bryder mig ikke om at gøre skade på kvinder.."
Det var ikke helt sandt. Hvis Ethel prøvede på noget, ville han så sandelig ikke have noget imod at gøre skade på hende.