Yang kommer løbende ind af døren, og får fat i Rex' jakke. hun træder ind foran ham, og spærrer trappen med armene, så han ikke kan gå videre op. hendes øjne er let blanke, og det flimrende lys fra faklerne reflekterer i dem.
"Hør, jeg kan ikke holde det her ud- jeg kan ikke holde ud at gå og være sur, skuffet eller hvad jeg nu er, på dig!" siger hun efter en kort pause, og betragter ham med et spørgende udtryk. Hendes lange læderstøvler knirker let, hver gang hun skifter stilling, og bryder stilheden, der ellers ligger kvælende i gangen.
"Måske var jeg lidt frembrusende, men jeg har selv været slave, og jeg ved hvordan det er. Du så selv hvordan han behandlede dig derinde- vil du være fanget hér?" siger hun stille, og slår armen ud imod den tomme gang. bevægelsen vækker en sovende flagermus, der døsigt basker med vingerne, og giver sig til at flyve ud i mørket...

tegning lavet af undertegnede