Faunen tog forsigtigt i hans arm da han ikke lod til at ville ende med at blive. Men da han vendte sig rundt og fik øjenkontakt, smilede hun glad og opmuntrende til ham. Det føltes underligt at ha' øjenkontakt med andre. Det havde hun dog alligevel ikke helt prøvet før. Men hun betragtede de hvid-grå øjne, og synes nu egentlig at de var meget pæne.
Ganske vidst var det underligt at se noget så farveløst, men stadig. Pænt.
Da han så sætter sig igen, giver hun glad slip på hans arm, og dumper ned og sidde ved siden af ham, "Jeg vil hjertens gerne have at du bliver! Især fordi at jeg ikke er utryg mere, nej." sagde hun så glad, med den bløde melodiske stemmer. hun tog noget hår væk fra hendes ansigt, og hendes øjne blev store da han tog bylten frem, hvor havde han dog gemt den? Bag kappen?
Hun satte hovedet lidt på skrå da han fiskede brødet ud, og så lidt på det brune... klump... noget.
"Hva' det?" Spurgte hun så med lidt barnlig nysgerrighed, da han tilbød hende noget af brødet. Hun havde aldrig spist brød før. Altid kun græs, blade, bær eller svampe og sådan noget. "Det dufter godt." tilføjede hun så, og lod blikket flakke fra ham og til brødet i hans hånd.